Fællesskab med perspektiv. Et job for mandfolk Sjakkultur.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dagsorden Hvor langt er vi? Beskæftigelsesreformen Oplæg til jobcenter
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet
Fællesskab med mere perspektiv. • Forgængeren ”Fællesskab med perspektiv” startede i 2010 • Det nuværende projekt startede juni 2012 • Forankret hos.
Forandringsteori for Venindenetværket2013
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Vi gennemførte en række interview ifm
EU Socialfondsprojektet
Mentorordning i Skive.
Sammenhængende beskæftigelsesindsats FOKUS Gå-hjem-møde, mandag den 7. marts 2005.
Etableringssekretariatet for Beskæftigelsesregion Syddanmark Karl Schmidt Beskæftigelsesregion Syddanmark DSI temadag om det fremtidige beskæftigelsessystem.
Velkommen til 6. kursusdag om virksomhedscentre TOVHOLDERFUNKTIONEN FOR VIRKSOMHEDSCENTRE.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Arbejdsmarkedsperspektivet i en behandlingsmæssig kontekst Succes i intensiv behandling KABS Viden, døgnkonference 3. november 2009 Marika Sabroe Vejle.
Velkommen til LO.
Synshandicap og beskæftigelse
Kontanthjælpsreformen
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Uddannelsesafklarende samtaler
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
EGU opgaver i et Jobcenter Hvordan ser arbejdet ud set fra den placering.
De socialt udsatte, match 4 og 5 Ingen uddannelse Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Mangelfuld skolegang Kriminalitet Dårlige boligforhold – eller.
Side Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning KØBENHAVNS KOMMUNE Master titel: Gill Sans Bold 40pt (ALL CAPS) Gill Sans Regular 40pt (A CAPS) Brug under.
Program Velkomst og spisning Introduktion til jobcentret 4 korte oplæg + paneldebat Kaffe og netværk Indspark til jobcentret Afrunding og netværk 2.
P ROJEKT : ” LÆREPLADSER TIL ALLE ” I T HISTED 14/
Instituttet for Blinde og Svagsynede i samarbejde med Handivid, støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Ny Praksis april 2011 – april 2013 v. Lise Plagborg.
Broforløbet – Esbjerg, Varde og Vejen Lars Katzmann - Projektejer Marianne Kirk Nielsen – Projektleder Tina Nielsen – Beskæftigelsesrådgiver Jobcenter.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Erhvervspsykiatrisk Center1 Konference: Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet ”Projekt fra Behandling til Beskæftigelse” -En parallel indsats for psykisk.
Insert picture in this frame Grid Projekt Go-For-It Oktober Securitas, Morten Enghave.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? - En præsentation om gambling og ludomani Selvmord Arbejdsløshed Skilsmisse Løgn Sygdom Kriminalitet.
Ressourceforløb og borgerinddragelse – u. 40 årige.
Jobenheden V. Zina Zvizdic. Jobenheden  Fremskudt beskæftigelses indsats i udsatte boligområder  Borgeren udvælges opgangsvis  Arbejder.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
’Unge med handicap’ Handicapbegrebet under lup - hvad betyder det for praksis i jobcentrene? Silkeborg 2. oktober 2009.
Beskæftigelsesreformen - uddannelse til arbejdsløse v/Uddannelsespolitisk konsulent Claus Eskesen.
Uddannelsespolitik og Beskæftigelsespolitik Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Virksomhedsindsats for de mest udsatte Erfaringer fra VC2, marts 2015.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Cafe Exit og kirkelig resocialisering V. organisationschef Ole Bjørn Andersen Hvordan hjælper vi bedst tidligere indsatte – og hvordan kan sognekirken.
Den virksomhedsrettede indsats i Midtjylland. 2 Hvorfor mere virksomhedskontakt?  Højt politisk prioriteret (ministermål i 2014).  De nye reformer stiller.
Netværksmøde for teamledere 11. september 2013, Roskilde Erfaringer med akutindsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
A/S Gelsted Bygningsindustri1 1 ”Ny chance til alle – den gode historie fra en produktionsvirksomhed” Ved Lars Vigsø,Susanne Toftager A/S Gelsted Bygningsindustri.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitisk konference den 5. maj 2014 ”Udfordringer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen.
Unge og uddannelse Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.
Den virksomhedsrettede indsats - herunder anbefalinger fra Leo Larsen-udvalget og status på arbejdet v. Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Indsats og resultater - sigtelinjer for 2013 og 2014 v/ regionsdirektør Preben Rasmussen Høj.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Hvordan samarbejder vi med virksomhederne i VCG2 LTK har inden forpligtet sig til: 70 borgere på kontanthjælp (>25 år – ofte psykisk syge –
Mandag d. 6. februar 2017 Arbejdsmarkedsudvalget
Servicestyrelsen 8. juni 2017
Mentorprojekt Sisimiut
Majoriaq Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq
PSYKISK SÅRBARHED OG ARBEJDSMARKEDET VELKOMMEN!
Erfaringer med virksomhedssamarbejdet omkring målgruppen for JobFirst?
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONS FORVALTNINGEN
Dialogmøder om udbud af beskæftigelsestilbud i Københavns Kommune – aktivitetsparate uddannelses- / og kontanthjælpsmodtagere under 30 år 15. juni 2015,
Modeller for fælles uddannelseskøb og kommunikationsveje
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Fællesskab med perspektiv

Et job for mandfolk

Sjakkultur

Fællesskab med perspektiv ”Fællesskab med perspektiv” startede i 2010 Forankret hos 3F Anlæg og Byg i tæt samarbejde med Jobcenter Århus Finansieret af Århus Kommune Baseret på sjakbajsnetværket og rettet primært mod betonbranchen Opbygning af modtagerkultur på arbejdspladsen via mentorkurser for struktører (jord- og betonarbejdere)

Målsætning Overordnet mål Projektets sigte er at få marginaliserede unge væk fra kriminalitet og stofmisbrug - og sætte gang i en proces som, på sigt, sikrer dem en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Sekundære mål Være med til at skabe livskvalitet hos udsatte medborgere Udvise samfundssind – spare det offentlige for massive udgifter Skaffe arbejdskraft til byggeboomet i Århus - og forhåbentligt få flere unge til at organisere sig i fagbevægelsen

DOKK 1 –Multimediehuset Århus DOKK 1 – Bunden er lagt

Mentorer Vi knytter den unge til en bestemt person på arbejdspladsen, en mentor. Mentoren aflønnes i vores projekt med fem timer om ugen af Århus Kommune (tabt arbejdsfortjeneste). Pengene formidles enten til mentor, sjak, klubkasse eller firma alt efter aflønnings- form og interne aftaler. Mentorkurser Vi arrangerer korte mentor- kurser for folkene på arbejdspladserne. Alle kan være med, men selvfølgelig skal man have lyst til at arbejde med begreberne solidaritet, anerkendelse, respekt, forskellighed, rummelighed. Man skal være villig til at arbejde med sine fordomme og anerkende, at der er mere end én sandhed.

Mentorer

Dårlige kort på hånden?

Målgruppe Unge kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2, dvs. unge med problemer udover ledighed Unge uden voksenkontakt (anbragt uden for hjemmet, massive problemer i hjemmet) Unge med diagnosticeret ADHD Unge med andre psykiske problemer (depression, angst, fobi m.v.) Unge med plettet straffeattest Unge som af andre årsager aldrig har fået fingeren ud

Projektet i praksis Den unge visiteres fra jobcentret eller fra et af de mange andre projekter i byen Vi afholder visitationssamtale med den unge Vi tager den unge med på virksomhedsbesøg Vi køber arbejdstøj sammen med den unge Vi sørger for alt papirarbejde i forbindelse med praktikken Vi følger op på den unge gennem kontakt med den unge selv, med mentor, med Jobcentret Vi afholder en midtvejssamtale Vi støtter den unge ifm. tilmelding til teknisk skole via besøg på skolen og en samtale med læreren/vejlederen Vi s ørger for mentorstøtte under skoleophold Vi laver opsøgende arbejde ift. lærepladser Vi glæder os, hver gang det lykkes

Faktaboks Ud af projektets 185 visiterede unge har: 140 indgået en aftale om en ulønnet praktikperiode på en byggeplads eller anden virksomhed 39 er startet på Grundforløb på Aarhus Tech 26 har indgået en uddannelsesaftale 19 har fået ufaglært arbejde i branchen

Mentor-metoden er en succes Succes med unge er dokumenteret og er opnået gennem: Bedre modtagerkultur på arbejdspladsen Den unge føler sig som en del af fællesskabet Mindre frafald Bedre fastholdelse

Mentor-metoden er en succes Hvorfor virker det? Markant social forståelse blandt vores medlemmer Kræver ikke meget at ”finde den frem” Mentoruddannelse

Hvorfor stoppe hos de unge? Vi står med en udfordring vedr. omskoling til bygge- og anlægsbranchen Kan mentor-metoden bruges her? JA!

Omskoling af ledige ufaglærte eller faglærte fra andre brancher kræver det rigtige værktøj Mentor-metodens redskaber og styrker kan og skal bruges her Resultat: Bedre fodfæste i branchen Mindre frafald Større beskæftigelse Hvorfor stoppe hos de unge?

Regionalt samarbejde Hilser det regionale samarbejde velkommen 3F indgår også regionalt samarbejde om den samlede beskæftigelsesindsats Dette giver: Bedre kommunikation Større vidensdeling Bedre resultater

Fællesskab med perspektiv