Kvalitetsmål i uddannelsessektoren Læringsaktivitet Kvalitetsmål i uddannelsessektoren Temaet for årsmødet er Parat til fremtiden? Vi vil løfte os op og kigge frem og ud. Vi vil give jer en national og global ramme at sætte jeres lokale arbejde ind i. Og vi vil forhåbentlig sætte nogle tanker i gang hos jer om, hvordan vi er kommet til, hvor vi er nu, hvor vi skal videre hen og om de strategier og initiativer, vi arbejder med nu, passer til fremtiden.

Kvalitetsmål i uddannelsessektoren   Styrelsen for Undervisning og Kvalitet KORT OG GODT - om kvalitetsmål Eksempel på arbejde med kvalitetsmål på Københavns Tekniske Skole Baggrund for temaet og proces Uddannelsessektoren bliver mødt med flere og nye kvalitetsmål, hvor de politiske initiativer bliver fulgt op, og de enkelte institutioners resultater bliver vurderet lokalt og nationalt. I EUD-reformen er der opsat klare mål med konkrete kvalitetsindikatorer til hvert enkelt mål, ligesom det er tilfældet på folkeskoleområdet. I det nyeste politiske udspil på gymnasieområdet ses samme tendens. Det nye fokus på kvalitetsmål og vurdering af resultaterne får stor betydning for skolernes lokale kvalitetsarbejde, og på ledelsens og bestyrelsernes strategiske fokus på kvalitetsudvikling. Vi har derfor inviteret direktør Jacob Holbraad til holde oplæg om rammerne for Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn. Efterfølgende vil jeg fortælle om foreningens arbejde med de nye kvalitetsmål, hvor vi har udarbejdet folderen KORT OG GODT – om kvalitetsmål. Den ligger i en trykt udgave til jer. Herefter vil Tøger Kyvsgaard give et eksempel på, hvordan man som skole kan arbejde med kvalitetsmål. I må stille spørgsmål undervejs, men efter de tre oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål til alle tre oplægsholdere. Det kan jo være, at der er spørgsmål, der er relevante for alle tre oplægsholdere.

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder 4 klare mål 8 Kvalitetsindikatorer EUD Forslag til klare mål, hvor der er tilknyttet målbare resultatmål HHX/ HTX Indikatorbaseret tilsyn VEU Reference tilbage til Jacob Holbrads oplæg EUD – EUD-reformen indeholder mål som regeringen og de enkelte institutioner bliver målt på I det nuværende udspil til en gymnasiereform er der opstillet fire klare mål for det gymnasiale område, så vi må forvente, at der ligeledes bliver udviklet klare mål og kvalitetsindikatorer på dette område også På VEU-områder er man i gang med at revidere VisKvalitet og vil derigennem udvikle nogle standard spørgsmål, der gør det muligt at lave indikatorbaseret tilsyn på VEU-området

Guide til bestyrelsesmedlemmer om kvalitetsmål Foreningen har udarbejdet en folder om de nye kvalitetsmål, der er målrettet skolernes bestyrelsesmedlemmer, fordi DE mener, at der er brug for inspiration til, hvordan og hvorfor det er vigtigt at ledelse og bestyrelse har fokus på de nye kvalitetsmål. De nye mål og kvalitetsindikatorer skal spille sammen med skolens nuværende kvalitetsarbejde og de øvrige indikatorer som skolen bliver målt på. I folderen trækker vi EUD-reformen frem som et eksempel på et område, hvor ledelse og bestyrelse skal samarbejde om strategierne inden for de enkelte måleområder. Jeg vil nu gennemgå de klare mål og kvalitetsindikatorerne og efterfølgende gå i dybden med, hvordan de kan spille sammen med skolen udviklingsarbejde på kvalitetsområdet.

EUD-reformen - samspillet mellem den daglige ledelse og bestyrelsen Potentialer: Fælles sprog, sammenhæng i kvalitetsarbejdet, lokal udvikling, ”Benchlearning” Operationelt Taktisk Strategisk Politisk Undervisningsministeriet Direktør Uddannelseschef Teams/ Undervisere Bestyrelse 1. Fælles sprog Kvalitetsmål kan give et fælles sprog mellem det politiske og det strategiske, taktiske og operative niveau 4. ”Benchlearning” Kvalitetsmål giver mulighed for at lære af og udbrede god praksis 2. Sammenhæng Kvalitetsmål kan styrke kvaliteten internt på skolen, hvis mål, indsatsområder og handleplaner hænger sammen og effekten måles 3. Lokal udvikling Kvalitetsmål kan bruges til lokal udvikling blandt de ansatte med henblik på forbedring på de enkelte uddannelser De nye mål kan styrke dialogen om kvalitetsarbejde på skolen Kvalitetsindikatorerne gør det muligt, for bestyrelsen og skolens ledelse, at følge egen udvikling inden for de enkelte mål. De nye kvalitetsindikatorer skaber et behov for en lokal drøftelse om strategier og indsatser for målopfyldelsen. Mål og indikatorer har ligeledes indflydelse på skolens kerneopgave, da resultaterne bl.a. skal opnås gennem mere kvalitet i undervisningen. Kvalitetsmålende bør derfor integreres i skolens lokale kvalitetssystemer og ses i sammenhæng med de øvrige resultatmål, som skolen skal leve op til. Mål og kvalitetsindikatorer kan: give et fælles sprog mellem det, der foregår på skolen på henholdsvis strategisk, taktisk og operativt niveau på den ene side og det politiske niveau på den anden. 2) bidrage til sammenhængskraften i strategiarbejdet på den enkelte skole, fordi indikatorerne er et udtryk for ”effekten” af de mål, indsatsområder og handleplaner, man strategisk har sat i værk på tværs af organisationen. 3) styrke koblingen mellem det strategiske, taktiske og operationelle niveau på den enkelte skole, da det bliver nemmere at sætte organisatorisk meningsfulde mål for lokale indsatser på skolen. 4) give et sammenligningsgrundlag, der gør det at muligt lære af god praksis på tværs af skolens egne afdelinger eller fra andre erhvervsskoler (benchlearning). Det kan styrke skolens evne til at sætte ind med særlige indsatser, hvor der kan identificeres indikatorer på vedvarende dårlig kvalitet.

EUD-reformen - kvalitetsindikatorer Indikator 1) Elever, der kommer direkte fra folkeskolen Bestyrelsens fokus Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have, hvis skolen skal øge optaget af elever, der kommer direkte fra folkeskolen. I drøftelserne kan indgå overvejelser om, hvordan de kommuner, skolen samarbejder med, kan inddrages på et strategisk niveau. Et konkret eksempel fra folderen. Hvilke mål skal skolen arbejde efter og hvad er bestyrelses fokus

EUD-reformen - kvalitetsindikatorer Indikator 2) Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse Bestyrelsens fokus Det er centralt, at bestyrelsen løbende følger udviklingen i forhold til frafald og fuldførelse på skolen. Bestyrelsen bør derfor drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at øge fuldførelsesprocenten for skolens elever. Et konkret eksempel fra folderen. Hvilke mål skal skolen arbejde efter og hvad er bestyrelses fokus

De klare mål i EUD-reformen De nye mål får indflydelse på andre tiltag for sektoren Kriterier for tildeling af udbudsgodkendelse Datavarehus skal øge gennemsigtigheden i uddannelsessektoren Handleplaner for øget gennemførelse Bestyrelsens fokus De nye mål og kvalitetsindikatorer giver mulighed for en styrket dialog om kvalitetsarbejde på skolen. De har samtidig stor betydning for skolens muligheder fremadrettet, så indikatorerne smitter af på andre politiske tiltag som eksempelvis udbudsgodkendelser. Det er derfor centralt, at bestyrelsen har et overblik over skolens resultater og fremadrettede mål og indsats, både når det gælder EUD-reformen og de øvrige resultatmål, som skolen skal leve op til. De klare mål i EUD-reformen De nye mål får indflydelse på andre tiltag for sektoren Kriterier for tildeling af udbudsgodkendelse Datavarehus Handleplaner for øget gennemførelse Bestyrelsens fokus De nye mål og kvalitetsindikatorer giver mulighed for en styrket dialog om kvalitetsarbejde på skolen. De har samtidig stor betydning for skolens muligheder fremadrettet, da indikatorerne ”smitter af” på andre politiske tiltag som eksempelvis udbudsgodkendelser. Det er derfor centralt, at bestyrelsen har et overblik over skolens resultater, fremadrettede mål og indsats, både når det gælder EUD-reformen og de øvrige resultatmål, som skolen skal leve op til. De nye mål og kvalitetsindikatorer giver mulighed for en styrket dialog om kvalitetsarbejde på skolen. De har samtidig stor betydning for skolens muligheder fremadrettet, da indikatorerne ”smitter af” på andre politiske tiltag som eksempelvis udbudsgodkendelser, indholdet i datavarehuset og konceptet for handleplaner for øget gennemførelse. Det er derfor nødvendigt at skolerne at følger med i og sætte mål for den lokale målopfyldelse. Evt. en reference til Jacob Holbrads oplæg, hvis det giver mening. Han bør fortælle noget om sammenhængen mellem tilsyn og de klare mål ect.

Overgang til Tøger Kyvsgaard fra Københavns Tekniske Skole