Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - En introduktion til fagområdet Tirsdag d. 28. september 2010 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Hvad vil det sige at have dansk som sit andetsprog, hvilken betydning har det for såvel elever som lærere? Der fokuseres på begrebet tosprogethed og deltagerne får på egen krop prøvet, hvordan det er at udtrykke sig på et sprog, man måske ikke er helt fortrolig med. Derudover introduceres Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

prog) De tosprogede unge har dansk som andetsprog: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Fra bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

”At være tosproget er ikke et handicap. Det særlige ved at være tosproget er, at man har et andet modersmål end dansk, og derfor skal modtage fagundervisning på sit andetsprog. Ikke desto mindre tyder overrepræsentationen af tosprogede elever i specialundervisningen på, at der fortsat henvises for mange tosprogede elever og at disse elever ikke modtager eller har modtaget den rette undervisning og støtte i dansk som andetsprog.” Fra ”Rummelighed, tosprogethed og specialundervisning – Hvorfor er det (stadig) så svært?”. Tema: Særlige undervisningsbehov? Sprog og integration. August 2007.

”Vi har over 100 tosprogede børn, men jeg har ikke hørt, at nogen af dem skulle være ordblinde. Måske har vi nogle lavere forventninger til dem. De har jo to sprog at forholde sig til, og hvis forældrene ikke kan dansk, får de ikke hjælp til lektierne i hjemmet. Så er det svært at finde ud af, hvad der er hvad” Citat fra en skoleleder Folkeskolen nr. 4, ”Tosprogede ordblinde bliver overset”

Myter om tosprogethed Myter om tosprogethed "tærskelhypotesen" = skadeligt at starte andetsprogsindlæringen før modersmålet er "på plads" er forkastet myten om den begrænsede kapacitet. halvsprogethed og dobbelthalvsprogethed ikke acceptabelt udtryk ikke noget handicap at være tosproget. Børn begynder at skelne ved 3 års alderen Under gode betingelser kan børn lære mange sprog, uden at det ene fortrænger det andet

Fordele ved tosprogethed Studier vedr. biliteracy hos tosprogede børn viser ”at den umiddelbare adgang til flere skriftsystemer synes at stimulere børnenes metalingvistiske opmærksomhed og deres overordnede forståelse af skrift som symbolsk repræsentation (se f.eks. Bialystok, 2001). Børn, der vokser op med flere sprog, kan således siges potentielt at have en metalingvistisk fordel, idet deres umiddelbare adgang til flere sprog og flere skriftsystemer kan gøre det nemmere for dem at se sproget udefra og dermed udvikle en metasproglig bevidsthed” (15) Laursen, Helle Pia (red.) (2010): Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Forlaget UCC.

De tosprogede børn og unges sproglige muligheder Brug af Modersmål Dansk Kodeskift Lån Multietnolekt: ”Wallah, jeg sværger på min grav; I got paras” Jens Normann Jørgensen taler om Poly-sprogethed som et nyt (storby) fænomen: Sprogene mixes og han har introduceret begrebet ”Sproge”, dvs. at man aktiverer alt, hvad man har af sproglige kompetencer, når man kommunikerer med andre.

En integreret tosprogethedsnorm Personer, der behersker to sprog, benytter i deres sprogbrug hele deres sproglige kompetence, tilpasset den pågældende sprogbrugs formål og den pågældende situations muligheder, herunder samtalepartnernes Sproglige kompetence (Fra Lars Holm & Helle Laursen: Andetsprogsdidaktik, s. 23)

Fælles Mål dansk som andetsprog CKF-området Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog Forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder

Gruppediskussion Hvordan forholder I og jeres arbejdsplads jer til elevernes tosprogethed?

Faktorer der påvirker andetsprogstilegnelsen: Social kontekst: adgang til målsproget, bosætningsmønstre, politisk klima, skolemiljø Holdninger til andetsproget, til integration Motivation: instrumentel eller integrativ Alder, personlighed, evner, tidligere kundskab: interne faktorer hos den enkelte Læringsmuligheder: i og uden for skolen, adgang til undervisning, hvilken undervisning Sprogligt og ikke-sprogligt udbytte: enorm variation

Dansk som andetsprog - også i de øvrige fag Ved undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever koordineres Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Fra ”Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en vejledning”, s. 19.

Dansk som andetsprog i de øvrige faghæfter Fra Fælles Mål: Natur og teknik (s. 47), Matematik (s. 50) og Historie (s. 34) Ethvert fagområde har sit særlige sproglige register, dvs. de sproglige mønstre der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets Genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd. I klasser med tosprogede elever må faglæreren derfor tilrettelægge en undervisning, som skaber gode betingelser for tilegnelse af det faglige såvel som det fagsproglige stof. Tosprogede elever har for manges vedkommende kun fagundervisningen til at tilegne sig det faglige register, inkl. de førfaglige ord, og deres udgangspunkt på andetsproget er ofte utilstrækkeligt i forhold til, hvad der forudsættes i undervisningen og i fagteksterne.

Det betyder, at nogle tosprogede elever ikke har de sproglige ressourcer på andetsproget, som skal være på plads for at tilegne sig det nye sprog, nemlig fagsproget, og konsekvensen er, at de skal tilegne sig nyt vha. nyt. Ud over de egentlige fagudtryk, som er nye for alle elever, rummer fagsprog sædvanligvis mange ord og begreber, som ikke er hyppigt forekommende i hverdagssproget, og derfor ikke nødvendigvis beherskes på andetsproget dansk. Det er de såkaldte førfaglige ord og begreber, fx landbrug, cirkel, fjer.

Forud for tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb bør man overveje, hvilke fagsproglige udfordringer der ligger i det pågældende tema: Hvilke fagsproglige mål kan der opstilles for et givent emne? Hvilket relevant fagsprog skal eleverne tilegne sig gennem undervisningen? Hvilke kommunikative mål lægges der op til i trinmålene? Hvilke sproglige kompetencer skal eleverne have for at læse fagteksterne? Kender de fx de relevante ord og begreber? Og kender de den særlige måde, hvorpå en fagtekst formidles i det pågældende fag

Fælles Mål 2009.Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kommunikative færdigheder – det talte og det skrevne sprog Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold