Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Advertisements

Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Dokumentation med mobilen i dansk - sæt komma med mobilen.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Europæiske Kulturbørn gentænk Kunst og kultur i dagligdagen med de 0-8 årige børn A developing and research project of Nordic/Baltic and European dimensions.
Fra netværk til praksisfællesskab Dansk Naturvidenskabsformidlings konference d. 7. november 2007 Oplæg v/ Anders Buch, DTU & IDA.
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Forslag fra arbejdsgrupperne
Karrierelæring på egen krop
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
I hvilken grad vurderer du, at sundhedsdata er med til at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer (kommuner, regioner)?
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
En nordjysk investering – Vejle
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Relationer på arbejdet.
Ordenes betydning Alkoholiker
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Praksiseksempel fra Teater GROB

Vi fletter sammen om hjerterehabilitering
UU-OS værdier Åbenhed Mangfoldighed Ordentlighed Mod
Velkommen Robusthed basiskursus
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
At tænke læring ud fra mennesker og praksis
Afd. A Akut faglig fællesvisitation Claus Chr. Vinther
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Professionsidentitet og teori/praksis
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Chefkonsulent Cand.psych. Tue Isaksen
Til ambassadører: Hvordan kan Colibo understøtte jeres behov?
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
At være blandt ligestillede – ikke at være outsideren
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Personlighed og Kompetencer
Et virtuelt community er et socialt fællesskab bestående af:
Tendenser i forældresamarbejdet
Hvad lærte vi af projektet?
Nye bud på koblinger mellem bæredygtighed og pædagogik
LEAPS Projektplanlægning 21. marts 2017
Karrierelæring Kolding Gymnasium
Ledelsesevaluering.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Børne- og Familieafdelingen
Kursus for personer med demens og pårørende
Tanker og erfaringer om Studievalgsportfolio
Velkommen til forældremøde
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Velkommen til forældremøde
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Undervisningsplanlægning
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Barnesyn og børneperspektiv
Værktøj 8: Supervision og sparring
Værktøj 4: Aktiverende APV
Hvordan motiverer vi de unge?
Ældre Sagens Distriktsdag, den
MIKRO-PROJEKTMODELLEN
Præsentationens transcript:

Praksisfællesskaber Peter Busch-Jensen, Lektor, RUC.

Praksisfælleskab: Et ord der handler om at viden er andet og mere end det, vi kan læse os til eller forklare andre mennesker Et ord der gør os klogere på læring, som andet og mere end undervisning Et ord der skaber opmærksomhed på noget i vores tilværelse, der er så selvfølgeligt at det ofte er skjult. Et ord om en vigtig lære-ressourcer, hvor vi er hinandens ‘levende curriculum’

Baggrunden for Praksisfællesskaber er At viden er situeret, dvs. ofte forankret i kendskab til konkrete betingelser, relationer, hensyn, behov, bekymringer, undtagelser m.m. At der er viden vi derfor kun kan tilegne os ved at deltage i de sammenhænge, viden knytter sig til. At meget central viden derfor er tavs viden, dvs. svær tilgængelig for udenforstående Vi har derfor behov for og stor gavn afadgang til fællesskaber med mennesker, der har erfaring med/forståelse for de konkrete betingelser, relationer m.m., vi dagligt forholder os til og handler I forhold til. Adgang hertil er en vigtig komponent i vores oplevelse af en given praksis som meningsfuld, identitetsgivende og fællesskabsrelateret

Hvad kan vi bruge begrebet til? PF er relationer, der skaber ‘rum’ for videndeling med mennesker, der udgør et vigtigt ‘levende’ curriculum for den praksis, vi er engageret. Dvs. en kilde til: Videndeling/læring/udvikling Tilhørsoplevelse/anerkendelse/tryghed/ social kapital Identitet/engagement/motivation/ resiliens MEN PF er ikke noget vi bare kan skabe eller finde en opskrift på. Det er noget vi gør, på fælles engagement, praksis, interesse, deltagelse

Overvej følgende i 3 min.: Hvad skal der til for at praktikvejledere bliver bedre til/får lettere ved/ får mere hjælp til at bruge hinanden som et fælles levende curriculum?

I fht. ‘jeres’ praktikvejlederes muligheder for gensidig sparring med hinanden, hvad er da deres… - Fysiske betingelser (Mødesteder I hverdagen, I den daglige praksis, via de virtuelle redskaber) - Tidslige betingelser (Muligheder for pauser, samtaler og refleksion I hverdagen) - Sociale betingelser (At skabe kontrolfrie samtalerum). - Kulturelle betingelser (At skabe kultur for at søge hjælp og stille spørgsmål, dvs. omgangsformer, hvor vi tør gøre os sårbare. At skabe kultur for en fælles sensitiv nysgerrighed på andres situerede viden/tavse viden - dvs. såkaldt anekdotisk viden, viden om menneskers daglige handlebetingelser og hverdag.

Tak for jeres opmærksomhed