Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, lektor, cand.cur., ph.d. Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje FSOS Konference 17. marts 2015 Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, lektor, cand.cur., ph.d.

Indledende betragtninger Tværfaglighed Uhyre vigtigt (Scheel 2005) Nødvendigt krav (Just og Nordentoft 2012) At bidrage til fællesskab kræver egen faglige forankring

Indlæg vil omhandle Indkredsning af tværfaglig, faglig, fag og sag Sygeplejefagets egen- og samfundslogiske udfordringer Professionsudvikling – prioriterede indsatsområder

Indkredsning Tværfaglighed Fag og sag Hvad kendetegner sygeplejefagets egenlogik Hvad kendetegner sygeplejefagets samfundslogik

Tværfaglighed 2006 2012 2013 2013

Sygepleje og tværfaglighed Samarbejde blandt sundhedsprofessionelle er nødvendigt for at sikre god sygepleje (Robnett 2006, O’Brien et al. 2008) Samarbejde er placeret i en kontekst af magt og kontrol (Martin et al. 2008, Seenandan-Sookdeo & Kendra-Ann 2012) Tværfagligt samarbejde omhandler typisk samarbejde mellem læger og sygeplejersker (O’Brien et al. 2008, Martin et al. 2008) eller Samarbejde er rettet mod særlige kliniske problemstilling, som eksempelvis respiratoraftrapning (Rose et al. 2008, Egerod 2003) Uddannelsesprofil og færdigheder har betydning for sygeplejerskers evne til samarbejde (Rose et al. 2008) Viden om interprofessionelt samarbejde og sygeplejerskers autonomi efterlyses (Goodman 2004).

Indkredsning Tværfaglighed Fag og sag Hvad kendetegner sygeplejefagets egenlogik Hvad kendetegner sygeplejefagets samfundslogik

Tværfaglighedens faldgruber Usikkerhed om hvad eget fag kan bidrage med risikerer at føre til, at samarbejde bliver på den faggruppes præmisser, som ikke er usikker Man anskuer andre fag gennem sit eget fags præmisser – faglig etnocentrisme

Hvordan kommer sygepleje til udtryk i en konkret praksis? Fortællingen om Clara

At holde praksiskundskab levende (Molander 1996) Forudsætter interesse og en personlig vilje for deltagelse i praksis og i praksisforbindelser Deltagelse foretaget på baggrund af tillærte rutiner er ikke tilstrækkeligt Veksle mellem ubetinget at stå for det man kan og at åbne sig for andres kundskab med henblik på forbedringer af virksomhedsudøvelsen (sygepleje er såvel en individuel som kollektiv praksis).

Perioperative Nurses’ Ability to Think Critically Diane M. Fesler-Birch, PhD, RN

Hvad er sygepleje?

Hvordan kan sygepleje forstås? Leading nurses in dire straits: head nurses’ navigation between nursing and leadership roles ERIK E. SØRENSEN RN, MScN, PhD1, CHARLOTTE DELMAR RN, MScN, PhD2 and BIRTHE D. PEDERSEN RN, BA (Philosophy), MScN, PhD3 Article first published online: 29 MAR 2011 DOI: 10.1111/j.1365-2834.2011.01212.x

Ledende sygeplejerskers praksis Kliniker Administrator Hybridleder Sygdom Drift Ironi Teoridistance Uden forskning Autorisation Virksomhedsfelt Ikke behandling Omsorg Udvikling Situation Samfund Individuel Kollektiv Erfaring Forskning Teori-praksis En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis

Sygeplejefagets egenlogiske udfordringer 1957: Første formaliserede uddannelse 1 år i ’huset’ + 2 år, 2/3 praktik og 1/3 teori 2001: Professionsbachelor med adgang til videreuddannelse. Teori 58 %, praktik 42%. Fag Profession 2008: Ny National Studieordning med direkte adgang til kandidatuddannelse 1979: Ny bekendtgørelse, 3½ år som elev. 10. klasse. 55 % praktik, 45 % teori 1938: Kursus for sundhedsplejersker, ledende og undervisende sygeplejersker Aarhus Universitet 1990: Ny bekendtgørelse, 3½ år som studerende. Gymnasie/HF. 1965: Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1. og 2. del, Aarhus Universitet 1991: Kandidatuddannelse (cand.cur.) og de første ph.d.-studerende immatrikuleres 2001: Danmarks Sygeplejerskehøjskole nedlægges, Sektion for Sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet etableres.

Konsekvens af fagets udvikling – forskellige forståelser En praktisistisk praksis (håndværk) En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk velbegrundet praksis (profession) Teori og praksis er hinandens modsætninger

Teori-praksis GAB “That nursing theory and research were not sufficiently useful to the practitioner”

Sygeplejefagets samfundslogik

Kendetegn ved fagprofessionelle i sundhedsvæsenet (Peter Kragh Jespersen 2005, 2008) Højtuddannede eksperter tæt på kerneydelsen Mange slags professionelle i én og samme organisation Jo stærkere autonomi, desto vanskeligere at få til at arbejde mod organisationens mål Autonomi nødvendig for løsning af opgaverne Selvstændige, udviklingsorienterede, initiativrige og engagerede.

Primadonnaerne er mere end snotforkælede hystader Helle Hein har skrevet en klog bog om de kreative og egocentrerede typer

Ledende sygeplejerskers praksis Indhold Kliniker Administrator Hybridleder Kendetegn ved tværfagligt samarbejde Kortsigtet, uroligt, reaktivt og tilpassende underlagt den medicinske profession Cross-disciplinær Isolation og alliance-dannende Multidisciplinær Langsigtet, roligt, argumenterede, personligt mod Interdisciplinært Forståelser af sygepleje En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis

Tværfaglighedens faldgruber Hybridleder Kliniker Usikkerhed om hvad eget fag kan bidrage med risikerer at føre til, at samarbejde bliver på den faggruppes præmisser, som ikke er usikker Administrator Man anskuer andre fag gennem sit eget fags præmisser – faglig etnocentrisme

Kommunikation = mening Medier gør kommunikation mellem systemer mulig. Binær kode gør systemet i stand til at handle. Omverden Autopoietiske Politik (system), magt (medie), minus magt: regering/opposition (binær kode) Økonomi (system), penge (medie), have/ikke have penge (binær kode) Sygepleje (system), patienten (medie), behandling eller pleje – obs. forståelser af sygepleje (binær kode) GRUMS! System Både lukket og åbent Kan lukke sig for meget om sig selv: Økonomi: tænker kun profit Sygepleje: faglig etnocentrisme Grumsede medier med dertil hørende binær kode: vanskeliggør kommunikation og handling

Sygeplejefagets samfundslogiske udfordringer Samfundets syn på sygepleje er uspecifik Dialektikken mellem sygeplejefagets fag (inderside) og sag (yderside) er vigende Sygeplejefagets historie bidrager til et pluralistisk forståelsesgrundlag Sygeplejefaget mangler kendetegn, hvilket svækker den faglige identitet og fører til tab af fodfæste. Det vanskeliggør identifikation, orientering og argumentation i tværfaglige sammenhænge

Professionsudvikling – prioriterede indsatsområder Mål  Genopretning af dialektikken mellem sygeplejeprofessionens fag (inderside) og sag (yderside). Middel  Afklaret forståelsesgrundlag (”backbone in nursing”) og videreudvikling af fagets vidensgrundlag, der giver ”mening” både blandt fagets egne og andre udøvere. Med henblik på  En proaktiv professionsbaseret adfærd

Teori-praksis GAB ”A conceptual model of nursing can play a crucial role by making some aspects of professional practice explicit”

Nasale hudproblemer hos præmature børn forårsaget af CPAP – behandling

Prioriteret handleplan 2013 – 2018 Forskningsprogram

Tværfaglighed baseret på faglighed og personlige egenskaber Det (samarbejde) er en KÆR pligt, en glæde og ikke blot noget der skal overstås. Gør hvad der forventes og mere til. Vær’ der helst lidt før end nødvendigt. Let andres byrder og forvent ikke at de letter dine. Det personlige ansvar er forudsætningen for at være med i et fællesskab. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan du gøre for samfundet? Gå forrest, men vær ikke demonstrativ. Bed’ dine kollegaer tage ansvar, kontroller ikke, men vis forpligtende tillid og du får ansvarlighed. Tillid og tillidskultur bygges op af holdninger og er en målbevidst indsats. Vær troværdig. Respekt og ydmyghed må udvises, hvis andre også skal lykkes. Vis i enhver situation hvordan du møder mennesker. Tag sagen og opgaven højtideligt – ikke dig selv. Reager hvis ikke respekten trives i din organisation.

Lad os sammen finde sporet Tak! Info: www.foksy.dk ees@rn.dk