Faglig læsning 1. Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Advertisements

Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Elsker DU også at læse lektier?
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Faglig læsning 7. – 9. kl. Work-shops.
Grundlæggende IT, niveau G
Kladde til informationsdias
Introduktion til Sprogpakken
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Trinmålene henvender sig til elevernes kunnen efter 6. klassetrin
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Fagets formål, fokus og fagmål
MUNDTLIG FREMSTILLING
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Uddannelsesparathed - hvad er det
En kompleks opgave for dansklæreren
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Diigital formativ sprogscreening på EUD - Webinar
Dannelse og kompetencer
VISL – begrænsninger og styrker
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Skriftlighed i biologi
Et mærkeligt skib.
Læring, kommunikation og samarbejde
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Årsplan – en kort en lang
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Introduktion af forløbet. Forløbet sættes i gang gennem kickstart. Kickstart arbejder med de to første faser. De sidste to faser arbejder hver enkelt.
SkoleIntras værktøjer til arbejdet med læseforståelse
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Særlige udfordringer til læseforståelsen i fiktionstekster
Sprogbaseret læring i naturfag
Præsentation af opgaven Tysk fortsætter A stx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den Mette Hermann.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Grønlandske elever på efterskole Hvad betyder det at lære dansk som andetsprog? v/pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen VIA Efter- og Videreuddannelse.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier
This project has been funded with support from the European Commission

NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Naturfag.
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Hvorfor dansk på GF1?.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
READ – sammen om læsning
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Faglig læsning 1

Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er en god læser, eller hvad gør en god læser?  Hvad er faglærerens opgave / udfordring? 2

Læsning – en grundlæggende kompetence  At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sine kundskaber og sine muligheder, og være i stand til at deltage i samfundslivet (OECD) 3

Læsning er også  at føle sig hjemme i en skriftkultur og være oplyst borger i samfundet  et langt livsperspektiv, en mulighed for livslang læring  en tværgående kompetence 4

Hvorfor læsning i fagene? Det er nødvendigt at skelne mellem  at læse for at lære at læse (især dansklæreren)  at læse for at tilegne sig viden (alle lærere) 5

Faglig læsning  Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget.  Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt.  Læsning i fagene handler om de læse- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i fagundervisningen. 6

At læse for at lære  En udfordring – når eleven støder hovedet imod fagsprogsmuren  En opgave – for læreren at bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog  Fokus på læseforståelse og forståelsesmetodik 7

Fiktiv > < faktiv  Fiktive tekster  Oplevelse, indlevelse, sprogudvikling, viden, indsigt i mulige måder at fortolke verden på  Identifikation med figurer  Opdigtet univers, fortæller  At læse med fordobling 8

Fiktiv > < faktiv  Faktiske tekster  Viden, information, forklaringer, kommunikation  Identifikation med emne  Ikke opdigtet univers, direkte reference til virkeligheden, afsender  At læse uden fordobling – men med inferens 9

Inferens  Inferens er læserens følgeslutning(er) – og kræver aktiv læseindstilling og en relevant baggrundsviden.  Inferens er en af flere forudsætninger for forståelse af sammenhænge mellem sætninger og dermed forståelse for teksters helhed 10

På, mellem og bag linjerne På linjerne:  At skabe et relevant indre forestillingsbillede af det ordene og sætningerne direkte betegner. Mellem linjerne:  Der er en sproglig og dermed kognitiv sammenhæng (kohærens) mellem udsagnene, selv om den ikke vises med tydelige sproglige markører. Bag linjerne:  Eksempelvis tekstens udsagn, tekstens holdning og værdigrundlag 11

Læsning og skrivning  Læsning og skrivning er komplementære skriftsproglige handlinger:  Læsning er en receptiv anvendelse af sprog, hvor læseren omkoder skriften over udtale til forståelse af ord(forbindelserne).  Skrivning er en produktiv anvendelse af sprog, hvor skriveren går fra begrebet over det tilsvarende ords udtale til dets indkodning til skriftsprog. 12

Skrivning i fagene Skrivning i fagene har mindst to funktioner:  at fremstille (forståelsen) af sagsforhold, fx en matematikaflevering eller en novelleanalyse, altså skrivning af et produkt, der læses og evalueres af andre.  at anvende skrivning som hjælp til at tilegne sig den viden, man møder i læsning og lytning, fx at skrive noter og reformulering af en anden repræsentationsform (fx et søjlediagram), altså skrivning i en proces, hvor opmærksomhed, hukommelse og dermed tilegnelse støttes. 13

Hvorfor dette fokus? Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  fordi sproget ikke altid er gennemsigtigt for eleven!  at hjælpe til at sproget ikke spærrer for elevens adgang til fagenes begreber og sammenhænge  alle fag er læse- og skrivefag  alle faglærere er derfor læse- og skrivelærere 14

Faglæreren er en nøgleperson  Faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof.  Faglæreren kan hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål.  Faglæreren kan hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng mellem deres baggrundsviden og den måde, faget beskæftiger sig med et emne på. 15

Faglæreren er en nøgleperson  Faglæreren er i stand til at tydeliggøre for eleverne, hvilke ord og begreber der er centrale i den faglige fremstilling, og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng.  Faglæreren kan vurdere, hvad der er relevant at hæfte sig ved i de tekster, eleverne arbejder med.  Faglæreren ved, hvilke spørgsmål der er relevante at stille, og hvilke svar der er relevante at få. 16

Hvert fag har sine begreber og vinkler: Jordens drejning, døgn, årstider Mennesket og solen, tiden, troen, kulturen Sunny poetry, warm, holiday, facts about the sun Udarbejde modeller, målinger af afstande, tid God morgen sol. Se nu stiger solen, lyse og mørke toner Solord, billedsprog, stemthed, tekster og billeder 17

En fagtekst fra teknisk-skole ’ Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind svelning af fugtfølsomme materialer’ ’En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den udsættes for. ’ 18

Læseforståelse  Viden om sprog  Viden om verden  Viden om tekster  Viden om egen forståelse  Evne til at danne inferenser  Evne til at danne forestillingesbilleder  Bevidsthed om læseprocessen og formålet med læsning 19

Faglig læsning og læseren 20

Gode læsere  Er opmærksomme på, hvad der sker før, under og efter læsningen 21

Læsestrategier – før læsning Gode og selvstændige læsere Svage og uselvstændige læsere Aktiverer tidligere viden Forstår formålet og hensigten med læsningen Vælger passende strategier Læser af interesse Begynder at læse uden at forberede sig Læser uden at vide hvorfor Læser uden at vide hvordan teksten skal gribes an Læse fordi de skal 22

Læsestrategier under læsning Gode og selvstændige læsereSvage og uselvstændige læsere Er fokuserede og opmærksomme Kommer med antagelse og forslag Bruger opklarende strategier når de ikke forstår Bruger sammenhængen i teksten til at forstå nye og begreber Organiserer og sammenholder ny information med tidligere information Overvåger egen forståelse Er bevidste om de forstår Bliver let distraherede Læser for at blive færdige Registrerer ikke når der er noget de ikke forstår Registrerer ikke hvilke ord og begreber der er vigtige Forstår ikke hvordan teksten er opbygget Er ikke klar over at de ikke forstår 23

Læsestrategier efter læsningen Gode læsereSvage læsere Reflekterer over det de har læst Opfatter succes som resultat af indsats Opsummerer det vigtigste Fremdrager information fra andre kilder Holder op med at tænke over indholdet når de er færdige Glemmer hurtigt indhold Opfatter succes som resultat af held 24

Læsestrategier ForegribeOpsummere OvervågeDiskutere Stille spørgsmålBrainstorm Finde sammenhængeMindmap Drage konklusionerStavelsesdeling AfklareMorfemer VisualisereOrdbog Tænke højtKontekst Læse selektivt Udvælge vigtig information Vurdere 25

Faglig læsning – processen  Læreren introducerer til emne og strategier  Læreren er model for og eleverne observerer, læreren demonstrerer og tænker højt  Læreren støtter eleverne i mindre grupper  Eleverne bruger strategien /selvstændigt arbejde 26

Udfordringer for faglæreren  at identificere elever som har forskellige typer af vanskeligheder med læsning af fagtekster  at vurdere fagtekstens indholdsmæssige sværhedsgrad  at medtænke undervisning i læsestrategier og redskaber i fagundervisningen 27

Udfordringer for faglæreren  at blive bevidst om egen læsemåde og egne forståelsesstrategier  at modellere brugen af strategier  at justere sin faglige identitet og uddannelsesbaserede fagforståelse 28

Spørgsmål  Er I som faglærere klar til at tage udfordringen med ”faglig læsning” op?  Hvilke overvejelser gør I jer om implementeringen af faglig læsning? Mål, proces og fokus?  Hvilken støtte har I brug for i forløbet?  Hvor har I oplevet det største behov? 29

Pause 30