Jens Paaske Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Udfærdigelse af målbeskrivelser ”konstruktiv samordning” Introduktion I henhold til bekendtgørelse nr. 250 er der pr. 1. september 2007 indført en ny 7-trinsskala til karaktergivning i Danmark. Udover den ny skala, er det i den forbindelse blevet specificeret at karaktergivningen skal fortages ved at holde den studerendes præstation op mod specificerede mål. Dette krav har medført en revision af kursusbeskrivelserne for fysikstudiet ved NBI, og i foråret 2007 blev undervisningskollegiet ved NBI således pålagt at udfærdige specifikke målbeskrivelser. Her opsummeres kort rationalet bag målbeskrivelserne sammen med et eksempel, nemlig min egen målbeskrivelse for kurset Mangepartikelfysik I som jeg afholdte/afholder sammen med Georg Bruun i blok 2, 2006/2007. Konstruktiv Samordning Ifølge John Biggs [1] handler øvelsen om constructive alignment, hvilket måske bedst oversættes til noget i stil med konstruktiv samordning, altså at opnå overensstemmelse mellem undervisningen og de ønskede mål. Eksamen og undervisning bør være nøje samtænkt således at eksamen kan drive de studerendes aktiviteter i den ønskede retning: If students are to learn desired outcomes in a reasonably effective manner, then the teacher’s fundamental task is to get students to engage in learning activities that are likely to result in their achieving those outcomes … It is helpful to remember that what the student does is actually more important in determining what is learned than what the teacher does. Ifølge Biggs udgør dette citat en slags blueprint for tilrettelæggelsen af god undervisning. Den gode undervisning forudsætter således at man har gjort sig selv og studenterne helt klart hvad de ønskede læringsmål (desired outcomes) er og hvorledes man ved kursets afslutning afgør om de er opnået, samt at undervisningsaktiviteterne tilrettelægges således at studenterne nemmest når disse mål. Når der er overensstemmelse (alignment) mellem det vi ønsker at opnå, hvorledes vi underviser og hvordan vi bedømmer, opnår vi den mest effektive undervisning. Litteratur 1.”Teaching for quality, learning at university”, John Biggs, The Society for Research into Higher Education & Open University Press, “The University of Learning. Beyond Quality and competence” John Bowden & Ference Marton, Routledge Falmer, New York, ”Undervisning i praksis”, FKOPUB PP.180-6, Forsvarskommandoen Operationelle mål Ifølge Forsvarskommandoen [3] er målbeskrivelser åbentlyst nødvendige, ligesom: En håndværker vælger ikke sit værktøj, før han ved, hvilket arbejde han skal udføre. En arkitekt vælger ikke byggematrialer eller tilrettelægger en arbejdsgang i byggeriet, før han har sin arbejdstegning (målet) foran sig. En geværskytte afgiver ikke ild, før han har stedfæstet det fjendlige mål. for nu at relatere diskussionen til andre mere velkendte sandheder. Målbeskrivelserne tjener iflg.[3] både som en vigtig motivationsfaktor for eleverne og som styringsværktøj for underviseren: Når eleverne får indsigt i, hvad de skal kunne præstere ved undervisningens afslutning, har de mulighed for aktivt at arbejde frem mod den ønskede slutadfærd i samarbejde med underviseren. Herudover vil de undervejs opleve en sammenhæng mellem mål og midler, hvilket forstærker deres interesse og energi. Endelig vil eleverne i hele undervisningsforløbet til stadighed kunne vurdere egne standpunkter. Denne befordrende sammenhæng i undervisningen som et hele minder meget om Bigg’s førnævnte web of consistency. I bogen skelnes der mellem færdighedsmål og vidensmål, og det diskuteres hvorledes man opsætter meningsfulde kriterier for den antagelige præstation indenfor disse to kategorier. Karakterbeskrivelser Som hjælp for de studerende til at konkretisere læringsniveauerne har jeg i år tillige valgt at præsentere dem for en karakterbeskrivelse: Den konkrete udformning for mit eget kursus Først opremses en række operationelle læringsmål: Kurset forventes at bringe deltagerne i stand til at: 1.Beskrive et vekselvirkende kvantemekanisk mangepartikelsystem ved hjælp af andenkvantisering. 2.Håndtere (fx. (anti)kommutere blandede produkter af) boson og fermion kvantefeltoperatorer i forskellige repræsentationer (Schrödinger, Heisenberg og Vekselvirknings billedet). 3.Anvende reel-tids og Matsubara Green-funktioner til løsning af vekselvirkende mangepartikelproblemer. 4.Anvende bevægelsesligningsmetoder for reel-tids Green funktioner. 5.Anvende Feynman-regler for perturbationsteori mht. potentialspredning samt elektron-elektron og elektron-fonon vekselvirkning, på et niveau som sætter deltageren istand til selv at udlede Feynman-regler for andre vekselvirkninger. 6.Udføre en detaljeret beregning og regulariseringen af grundtilstandenergien for den vekselvirkende elektrongas, herunder afskærmningen af den langtrækkende Coulomb vekselvirkning og dens Landau dæmpede plasmoner. 7.Beskrive enkelt-partikel-excitationerne i et vekselvirkende mangepartikelsystem i termer af renormaliserede quasipartikler, herunder at kunne beregne effektiv ladning, masse, Fermi-flade, Z-faktor og levetid. 8.Anvende samtlige af disse kundskaber i samspil til at løse relevante fysiske problemstillinger, herunder hovedsagligt problemer indenfor fysikken for faste stoffer, nanoskopiske kvantesystemer, kvantevædsker og kolde atomare gasser. Bemærk at de (røde) adfærdsverber indikerer det ønskede læringsniveau.