Læsning på Højen skole.

Læsemål på Højen skole. Gennemgang af LUS. Videre og faglig læsning Modeller til læsning.

Mål for læsning på Højen skole Ved slutningen af børnehaveklassen: eleven er nået til LUS-punkt 3 - Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan man sige”. Ved slutningen af 1. klasse: eleven er nået til LUS – punkt 9 -Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Ved slutningen af 2. klasse: eleven er nået til LUS – punkt 12 - læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsning er endnu ikke flydende

Ved slutningen af 3. klasse: eleven er nået til LUS – punkt 15 -læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning Ved slutningen af 4. klasse: eleven er nået til LUS – punkt 16 – Instruktionslæsning Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Ved slutningen af 6. klasse: eleven er nået til LUS – punkt 18a - Bogslugerfasen. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål

L æse U dviklings S kemaet LUS

LUS et pædagogisk værktøj der kan bruges til At beskrive læsningen og læseudviklingen At evaluere hvor langt barnet er omkring læsning At udvælge indsatsformer At udarbejde status til forældre, kollegaer, ledere, politikere m.fl.

Læseprocesmodel læseindlæringen

Fase 1: punkt 1-12 Udforskende fase Trinmål efter 2. klasse. LUS

LUS - fase 1 1. Genkende eget navn (finde + tegne/skrive). 2. Kende læseretningen samt linieskift. 3. Det skrevne kan siges. forventes, at man er nået hertil i 0. Klasse!

LUS - fase 1 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder 5. Nye ord læses ved hjælp af kendte ord 6. Bruger bogstavlyden, ofte 1. bogstavs lyd for at afkode nye ord - korrigerer undertiden sig selv

LUS - fase 1 7. Bruger efter behov bogstavernes lyde - selvkorrektion 8. Begynder at skrive små beskeder 9. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord

LUS - fase Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier ved læsning af enkle tekster 11. Har tilegnet sig strategier, der bruges i normal voksenlæsning, stopper op, læsningen går langsomt.

LUS - fase Læser selvstændigt en ukendt tekst. Afkodningen kræver stadigvæk opmærksomhed. Læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord, ikke flydende læsning. Trinmål efter 2. Klasse Lix 8-9 (Let 15-17)

læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - bade fag- og skønlitteratur vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer bruge forskellige elementære læsestrategier læse forberedte tekststykker op lytte til andres oplæsning af tekster udtrykke deres egen forståelse af tekster gengive tekster i dramatisk form læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst. Trinmål efter 2. klasse

LUS - fase 2 Fase 2 punkt punkt 16 - trinmål 4. klasse punkt 18a - trinmål 6. klasse punkt 19 - trinmål 9. klasse

Lus - fase Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. 14. Søgelæsning - finder hurtigt ønskede oplysninger - både kendt og ukendt tekst 15. Læser flydende med god forståelse - foretrækker stillelæsning.

LUS - fase Instruktionslæsning - læser arbejdsbeskrivelser, opskrifter, instruktioner samt matematikopgaver med forståelse Trinmål efter 4. Klasse Lix

Trinmål efter 4. klasse  læse sikkert og med god forståelse  læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen  oversigtslæse og punktlæse  fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat  læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form  læse lette og korte norske og svenske tekster.

LUS - fase Forstår indholdet af udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af undertekster. 18. Læser meget - og kan lide det 18.a Læser med udbytte serier, faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Trinmål efter 6. Klasse lix 30-35

Trinmål efter 6. klasse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette norske og svenske tekster.

18.b har let ved at læse, læser ungdomsbøger med personbeskrivelser, miljøbeskrivelser og indre monologer 18.c Udvider læsningen til forskellige genrer, magter at læse flere bøger parallelt - læser voksenbøger 19. Dybde- og overblikslæsning - kan få fat i både indhold og struktur Trinmål efter 9. Klasse Lix LUS - fase 2

Trinmål efter 9. klasse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form læse norske og svenske tekster.

LUS Fase 3 - Den litterære fase At være litterær læsende forudsætter en abstrakt og hypotetisk tænkning. - trænge ind i sagprosa og skønlitterære tekster og forstå dem.

Lus i børnehøjde 1. Jeg kan læse og skrive mit eget navn + nogle flere 2. Jeg ved i hvilken retning, man læser 3. Jeg ved, at man kan læse det, der står i en bog 4. Jeg kan genkende mange ord i en tekst 5. Jeg kan genkende ord i andre tekster 6. Jeg kan stave mig frem til et ord, hvis jeg ikke kan genkende det

Lus i børnehøjde 7. Jeg retter mig selv, hvis ikke dét, jeg læser, giver mening 8. Jeg kan skrive noget, andre kan få en mening us af 9. Jeg kan få mening ud af en tekst (med billeder), jeg ikke først har fået læst op 10. Jeg kan læse bøger uden billeder og forstå dem 11. Jeg begynder at læse tykkere bøger. Jeg vil helst læse højt.

Lus i børnehøjde. 12. Jeg læser mange forskellige bøger. Jeg kan stadig indimellem blive i tvivl om, hvad der står 13. Jeg tænker meget over det, jeg læser 14. Jeg kan hurtigt finde en oplysning i en tekst 15. Jeg vil helst læse inden i mig selv 16. Jeg kan følge en instruktion

Lus i børnehøjde 17. Jeg kan læse undertekster på TV 18. Jeg elsker at læse 19. Jeg får meget ud af dét, jeg læser

Forventninger? For at blive en god læser på mellemtrinnet skal man være igennem en læsemængde, der svarer til normalsider.

Krav til elever (lærere) 1. klasse med enkle letlæsningsbøger - 1 pr. dag 2. klasse - letlæsningsbøger 2-3 om ugen klasse 3-4 bøger om måneden klasse mindst 1 bog om måneden

Viden gennem læsning. Være en god læser Kunne læse ukendte ord og begreber (automatiseret ordafkodning) Alderssvarende sprogforståelse

Sproglige og kognitive færdigheder. genrekendskab. (teksttyper) faglig ordkendskab. aktivere relevant forhåndsviden om emner og integrere ny viden med allerede eksisterende viden. evne til at drage følgeslutninger metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte).

Læsning i alle fag. Læsemåder som eleverne skal have styr på. Orienteringslæsning - at have overblik over materialet. Skimning – at afsøge teksten for bestemte oplysninger. Skærmlæsning – at overskue skærmbilledets muligheder. Nærlæsning – at læse og forstå alle detaljer. Oplevelseslæsning – at læse for fornøjelsens skyld.

Fokus på aktiviteter der hjælper eleverne at blive opmærksom på de tekster der omgiver dem i hverdagen. At forstå læsning som en arbejdsproces, der omfatter en række delkomponenter. At styre og regulere deres eget læseudbytte.

Den faglige læsning Faglæsning kan inddeles i tre faser: Før-læseaktiviteter. Under-læseaktiviter. Efter-læseaktiviteter

VØL-modellen Det ved jegDet ønsker jeg at vide mere om. Det har jeg lært. I Danmark dyrker man korn. Er der forskel på korn?Jeg har lært, at i Danmark dyrker man : rug, havre, byg og hvede.

Procesnotater i matematik ProblemEn snegl bevæger sig 1 cm i minuttet. Hvor langt kan den flytte sig på en uge, hvis den holder farten og altså ikke sover. Hvad ved jegSneglen bevæger sig 1 cm på et minut. Der er 60 minutter på en time. Der er 24 timer i et døgn, og der er 7 døgn på en uge. Hvad gør jegJeg vil finde ud af, hvor mange minutter der er i en uge, for så kan jeg regne ud, hvor meget sneglen bevæger sig. Udregn60 minutter x 24 timer = 1440 minutter pr døgn 7 døgn x 1440 minutter = minutter på en uge. 1cm x 10080min = cm SvarSneglen bevæger sig 10080cm på en uge. Det er det samme som 100,80m

En verdensmester har brug for at øve hver dag God læselyst <Maja september/2007