Kan dagplejen gøre en forskel? Oplæg om forskningsprojektet ”Dagplejen og udsatte børn ” mandag den 22. juni 2009, Nyborg Strand v. Bente Jensen, DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med Thomas Yung Andersen, Capacent.

Undersøgelsens formål at identificere udviklingsmuligheder ved at spørge til dagplejernes oplevelser af hele situationen vedrørende udsatte børn, selve opgaven og deres visioner for udvikling.

Undersøgelsens spørgsmål Tror dagplejen at den kan gøre en forskel for udsatte børn? Hvilke barrierer ser dagplejen? Hvad har dagplejen brug for, hvis den skal forbedres - så den kan gøre den bedst mulige indsats?

Et vigtigt resultat Faglighed er et nøglebegreb i forhold til en optimal indsats for udsatte børn i dagplejen

Handlekompetence Begrebet handlekompetence er relevant til at belyse, hvad det er for en faglighed, der kan komme på tale i dagplejen

Handlekompetence Dagplejerne oplever nemlig selv, at de har brug for: Kontrol over betingelser og opgaver En faglig identitet, som både giver personlig styrke og anledning til at opnå anerkendelse fra omgivelserne Et handleberedskab, som gør det muligt at omsætte viden gennem hverdagens praksisformer.

Interesse for forandring? I datamaterialet er der spor af både innovationslyst (interesse for forandring) og innovationsskepsis Betydelige forskelle indenfor gruppen af dagplejere, i graden af udviklingsorientering, men samlet set ideer og potentialer til forandring til stede

Innovationsskepsis Dagplejerne er også meget fokuserede på at blive bekræftet i, at det de gør, er det rigtige De giver udtryk for en ’læreplaner er det, vi altid har gjort’-holdning Er ekstremt fokuserede på og tynget af en ’mangel på ressource’ - tænkning Giver udtryk for en autonomi-holdning, vi bestemmer selv

Innovationslyst Dagplejerne udtrykker stort behov for kontinuerlig, ny viden Er nysgerrige (vil gerne på kurser og opsøger selv ny viden) Finder på nye aktiviteter og arbejdsgange (fx observation af hinandens børn) – blandt andet inspireret af arbejdet med læreplaner

Forudsætninger for innovation Tid Uddannelse (viden) Opbakning fra ledelse –Kontoret skal fylde viden på –Kontoret skal komme mere på banen –Pædagogerne skal tage initiativ og bringe det på banen (arbejdet med læreplaner)

Forudsætninger for innovation At tro på sig selv (handlekraft) Stille krav til pædagoger og ledelse Gøre dagplejen mere synlig udadtil Få bekræftet eller afkræftet egne iagttagelser ”Vi er nok lidt for flinke”

Innovationspotentialer Netværk Viden Kommunikation

Innovationspotentialer - netværk Udbygge eksisterende netværk – også på tværs af lokalområder og kommuner

Innovationspotentialer - viden Udnytte erfarne dagplejeres viden og erfaringer (mange år i jobbet) Udbygge eksisterende praktikordning for nye dagplejere Dagplejerne indsamler viden og vigtige erfaringer om, hvad der virker og skaber værdi i praksis På uddannelser skal oplægsholdere tale i et forståeligt sprog og gå i dialog med dagplejerne – ”ikke latinsnakkende dødbidere”

Om behovet for viden Hvis man kun taler om viden i uddannelsessammenhæng, vil man ikke kunne ’nå’ dagplejen i forhold til de kompetencebehov de giver udtryk for. Det samme er tilfældet, hvis læring alene anskues som formidling fra en kursusholder til dagplejen.

Innovationspotentialer - kommunikation En til en-kommunikation mellem dagplejer og dagplejepædagog Dyrke og dele ’gode historier’ fra logbøger, praksisfortællinger mv.

Andre potentialer Systematiske refleksions- og dialogredskaber i forbindelse med de pædagogiske læreplaner, Barnets Bog, Børnemiljøvurdering mv. Samlet vidensportal for dagplejere (i print og på nettet) Kombinationen af viden, dialog og kollegiale netværk

Indsatsområder Internationale studier har vist, at en tidlig indsats gennem dagtilbud kan gøre en positiv forskel for udsatte børn ved at satse på: Systematisk og målrettede lærings- og stimuleringsprogram- mer rettet mod børns kognitive og socio-emotionelle udvikling.

Muligheder i dagplejen I dagplejen er der bedre muligheder for at ’sætte sig på gulvet’ sammen med barnet og give det den omsorg og tryghed det har brug for, og for at arbejde med at inkludere barnet i den lille gruppe af børn. Hverdagen er stabil og præget af den lille børnegruppe og tid til det enkelte barns helt særlige behov. Chancerne for at stimulere barnets tillid og selvtillid gennem nærhed, omsorg og tryghed er altså store, hvis dagplejeren forstår opgaven sådan.

Forskel til daginstitutionsundersøgelsen Daginstitutionsundersøgelsen viste, at risikoen for at udsatte børn lettere overses i en travl hverdag præget af mange børn og (for) få voksne pr. barn er stor. Der er ikke samme risiko for at ’overse’ et barn i dagplejen.

Udviklingsområde for dagplejen I hverdagen i dagplejen er der meget fokus på den del af kerne- opgaven, der kan karakteriseres med begrebet omsorg. Det vil sige, at den del af opgaven, som både er en del af den nye lovgivning på området, og som internationale undersøgelser peger på som en mulighed i ’kampen mod negativ social arv’, nemlig stimulering af børns læring og udvikling intellektuelt, er dagplejen ikke nået så langt med.

Udfordring for dagplejen Nogle i dagplejergruppen ser det som en spændende udfordring og oplever, at læreplanerne giver dem inspiration og en oplevelse af at få deres faglighed styrket. Andre dagplejere er mere søgende, og atter andre direkte afvisende overfor arbejdet med læring og læreplaner.

Forslag til videre udforskning Dagplejernes egne forestillinger om det ideelle kursusforløb er ’ideelle læringsfællesskaber’, hvor deres visioner kan blive hørt og inddraget. Derfor foreslås det: at en videre udforskning af dagplejen retter sig mod et medarbejderdrevet udviklingsperspektiv at der forskes i forudsætninger for innovation med afsæt i en teori om lærende fællesskaber i forbindelse med udvikling af og i praksis.

Dagplejen kan gøre en forskel Konklusioner: Ja dagplejen kan gøre en forskel i og med at de kan identificere udsatte børn, deres familier og signaler knyttet til MEN: 1.Der er mange vanskeligheder der skal overvindes 2.Det er ved at udnytte de mange potentialer der er tilstede i dagplejen, at mulighederne skal findes 3.Der må findes nye veje med henblik på at højne dagplejernes viden og kvalifikationer, fx ved netværks- og læringsperspektivet

Dagpleje kan gøre en forskel Om ideerne der er fremført her kan føres ud i livet afhænger af mange ting. Det er en udviklingsproces af den art er kompleks og fordrer, at alle - politikere, forvaltningschefer, dagplejeledere, - pædagoger og dagplejere samarbejder om at finde de bedste veje i arbejdet med udsatte børn. Ikke mindst i organiseringen af nødvendige læringsprocesser.

Dagplejen kan gøre en forskel Undersøgelsen har argumenteret for, at vi som samfund skal gøre en større indsats for at samtænke dagplejens indsatser for udsatte børn med andre dagtilbuds indsatser.

Læs mere Jensen, B. (2009). Udsatte børn i dagplejen – en undersøgelse af viden, hverdagsliv og udviklingsmuligheder. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Se også