Aktionsforskning i en kommunal kontekst

Præsentationer af emnet: "Aktionsforskning i en kommunal kontekst"— Præsentationens transcript:

1 Aktionsforskning i en kommunal kontekst
Videnscenter For Familiepleje Mette Larsen, Leder Sofie Danneskiold-Samsøe, Projektleder

2 Videnscenter for Familiepleje (VIF)
Videnscenter for Familiepleje (VIF) Formål: At styrke kvaliteten i anbringelser af børn og unge Arbejder med aktionsforskning og metodeudvikling Et stærkt børneperspektiv Tæt kobling mellem forskning og praksis

3 Fokus på inddragelse af børn og unge
Fokus på inddragelse af børn og unge Med udgangspunkt i to forskellige projekter skitserer vi forskellige former for inddragelse af børn og unge, og drøfter hvordan vi forsøger at arbejde hen imod højere grad af inddragelse

4 Aktionsforskning Aktionsforskning er deltagerorienteret
Aktionsforskning Aktionsforskning er deltagerorienteret Kommunale medarbejdere involveres som informanter og aktører følgegrupper Anbragte børn og unge inddrages altid

5 Inddragelse af børn og unge i projekterne
Inddragelse af børn og unge i projekterne Børnene og de unge er de mest vidende om, hvad der karakteriserer en god anbringelse. Kun ved at spørge dem selv, kan vi få adgang til denne viden Det har en værdi i sig selv, at børn og unge oplever, at voksne reelt lytter til dem og inddrager dem

6 Roger Harts deltagelsesstige
Roger Harts deltagelsesstige Trin 8. Børn og voksne er fælles om at tage beslutninger Trin 7. Børn er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6. Børn og voksne tager beslutninger i fællesskab på initiativ af voksne Trin 5. Børn informeres og høres Trin 4. Børn informeres og pålægges at deltage Trin 3. Børn inddrages som symbolsk gestus Trin 2. Børns bidrag bruges som dekoration Trin 1. Børnene manipuleres gennem deltagelse Kilde:

7 Teenageprojektets baggrund
Teenageprojektets baggrund Børnestrategi fra Københavns Kommune i 2009: Forholdsmæssigt flere børn og unge skal anbringes i familiepleje Barnets reform fra 2011 – familiepleje får forrang Størstedelen af alle teenagere anbringes i KK på en institution En anden baggrund: Som I sikkert ved, ar det siden 2009 været en officiel målsætning i Københavns Kommunes Børnestrategi, at anbringelsesmønstret skulle vendes, så flere børn og unge fremover anbringes i familiepleje frem for på døgninstitution Intentionen bag målsætningen er at så mange børn og unge som muligt skal leve i familielignende rammer med mulighed for at knytte relationer til betydningsfulde voksne, som er gennemgående i deres liv. Intentionen ligger tæt op af det nye lovforslag, som regeringen udformede i løbet af og som trådte i kraft 1/1 2011: Barnets Reform. BFCK’s forespørgsel førte til et projekt. Vi ville gerne vide hvordan teenagere der bor i plejefamilier trives, hvad de synes er godt og hvad der er mindre godt, og hvordan plejeforældre oplever at være plejeforældre til teenagere.

8 Teenageundersøgelsens grundlag
Teenageundersøgelsens grundlag Spørgeskemaundersøgelse Samtlige familieplejeanbragte unge på 15+: 83/124 = 67 % Samtlige plejefamilier til de unge: 94/124 = 76 % Kvalitative interviews: 10 unge anbragt i alderen 12-17 år 10 plejeforældre til teenageanbragte unge Dels to spørgeskemaundersøgelser med unge og plejeforældre - dels en række interviews Nå bredt ud - Samtlige familieplejeanbragte unge i KK. I alt 124 unge. 83 af de unge besvarede spørgeskemaet, svarprocent på 67% - altså også unge, der blev anbragt inden teenageårene. 94 plejeforældre ud af 124 har besvaret, svarprocent på 76 % 23 % af de unge var anbragt i slægts – eller netværkspleje, i hele tal drejer det sig om 19 unge Dybden i problemstillingerne, og for at kunne nuancere de tendenser vi ser i spørgeskemaundersøgelsen, har vi også Interviewet 10 teenageanbragte unge anbragt i alderen år 5 er netværksanbragte, 3 har etnisk minoritetsbaggrund 10 plejeforældre til førstegangsanbragte teenagere interviewet 5 netværksplejeforældre, tre har plejebørn med emb. Særligt ved denne undersøgelse, er at vi er nået ud til hele målgruppen Ikke har talt med eksempelvis de unges forældre eller professionelle medarbejdere omkring de unge Anonymisering faktuelle data, som kan gøre den enkelte unge genkendelig – som fx navn og køn.

9 Teenageundersøgelsens hovedkonklusioner:
Teenageundersøgelsens hovedkonklusioner: Teenageanbragte unge trives i deres plejefamilier. 78 % er glade/meget glade for at bo i plejefamilien. 62 % føler sig altid som en del af familien Også teenageanbragte unge kan danne nye tætte relationer 42% nævner plejemor som en af de personer, de er mest knyttet til Ja, det kan lykkes – også for teenagere – at knytte sig og etablere nye tætte relationer. (Undersøgelsen bekræfter dermed en pointe i den nyeste barndomsforskning, som endnu ikke har forplantet sig 100 % til praksis) Undersøgelsen viser, at: 78 % af de teenageanbragte unge er for det meste glade eller meget glade for at bo i deres plejefamilie – 93% af de tidligere anbragte svare dette 62 % af de teenageanbragte føler sig altid som en del af familien - mod 85 % af de tidligt anbragte En stor del af de unge kæmper med følelsen af at være anderledes og unormale.

10 Roger Harts deltagelsesstige
Roger Harts deltagelsesstige Trin 8. Børn og voksne er fælles om at tage beslutninger Trin 7. Børn er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6. Børn og voksne tager beslutninger i fællesskab på initiativ af voksne Trin 5. Børn informeres og høres Trin 4. Børn informeres og pålægges at deltage Trin 3. Børn inddrages som symbolsk gestus Trin 2. Børns bidrag bruges som dekoration Trin 1. Børnene manipuleres gennem deltagelse Kilde:

11 Ungegruppen Deltagere: 10 teenagere der boede i plejefamilie
Ungegruppen Deltagere: 10 teenagere der boede i plejefamilie Ungegruppen skulle være netværksskabende Ungegruppen skulle skrive en lille bog om at bo i plejefamilie til andre børn og unge

12 ”Jeg er vild med konceptet i at kunne bidrage med en masse ting omkring emnet pleje. Af den grund også for at kunne hjælpe andre. Men der er stadigvæk en masse ting, som jeg har utroligt svært ved at tale om, når det kommer til det emne. Der er mange ting jeg aldrig har fået arbejdet på/blevet hjulpet med omkring min fortid. Men dog også en masse ting som der er blevet arbejdet på, og som jeg helst ikke ser tilbage på mere.”

13 ”Det var helt syret at opleve, at der var andre, der havde gjort sig næsten de samme tanker! Man kommer til at føle sig lidt mere normal….”

14 De unges bog: Når man bor i en anden familie
De unges bog: Når man bor i en anden familie Hvorfor skal man i pleje? Hvad er en plejefamilie? Får plejefamilier penge? Hvordan bor plejefamilier? Hvad siger man til andre? Hvad er mine rettigheder? Kort om ungebogen… Tanker om plejefamilien – Skole og kammerater – Samvær Efterværn – At kende sig selv og sin fortid – Ferie og højtider

15 Roger Harts deltagelsesstige
Roger Harts deltagelsesstige Trin 8. Børn og voksne er fælles om at tage beslutninger Trin 7. Børn er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6. Børn og voksne tager beslutninger i fællesskab på initiativ af voksne Trin 5. Børn informeres og høres Trin 4. Børn informeres og pålægges at deltage Trin 3. Børn inddrages som symbolsk gestus Trin 2. Børns bidrag bruges som dekoration Trin 1. Børnene manipuleres gennem deltagelse Kilde:

16 Skoleprojektet Baggrund
Færre anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangseksamen, de har mere skolefravær og lavere karakterer. Formål At generere viden om hvad der skal til, for at flere anbragte børn gennemfører 9. klasses afgangsprøve og oplever at have en god skolegang.

17 Metoder Ungeforskergruppe 10 interviews med anbragte børn og unge
5 fokusgruppeinterviews med: - skolelærere - sagsbehandlere - familieplejekonsulenter - plejeforældre - ansatte på døgninstitutioner Registerundersøgelse

18 Ungeforskergruppen 10 unge (heraf deltog 8 på første møde)
5 piger og 5 drenge 6 bor i pleje og 4 bor på institution 7 er 15 år, de øvrige er 12, 13 og 16 år

19 Dilemma 1 Vores intention med unges deltagelse versus unges motivation for deltagelse ”Jeg er interesseret i, hvordan de andre har det. Det [vi skriver på facebook] behøves ikke være specielt langt. Bare sådan fem linjer. Hvordan går det? Hvad har du lavet?”

20 Dilemma 2 Vores fokus på hjælpesystemet versus unges fokus på venner og nære relationer ”Min plejemor og mine venner. Selvom de ikke har sagt det direkte, så kan jeg godt se, at hvis man halter bagud, skal man gøre noget ved det [skolearbejdet]. Også min kæreste. Hun har sagt, at hvis jeg godt vil op til den her [eksamen], så må jeg gøre en ekstra indsats.”

21 Dilemma 3 Vores problemdefinition versus unges oplevelse af stempling
”Så har man måske lidt mindre chance for at komme igennem [skolen]. Jeg vil bare gerne komme igennem og få et job og gode karakterer.”

22 Roger Harts deltagelsesstige
Roger Harts deltagelsesstige Trin 8. Børn og voksne er fælles om at tage beslutninger Trin 7. Børn er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6. Børn og voksne tager beslutninger i fællesskab på initiativ af voksne Trin 5. Børn informeres og høres Trin 4. Børn informeres og pålægges at deltage Trin 3. Børn inddrages som symbolsk gestus Trin 2. Børns bidrag bruges som dekoration Trin 1. Børnene manipuleres gennem deltagelse Kilde: