Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Inddragelse af børnenes og de unges perspektiv i vurderingen af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Præsentation af mig: Hvor kommer jeg fra, udd – min forskningsinteresse, aktuelle forskningsprojekter – desværre ikke tid til spørgsmål, fordi vi er så mange Børne- og ungeperspektiv – hvad med de andre borgere? Jeg har indlagt refleksions’øvelser’ og summepauser – så I kan nå at tænke/vende det med hinanden.

Oplæggets struktur 1. Børne og ungeperspektiv i hvilken forstand? 2. Hvorfor inddragelse af børn og unges perspektiver i vurdering af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet 3. Barrierer og dilemmaer 4. Muligheder og metoder Men inden jeg går i gang – skal I lige stille ind på temaet – bare 30 sekunder og i fuldkommen stilhed

Refleksion Hvad forstår jeg ved børne-, unge- eller borgerperspektiv? Det er ikke en test – men en måde at stille ind på dagens tema.

Børne-/ungeperspektiv – i hvilken forstand? Et udefra-perspektiv på barnets/den unges behov (eller i dette tilfælde på kvalitet i et socialt tilbud/plejefamilie) De voksnes forsøg på at sætte sig ind i barnets/den unges situation, og dermed barnets/den unges perspektiv Barnets/den unges eget perspektiv: Artikuleret og ikke-artikuleret F.eks. Hvad har barnet brug for at lære - hvad er barnets udfordringer - hvordan skal en konflikt/udfordring håndteres Udefra perspektivet er blandt andet det, der ligger i de 7 temaer i kvalitetsmodellen – de definere Barnets/den unges eget perspektiv Når jeg i resten af oplægget snakker om inddragelse af barnets/den unges – eller det kunne også bare være borgerens – perspektiv, så er det i de to sidstnævnte betydninger. Og jeg vil argumentere for, at det at gøre det, er helt afgørende for at kunne lave en kvalificeret kvalitetsvurdering. Men skepsis skal også have plads – så derfor får I nu lige en lille refleksionsøvelse, og denne gang må i gerne snakke med sidemanden

Refleksion Hvad er den værste risiko/udfordring/ dilemma ved at inddrage børnenes og de unges (eller andre borgeres) perspektiver i vurderingen af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet? Hvad er så det bedste eller mest perspektivrige ved det værste

Hvorfor inddrage? Viden: Fordi børnene og de unge (borgeren) har en viden, som vi ikke har, og ikke kan få på andre måder Man kan derfor spørge: Kan man overhovedet lavet en kvalificeret vurdering af de sociale tilbuds og familieplejers kvalitet uden inddragelse af børnenes og de unges perspektiver Og så de andre begrundelser: Videnskabsteoretisk: Der findes ikke en objektiv identificerbar sandhed om kvaliteten Demokratisk: Det er ethvert menneskes ret at være informeret og have indflydelse på eget (og det fælles) liv Etisk: E. Levinas: Vold mod den anden ikke at møde ham/hende i hans/hendes særegenhed Effektivitet: Ligeværdig og tillidsfuld inddragelse muliggør samarbejde – patronisering forhindrer det Empowerment: Ligeværdig inddragelse og anerkendelse øger børnenes mestringsevne, muligheder og tilhør – patronisering skaber afmagt, frustration og fremmedgørelse Eksempler på viden Om de andre – bl.a. forudsætning for whisleblowing/anonyme henvendelser

Roger Harts deltagelsesstige Trin 8: Børn/unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger Trin 7: Børnene/de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6: Fælles beslutningstagning mellem børn og voksne på initiativ af de voksne Trin 5: Børn/unge informeres og høres Trin 4: Børn/unge informeres og pålægges at deltage, f.eks. som informanter eller på en bestemt måde i en indsats (her også kontrakten) Trin 3: Børn/unge inddrages som symbolsk gestus Trin 2: Børns/unges bidrag bruges som dekoration Trin 1: Børnene/de unge manipuleres gennem deltagelse Gennemgå stigens trin – og hvad der er deltagelse – hvad der er empowering deltagelse (det handler om ligeværdighed) Kilde: (www.freechild.org/ladder.htm, min oversættelse

Refleksion og snak med sidemanden: Inddrager i overhovedet børnene/de unge/borgerne? Hvis I gør, på hvilket trin på stigen befinder inddragelsen sig så? Hvad ville være det ønskelige og opnåelige trin? Trin 8: Børn/unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger Trin 7: Børnene/de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6: Fælles beslutningstagning mellem børn og voksne på initiativ af de voksne Trin 5: Børn/unge informeres og høres Trin 4: Børn/unge informeres og pålægges at deltage, f.eks. som informanter eller på en bestemt måde i en indsats (her også kontrakten) Trin 3: Børn/unge inddrages som symbolsk gestus Trin 2: Børns/unges bidrag bruges som dekoration Trin 1: Børnene/de unge manipuleres gennem deltagelse Kom evt. med et kritisk bud Overgang til fortælling fra min egen barndom

Barrier og dilemmaer: Børnenes og de unges perspektivers plads i det driftsorienterede tilsyn Opdeling i det driftsorienterede og det personrettede tilsyn Personrettet – rettet mod individet Driftsorienteret – børnene/de unge, borgerne som kollektiv (det er kvaliteten i arbejdet med dem) Kvalitetsmodellens syv temaer (hvor man kan vælge at inddrage andre forhold) Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Personrettet er den enkelte - Barrierer, at det er defineret – men omvendt kan vi reelt belyse dem, uden at inddrage borgerens perspektiv

Barrierer og dilemmaer: Vores forforståelser Om børn/unge – voksne Om borger – profession (viden i socialpædagogisk arbejde) Om særlig kategorier af børn/unge/borgere Rationaler/logikker i inddragelsesprocessen med afsæt i ovenstående Opdragende/disciplinerende/manipulerende Informerende Afkrydsningspunkt/at få bekræftet egen forforståelse At blive klogere (informationssøgning) At blive klogere og give barnet/de unge indflydelse på kvalitetsvurderingen Ligeværdig inddragelse og empowerment af barnets/den unges perspektiv Adgang til børnene/de unge/borgerne Børns/unges/borgerens perspektiv er så situeret Risikoen ved at have snakket med de voksne/professionelle først Konstruktioner af børn – voksen i konkurrencestaten Omnipotente voksne og børnene som deres modsætning De voksne borger: Kompetente, indsigtsfulde, rationelle, troværdige, uafhængige, selvstændige Børnene: Umodne, inkompetente, manglende indsigt, uansvarlige, på vej Velfærdsstat  konkurrencestat Børn som kommende eller nuværende medborgere Børn som biologisk råstof, der bør forarbejdes bedst muligt, og hvor forældrene mhp optimering må inddrages (og ‘opdrages’) til at bidrage hertil

Hvordan inddrage: Muligheder, metoder og valg Åbent, lukket eller semistruktureret Inviteret, udpeget eller tilfældigt Individuelt eller kollektivt Hvor – om stedets/rummets betydning Samtale/interview eller andet – eller kombi: Walk and talk Peers Foto-elicitering Dagbogs-elicitering (evt. på telefon/digital optager) Tegninger og relationsdiagrammer Oprettelse af fora på nettet Fremtidsværkstedsinspirerede workshop Om fordele og ulemper – hvad kan det bruges til Peers – som dem, der interviewer Som dem, der bare komme på besøg og giver deres perspektiv

Fremtidsværkstedsinspirerede workshop Grundidé At aktivere hverdagserfaringen – den type viden Ensidighed og struktur som vej til fordybelse og til at overkomme hverdagens barrierer Det legende element Faserne Kritikfase Fantasifase Realiseringsfase

 Tak fordi I lyttede Håber, det har inspireret, provokeret eller givet stof til eftertanke  Læsestof med inspiration til at arbejde videre med inddragelse af børn og unge (og andre borgere): Børneperspektiver: Børn som ligeværdig medspillere i socialt og pædagogisk arbejde Interview med børn Det dobbelte blik Se også www.saerlig.ruc.dk (konference i november)