Sundhedsaftalernes betydning for sammen- hængende forløb og sektorovergange Martin Sandberg Buch, senior projektleder, cand. scient. adm. Christina Holm-Petersen, senior projektleder, ph.d., cand. scient. adm.

Sundhedsaftalernes overordnede betydning  Etableret en velfungerende administrativ og politisk samarbejdsstruktur  Regler for samarbejdet om udskrivning og genoptræning mm. – Tiltrængt regulering og klarhed – Øget respekt for hinandens ansvarsområder  2. generationsaftale en klar forbedring  På vej imod: – Implementering og standardisering – Aftale som afsæt for fleksibilitet og innovation 2

Udfordringen: Kobling af aftale og implementering på udførende niveau  I aftaleorganisationen – Etableret et velfungerende samarbejde, gensidig tillid og respekt – Sundhedsaftalen er et samarbejdsprojekt der skal fremme innovation og fleksibelt samarbejde  I klinikken – Skåltaler med fokus på endemål og idealbeskrivelser, frem for proces og konkrete implementeringsstrategier – Økonomiske incitamenter og travl hverdag fører jævnligt til regelrytteri og mangel på fleksibilitet 3

Barrierer for sammenhæng i forløb  Det gode samarbejde er ofte personafhængigt – I et sundhedsvæsen hvor afstand og specialisering øges  Oplevelse af stort arbejdspres – og manglende forståelse for forskelle i arbejdsvilkår  Rettidig og målrettet udveksling af information mangler på tværs af indlæggelses- og udskrivningsforløb  Mulighed for problemløsning og koordination – Bremses af problemer med tilgængelighed og mangel på tovholdere  Patientinddragelse – Patienter og pårørende ses primært som belastning/potentiel kilde til aflastning 4

Muligheder for sammenhæng i forløb  Den gensidige respekt er relativt høj og den er blevet bedre i den tid der har været sundhedsaftaler  Ønsker om – og eksempler - på innovation og fleksibilitet i det lokale samarbejde  Mange eksempler på dedikerede fagpersoner der påtager sig et ekstra ansvar for at få patientforløb til at hænge sammen  Gode erfaringer med fremskudt visitation, dialogforum, fælles temadage o.l. 5

Barrierer for sundhedsaftaler der understøtter sammenhæng i praksis  Implementeringsopgaver og omkostninger er vagt beskrevet – Forskellig økonomi og befolkningsgrundlag i kommuner – Kommunalt selvstyre – og variation på tværs af hospitaler – Almen praksis mangler som aftalepart - variation  Implementeringskæden halter på lokalt niveau – Hvem skal sikre at der er en kommunal tovholder? – Hvem sikrer at hospitalet sender rigtige oplysninger rettidigt til kommunerne? 6

Muligheder for aftaler der understøtter sammenhæng i praksis  Gode IT løsninger banker på døren – Man kan allerede meget, men mangler fokus på at lære personalet at bruge det  Stigende erkendelse af behovet for fælles og forpligtende standarder – Kommunikation, varsling, tilgængelighed, epikriser osv.  Villighed til at tale om implementering – Men er der villighed til at konkretisere implementeringsdelen i 3. generation af aftalerne? 7