Majoriaq Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq

Præsentationer af emnet: "Majoriaq Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq"— Præsentationens transcript:

1 Majoriaq Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq
"Den største opdagelse igennem tiderne, er at mennesket kan ændre deres liv, ved at ændre deres indstilling til livet" - W. James

2 Ved alle forløb omhandlende ledige borgere såsom ved: revalidering,
Majoriaq Nuuk Virksomhedskontakt Ved alle forløb omhandlende ledige borgere såsom ved: revalidering, arbejdsevnevurdering, arbejdsprøvning, jobtræning flexjob er der altid sagsbehandler inde over, som er i tæt kontakt med virksomhederne. Dette sker på et dagligt plan både telefonisk ved akut kontakt og ved mail, eller fysiske virksomhedsbesøg ved evalueringsmøder o.a.

3 Majoriaq Nuuk Virksomhedskontakten i Majoriaq Nuuk - Jobcenter er bestemt hovedsagelig ud fra to faktorer: 1) Arbejdsstyrken og arbejdsløsheden – hvor mange er ledige arbejdssøgende, og hvilken slags borgere er der tale om? (f.eks. hvor stor en andel af de ledige vurderes ‘jobklare’, ‘indsatsklare’ osv.?) 2) Hvilke opkvalificeringsinitiativer er vi lovpligtig bundet op på at skulle forestå, og hvilke politiske prioriteringer eksisterer der i kommunen? (f.eks. forøger VM-forløbene vores virksomhedskontakt pga. det opfølgningsarbejde ude på virksomhederne, som vores procedure foreskriver at vi skal gennemføre). * Vi har 250+ virksomhedsbesøg pr år i Majoriaq Nuuk – Jobcenter

4 Majoriaq Nuuk Den samlede arbejdsstyrke i Kommuneqarfik Sermersooq er i april 2017: personer Samlet arbejdsstyrke i ‘Nuuk og bygder’ er på samme tidspunkt: personer Kun 38 borgere (hvoraf 1/3 er faglærte) er d. 20. maj i 2017 registreret som jobklare ledige arbejdssøgende i ‘Nuuk og bygder’– dette svarer til 0,25 % af arbejdsstyrken i regionen.

5 Majoriaq Nuuk Arbejdssøgende ledige pr. 1. marts 2017 fordelt på matchgrupper og uddannelse: Matchgruppe-1 Antal: 33 (med uddannelse: 9) Procent med uddannelse: 27 % Matchgruppe-2 Antal: 429 (med uddannelse: 77) Procent med uddannelse: 18 % Matchgruppe-3 Antal: 2 (med uddannelse: 1) Procent med uddannelse: 50 % Antal individuelle handleplaner: Registreringssystemet IT-reg. viser, at vi i Majoriaq Nuuk har udarbejdet i alt 3095 individelle handleplaner i perioden 2013 – 2016 (* her er tale om både Piareersarfik og Jobcenter handleplaner, men f.eks. handleplaner til PKU kurser er derimod ikke indregnet her) Tallet fremkommer således: 2016: 577/2015: 1325/2014: 785/2013: 408 = 3095

6 Majoriaq Nuuk Revalidering og fleksjob
Årstal Antal borgere, der er kommet i forløb Antal indgået aftaler pr. måned 2015: 52 revaliderings-/fleksjobaftaler 4,3 borger pr. måned 2016: 85 revaliderings-/fleksjobaftaler 7,1 borger pr. måned 2017: 20 revaliderings-/fleksjobaftaler 10,0 borger pr. måned BEMÆRKNINGER: Arbejdet med at styrke det rummelige arbejdsmarked har være en kommunal prioritet i denne valgperiode. ”En ekstra hånd” aftalen med Grønlands Erhverv er et konkret eksempel på, at man fra politisk side har prioriteret, at få flere borgere med i arbejdsstyrken; dette samtidig med at man afhjælper den sociale og økonomiske belastning på vores kommune. * Vores held med at få folk opkvalificeret vha. en kombination af kursustilbud og dertil knyttet jobtræningsforløb bør også nævnes i denne forbindelse. Her er det ofte lykkedes os, at få borgere direkte i ordinært arbejde; dette således at en revalideringsperiode ikke har været nødvendig for mange af borgerene i disse kombinationsforløb.

7 Registreret ledige arbejdssøgende på årsbasis (afrundet til ca. tal):
Majoriaq Nuuk Registreret ledige arbejdssøgende på årsbasis (afrundet til ca. tal): Nuuk 5 % Ittoqqortoormit 15 % Tasiilaq 20 % Paamiut 20 % Kommunen totalt 8 % * Hvordan man arbejder med virksomhedskontakten i kommunen udenfor hovedstadsregionen er vi i Majoriaq Nuuk, hverken ansvarlige for eller særlig vidende om.

8 Hvad bidrager Majoriaq Nuuk - Jobcenter med?
Vi udarbejder individuelle handlingsplaner med borgerne – initierer forskellige former for opkvalificeringsforløb – udfører jobanvisninger – indgår fleksjobaftaler og aftaler om revalidering – administrerer mobilitetsfonden for arbejdskraftens bevægelighed i Grønland – håndterer udefrakommende arbejdskraft m.v.

9 Hvilke konkrete resultater har vi så i Nuuk?
Majoriaq Nuuk Hvilke konkrete resultater har vi så i Nuuk? Ca. 500 borgere i opkvalificeringsforløb (kursusforløb + jobtræning) i 2015 – med disse resultater: 50 % er kommet i arbejde 25 % er i uddannelse, i behandling, på barsel, flyttet eller andet 25 % er stadigvæk ledige

10 Arbejdsstyrken i Nuuk og bygderne pr. januar 2015 12.919
Majoriaq Nuuk Kraftig befolkningsvækst samtidig med stærkt fald i arbejdsløsheden i Nuuk: Arbejdsstyrken i Nuuk og bygderne pr. januar Arbejdsstyrken i Nuuk og bygderne pr. december Tilvækst i arbejdsstyrken i perioden 489 borgere Arbejdsledigheden i Nuuk og bygderne pr. januar ,5 % Arbejdsledigheden i Nuuk og bygderne pr. december ,9 % Fald i arbejdsledigheden i perioden 2,6 % * Lægger man tilvæksten i arbejdsstyrken sammen med faldet i arbejdsledigheden i perioden så svarer det til en ekstra beskæftigelse af 845 borgere i Nuuk.

11 - negativ arbejdsløshed i de fleste brancher i Nuuk
Majoriaq Nuuk Hvilke nye udfordringer står vi overfor i dag i Majoriaq Nuuk ift. at få så mange som muligt med på vores arbejdsmarked? - negativ arbejdsløshed i de fleste brancher i Nuuk - evnen og viljen til at modtage personer, hvor der kan forventes ”skånehensyn” bliver presset af manglende kvalificeret arbejdskraft

12 Majoriaq Nuuk Relativ stor gruppe ”indsatsklare” (pr. 20. maj 2017 var tallet: 412 borgere), hvor der skal en mere håndholdt individuel indsats til for hver borger for at arbejde henimod aktiv forsørgelse Ved lav arbejdsløshed er der typisk de ”tunge” sager tilbage. Sådanne sager kræver ofte rigtig mange indsatser, over ret lang tid, inden en evt. placering på arbejdsmarked overhoved er realistisk og aktuel.

13 Hvordan kan virksomheder indgå i løsningen?
Majoriaq Nuuk Hvordan kan virksomheder indgå i løsningen? Skræddersyede individelle løsninger for borgere med særlig behov (evt. vha. revalidering, fleksjob m.v.). Mentor lignende ordninger, hvor Majoriaq, borgerne, virksomhederne, brancheskolerne og andre relevante myndigheder arbejder sammen vha. effektive og veldefineret fælles mentormodel(er). Socio-økonomisk virksomhed, hvor enkelt virksomheder, grupper eller brancher skaber ‘best practice’ på samfundsmæssige fælles udfordringer (inklusion, ungdom, alderdom, miljø, innovation, affaldshåndtering, pleje osv.).

14 Majoriaq Nuuk QUJANAQ 