Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Refusion udelukkende afhængig af varighed på ydelsen 1. januar 2016 indplaceres alle borgere i offentlig forsørgelse på den nye refusionstrappe (4 trin) på baggrund af deres varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli 2014 Refusionssatsen er ens på tværs af alle ydelser og aftrappes over tid For fleksjob og førtidspension gælder, at tilkendelser forud for 1. juli 2014 vil være omfattet af de nuværende refusionsregler og ikke den nye refusionsmodel Ved sammenlagt ét år selvforsørgelse inden for de seneste 3 år nulstilles borgeren, og kan på ny indplaceres på trin 1 (80 pct. refusion) hvis borgeren igen søger om offentlig forsørgelse

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Hvilke ydelser er med…. Hvilke ydelser er ikke med….

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Refusionsmodellens indfasning og udligningsordning Refusionsomlægningen betyder, at kommunerne fremover modtager en mindre andel af udgifterne på en række områder via statslige refusioner. Til gengæld øges bloktilskuddet med et tilsvarende beløb. Da fordelingen af statsrefusioner og fordelingen af bloktilskud ikke er ens vil der for de enkelte kommuner umiddelbart blive tale om en nettogevinst eller et nettotab Planen består af 3 elementer: tilpasninger i udligningssystemet, som øger udligningsniveauet en overgangsordning i form af en midlertidig kompensation for tab over en vis størrelse (begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til 0,1 skattepoint i 2016 og 0,2 skattepoint i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017) et fremadrettet arbejde med henblik på ændringer i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2018, bl.a. under hensyntagen til forskelle i kommunernes befolkningssammensætning

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Konsekvenser generelt Kommunernes effektive refusionsprocent vil falde af 32 pct. til 28,1 pct. som følge af omlægningen (mPloy-estimat på baggrund af 2013-regnskabstal) Kommunerne modtager i dag en højere refusion på forsørgelsesudgifter i perioder med visse aktive indsatser. Med refusionsomlægningen gives refusionen nu uafhængig af indsatsen overfor borgeren Et særligt fleksbidrag for personer med mere end 1 års offentlig forsørgelse skal fremadrettet sikre, at kommunerne ikke oplever markante merudgifter ved at oprette fleksjob til udsatte borgere med behov set i forhold til passiv kontanthjælp Kommuner skal i dag finansiere og udbetale førtidspensionen i 6 år efter tilkendelsestidspunktet uanset, om borgeren bliver i kommunen eller flytter til en anden kommune. Den nye refusionsmodel kan isoleret set øge kommunernes tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på permanent offentlig forsørgelse flytter til en anden kommune. Derfor ændres loven, så kommunen skal finansiere og udbetale førtidspensionen de første 6 år efter fraflytningstidspunktet Beskæftigelsestilskuddet afskaffes og finansieringen af udgifter til forsikrede ledige lægges ind under bloktilskuddet med de dertilhørende fordelingsnøgler

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Konsekvenser for Ringsted Kommune - refusionsomlægningen alene Ringsteds effektive refusionsprocent vil falde fra 32,7 pct. til 28,4 pct. (mPloy-estimat på baggrund af 2013-tal) Borgere på offentlig forsørgelse i Ringsted har i gns. en lavere anciennitet ift. hele landet – dette skyldes især at vi har færre kontanthjælpsmodtagere >52 uger Ringsted bliver derfor ikke lige så hårdt ramt af omlægningen som gennemsnitskommunen, men faldet i den effektive refusionsprocent vil (uden en udligningsordning) betyde et refusionstab på ca. 15 mio. kr. for kommunen Jvf. udligningsordningen kan Ringsted ikke tabe mere end 0,1 pct. af sit beskatningsgrundlag i 2016 (=5,5 mio. kr.) og 0,2 pct. i 2017 (=11 mio. kr.)

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Konsekvenser for Ringsted Kommune - nettoeffekten i 2016 Nettoeffekten for Ringsted Kommune når både selve refusionsomlægningen og tilpasninger i udligningssystemet og kompensationsordningerne lægges sammen bliver positiv med knapt 3,6 mio. kr. i 2016 (pba. 2013-tal)

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Konsekvenser for Ringsted Kommune - nettoeffekten i 2017 Nettoeffekten for Ringsted Kommune når både selve refusionsomlægningen og tilpasninger i udligningssystemet og kompensationsordningerne lægges sammen bliver positiv med knapt 3,4 mio. kr. i 2017 (pba. 2013-tal)

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Konsekvenser for Ringsted Kommune - bemærkninger Nettoeffekten for Ringsted Kommune er genereret på baggrund af 2013-tal – dvs. antallet af borgerer samt deres fordeling på varighed. Derfor skal konklusionerne og estimaterne tages med store forbehold Der sket et generelt pænt fald i såvel antal offentligt forsørgede som i udgiftsniveauet fra 2013 til 2014 – også i Ringsted Kommune. Og det forventes fortsat i 2015 Der er sket et fald i særligt langtidsledigheden, som vil have stor betydning for konsekvenserne/effekterne af en refusionsomlægning bygget op omkring varighed på ydelsen – et fald der forventes at fortsætte i 2015 Særligt Ringsted Kommune har formået at reducere langtidsledigheden og ligger i toppen for såvel kontanthjælpsmodtagere som a-dagpengemodtagere når det gælder reduktion samt ministermål omkring lav langtidsledighed Det er indskrevet i aftalen omkring refusionsomlægningen, at der foretages nye beregninger baseret på regnskab 2014-tal (skulle blive tilgængelig for kommunerne i første halvår 2015) og på regnskab 2015-tal (skulle blive tilgængelig for kommunerne i første halvår 2016). KL vil holde kommunerne orienteret om dette.

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Muligheder for Ringsted Kommune og effekter af en fremrykket indsats Hvis Ringsted kan fremrykke indsatsen og dermed sikre en hurtigere afgang fra offentlig forsørgelse, kan der hentes endog mange refusionsindtægter Hvis 3 pct.point af borgerne flyttes fra laveste refusionstrin (svarende til ca. 40 helårspersoner) og fordeles ud på de 3 andre trin med 1 pct.point på hver, vil kommunen tjene ca. 4,2 mio. kr. i refusionsindtægter om året

Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet Ny refusionsberegner Til at understøtte at kommunerne efter de nye regler hjemtager den rette refusion, skal der udvikles en fælles it-løsning, der automatiserer refusionsberegningen. Herunder skal it-løsningen kunne beregne den enkelte persons selvforsørgelsesgrad med henblik på evt. nulstilling af refusionstælleren – og deraf følgende tildeling af høj refusionssats for kommunen Derudover skal it-løsningen kunne understøtte let anvendelig ledelsesinformation. Eksempelvis om antallet af borgere i den enkelte kommune, fordelt på refusionssatser samt status på refusionstælleren Ringsted Kommune er med i forskelige faggrupper der kommer med input til udformningen af en kommende refusionsberegner Der er mange udfordringer ifm. den nye refusionsberegner, hvad den skal kunne, hvordan dokumentationen er, muligheder for manuelle indtastninger etc. Den største udfordring findes i de datagrundlag, der føder systemet. Specielt indberetninger fra a-kasserne og genindplacering af forsikrede ledige volder i dag store (likviditets-)udfordringer, og kan fremadrettet – qua en refusionsmodel udelukkende bygget op omkring varighed på ydelse – få endnu større økonomiske konsekvenser for kommunerne KOMBIT anslår, at den nye refusionsberegner kan være færdig til 2018