Program for eftermiddagen 29/2 12.45-13.15 Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke). 13.15-14.15 Kort Sokratisk Dialog i grupper.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Sprogpakkens 6-dages kursus
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Kommunikation Intern Klubuddannelse
Anerkendende refleksion
Ildsjælekonferencen 2009 v. Gitte Olin Larsen, Landliv a/s.
INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Samarbejde i Odsherred gennem Åben Dialog
Kommunikation og relationer 9. januar v. Gitte Schrøder
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Historie 9. kl. uge 6 1.Intro 2.Sang 3.Samtale 4.Opgave 5.Opsamling Mål: At blive fanget af undervisningen mindst én gang!
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
En konflikthåndterende kultur
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
Konsensusprocessen.
Holmen 21. Juni 2005 Action Learning Videnskalas Bo Tovby Jørgensen & Lise Rosendal Østergaard
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Markvandring i Center for selvejende dagtilbud LAVUK STJERNEN Medarbejderpraktikprojekt 14. januar – 14. august 2013.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Eksistentiel og Åndelig omsorg til døende.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Ledelse og kollega-adfærd
Skuffespørgsmål Ordene: ”Hvad, hvordan og hvorfor” bør være det første ord i hovedparten af vores spørgsmål: Handling / Begivenhed: Hvad (er der sket?)
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Konflikthåndterende kultur på SOSU-Silkeborg. Educating Tommorrow´s Professionals Konflikt - definition En konflikt er: En uoverensstemmelse, der indebær.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Kerneopgaven i forandring XX arbejdspladse – den xx.xx.201x.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Den svære samtale At tage udgangspunkt i livshistorien – en vej til åndelig omsorg.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
At tænke i spørgsmål At tænke i spørgsmål er et system af værktøjer til at transformere tænkning, handling og resultater gennem en dygtig anvendelse af.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Bachelorprojektvejledning?
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Ansvarlig.
3-timersmødet 2017.
Stresshåndteringsgruppe
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Skolepraktikinformation
Essay.
Meningsskabelse som relationskompetence
3-timersmødet 2018.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper. Alle grupper afleverer en sætning til Birthe Pause – Opsamling i plenum og afrunding af dagen.

Sokratisk dialoggruppe

Hvad er en sokratiske dialoggruppe ? Den sokratiske dialoggruppe er en form for filosofisk praksis forstået som en samtaleform hvor en gruppe sammen filosoferer om et eksistentiel/værdimæssigt spørgsmål af betydning for deltagernes levede liv. Dialogens form er inspireret af Sokrates’ undrende og kritisk undersøgende tilgang: intet tages for givet men må undersøges ved hjælp af gruppens erfaringer, tanker, forestillinger og værdier.

Hvad er en sokratisk dialoggruppe? Den sokratiske dialoggruppe er en mulig måde at træne sig i at blive mere bevidst om de værdier og “livsmeninger”, man måtte have som enkelt person eller som gruppe, samtidig med at det opøver deltagernes evne til at “stå i det åbne” i en undrende opmærksomhed på livets store spørgsmål. Målet for den sokratiske dialoggruppe er at skabe et undringsfællesskab Gennem en eksperimenterende, spørgende, famlende og filosoferende samtaleproces, søger man at blive mere afklaret på egne livsværdier og ens fagprofessions begreber og værdier samt ikke mindst en større bevidstgørelse om de mange forskellige tolkninger og værdier, som ens kollegaer måtte have om det undersøgte begreb eller spørgsmål (Finn Thorbjørn Hansen).

Kriterier for valg af eksempel Eksemplet skal tage afsæt i en oplevet situation, der har hæftet sig fast i eksempelhaverens hukommelse. Eksemplet skal kunne fungere som et billede, der illustrerer (dele af)spørgsmålet. Situationen beskrives som den huskes, det er ikke tilladt at komme med efterrefleksioner, der begrunder/forklarer situationen. Tænk evt. situationen som et billede – et billede, der skal males for de andre deltagere med ord, som gengiver det, der blev sagt, gjort, følt og tænkt i situationen (vi kan også kalde det en fænomenologisk beskrivelse). Husk det skal være en situation, der kan deles med andre. Eksempelhaveren skal være færdig med situationen. De øvrige deltagere skal have mulighed for at spørge ind til fortællingen, så de kan se den for sig. Situationen skal ikke vurderes men undersøges!!!

Vigtige dyder i gruppesamtalen Åbenhed Er jeg reelt interesseret i at forstå, hvad andre siger? Er jeg villig til at dele mine tanker om sagen med gruppen? Tålmodighed ”Hvis jeg nogensinde har gjort værdifulde opdagelser, så skyldes det mere tålmodig opmærksomhed end noget andet talent” (Isaac Newton ). Sagsforståelse Taler vi i forlængelse af hinanden? Er det sagen og ikke personlige statements, vi er optagede af?

Hvad er en god samtale om døden? Hver gruppedeltager kommer med et oplevet eksempel på en samtale om døden, der huskes som betydningsfuld/tankevækkende/god. Vælg en af fortællingerne at tænke videre fra. Hvor i eksemplet er der noget, som handler om døden? Hvorfor mener I, at eksemplet handler om en samtale om døden? Med afsæt i dette eksempel, hvad er en god samtale om døden? (formuler en sætning).

Jeres rolle som facilitatorer Vær opmærksom på: At abstrakte formuleringer forbindes med det valgte eksempel. At deltagerne forsøger at forstå, hvad de andre siger. At inddrage alle i dialogen. At hjælpe med til at der nås frem til en fælles forståelse af spørgsmålet.

Eksempler på spørgsmål Husk eksemplet skal ikke vurderes men undersøges! Spørg ind til eksemplet: 1. Beskrivelse: Hvad skete der? Hvad blev der sagt/ gjort etc.? om døden en samtale 2. Fortolkning: Hvor er der noget i fortællingen, der handler om døden? Hvordan tales der om døden? Hvad tales der om? Hvad tales der ikke om? Berøres døden som tema på anden måde end gennem det talte sprog? Hvorfor kan situationen siges at handle om en samtale om døden? Hvad er en samtale ud fra eksemplet? Hvad er det gode ved at tale sammen om døden ud fra eksemplet? Hvad er en samtale om døden ud fra eksemplet?

En god samtale om døden er At være åben for samtalen og at være der hvor patienten er- i nærværet uden ord Kan være en nærværende samtale om det levede liv At have mod til stilheden og at være tilstede uden ord I den gode samtale om døden er man ydmyg og egne tanker og holdninger om hvad der er godt sættes i parentes. Der er respekt for den andens grænser og kultur Tager udgangspunkt i at man vil hinanden og tør bruge sine sanser Modet til at turde mødes og sætte sig selv i spil Der er ikke så meget ordene, mere at turde mellemrummene, der giver den gode samtale En god samtale om døden udspringer af et nærværende mellemmenneskeligt møde, der bygger på tillid og oprigtig interesse. At følge med patienten med respekt for livshistorien og åbne små vinduer med mulighed for at åbne for tanker om døden.