Erfaringer fra Varde Kommune Anette Filtenborg Sundhedskonsulent Center for Sundhedsfremme Anledning, Dato

Center for Sundhedsfremme  Center for Sundhedsfremme er en ny virksomhed, som blev dannet ved kommunesammenlægningen.  Center for Sundhedsfremme har fokus på alle borgere i alderen 0 – 100+ og arbejder med opgaver både inden for forebyggelse og sundhedsfremme.  Personalesammensætningen er meget tværfaglig, så vi kan udvikle, tilbyde og tilgodese tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse.

Case  Projekt – Forbedring af dementes vilkår i Varde Kommune  Tildelt fra Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje  Projektet afsluttes ved årets udgang.

Indledning / Baggrund Projektskabelon Beskrivelse af baggrunden for hvorfor vi ønsker at igangsætte dette projekt, samt hvad er udgangspunktet  Det kan være en ny undersøgelse, som viser, der er et behov.  Det kan være vores egne erfaringer efter kontakt med en bestemt målgruppe.  Det kan være erfaringer fra andre kommuner.  Det kan være fordi vi ønsker at fortsætte/videreudvikle et tidligere projekt. Projekt  Beskrivelse af sygdommen demens  Hvorfor har Varde Kommune søgt puljen  Hvorfor er det vigtigt at gøre en indsats

Formål Projektskabelon Formålet skal beskrive hvorfor vi vil gennemføre projektet  Formålet er det, der retfærdiggør, at projektet sættes i gang - det, der stræbes efter at opnå.  Formålet viser, at det ”nytter noget for nogen” at sætte projektet i gang. Projekt Formålet med projektet er at forbedre vilkårene for demente borgere i Varde Kommune, dette gælder både demente borgere i eget hjem og på plejecentrene.

Målet Projektskabelon Målet skal beskrive, hvordan vi vil realisere projektets formål, og hvad vil vi levere for at opnå formålet. Projekt  Plejepersonalets pædagogiske kompetencer skal udvikles  Sociale og faglige udviklende aktiviteter  Der skal arbejdes på at udvikle en både ny men også bedre kommunikation med de pårørende.  Der skal arbejdes på at udvikle en fælles forståelsesramme mellem pårørende og plejepersonale.

Succeskriterier Projektskabelon Succeskriterierne skal beskrive hvordan vi kan måle, at projektets effekt opnås.  Succeskriterierne skal være SMART’e (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte) Projekt  Plejepersonalet kender og omsætter viden af pædagogiske principper, således at demente borgere og deres pårørende oplever tryghed og tilfredshed.  Personalet oplever, at de opnår færre konflikter i forhold til de demente og pårørende.  Der er blevet skabt bedre samarbejdsrelationer mellem pårørende og personale.

Målgruppen Projektskabelon Målgruppen kan beskrives ud fra køn, alder, kultur, uddannelse, sundhedsvaner, levemåde, socioøkonomisk status og andre kendetegn. Projekt Målgrupperne er…  De demente borgere – en gruppe af borgere, som ikke kan udtrykke egne behov.  Plejepersonale med forskellige sociale og pædagogiske kompetencer. Ikke alle har viden og erfaring indenfor arbejdet med demente.  Pårørende, der kan både være tale om ægtefæller samt voksne børn/ svigerbørn.

Handling og strategier Projektskabelon Her beskrives forløbet af projektet, dvs. hvordan vil vi føre projektet fra tanke til handling. Projekt Resultatmålene beskrives ned i mindste detalje – hvem gør hvad og hvornår

Afgrænsning Projektskabelon I mange projekter er det være nødvendigt at lave en afgrænsning. Det kan være i forhold til målgruppe, indsatsområde eller andet. Det er her vigtigt at beskrive, hvorfor vi afgrænser, som vi gør - skyldes det budgettet, tidspres, manglende ressourcer i forhold til personale eller andet. Projekt Afgræsningen er foretaget løbende og er bestemt meget ud fra puljeansøgningen. Mulighed for at søge til… - Arbejdstilrettelæggelse - Kompetenceudvikling og uddannelse - Aktiviteter på madområdet, materialer og udstyr - Sociale og fagligt udviklende aktiviteter - Andet - livshistorien

Metode Projektskabelon Hvilken metode tager vi udgangspunkt i under planlægningen af projektet? Projekt Socialpædagogiske metoder – specielt i forhold til at forebygge magtanvendelse

Organisering Projektskabelon Hvordan organiseres projektet mht. projektejer, projektleder, styregruppe, arbejdsgruppe, følgegruppe. Projekt  Projektleder  Styregruppe  Arbejdsgruppe

Tidsperspektiv Projektskabelon Milepælsplanlægning skal fra projektet start gøre det overskueligt at se, hvem der gør hvad på hvilke tidspunkter. Milepælsplanlægningen bruges også til at få et overblik over hvilke indsatsområder, der skal være nået på hvilke tidspunkter. Projekt Meget simpel milepæl  Temadage + uddannelseskurser planlagt fra starten

Økonomi Projektskabelon Budget Projekt Projektet er blevet tildelt kr som skal benyttes inden d Ændring undervejs – der skal søges hos Socialministeriet

Interessentanalyse Projektskabelon  Brainstorming – identifikation af interessenter  Sortering af interessenter efter indflydelse  Udvælgelse af væsentlige interessenter  Identificering af interessekonflikter  Opsamling og konklusioner Projekt Der er ikke blevet lavet en egentligt interessentanalyse – tankerne omkring det har dog været der, det blev bare aldrig skrevet ned.

Interessentanalyse

Risikovurdering Projektskabelon  Brainstorm  Hvad kan gå galt?  Vurdering af konsekvenser (k)  En skala fra 1-5  Vurdering af sandsynlighed (r)  En skala fra 1-5  Udregning af risikotallet  R = k x r  Risikoanalyse  Ud fra punkt 4 kan hændelserne med den største risiko udvælges. Der udarbejdes tiltag, som kan reducere sandsynligheden og konsekvensen.  Brug den opnåede viden  Indarbejd tiltagene i milepælsplanen, så risici reelt reduceres. Projekt …ingen…

Skema over risikoanalyse ProjektUdfyldt afDato Hvad kan gå galt?Konsekv ens for projektet (1-5) Sandsynli ghed (1-5) Risikotal (K x S) Handlinger ForebyggendeAfbødende

Forankring Projektskabelon Hvordan sikres det allerede fra projekt start, at projektet videreføres, også Når projektperioden er afsluttet og hvordan tænkes det finansieret? Projekt …Ingen…?

Evaluering Projektskabelon Evalueringen skal planlægges samtidigt med projektet, ikke først når projektperioden er færdig. Projekt  Effekten af uddannelsesforløbene evalueres ved kursusstart og igen efter 3 – 6 mdr (spørgeskemaer)  Fokusgruppeinterview med pårørende  Evaluering af egne erfaringer m.m.

Vigtigste erfaringer  God milepælsplanlægning  ville have betydet, at vi ikke havde så travlt med at nå det hele nu i sidste øjeblik.  Gennemtænk budgettet allerede fra starten  Vi havde ikke behøvet at søge om ændringer.  Risikovurdering  Ville have sparet os for mange unødige bekymringer, ændringer og ekstra arbejde.  Succeskriterier  ville have gjort det nemmere at skrive den endelige evaluering.