Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overordnet målsætning:
Advertisements

Roskilde Tekniske Skole
Rådgivningens formål •Formålet med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Idræt - også for sindslidende
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Handicap & Psykiatri.
Introduktion til Sprogpakken
De sidste undervisningstimer
Introduktion til Sprogpakken
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Forældremøde X årgang.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Social kompetence (arbejdstitel)
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Forældreuddannelse? Oplæg til Skolerådsmøde 30. marts 2004.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Hhx – Handelsgymnasium Htx – Teknisk gymnasium
Kompetencer, opkvalificering og uddannelseskrav til specialundervisere og kompetencecentre i Norddjurs Kommune.
Folkeskolereform Version 1.0
- Hvad kan I forvente som forældre?
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
specialpædagogisk støtte
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Sårbarhed hos børn og unge
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Piareersarfik-forløb Arnaq Grønvold Projektleder Center for National vejledning.
Jobnettet Virksomhedsmentor som nøglen til fastholdelse af psykisk sårbare i arbejdsforholdet.
ANSØGNINGEN At søge job handler blandt andet om at skrive ansøgninger
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Vejledning der gør en forskel Peter Rodney Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Vejledning og undervisning UUV har som forsøg undervist i 6 moduler udviklet til Uddannelse og Job. I alt 46 lektioner, heraf fire lektioner som forlagt.
SPS Ny procedure for opmærksomhed og ansøgning. Problemstillingen er –Forskel på rettigheder i kommunalt regi og i ungdomsuddannelserne –Derfor er der.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.2 – Målsætning og handling Anders Dræby.
Miljøcertificering på IBOS
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.4 – Udfordringer / begrænsninger i et læringsperspektiv.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Erhvervspsykiatrisk Center1 Konference: Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet ”Projekt fra Behandling til Beskæftigelse” -En parallel indsats for psykisk.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
ViSP i ungdoms- uddannelses- perspektiv Rehabilitering i Specialpædagogisk optik Torsdag den 27. november 2008 Helle Djuraas, områdeleder,SFV.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 21. OKTOBER 2015 VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION, HE AARHUS UNIVERSITET AU OPTAGELSE PÅ KANDIDATUDDANNELSEN.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Synsafdelingen Synsfaglige netværksdage på IBOS Synskonsulent Claus Anker.
Unge & psykiske sygdomme
Program for orienteringsmøde d. 19. januar 2017 kl
Tilskud til inklusion og specialundervisning
SPS på ungdomsuddannelser
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Det frie Gymnasium.
Diasserie – om de handicapkompenserende ordninger målrettet jobcentrets samarbejdsvirksomheder Nedenfor finder I forslag til dias, som I i jobcentret kan.
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Unge hørehæmmede i ungdomsuddannelser
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
SPS på ungdomsuddannelser
IT i undervisningen interaktive assistenter
IBOS og NOR På IBOS kan borgere med synproblematikker relateret til en hjerneskade, tilbydes en optisk og neurooptometristisk udredning, hvis det vurderes.
Velkomst fra Studievejledningen Health
Præsentationens transcript:

Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012

Spørgsmål til refleksion Får vi udnyttet alle de muligheder, der er i SPS-lovgivningen, og sikrer vi dermed den bedst mulige inklusion? Har vi fokus på hele mennesket, eller får vi stirret os blinde på synshandicappet?

Hjælpemidler og støtteformer til blinde og svagsynede elever Til blinde og svagsynede elever kan du blandt andet søge om: Studiematerialer Startpakke Sekretærbistand (Fra spsu-net)

Eksempler på støtteformer til blinde og svagsynede elever Udredning af behovet for støtte hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Hjælpemidler, for eksempel it-startpakke for blinde eller it-startpakke for svagsynede, tavlekamera, CCTV Rammebevilling til produktion af studiematerialer Sekretærhjælp Studiestøttetimer Synskonsulenttimer (fra Kvalitets- og tilsynsstyrelsens hjemmeside)

Psykiske vanskeligheder På psykiatrifondens hjemmeside kan du finde beskrivelser af psykiske lidelser. De psykiske vanskeligheder, vi oftest møder i SPS-sammenhæng, er angst og fobier, depression, personlighedsforstyrrelse og skizofreni. Studerende med psykiske vanskeligheder oplever ofte vanskeligheder med at få struktureret deres hverdag på studiet og har for eksempel brug for støtte til at finde gode læsevaner. De kan også have brug for støtte til at komme videre, hvis de kører fast i en opgave og til at finde ud af, hvad det vil sige at skrive en opgave på en videregående uddannelse.psykiatrifondens hjemmeside I SPS-sammenhæng skal vi forsøge at afhjælpe det handicap, som studerende med psykiske vanskeligheder oplever i forbindelse med studiet. Det kan for eksempel være overdreven nervøsitet og usikkerhed, stress og manglende overblik, angst for at indgå i bestemte sammenhænge, isolation, på grund af kravene på studiet. Det kan også være behov for støtte til at etablere kontakt med SU-kontoret, faglig vejleder eller studienævn – for eksempel til at udarbejde en dispensationsansøgning. Eller det kan være hjælp til fastholdelse, til gennemførelse af en planlagt eksamen, eller til at holde koncentrationen, skabe fokus og struktur/overblik.

Udviklingsforstyrrelser På psykiatrifondens hjemmeside kan du finde beskrivelser af udviklingsforstyrrelser. De udviklingsforstyrrelser, vi oftest møder i SPS- sammenhæng, er ADHD og Aspergers syndrom. Studerende med udviklingsforstyrrelser oplever ofte vanskeligheder på områder som hukommelse, koncentration, overblik, sprog, samt motoriske og sociale færdigheder. De har for eksempel brug for støtte til at fastholde opmærksomhed og motivation samt til at finde strategier til at strukturere deres hverdag på studiet.psykiatrifondens hjemmeside I SPS-sammenhæng skal vi forsøge at afhjælpe det handicap, som studerende med udviklingsforstyrrelser oplever i forbindelse med studiet. Det kan for eksempel være støtte til at bevare tilknytningen til studiet og holde fast i det faglige. Det kan være støtte til den studerendes studieaktivitet, for eksempel støtte til at lave en plan for hvordan undervisningen følges, hvor meget der skal læses, og hvordan man strukturerer eksamensforberedelse og opgaveskrivning. Desuden kan det være støtte til at prioritere og vægte informationer i pensum og hjælp til at tydeliggøre hvilke krav, der stilles til forståelse og formidling. Det kan også være relevant at yde støtte til for eksempel selvstændig notetagning eller støtte til at deltage i gruppearbejde, læsegrupper, og andre sociale sammenhænge.

Støtte til elever med psykiske vanskeligheder og udviklingsforstyrrelse De typiske støtteformer til elever med psykiske vanskeligheder er støttetimer og mentortimer. I støttetimer arbejdes der med planlægning og struktur. Støttelæreren vil typisk være en lærer på uddannelsesstedet. Mentortimer skal støtte dig i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet, møde i det rigtige undervisningslokale og tilmelde dig de rigtige eksaminer. Mentoren kan for eksempel være en ældre studerende.

Faglig støttelærer En faglig støttelærer er en lærer på skolen, som yder faglig sparring og vejledning til, at eleven kan udvikle strategier, der støtter indlæring og fastholdelse af faglig viden. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal imødekomme elevernes særlige behov med henblik på at gøre deres læring mere effektiv. Støtten er et supplement til den faglige indlæring, der sker i undervisningen, i gruppe- og projektarbejde, ved fremlæggelser og i læsegrupper. Alt sammen veje til udvikling og fastholdelse af faglig viden, som i perioder ikke vil være tilgængelige for eleven.

Støtteperson Mentortimer skal støtte dig i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet, møde i de rigtige undervisningslokale og tilmelde dig de rigtige eksaminer. Mentoren kan for eksempel være en ældre studerende. (fra Kvalitets- og tilsynsstyrelsen hjemmeside)

VU På videregående uddannelse er der yderligere muligheder, f.eks. supervision i forhold til det psykiske

Tænker vi i kasser? Det er vores opgave at tænke ud af kasserne, for SPS-vejlederne har ikke forudsætningerne for det.