Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Advertisements

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Fremtidens Videoforbruger
Bevidst undervisning i billeder
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Undervisning med Storyjumper
Læringscentret og nye vejledningsformer
Grundlæggende IT, niveau G
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Otg.dk – CSL Drenge: It redskaber som motivationsfaktor Metoder: ”Det elektroniske klasseværelse” ”One-on-one coaching”/vejledning Design af digitale.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Matematik C Lars Bronèe.
Hvorfor dette initiativ?
Lærerprofessionen.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Digital skriftlig- og mundtlighed
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Værkstedsundervisning
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Modersmålsgruppen Klassematch A, B og C Tværgående temaer Almendidaktiske vurderinger.
Multimodale læremidler. Understøtte undervisningen 2 Et læremiddel til at understøtte undervisningen i erhvervsøkonomi for læsesvage elever: - Multimodalt.
Qaasuitsup Kommunea Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
De seks bedste billeder fra gruppen
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Afsætning A -et undervisningsforløb. HB - Skive Handelsskole Afsætning A -et undervisningsforløb Hvorfor et undervisningsforløb i et konferencesystem?
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
S YNKRON VIRTUEL UNDERVISNING. H VORFOR MSN. Let tilgængeligt chat program, gratis Elever bruger / kender det. Mulighed for kamera, lyd. Mulighed for.
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Oplæg 2 – de fire læringsrum
It i folkeskolens matematikundervisning
Den pædagogiske læreplan
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Velkommen til fagligt samspil
Projekt: Koncept til formidling
Din uddannelse – it-baseret November 2018
Præsentationens transcript:

Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?

Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. It anvendes i forbindelse med informationssøgning på internet, i opslagsværker, ordbøger og leksika. I forbindelse med skriftlige arbejder gøres brug af tekstbehandlingsprogrammers forskellige faciliteter. Den mundtlige formidling understøttes af relevante præsentationsprogrammer, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer. ” Bekendtgørelsen 2007

Tre dørtrin vi skal over HVORFOR? Det skal give mening HVORDAN? Vi skal kunne gøre det HVORNÅR? Omkostningerne skal stå mål med udbyttet

Hvorfor skal vi bruge medier…? Gør undervisningen autentisk IT naturlig del af unges hverdag Elever har forskellig læringsstil Det skaber variation Eleverne kan lære mere eller bedre Muligheder for differentierede materialer Rationelt –kan frigøre lærertid til enkeltelever Vi bliver nødt til at prøve nye muligheder af

Den didaktiske trekant Mål for undervisningen Elevforudsætninger Lærerens valg af metode

Metode - Elev - Mål Udbredt og differentieret mediebrug Forskellige læringsstile Lærer på mange forskellige måder Læsning er en svær vej til kompetencer På vej ind i ukendte verdener Behov for lærerkontakt

Elev – Mål - Metode Viden –kernestof –supplerende stof –en verden i forandring Kompetencer –konkrete færdigheder -kritisk bruger -handlekompetencer Dannelse –gøre elevens verden større

Hvilke mål nås bedst i hvilke rum? Hvordan skabes rummene i fysisk og i virtuel tid? Hvilke medier er hensigtsmæssige hvor? Mål – Metode -Elev Undervisningsrummet Konkret afgrænset emne, videnstilegnelse Umiddelbar mulighed for test IT: Programmeret undervisning Webquests Dele klasser /differentiere Træningsrummet Instruktion –afprøvning – respons IT: Opgaver Sproglaboratoriet Simulering Træningsprogrammer Studierummet Fordybelse og perspektiv Undersøge selv Mange elever har koncentrationsproblemer på skolen IT: Logbog eller deadlines Løbende feedback Elever producerer Variere skriftlige produkter med video og audio Inddrage forskellige kildetyper Verden er middelbart tilgængelig

Supplerende: Lære med IT eller lære af IT? IT gør, ligesom ethvert andet redskab, noget ved den måde man tænker og arbejder på. Lære med IT -Lære det samme, men på nye måder –inspirerende form /mulighed for variation –billeder, lyd, engagement Lære af IT –Udnytte det IT gør ved læring til at lære noget andet – Fra arbejdskrævende rutinearbejde (og –træning!) til systemtænkning (fx modelleringskompetence) – Fra lineær disposition til interaktiv træstruktur – Fra fordybelse til hurtigt overblik – Fra givet overblik til afprøvning gennem valg – Fra studielokalet til realtime med verden i fællesskab /netværk – Fra ”læreren er vogter af al viden” til ”al viden findes derude” – Fra lytten til feedback på eget arbejde – Fra tekst til genremangfoldighed (fx repræsentationskompetence) Overvej: Hvor går IT-læring op med kompetencerne i ny faglighed? (se rapporterne på –baggrund for reformen)