Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.

Praksisfælleskab: Et ord der handler om at viden er andet og mere end det, vi kan læse os til eller forklare andre mennesker Et ord der gør os klogere på læring, som andet og mere end undervisning Et ord der skaber opmærksomhed på noget i vores tilværelse, der er så selvfølgeligt at det ofte er skjult. Et ord om en vigtig lære-ressourcer, hvor vi er hinandens ‘levende curriculum’

Baggrunden for Praksisfællesskaber er At viden er situeret, dvs. ofte forankret i kendskab til konkrete betingelser, relationer, hensyn, behov, bekymringer, undtagelser m.m. At der er viden vi derfor kun kan tilegne os ved at deltage i de sammenhænge, viden knytter sig til. At meget central viden derfor er tavs viden, dvs. svær tilgængelig for udenforstående Vi har derfor behov for og stor gavn afadgang til fællesskaber med mennesker, der har erfaring med/forståelse for de konkrete betingelser, relationer m.m., vi dagligt forholder os til og handler I forhold til. Adgang hertil er en vigtig komponent i vores oplevelse af en given praksis som meningsfuld, identitetsgivende og fællesskabsrelateret

Hvad kan vi bruge begrebet til? PF er relationer, der skaber ‘rum’ for videndeling med mennesker, der udgør et vigtigt ‘levende’ curriculum for den praksis, vi er engageret. Dvs. en kilde til: Videndeling/læring/udvikling Tilhørsoplevelse/anerkendelse/tryghed/ social kapital Identitet/engagement/motivation/ resiliens MEN PF er ikke noget vi bare kan skabe eller finde en opskrift på. Det er noget vi gør, på fælles engagement, praksis, interesse, deltagelse

Overvej følgende i 3 min.: Hvad skal der til for at praktikvejledere bliver bedre til/får lettere ved/ får mere hjælp til at bruge hinanden som et fælles levende curriculum?

I fht. ‘jeres’ praktikvejlederes muligheder for gensidig sparring med hinanden, hvad er da deres… - Fysiske betingelser (Mødesteder I hverdagen, I den daglige praksis, via de virtuelle redskaber) - Tidslige betingelser (Muligheder for pauser, samtaler og refleksion I hverdagen) - Sociale betingelser (At skabe kontrolfrie samtalerum). - Kulturelle betingelser (At skabe kultur for at søge hjælp og stille spørgsmål, dvs. omgangsformer, hvor vi tør gøre os sårbare. At skabe kultur for en fælles sensitiv nysgerrighed på andres situerede viden/tavse viden - dvs. såkaldt anekdotisk viden, viden om menneskers daglige handlebetingelser og hverdag.

Tak for jeres opmærksomhed