Skolefællesskaber og økonomi ”Ved etablering af 9 skolefællesskaber vil der i skoleåret 2020/2021 ved en optimalt udnyttet klassefordeling være mulighed for at samle eleverne i 400 klasser i stedet for 459 klasser. Dette medfører knap 40 mio kr. i frigivne midler på skolerne” ”I praksis vil overvejelser om relationer mellem elever/forældre, fysiske rammer, befordringsmuligheder og forældrenes ønske til skolevalg også indgå” Notat udarbejdet af Skoleafdelingen, sept. 2015

4. Klasse 7 elever, 15 km 7. Klasse 31 elever Eksemplet fra gl. Them kommune 2020/21 Skolefællesskab Udskoling: 7. klasse samles i Them dette år Mellemtrin i Bryrup og Gjessø Indskoling på 3 skoler, distrikter udvisket Økonomi Nedlæggelse af 4 klasser busture/dag 200 dage Pædagogisk ledsagelse- ??? Transport af lærere- ??? 5. klasse 3 elever, 15 km 0. klasse 2 elever 0. klasse 12 elever SK: ”Der vil ikke blive tale om af flytte enkelte elever. Kun hele børnegrupper” Effekt 4 klasser færre i nye elever fra nuværende Them skoledistrikt indskrives i stedet i Bryrup (2) hhv. Gjessø (12). Frit skolevalg suspenderet for nye elever *For at opnå de 40 mio frigivet skal der også nedlægges en 3. klasse. Dette lægger det fremlagte eksempel dog ikke op til.

Mellemtrin 66 elever, 15 km 7. Klasse 31 elever Eksemplet fra gl. Them kommune 2020/21 Skolefællesskab Udskoling: 7. klasse samles i Them dette år Mellemtrin i Bryrup, som skal udvides Indskoling på 3 skoler, distrikter udvisket Økonomi Nedlæggelse af 4 klasser busture/dag 200 dage Pædagogisk ledsagelse- ??? Transport af lærere- ??? Udvidelse af Bryrup skole- ??? Mio 0. klasse 2 elever 0. klasse 12 elever Effekt 4 klasser færre i 2020.* 14 nye elever fra nuværende Them skoledistrikt indskrives i stedet i Bryrup (2) hhv. Gjessø (12). Frit skolevalg suspenderet for nye elever 97 ud af 880 elever transporteres *For at opnå de 40 mio frigivet skal der også nedlægges en 3. klasse. Dette lægger det fremlagte eksempel dog ikke op til. Når man ikke kan flytte små grupper, må man flytte hele trin for at økonomien holder

Overbygning 80 elever Eksemplet fra gl. Them kommune 2020/21 (mulighed) Skolefællesskab Indskoling på 3 skoler, distrikter udvisket Mellemtrin i Bryrup Overbygning i Them Effekt: 4 klasser færre i nye elever fra nuværende Them skoledistrikt indskrives i stedet i Bryrup (2) hhv. Gjessø (12) Frit skolevalg suspenderet for nye elever 146 ud af 880 elever transporteres Økonomi Nedlæggelse af 4 klasser busture/dag 200 dage Pædagogisk ledsagelse- ??? Transport af lærere- ??? Udvidelse af Them skole- ??? Mio 0. klasse 2 elever 0. klasse 12 elever Mellemtrin 66 elever, 15 km *For at opnå de 40 mio frigivet skal der også nedlægges en 3. klasse. Dette lægger det fremlagte eksempel dog ikke op til. På sigt giver det måske mening at lave én overbygningsskole??

Spørgsmål 1 Hvis I var en ung børnefamilie… Hvor ville I så gerne bo? SVAR Elin Sonne (SF): ”Jeg ville vælge at mit barn skulle gå i en klasse, hvor der var nogen som det kunne dannes venskaber med. Ikke en klasse hvor der kun var 10, 12 eller 13 elever. Jeg ville gerne være med til at alle børnene mødte ind på den ene skole, og så kl. 8:15 kørte man dem til en anden skole. Det ville jeg foretrække og så var de hjemme til afhentning på den lokale skole efter skoletid… Men jeg ville til enhver tid vælge at bo inde i en storby, jeg ville aldrig bo ude på landet” KONKLUSION: Elin Sonne lægger altså op til at transporten skal ske i skoletiden og dermed tages fra undervisningstiden – eller frikvartererne. Og ville i øvrigt aldrig bosætte sig ude på landet. Det er i øvrigt kun på Vinderslev, Sjørslev og Kragelund skoler at der findes klasser med 13 eller færre elever. Disse skoler ligger i øvrigt i borgmesterens hjemmebane nord for Silkeborg. Alle andre steder i kommunen er sådanne skoler blevet lukket. I dette område er der 34 klasser med under 20 elever (41%) i 2021 så besparelsespotentialet er 19 klasser. Så her er der et reelt problem som kræver en løsning (se næste side)

Skolefællesskab: Silkeborg Nord Skoleår: 2020/21

Spørgsmål 2 Hvilken forudsætning ønsker BUU at gå på kompromis med først?  Alle nuværende skolebygninger anvendes  Økonomisk robuste klasser  Der flyttes ikke små grupper af elever  Hensynet til børns relationer og forældrenes ønsker SVAR, Huno Kjærsgaard Jensen (Skolechef): ”Jeg skal ikke tage stilling til, hvilken af forudsætningerne man politisk bestemt, først skal gå på kompromis med eller det sidste. Men det jeg vil sige det er, at hvis der skal være økonomi i det her, så er der kun én måde det kan lade sig gøre på. Og det er ved at vi flytter nogen børn. Og om vi flytter dem ved at lukke skoler eller om vi flytter dem ved ikke at lukke skoler det er en politisk afgørelse… Jeg skal også finde balancen så jeg ikke bare skubber skolelederne foran mig og siger ‘Det må I selv finde ud af”. Jeg må vide: Hvor sætter jeg rammerne. Men det bliver lokal afgørelse, jeg kan ikke forestille mig at det bliver andet. Og det er den balance vi skal finde.”

Spørgsmål 3 Hvorfor har BUU stillet byrådet en frigivelse af 40. mio kr. i udsigt, når man godt ved at det kun er ved teoretisk optimal udnyttelse dette kan opnås? SVAR, Søren Kristensen (A, formand for Børne- og unge udvalget) ”Det har vi ikke, vi har helt klart sagt også på byrådet at det er et regnearkseksempel” Modsvar: I notatet ”Skolefællesskaber og økonomi” er det ret tydeligt at man stiller en frigivelse af ”knap 40 mio” i udsigt (side 2). Og selv om man længere nede angiver at det kun er ved optimal udnyttelse, så er det det tal man vil hæfte sig ved hvis man som menig byrådsmedlem ikke har sat sig ind i de underliggende regneark og har forstået hvad det økonomisk betyder når man ikke kan lave en optimal udnyttelse. En hurtig udregning viser at besparelsen reduceres med 5-10 mio., hvor hver forudsætning man går på kompromis med

SVAR, Huno Kjærsgaard Jensen (Skolechef): ”Jeg har ikke selv fået de plancher som blev fremvist i byrådssalen i mandags, men jeg har bedt min administration finde ud at, hvorfor der er forskel i de aktuelle elevtal, og dem som er anvendt i prognosen. Og der må jeg altså med beklagelse sige nu, at der er der en fejl. Når man kigger på hvordan skoler har indberettet antallet af klasser, så er det ikke i henhold til de retningslinier som vi skal. Ud af de 33 klasser der er i forskel, der skyldes de 27 forkert indberetning. Spørgsmål, Ifølge de opgivne tal, er besparelsen mere end halveret. Hvordan forholdet I Jer til det?

+ ca. 4% Konsekvens ca. 100 folkeskoleelever flyttes til privatskole???

SVAR, Huno Kjærsgaard Jensen (Skolechef): ”Forudsætninger for statistikker. Uden at være statistikker kan jeg sige, at det er en kunstart at kunne dechifrere de forudsætninger der ligger. Jeg kan se når vi kigger over mange år, når man arbejder med statistikker…den måde vi arbejder med prognoser, det bygger på afprøvede statistiske metoder. Jeg kan ikke sige mere, men hvis der er nogen som syntes det er interessant, så må vi have det dechifreret. Spørgsmål, Man prognosticerer at antallet af elever i privatskoler stiger med 4%. Hvordan hænger det sammen med at det samlede antal elever i folkeskolen i den samme periode er prognosticeret til at falde med 4%? Hvor kommer disse privatskole elever fra? Spørgsmål, Jeg syntes ikke jeg fik svar på at når man egentligt har sagt at elevtallet falder, det gør det på baggrund af at børnetallet falder. Så falder elevtallet i folkeskolerne. Hvorfor stiger elevtallet så på privatskolerne? Specielt set i lyset af, at i årene der falder det faktiske elevtal i privatskolerne. Hvorfor prognosticerer man så pludseligt med at de skal stige med 4% frem til Det forstår jeg Simpelthen ikke. Kan I hjælpe mig med at forstå det? SVAR, Søren Kristensen (A, formand for Børne- og unge udvalget) ”Nej, men det er selvfølgelig noget vi skal have belyst. Hvorfor er det sådan”

Silkeborg Kommunes elevprognose stopper med skoleåret ‘27/’28 ved den lodrette orange linje i figuren. Her er børnetallet/elevtallet på sit mindste, og det forventes at stige derfra frem mod 2040, hvor det ventes at overstige niveauet i 2015.

Spørgsmål 1 Skal vi opgive en mangeårig velfungerende skolestruktur med lokale værdier og kulturer ved at blande 27 skoler sammen til 9 når vi måske allerede om 10 år ser en modsatrettet udvikling som måske fjerner behovet? Så udviser vi rettidig omhus ved at indføre en permanent ændring i skolestrukturen, eller udviser vi rettidig omhu ved at lave nogle mere løse samarbejdsmuligheder der bevarer mulighederne for lokalt særpræg? SVAR, Søren Kristensen (A, formand for Børne- og unge udvalget) Snak om fødselsrater i Danmark og i andre lande… ”Når man kommer ud over en års horisont, så er prognoserne for usikre”

Skolefællesskab:Langsø, Resenbro, Sejs Skoleår: 2020/21 Indskoling på 3 skoler Mellemtrin på 3 skoler Overbygning i på Langsø og Sejs 7. klasse 6 elever 0. klasse 3 elever 0. klasse 4 elever Økonomi Nedlæggelse af 2 klasser* buskort * Fordi de 2 andre klasser også ville kunne nedlægges i den nuværende struktur Observationer: 4 klasser færre, hvoraf de 2 kan opnås i nuværende struktur elever pr. klasse i nye elever fra nuværende Langsø skoledistrikt indskrives i stedet i Resenbro (3) hhv. Sejs (4). Frit skolevalg tilsidesat for nye elever På 5. årgang flyttes 6 elever fra Resenbro til Sejs hvor de fordeles i forskellige 3 klasser. Hvis de 6 elever er flyttet ved overgangen til mellemtrin i 2019 er ingen flytning nødvendig i 2020 (forrige side) På 7. årgang starter 6 elever overbygning i Sejs fremfor Langsø. En søgning vi allerede ser i dag og kræver ikke ny struktur. På 8. Årgang slås 3 klasser sammen til 2 på Langsø. Kræver ikke ny skolestruktur. 5. Klasse 8 elever