Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Beskæftigelseskonference 2010 Session 1: De unges tanker om uddannelse og arbejde Nanna Friche Institut for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Inddrag nu Kick-off møde
Advertisements

Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Udviklingschef Anne Holm Sjøberg, Region Hovedstaden
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin påLæssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Unge uden uddannelse - hvem er de og hvordan kan de motiveres
LG Insight, 15. januar 2013 Inspirationskonference - Stik de unge kursen.
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Forældremøde X årgang.
Projektpræsentation Fra marginaliseringstruet til uddannelsesparat.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Ungdom det bedste guld - hvordan får vi guldet frem?
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin på Læssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse. Projektet er lavet i samarbejde med Århus.
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
Udgangspunktet for pilotprojektet Færre gennemfører en ungdomsuddannelse Barriererne i uddannelsessystemet.
Kontanthjælpsreformen
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Oplæg om mentor og tutorordningen mm. i hg-afdelingen på Skive Handelsskole Klasselærerkursus d. 10/
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Er vi enige om, hvordan ser en KUU-elev ud?
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
UP 2U UP2U-forløb for frafaldstruede unge
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Den 3. februar 2011, Viborg ved /Annette Ernst Lauridsen, direktør AARHUS TECH og formand for National Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen u Den lokale erhvervsskole, daværende STI,
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
METTE NYRUP, CAND. PSYCH., PH.D.-STUDERENDE PSYKOLOGISK VELVÆRE HOS VOKSNE MED CP.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Ungdomsuddannelse til alle v/direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kaj Ove Christiansen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv
&.
Præsentationens transcript:

Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Beskæftigelseskonference 2010 Session 1: De unges tanker om uddannelse og arbejde Nanna Friche Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 National målsætning for unge og uddannelse Det er en central målsætning i velfærds- og globaliseringsaftalerne, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse i Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet vanskeliggør opfyldelsen af den målsætning. Derfor er der nu vedtaget ny lovgivning på ungeområdet med fokus på, at de unge skal mødes tidligt med en intensiv indsats. Målet er, at alle unge under 30 år hurtigst muligt opnår job eller uddannelse.

Præsentation af Aalborg Universitet 3 af 31 Fakta om unge i Region Midtjylland Ca. 86% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Midtjylland. Det er et fald ift. tidligere år unge under 30 år modtager kontanthjælp (ca ) eller dagpenge (ca ). Unge under 30 år udgør 1/3 af arbejdskraftreserven. 2/3 af disse unge har ikke kompetencegivende uddannelse. Ledigheden blandt unge mænd er steget markant mere end for unge kvinder. Stigning fra 2008 til 2009: 105% for mænd og 36% for kvinder.

Præsentation af Aalborg Universitet 4 af 31 De unge udgør fire målgrupper 1.De svageste, som hverken har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse eller påtage sig et job. 2.De uddannelsessvage unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse, men kan bringes dertil. 3.De uddannelsesegnede unge, der kan gennemføre en uddannelse. 4.Unge, der har en uddannelse, men har svært ved at få fodfæste på det aktuelle arbejdsmarked.

Præsentation af Aalborg Universitet 5 af 31 Unge uden uddannelse er ikke en ensartet flok De opgivende: har rigtig dårlige erfaringer med grundskolen, få venner, mobning, begrænset opmærksomhed fra lærere, svært ved at følge med fagligt. Kommer typisk fra brudte familier, mange skole- og bopælsskift, omsorgssvigt fra forældre. Forældrene har selv klaret sig dårligt i skolen og har kun kort praktisk uddannelse eller ingen yderlig uddannelse. De praktiske: har været glade for kammeratskabet i grundskolen, mens undervisningen ikke har interesseret dem. Gode relationer til lærere. Forældre har typisk kort praktisk uddannelse eller er ufaglærte. Forældre er der, hvis de unge har brug for dem, men de stiller ikke krav om deltagelse i huslige aktiviteter, familiesamvær eller ift. at tage en uddannelse.

Præsentation af Aalborg Universitet 6 af 31 Unge uden uddannelse er ikke en ensartet flok De vedholdende: har haft det svært i grundskolen med mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Succes med det boglige, typisk piger, pænhed og orden, ved ustabilitet i hjemmet (omsorgssvigt, skilsmisser, bopælsskift) har prioriteringen af skolegang udgjort en vis stabilitet. De er vedholdende ift. uddannelsessystemet fordi de gerne vil opleve den succes, som de havde på det faglige område i grundskolen. Svært for dem at klare sig i videre uddannelse pga. høje krav til sig selv, mindreværdsfølelse, få venskabsrelationer og manglende opbakning fra ikke-uddannelsesorienteret familie. De flakkende: har klaret sig godt i grundskolen, fagligt dygtige, gode sociale relationer. Tiltrækkes særligt af kreative fag. Stabile familierelationer, forældre med kortere faglig uddannelse som forventer, at de unge tager uddannelse. Alvorlige begivenheder omkring disse unge (konfliktfyldt skilsmisse, dødsfald, sygdom, depression) betyder, at de taber fodfæste i deres liv og ryger ud af ungdomsuddannelse. De har faglige og personlige ressourcer til at indgå i uddannelse, men kan mangle at få styr på personlige problemer.

Præsentation af Aalborg Universitet 7 af 31 De fire ungegrupper og vejlederroller Vejledere kan opleve, at den unge opfører sig: Den unge kan opleve relationer til lærere/vejledere som præget af: Vejleder-/ lærerrolle, der kan virke til at motivere de unge: De opgivendeAggressivt, opgivende, afvisende, uimodtagelig for vejledning Anklage, angreb, afvisning, ikke-anerkendelse, kamp (ulige) ”Storebror/storesøster- rolle” De praktiskeUmodent, urealistisk, med gåpåmod men ustabilt (Utidig)indblanding, for mange krav, mulighed for hjælp ”Storebror/storesøster- og trænerrolle” De vedholdendeHiger efter voksenkontakt og anerkendelse, er usikker, ensom, modløs Hjælp, støtte (faglig og personligt), voksenkontakt, omsorg ”Forældrerolle” De flakkendeFlimrende/uafklaret, forvirret, handlingsorienteret og målsøgende Udfordring, samarbejde, sparring, kamp (lige) ”Trænerrolle”

Præsentation af Aalborg Universitet 8 af 31 Løsningsmodeller for integration af unge uden uddannelse Et rummeligt arbejdsmarked: større medansvar hos arbejdsgivere for at sikre praktikpladser til de unge. Uddannelsessystemets strukturelle rummelighed: det praktiske gøres til indgang på uddannelsesforløb, teori knyttes til og begrundes i det praktiske arbejde, støtteforanstaltninger indføres i teoretiske fag. Uddannelsessystemets kulturelle rummelighed: at uddannelsesinstitutioner tilbyder positive rammer om de unges sociale liv (prioritering af sociale arrangementer og tryghedsskabende arbejdsgrupper), undervisningen indarbejder selvtillidsskabende aktiviteter, mulighed for vejledning og psykologbistand (også ved akut opståede kriser). Vejledning, brobygning og praktikpladser: sikre at alle unge får et solidt grundlag at foretage valg af uddannelse og arbejde, at så mange unge som muligt går i gang med ungdomsuddannelse, at unge med behov for det får personlig støtte og vejledning under hele uddannelsesforløbet (undgå afbrud af uddannelse), undgå afbrud af uddannelse uden, at anden ungdomsuddannelse påbegyndes.

Præsentation af Aalborg Universitet 9 af 31 Motiver for unges valg af erhvervsuddannelse Mænd: Mediegrafiker: socialisering og interesse for kreativitet Kok: tilfældighed og socialisering Smed: tilfældighed, omvalg, praktikpladsens gode ry, erfaring med håndværksarbejde fører til ønske om uddannelse Kvinder: Mediegrafiker: socialisering og interesse for kreativitet Kok: tilfældighed og socialisering Klinikassistent: omvalg og netværk (yngre), praktisk muligt (ældre), ønske om at arbejde med mennesker (fælles)

Præsentation af Aalborg Universitet 10 af 31 Spørgsmål til diskussion Hvordan kan vi facilitere, at unge mennesker kommer til at beskæftige sig med noget, der er meningsfuldt for den enkelte? Hvordan kan vi i samarbejde med de unge finde på nye alternative måder, hvorpå vi indretter uddannelsessystemet og den første kvalificering på arbejdsmarkedet – kom gerne med eksempler på spændende projekter/tiltag, der kan inspirere? Er der en modsætning mellem den forståelse af unge, som uddannelses- og beskæftigelsesindsatser bygger på og de unge, der er genstand for disse indsatser? For hvis skyld skal vi nå 95%-målsætningen?

Præsentation af Aalborg Universitet 11 af 31 Nanna Friche Aalborg Universitet