RØDKØRSELSKAMPAGNE AARHUS KOMMUNE IAA PRISEN 2014.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

9. Kvantitative metoder -spørgeskemaer
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Tid til ledelse Henrik Leslye.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
15 Promotion Oversigt Promotionformer (herunder reklame)
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Kommunikation i projekter
Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning.
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Kommunikation / it.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau.
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik – økonomi og baggrund.
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
PRAKTIKFASTHOLDELSE I FRISØR – OG KOSMETIKERUDDANNELSERNE Hold Fast.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Knallertkampagne ”Har du styr på din søn?”.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Kristoffer Hamborg Undervisningsleder på IAA Digital Diploma
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Side 1 © 2008 Zapera.com A/S – Ryesgade 3A, 1.tv. – 2200 København N - Tel – Fax – Enhver offentliggørelse af disse.
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
Reklame & Markedsføring
Præsentation af resultaterne fra casestudie
IT og Telestyrelsens arbejde med offentlige kampagner Initiativtager til kampagnegruppe – både deltagere fra branchen og offentlige institutioner. - Formål.
16 Marketingmix Oversigt
SKABELON.
TEMA 2014: KOMPETENCEVURDERING Målbeskrivelserne er ved at blive/er reviderede i alle specialer Der lægges større vægt på kompetencevurdering Der lægges.
Midttrafik Forsøg med nye takst initiativer Projektet omfatter 3 initiativer. Formål: Afprøve en mere markeds- og tilbudsorienteret takstpolitik. Flere.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Rigmor Korsgaard Trafik og Veje, Aarhus Kommune Busfremkommelighed Projekter i Aarhus Kommune.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Kunsten at give god feedback
Dynamisk Strategi Evaluering af demonstrationsprojektet 2011
Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,
Konflikter og kommunikation
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
Evaluering af festmiljø-kampagne
SUF - gevinstrealisering
Laroche et. al Gruppe 1: Mette, Camilla, Gorm og Jesper
Når PR giver gevinst på bundlinjen
Typiske ulykkessituationer
Kryds og rundkørsler.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Typiske ulykkessituationer
10 grunde til hvorfor en digital strategi er altafgørende
Fra anledning til udvikling
Konjunkturbarometer – maj 2013
Præsentationens transcript:

RØDKØRSELSKAMPAGNE AARHUS KOMMUNE IAA PRISEN 2014

BAGGRUND

OPDRAGSGIVER Aarhus Kommune bad i 2013 Aros Kommunikation afvikle en rødkørselskampagne målrettet byens bilister. Problemet var omfattende og skabte farlige situationer i trafikken samtidig med, at det medvirkede til at forværre midtbyens i forvejen hårdt pressede trafikafvikling. PROBLEMSTILLING Den indledende analyse viste, at problemet ikke var bilisternes holdning til rødt lys. Målgruppen tog på det kraftigste afstand fra rødkørsel. Alligevel var det blevet en almindelighed i bybilledet. Forklaringen var, at bilisterne ikke oplevede, at de kørte over for rødt lys. De kørte jo ’bare’ over, når det var gult, og de forbandt sig derfor ikke med problematikken. KAMPAGNEN Problemets karakter fik afgørende indflydelse på kampagnens udformning. Skulle målgruppen identificere sig med budskabet, skulle problemet italesættes korrekt. Fokus blev derfor fra start rettet fra rødt lys over på det gule, og det fik konsekvenser for kampagnens målsætninger, budskaber og ikke mindst det kreative koncept.

FORMÅL OG MÅLSÆTNINGER

FORMÅL Nedbringe antallet af rødkørsler i Aarhus Kommune MÅLSÆTNING Reducere legitimeringen af at køre forsætligt over for gult lys Sætte fokus på konsekvenser ved at køre over for gult Få målgruppen til at erkende deres relation til problemet MÅLEPUNKTER Antallet af rødkørsler Synlighed og holdning i målgruppen Omtale i pressen

STRATEGI

STRATEGISKE VALG At fokusere på gult lys frem for rødt At prioritere massiv synlighed i en kort periode At vægte en social validering af, at man bremser for gult Den primære strategisk valg var at satse på gult lys. Det blev truffet på baggrund af den indsigt, der blev afdækket omkring problemstillingens karakter. Dernæst satsede vi på at give kampagnen massiv synlighed, da målet om at skabe en holdningsændring bedst kunne indfries, hvis det lykkedes at skabe en opsigtsvækkende offentlig debat omkring emnet. Endelig vurderede vi, at målgruppen selv skulle være med til at kommunikere, hvad den rette holdning var. Det gjorde vi, fordi det var i målgruppen selv, at legitimeringen af at køre over for gult, var skabt. MÅLGRUPPE Primært: Bilister, der kører i Aarhus Sekundært: Byens øvrige trafikanter

MEDIASTRATEGI

KONTAKTPUNKTER MEDIER Formål: Skabe opmærksomhed og debat Form: Outdoor Busbagender / Billboards / Byportaler Radiospots GoFM PR Avis / TV / Radio Ambassadører Formål: At involvere og forpligte Form: Virksomheder Telemarketing Direct Mail Ambassadørstickers Interne indsatser Dokumentation Formål: Effektmåling og formidling via PR Form: Tællespoler Prætest Posttest

KREATIVT KONCEPT

BILLBOARD KREATIVT KONCEPT

AARHUS BREMSER FOR GULT LYS – GØR DU? Overordnet kommunikerer konceptet den positive norm, som målgruppen skal efterleve. Derefter bliver modtageren bedt om at tage stilling til, om vedkommende er en del af flertallet – dvs. normen – eller det mindretal, som ikke bremser for gult. Gul- og rødkørsler er produkt af en automatisk reaktion frem for et reflekteret valg i situationen. Derfor inviterer vi med spørgsmål modtageren til at forholde sig til sin adfærd på et generelt plan, så holdningen ligger fast, når valget mellem speeder og bremse instinktivt bliver truffet. Sideløbende med at målgruppen mødte kampagnen i gadebilledet blev gulkørsler debatteret og problematiseret i pressen. Desuden viste ambassadører med stickers på deres biler, at de havde taget stilling. Dermed blev ”besvarelsen” af spørgsmålet påvirket af to faktorer. Dels af rationelle argumenter for, hvorfor det er vigtig at bremse for gult lys og dels af flertallet, ”Aarhus”, som modtageren kunne tilslutte sig eller fravige fra. KREATIVT KONCEPT

KREATIVE UDFORMNINGER

Stickers AMBASSADØRORDNING En central del af kampagnen var en ambassadørordning. Ordningen var bygget op omkring nogle simple stickers med kampagnebudskabet, som kunne klistres bag på biler. Aarhus Kommune gik selv forrest, og satte klistermærkerne på kommunens egne køretøjer. Derudover takkede mere end 80 håndværkervirksomheder ja til være en del af indsatsen og bestilte samlet set klistermærker til næsten 1200 biler. Hos Busselskabet Aarhus Sporveje, gjorde man en intern indsats i perioden, hvor busserne bar budskabet. Det blev blandt andet afholdt dialogmøder med Aarhus Kommune hvor problemstillingen blev diskuteret med selskabets chauffører.

BUSSER BUSBAGENDE BUSLANGSIDE

ØKONOMI

BUDGET Strategi og koncept Kampagneelementer Medieindrykning Ambassadører Præ- og posttest PR Dokumentation TOTAL

EFFEKTMÅLING

PRESSEOMTALE En af kampagnens målsætninger var at sætte problemstillingen på den offentlige agenda. Et vigtigt målepunkt for, hvorvidt det lykkedes, er den omtale, som kampagnen og ikke mindst gult lys- problematikken fik i perioden. I alt fik kampagnen 23 omtaler i trykte medier, 25 på web og 6 i radio og TV. Den anslåede værdi af omtalen var ifølge Retriever på mere end 1,7 mio. kroner.

EFFEKTMÅLING POSTTEST Efter kampagneafviklingen blev der gennemført en spørgeundersøgelse med 403 respondenter i den primære målgruppe. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført inden kampagnen - dels som en nulpunktspunktsmåling og dels for at give stof til brug i pressen. Begge undersøgelser foregik online og blev faciliteret af analyseinstituttet YouGov. Nedenfor gengives nogle af de væsentligste resultater: Opmærksomhed: 78 % havde kendskab til kampagnen 44 % havde talt med nogen om kampagnen Holdning:73 % oplevede gulkørsel som et problem efter kampagnen (det mente blot 42 % inden kampagnen) 89 % fandt budskabet relevant (21 %) eller meget relevant (68 %) Adfærd:71 % tænkte over deres egen kørsel på grund af kampagnen 50 % havde været mere tilbøjelige til at bremse for gult efter kampagnen En ting er imidlertid målgruppens tilkendegivelser, en anden er deres faktiske adfærd…

EFFEKTMÅLING TÆLLINGER Aarhus Kommune lavede før og under kampagneperioden tre stikprøver i udvalgte kryds. Tællingerne blev foretaget over en periode på tre-fire dage. Tællingerne fra et af krydsene måtte kasseres på grund af vejrforhold, men i de to andre kryds var resultaterne i perioden markante: Silkeborgvej / Byleddet: Et fald i antallet af rødkørsler i én retning fra 165 inden kampagnen til 59 under kampagnen (- 64 %) Ringvej Syd – Skanderborgvej: Et fald i antallet af rødkørsler i én retning fra 378 inden kampagnen til 301 (- 20 %) under kampagnen. Kampagnens effekt kunne med andre ord ikke kun ses i målgruppens holdningstilkendegivelser, men også på den faktiske adfærd i trafikken.

EVALUERING

RESULTATER De massive fald i antallet af rødkørsler, som stikprøverne viste, kunne ikke forventes at vare ved i samme udstrækning efter kampagneperioden. En indsats som denne skal følges op over en årrække, hvilket Aarhus Kommune også er i gang med at gøre. Først på den lidt længere bane, kan det vurderes, om (alle) kampagnerne og kommunens øvrige initiativer på denne front er lykkedes med at indfri det overordnede formål. Når det er sagt, så tyder alt på, at kampagnen Aarhus bremser for gult har bidraget positivt til en forbedring af trafiksikkerheden i Aarhus Kommune. VIDENOPSAMLING Der er ingen tvivl om, at kampagnen har lukreret på, at det var ”nyt” at fokusere så entydigt på det gule lys frem for det røde. Når kampagnen vender tilbage, er den ikke garanteret samme umiddelbare interesse, og det skal der kompenseres for på andre fronter. Eksempelvis ved at videreudvikle det eksisterende koncept. Mulighederne for at forny konceptet er mange. Det er helt oplagt at arbejde med, hvordan ambassadørordningen kan udvides til at involvere flere virksomheder eller ligefrem målgruppen selv. Frem for alt er kampagnen et eksempel på, hvor vigtigt det er at belyse en problemstilling til fulde, inden der lægges en strategi for, hvordan den skal løses.