Dirk Baecker Professor für Soziologie an der Universität Witten/Herdecke. Arbejdede sammen med Luhmann, en af hans aftagere.

Networking the Web Bliver WWW et rent kommercielt foretagende? Hvordan skal Internet forstås videnskabeligt (Peter). Artiklen forstår nettet som et massekommunikationsmedie, ikke et socialt system selv, men en perturbator, der forstyrrer og tiltrækker (attraktor) det sociale systems itterationer. Konklusionen er at et MM ikke kan gøres til et marked.

How to think about the net To muligheder enten er nettet et system i sig selv eller også er det ikke, men hvis det nu er: 1 hvilken slags system er det, et teknisk, et socialt? 2 hvordan kan det skelne sig fra sin omverden? Hvis det ikke er ja så må det komme til syne i andre systemers omverden. Dirk ser www som et mm der: 1 Opfylder forskellige funktioner for de respektive systemer der bruger det 2 Forårsager ændringer i kommunikationen

How to think about the net Dirk ser systemer som: Ikke trivielle, selvrefererende, operationelt lukkede og komplekst adaptive - Black boxes der kun partielt kan ”bleges” ved at interagere med dem, dette kræver dog også at man selv acceptere en hvis ”sorthed” for at kunne interagere – dvs. at man ændre sig gennem interaktionen. Derfor må vi:

How to think about the net A - bruge en kybernetisk i stedet for en kausal tankegang. B - lede efter indskrænkninger der kan producere og reproducere fænomenet. Nettet er både et globalt netværk og fyldt med lokale værdier. Nettet forøger dramatisk såvel muligheden for at publicere de mest forskellige lokale værdier som det indskrænker ved at publicere disse værdier på en måde der er kompatibel med global forståelse.

How to think about the net Lokale værdier forsvinder ikke, men de reproduceres under indflydelse af kodningen af tekst, billede, lyd og især mønstre af mening (scripts, schemes) etableret af nettet. Dette betyder måske at en ny mening overskriver den gamle uden en iagttager altid kan skelne mellem de to. Som ved indførslen af skrift, trykke og broadcasting. Argumenter (fx fra Havelock): Tab af interaktion, af hukommelse og af kontekst. Men på en eller anden måde må samfundet have overlevet disse ulykker og endda have forøget sin kapacitet for alle tre (af interaktion, af hukommelse og af kontekst). Vi ville måske slet ikke have haft disse tre begreber uden disse ulykker.

How to think about the net Derfor vil det: 1 tage lang tid før vi kender konsekvenserne af nettet på lokale værdier. 2 vi vil i denne artikel se på hvordan værdier reproduceres under nye forhold (udfra perturbationen af nettet). Værdier er ikke størknede, men attraktorer der beskriver områder af kulturel selvforståelse, interaktivt reproduceret af kommunikation, der relateres til værdier for at stabilisere bestemte rekursjoner i en usikker verden. Internet forøger vores bevidsthed for forskellige muligheder for kulturel selvforståelse, altså for kontingens. Kontingens virker til at være den lokale værdi af det globale netværk hvor det end bruges.

Sciencing the Web Videnskab må postulere at skelne mellem falsk og sandt (p. 99) Dette regulerer allerede videnskaben internt og kodificerer hvordan bidrag optages eller afvises.

Sciencing the Web Videnskab er processen, omverdenen er perturbatoren, og videnskab er funktionen der er kapabel til rekursivt at reproducere videnskab udfra computationer af de tidligere tilstande forstyrret af omverdenen. Hvordan kommer WWW så ind i videnskaben?

Sciencing the Web Luhmann skelner mellem Funktion og Tema Tema udvælger hvilke bidrag der høre med i en kommunikation Funktioner er mulige handlinger imellem hvilke et rekursivt lukket system må vælge for at producere yderligere operationer. Funktioner tillader at man kan studere kommunikationens autopoietiske tilstand og strukturerne der er i stand til at producere den. Dette giver os en måde at iagttage nettet på: At tale om nettet selekteret som tema i kommunikationen og bedømme bidrag udfra vores forståelse af temaet. Samtidig kan vi iagttage at denne snak om nettet opfylder funktionen at reproducere vores måde at kommunikere, i en historisk situation, hvor vi er påvirket af det nye medie.

Kommunikationen er funktionen af kommunikation og omverden In the terms of Andersen's (1998) graph, the Web appears as a date of E and enters the states of C (communication) which reproduce C as a function of C and E

Sciencing the Web Videnskabeligt kan nettet ses som en funktion i relation til systemer, der kan iagttage nettet som et system på egen hånd. Dette afhængigt af muligheden for at identificere de systemoperationer der reproducere det. Nettet påvirker kommunikationerne, tiltrækker dem og forstyrre dem. Og kommunikation reproduceres altså så i en historisk situation, hvor vi er påvirket af det nye medie

II. Constraning the Web PBA beskriver nettet som en funktion i sig selv, ved at analysere rekursive loop i sekvenser af request og response What is actually being done in the Web W is a function f of the set of possibilities of the Web W and perturbations arriving from the environment E.

II. Constraning the Web Andersen proposes to distinguish iterators from perturbators in saying that iterators recursively reproduce the system, and perturbators irritate the reproduction without adding (that is, "influencing") operations to the system. Er nettet et system på egen hånd med en: Evolution= Webpages out of webpages og Selvreference= adresser der består af adresser links linking links, meta-language bestående af det samme som objektsprog HTML. ?

Nej siger Dirk: DETTE ER IKKE NOK TIL AT KALDE ET FÆNOMEN ET SYSTEM Der skal først identificeres en type funktion der kan producere og reproducere systemer autopoietisk. Man må se på komponenter der konstituerer et netværk der kan tages som en indikator for produktionen der finder sted. (p. 102) At se på nettet som funktion og ikke som system we just end up with an idea how the Web is a function of itself by constraining what is being done on the Web through its recursive Request/Response-loop.

III. Introducing the Web Selvom nettet så er en funktion så ved vi stadig ikke hvilken type operation der producere og reproducere det. Teknisk set består det kun af rigide koblinger fx mellem maskiner. Der sker ingen selektion på det tekniske niveau, der er altså intet hint om en teknisk slags operation der kan producere og reproducere nettet som teknisk system. Det er klart de løse koblinger der skal til som mulighedsfelt, for at operationerne ville kunne selektere – altså modellere (mould) visse former i nettet – DETTE SKER KUN PÅ DET KOMMUNIKATIVE NIVEAU.

III. Introducing the Web Man må bruge nettet, designe en side, før det kommer til ”live”. Hvilket liv er det? Hvad oplever man, et mekanisk liv…eller en form for kommunikation, man følger op ved at bede om dokumenter som man så får færdiglavede af servere. 1. Rigere end broadcasting fordi man kan selektere selektivt 2. Fattigere end konversation fordi man bare får færdiglavede dokumenter. Nettet en funktion af sig selv og omgivelserne – det gør hvad det gør, men hvad det gør er afhængigt af hvem der iagttager fx en kunstner. Der er altid nogen der introducere noget på nettet. Baecker vælger at se nettet som et kommunikationsmedie som sprog, skrift og print. Dermed ryger nettet ud i omverdenen E af kommunikation C.

III. Introducing the Web Nettet hører til i Kommunikationen C´s miljø E. Kommunikationen er stadig rekursivt produceret af kommunikationernes iterationer, der domineres af ubeslutteligheder som bruges til at håndtere perturbatorer hjemmehørende i miljøet og som bringer et nyt fænomen nettet E W.

Ubeslutteligheden ? Dear Jesper, the idea is that you can only have communication in its proper meaning (that is, as being distinct from signal exchange) as long as the receiver is in an open situation how to observe (understand) and whether to accept the communication. If the sender send only issues that are already decided you don't deal with communication but with attempts of command. That is why it makes sense to look at just how the communication makes sure there are undecidabilities in it. Kommunikation er at man kan danne faste koblinger i et løst medie

Kommunikation løskobler nettet Så man kan bruge det som medie for kommunikation Men hvordan distingverer C EW fra E altså en distinktion der deltager i rekursionen af C? Jo fx som et kommunikationsmedie, ikke tv  hvad synes man om tv Hvert socialt system vil have sin egen optagethed funktionelt og tematisk af nettet og itererer sine egne operationer i forhold til at håndtere perturbationerne fx økonomi, kærlighed, ret. Vi må se nærmere på sociale systemer og deres faktiske håndtering af selv-reproduktion gennem perturberet rekursion for at blive i stand til at afklare de mulige funktioner nettet fuldfylder i kommunikationen. Det er sociale systemer der networker the web, og kun sociale systemer hvis netværk der ændres af nettet.

IV. Mediating the Web Nu skifter vi perspektiv og ser nettet som et kommunikationsmedie, en funktion af det sociale system ”Any communication in any social system is a form, a rigid coupling of references to information, utterance, and understanding (…), that depends for its ”coding” (…) on the possibility to distinguish between coded events, or iterations, and uncoded events, or perturbations. (p. 104) Som kommunikationsmedie består nettet af løst koblede, trods teknisk set fast koblede, enheder (events, hændelser) der tvinger kommunikationen til at føre sine ressourcer på basis af nettet i en situation hvor det må skelne mellem kodede og ikke kodede enheder der præsenteres af nette. Distinktionen kan kun udføres af kommunikationen Omverdenen indeholder ingen informationer den er som den er

IV. Mediating the Web Nettet kommunikerer altså ikke, designer ikke hjemmesider, eller surfer, eller søger, eller requesting der ikke allerede er kodet socialt. Det kræver kommunikation at ændre de tekniske faste koblinger til løse, til kommunikative begivenheder Kommunikation behøver distinktionen Form / Medie Der skal være løst koblede elementer til formdannelse til at selektere mellem mere eller mindre specificerede muligheder (potentialitet). OG til at danne forbindelse rekursivt til forgående eller videre kommunikation.

Ikke transmission, men kommunikation Distinktionen mellem form og medie erstatter det gamle begreb om transmission af meddelelser via kommunikation mellem sender og modtager. Nu er kommunikation al produktion, der bringer mening (´s iterationer) for at håndtere overraskelser (perturbationer). Der er en kode under koden, en kode der skelner kodet fra ikke kodet, hvilket ikke bemærkes (vi tænker på accept eller forkastelse af kommunikationsforslag) Altså ændre et nyt medie ikke noget i den sociale kommunikationsproces. MEN kommunikation vil over tid perturberes og influeres. Nettet er bare en perturbation, en ukodet begivenhed, der afventer sin kodning, dets introduktion i kommunikationens iteration Det vil tage tid før vi kan se effekterne af nettet Som med skrift og trykke,

V. Coding the Web Som kommunikationsmedie reducerer nettet usandsynligheden I forhold til at nå andre kommunikativt (p. 106) Det er selektivt, som andre MM når det ikke alle og det er ikke ligetil at bruge, er dyrt osv. Blade og online journaler der beskriver brug og fx introducere arbejder med nettet udarbejder koden, der muliggør introduktionen af nettets perturbationer også fx skrifter om usability De er gode eksempler på nettets selvreference: de eksperimenterer med de former, der er mulige og mulige at forestille sig i web-mediet

Information er en forskel… Et billede af en ny verden man kan surfe i Man kan nå folk uden rigtig at møde dem Man kan udforsk uden rigtig at være på stederne Man kan se på organisationer uden at bruge megen tid eller penge Ufattelig mange muligheder for at spille og downloade og derved gøre ens maskine til et multimedie redskab

meddelelse Er fastlæggelse i en dobbelt kontingent situation Selvvalgt brug af et broadcastingmedie Mht Request/Response-loop vil man altid være deltager ved at ytre eller meddele request eller response Samtidig deler nettet anonymiteten med andre broadcastingsmedier. Fx nickname eller agent Og man ved ikke om personer og organisationer er rigtige udfra hjemmesider (p. 107) Uden ytring ingen kommunikation Men kommunikationen er næsten fri til at identificere nogle som dens ytre Dette betyder at der skal rådes bod på problemer angående identitet, oprigtighed og authentity på nettet

forståelse forståelse er at skelne mellem information og meddelelse Hvad ser man når man kigger på en webside Hvor hurtigt beslutter man at surfe videre Hvordan skal kommunikationen på nettet afgøre om der har fundet forståelse sted? Altså skelne mellem perception (fx nogen der ser på en side) og kommunikation? Uden forståelse ingen kommunikation Måske er det nok for at en forståelse (forståelse nok?) kan komme i stand med handlinger som søgning eller surf, hvor de to web-specifikke aspekter af information og meddelelse faktisk bliver skelnet og identificeret. Kommunikationen begynder at forstå de mulige former webmediet har løskoblet.

Meningsdimensionerne Sag: Nye objekter i www, programmerbare artificielle ting, kroppe, adfærd og rum. Tid: Det nærværende nutidige er flygtigt som ingen nutid før. Næsten en interaktionsagtig flygtighed Dertil: Arkiv samt egen tid. Social: www giver ikke rum for konflikt og uenighed, man klikker bare væk! Ingen dobbelt kontingens!

Bevidsthed og nettet I alle spørgsmål om forståelse og mening vil kommunikationen i webbet være et forsøg på at adapte til bevidstheden der iagttager den. Adaption betyder ikke at kommunikationen prøver at spille sammen med psykiske systemer, men at den tvinger bevidsthedssystemer til at afvise eller acceptere den på en måde der kan forstås af kommunikationen. Med både billede, lyd og tekst er det meget attraktivt både at percipere webbet og at forstå noget som ytrede informationer

Bevidsthed og nettet The consciousness Con reproduces itself as a function of itself, Con, and an environment E, which is enriched by communication E C going along and a Web E W attracting its users.

Spørgsmål - Hvad er videnskab, hvilken proces er videnskab ifølge Dirk? - Hvad er kommunikation? - Hvordan kommer www ind i den videnskabelige kommunikation? - Hvad med tema og funktion hvilken rolle spiller de i forhold til kommunikationens iagttagelse af WWW? - Hvorfor er nettet ikke et system i sin egen ret eller for sig selv for Dirk? - Består nettet af løse eller faste koblinger for Dirk eller som både og? - Hvad får nettet ”kaldt til live”? - Hvad er www så for Dirk? - Hvordan er Dirks formelle beskrivelse af ”livet” på nettet? - Hvor kommer ubesluttelighederne ind i billedet og hvad er de? - Hvordan distingveres E og EW fra hinanden i kommunikationen? - Hvad er koden under koden i sproget? - Hvad er det der koder nettet som kommunikation og vel kan siges at forøge løskoblingen af det? - Hvilke nye former for information og meddelelse kan man nævne er indført med WWW som medie? Og hvad er forståelse i forhold til www??

Perspektivering - Hvordan ser de hver især på hvad et system er? - Et medie - Et MM - kommunikation - Rammer Dirk Peters argumenter? - Peter der så smukt indfører distinktionen mellem perturbator og iterator, holder han den selv set fra Dirks perspektiv? - Mao hvem danner reglerne på www? - Hvordan adskiller deres analysemetode sig eller deres videnskabelige tilgang sig? - Hvordan er deres ontologi i forhold til hinanden. Kan man sige at Dirks artikel virker oplysende i forhold til Peters, der i sig selv kan ses som et pionérarbejde i beskrivelsen af nettet? begrund.