Lægeforeningen - Når patienten klager… Per Fraulund - jurist og Mette Marklund – læge Begge medlemmer af Lægeansvarsudvalget.

Lægeforeningen Lørdag 9. juni Klagesystemet – det nye Patientombud - Klagesager - Hjælp fra Lægeforeningen - og lidt om attester

PATIENTKLAGENÆVNET findes ikke mere

Tidligere system ikke godt Manglende overskuelighed og gennemskuelighed Lange sagsbehandlingstider Fokus på kritik - ikke læring Ikke fokus på lokale muligheder for at behandle klagerne

Lægeforeningen Målene for et nyt klagesystem Styrke patienternes retsstilling Bedre klagemuligheder Lettere klageadgang Hurtigere afgørelse Klagesystemet skal understøtte, at der sker en læring i hele sundhedsvæsenet (Rådgivende Praksisudvalg)

Lægeforeningen Klagefrister Klage skal indgives 2 år fra viden eller burde viden Absolut frist på 5 år fra den dag, klageforholdet har fundet sted Klagefrister gælder ikke for Sundhedsstyrelsens indberetninger til Patientombuddet/Displinærnævnet.

Lægeforeningen Lægens pligter og ansvar Fremgår af autorisationsloven Omhu og samvittighedsfuldhed (§ 17) Pligt til indberetninger (§ 19) Uhildethed ved erklæringer (§ 20) Journalføringspligt (§§ 21-25) Hjælpepligt (§ 42)

Lægeforeningen Autorisationsloven § 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittigheds- fuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler mv.

Lægeforeningen Autorisationsloven §§ Journalføringspligt, herunder vedr. indhold, rettelser og opbevaring. Læger og en række andre autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Journalen skal opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen.

Lægeforeningen Autorisationsloven § 42. Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordmoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.

I alt ca sager årligt. Afgørelser i procent: Ingen kritik: 78,7 % Kritik: 18,7 % Kritik med indskærpelse: 2,5 % Anmodning om tiltalerejsning:0 %

Ingen kritik: 80%

Hvad er nyt og hvordan klager man idag? Patientombuddet – ny myndighed under I&S- ministeriet. Patientklagenævnet Disciplinærnævnet

Tilbud om lokal dialog En patient, der klager, skal tilbydes en dialog med vedkommende region. Dialogen kan føre til, at klagen bortfalder. Hvis patienten ikke ønsker dialog, vil Patientombuddet eller Disciplinærnævnet påbegynde behandlingen af klagesagen. Tjek, hvordan den lokale dialog foregår hos jer!!

Lægeforeningen Foreløbige erfaringer 33 % siger ja til dialog 40 % af dialogerne ender med at klagen stopper Konklusion: 13,2% af alle sager slutter med dialogen

Disciplinærnævnet Afløser Patientklagenævnet Behandler klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed Består af 1 formand, et antal næstformænd og medlemmer beskikket efter indstilling fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet samt medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse. Afgørelsessager består nævnet af 1 formand, 2 medlemmer samt 2 fagfolk

Klagens gang Sagen undersøges af Patientombuddet (inklusive dine og patientens kommentarer) Sagkyndig vurdering (ved ekspert). Foreløbig afgørelse Partshøring – Du får mulighed for at kommentere afgørelsen, hvis der lægges op til kritik Endelig afgørelse

Lægeforeningen Afgørelsen Ingen kritik Kritik for manglende omhu og samvittighedsfuldhed – autorisationslovens § 17 Kritik med skærpelse Kritik for grov eller gentagen forsømmelighed – autorisationslovens § 75, oversendelse til anklagemyndighed Et eller to af nævnsmedlemmerne kan afgive dissens

Lægeforeningen Rådgivende Praksis-udvalg Rådgiver Patientombuddet om ombuddets fremtidige afgørelse af sammenlignelige sager. Rådgiver desuden Patientombuddet om læringen af sagerne. Sammensættes af repræsentanter for patientorg., faglige org., regioner og kommuner. Direktøren for Patientombuddet er formand for praksisudvalget.

”Gabestokken” Offentliggørelse med navn af Disciplinærnævnets afgørelser: § 75-påtaler om grovere og gentagen forsømmelse Påtaler med skærpelse (f.x. medicineringsfejl) 3 påtaler inden for 5 år Påtaler vedr. kosmetiske indgreb

Lægeforeningen Sundhedsloven § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbreds-tilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. (tidligere lov om patienters retsstillings § 7) Ret til aktindsigt, fortrolighed, samt ret til at klage og få erstatning

Lægeforeningen Den praktiske håndtering, når klagen kommer -Klagevejledningen -Formulering af udtalelser -Standardrammen

Lægeforeningen Ingen ankemulighed Det er ikke muligt at klage over Disciplinærnævnets afgørelser til andre administrative myndigheder Sagen kan dog genoptages, hvis nævnet modtager nye, væsentlige oplysninger Der kan anlægges civilt søgsmål ved domstolene Klager over nævnets sagsbehandling kan forelægges Folketingets Ombudsmand

Lægeforeningen Patientforsikringen Patientforsikringen og Patientombuddet er to adskilte institutioner med hver deres regelsæt Der forekommer derfor tilfælde, hvor Patientombuddet/ Disciplinærnævnet ikke finder grundlag for kritik af sundheds- personen, men hvor patienten alligevel har mulighed for at få erstatning fra Patientforsikringen Patientforsikringens afgørelser kan ankes til Patientskade- ankenævnet

Patienternes ønske Den fejl eller oplevelse, de selv har været ude for, må ikke overgå til en anden Deres tab eller lidelse i forbindelse med en hændelse skal anerkendes Oplevelsen skal blive brugt til læring for at forbedre behandlingen i sundhedsvæsenet

Kommunikation

A, B, C eller ? Dag 1: Pt. Kommer på skadestuen efter at være blevet slået hårdt i hovedet med en hammer. Reservelæge A undersøger pt. Finder en stor flænge i tinding og baghoved. Smerter i kæben. Dag 2: Røntgenbillede af kæben i.a. Reservelæge B udskriver patienten. Dag 3: Genhenvendelse. Kraftig hovedpine og sover mere end normalt. Kvalme og blålig misfarvning bag højre øre. GCS: upåfaldende. Medicinstuderende C tilser pt. Udskriver med brochure om whiplash. Dag 3 senere: Genindlægges med kvalme, blodig opkast og dobbeltsyn. CT viser fraktur og småblødninger i relation hertil.

Skåret sig i håndfladen på et stykke glas. 16. august: Kommer på skadestuen. Man konstaterer, at der er behov for operation. 17. august (operation): En bøjesene (2. finger) samt tilhørende følenerver er skåret helt igennem. 18. august: Ro i fingeren. Udskrives til sårkontrol 31. august. 31. august: Sårkontrol. Det aftales at pt. skal starte til genoptræning 7. september + have fjernet gipsskinnen denne dag. 1 måned senere: Svære sammenvoksninger. Skrives påny op til operation.

Der er ofte flere, der bliver bedt om at udtale sig… D. 18. august, efter operationen, havde patienten været diskuteret på morgenkonference. Den håndkirurgiansvarlige havde foreslået en anden type skinne (med elastikker / kleinerts stræk) og endvidere sagt, at ergoterapien skulle opstartes med det samme. Dette var ikke blevet effektueret. Den opererende læge var tilstede ved konferencen. Hvis er ansvaret?

Væltet på scooter. Slået venstre overarm og venstre knæ. Kommer på skadestuen. Reservelægen undersøger pt. –Fraktur i proximale humerus – næsten udisloceret. Behandles med mitella. –Der vurderes ikke at være fraktur i knæet. Ambulatoriet en uge senere. –Røntgenbillede af knæet – grundet fortsatte smerter - uden fraktur.

Ved røntgenkonference 3 dage senere opdager man et brud i knæet. Det viser sig, at reservelæge B har fået ophængt gamle billeder i skadestuen. På disse billeder var der intet brud. Patienten kontaktes og opereres. Man skal sørge for at følge korrekt op på sin paraklinik.

Patient vredet om på foden. 13. april i skadestuen. Foden undersøges af reservelægen. Der tages røntgenbilleder som reservelægen tolker som i.a. Støttebind. Senere samme dag beskriver radiologen billederne og finder fraktur. Der lægges besked til reservelægen om fundet. Reservelægen ser beskeden 27. april. 19. juli skriver reservelægen et brev til pt. og beder denne om at henvende sig ved fortsatte gener. (Forklarer den sene henvendelse med at telefonnummeret til pt. var forkert og at han havde ringet i 2 måneder). 22. oktober foreligger et billede der viser, at bruddet er helet.

Fald på cykel – part one Kvinde styrtet på cykel og var landet på højre side og havde slået højre side af ben og bækken. Hun blev undersøgt af reservelæge A: –bevægede hoften normalt, men angav ømhed i balleregionen, når hoften blev drejet udad. Der var ikke smerter i lysken eller hofteområdet. Der var ingen forkortning af benet, og der blev ikke angivet smerter ved tryk på udsiden af hoften (lateral glutealmuskulatur). Der var ikke direkte eller indirekte ømhed af hoften. –Minus røntgen / ingen tegn på fraktur.

Fald på cykel – part two Det er nævnets vurdering, at angivelse af smerter både i hofteregionen under belastning af benet og ved undersøgelse med udaddrejning af hoften var tegn til indirekte ømhed fra hofteregionen. Nævnet kan oplyse, at smerter dybt i ballen ved udadrejning som udgangspunkt stammer fra hoften. Smerter ved udaddrejning af hoften sammenholdt med, at der var tale om et faldtraume, burde have udløst et røntgenbillede.

Et barn på 9 år kommer på skadestuen med en spejderleder efter at have slået knæet Faldet 2 meter ned og er landet på knæene som er hævede, og der er mistanke om fraktur. Barnet henvises til røntgen at knæene. Billederne optages uden brug af blyforklæde over gonaderne. Der er ingen skeletskade. Efterfølgende klager barnets moder over: –Overbehandling / overdiagnosticering –Manglende informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver i forbindelse med røntgenundersøgelsen. –Manglende blyforklæde Sundhedslovens §19 – hvor akut må det være??… 

Fald fra stige – part one Patienten indbragt til skadestuen med Falck efter at han et par timer forinden var faldet ned ad en stige og landet på ryggen ovenpå nogle kampesten. Undersøgt af reservelæge som ordinerede stærk, smertestillende medicin uden god effekt. –Røntgenundersøgelse af lænd og bækken. –Intet tegn på brud. –Mere smertestillende – patienten kunne nu gå få skridt og blev sendt hjem

Fald fra stige – part two Dagen efter blev reservelægen kontaktet af en anden læge fra skadestuen, som oplyste, at der ved røntgenkonference om morgenen var fundet brud på en lændehvirvel. Patienten blev indkaldt til CT-skanning, og han blev efterfølgende forsøgt behandlet med korset. Han blev dog senere opereret med fiksation og opretning af bruddet.

Fald fra stige – part 3. Afgørelsen… Reservelægen burde have lyttet til patientens oplysninger om, at han havde meget stærke smerter i sin ryg og hofteparti efter et fald på cirka 3 meter ned på nogle kampesten. Det er videre oplyst, at reservelægen i første omgang ville sende patienten hjem uden, at der blev taget røntgenbilleder, Reservelægen burde have ladet en anden læge undersøge røntgenbillederne på grund af de voldsomme smerter. De røntgenologiske forandringer er så tydelige (40% sammenfald af L1) og udtalte på de foreliggende billeder, at reservelægen burde have set dette og efterfølgende have konfereret fundet med en ældre og mere erfaren kollega.

Godnatlæsning… /Arkiv/Naevnets_afgoerelser.aspx

Lægeforeningen HJÆLP Søg rådgivning hos Juridisk Sekretariat i Lægeforeningen Lægeansvarsudvalget Kollegialt netværk – frivillige kolleger yder gratis rådgivning Kollegialt Netværk kan kontaktes via: Netværkslinjen, Tlf Ring til sekretæren ved netværkslinien på tlf

Hvis du får en klage… Kontakt din ledelse. Kontakt sekretariatet i din fagforening. Formulér dit høringssvar KORT og PRÆCIST!! Begræns brugen af fagudtryk… Vær åben om det. Alle laver fejl – mange flere, end vi får klager over. _______________________________________

Lægeforeningen Attester

Lægeforeningen Regler for attestarbejdet Autorisationslovens § 20, stk.1: ”En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.”

Lægeforeningen Regler for attestarbejdet Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer: ”En erklæring skal indeholde oplysninger om: Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. ”

Lægeforeningen Sørg for at have kilden på plads Pt. chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen Pt. oplyser, at hun chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen Vær opmærksom på dette ved attester og erklæringsafgivelse Fx ved - underretning til kommunen - udtalelse i samværssag

Lægeforeningen Ansvaret -Det lægefaglige skøn -Videregivelse af oplysninger fra journalen - berettiget videregivelse - uberettiget videregivelse

Lægeforeningen Om habilitet En læge bør ikke udfærdige attester for egne familiemedlemmer. - retlig/økonomisk virkning. Specielle attester: - Kørekort - Dødsattester

Lægeforeningen Hvilke attester har I erfaringer med -Politiattester -Statusattester (til kommunen) -Forsikringsattester