131. marts 2015 KURSUSGANG 6. 6.OKTOBER ETHOS I: IMAGE OG IDENTITET OG ETHOS PÅ WWW

231. marts 2015 FREMTRÆDEN OG VÆREN

331. marts 2015 IDAG Introduktion Ethos, image og identitet/Lisbeth Gruppe 6 præsenterer Berg In-class øvelse Praktisk: hvordan man integrerer lyd på websites Kort mundtlig evaluering af kurset Øvelse: Præsentation og diskussion af egne storyboards samt arbejde med bunden opgave

431. marts 2015 DAGENS LÆRINGSMÅL forståelse for kompleksitet i begrebet ”ethos” forståelse af forhold mellem image, identitet og ethos kendskab til særlige forhold der knytter sig til skabelse og perception af ethos på www indledende kendskab til begreber og indgangsvinkler til analyse af ”ethos” på websites

531. marts 2015 GRUPPE 6 PRÆSENTERER BERG

631. marts 2015 ETHOSBEGREBET personlig troværdighed tillagt, perciperet egenskab skal (endelig) vindes gennem talesituationen evalueres løbende troværdighed forudsætning for tillid (vurdering af fremtidig adfærd cf. Kragh)

731. marts 2015 ETHOS-BEGREBET Elisabeth Hoff-Clausen (2007) ”realiseringen af afsenderes karakter og troværdighed” McCroskey og Young (1981)* ethos = ”source credibility” Litteraturen: Ethos ses i relation til vurdering af ekpertise (kompetence), moral (karakter, sandfærdighed), og indstilling overfor publikum (velvilje) - * ”Ethos and Credibility: The Construct and Its Measurement after Three Decades”

831. marts 2015 ETHOS: SKABES – HAVES? fysisk forhåndskendskab til ”afsender” (f.eks. venner, produkter (f.eks. ikea) forhåndkendskab via andre medier (f.eks. politikere ) kender kun online, skal købe varer/service (virksomhed, f.eks. Amazon, smykkehandler) kender kun online, afgive information (social networksite, f.eks. Facebook) kender kun online, indgå i kommunikativ relation (personer, diskussionforum, )

931. marts 2015

1031. marts 2015 IMAGE/IDENTITET/ETHOS Et løfte på udenrigsministeriets website: Omverdenen skal betjenes åbent, kompetent og serviceorienteret. Kommunikationen skal sikre kendskab til og dialog om mål, resultatet, vilkår og midler for Udenrigstjenestens arbejdsområder.

1131. marts 2015

1231. marts 2015

1331. marts 2015

1431. marts 2015

1531. marts 2015 corporate blog

1631. marts 2015 Oplevelsen af afsendertroværdighed (McCroskey, 2000) Forventning Justeret oplevelse Oplevelse ”aura”

1731. marts 2015 troværdighed samlet image oplevet ethos/omdømme image identitet ethos appel 1) hvad man i virkeligheden er/actual identity 2) hvad man ønsker at være/desired identity oplevet kommunikeret identitet hvordan man kommunikerer karakter, kompetence, tilstedeværelse og hvad der tæller interviews,online visionspapirer, ”om os” intern kultur- analyse, fakta ”tekstanalyse”, surveys (frit efter Lund/Petersen 1999, Lund 2002) ETHOS, IMAGE OG IDENTITET

1831. marts 2015

1931. marts 2015 IMAGE SOM SELVFREMSTILLING Ikke kun som ”corporate communication” Selvfremstilling på blogs, SN-profiler, chat også som retorisk, image-skabende, ethos- appellerende kommunikation (mao ønske om påvirkning af publikums opfattelse af ens karakter, kompetence og velvilje!)

2031. marts 2015 ETHOS OG WWW

ETHOS, TILLID OG BÅNDBREDDE Tekst Face-to-faceTelefon TILLID Tegn-kontrol korrelerer negativt med tillid ”A blush may reveal a lie and cause great embarrassment at the moment, but in circumstances that require trust there can be great advantage in being known to be a blusher.” - Frank, R.H. Passions Within Reason - The Strategic Role of the Emotions. W. W. Norton & Company, New York, 1988.

TILLID OG BÅNDBREDDE

Signaler kan sjældent i praksis styres fuldstændigt I forsøget på at modellere modtageren tillægges diskrete cues stor vægt EgenskabSignal Tolkning Herring, S.C. Gender and Democracy in Computer-Mediated Communication. in Kling, R. ed. Computerization and Controversy: Value Conflicts and Social Choices, Academic Press, San Diego, TILLID OG BÅNDBREDDE

2431. marts 2015 ETHOS PÅ WWW Barbara Warnick: forskydning: online ethos vurderes ikke kun i forhold til afsenderpersonen, faktisk mindre relevant ethosvurdering afhængig af: – ”appearance og performance” (websitet som levende ”tekst”) – sitetype (troværdighedskriterier ”genreafhængig”) NB! Ethos er også kulturelt og situationelt bestemt: ”the portrayal of one’s (moral) character and the extent to which it aligns with the conventional valeus and beliefs of the host society and the speaker’s audience” (Warnick, s. 1)

2531. marts 2015 IMAGE, GENRE OG KOMMUNIKATION Anne Ellerup Nielsen: Rhetorical Features of the Company Website (2002) ! se på ”intentional communicative acts behind the corporate website” – act of recommending (making believe) – persuading into purchase (making do) – act of informing (creating sympathy) hendes heuristiske analyse: – receptionsindgang – mere deskriptiv og informativ end marketingsorienteret – metakommunikation om kommunikationen på sitet – genremæssigt mlm det encyclopædiske, reklamen og ”nyhedssitet” (retorikker der kæmper mod hinanden)

2631. marts 2015 ONLINE CREDIBILITY OG IMAGE Pollach 2005: udfordring i imageskabelsen multiple ytringer, multiple målgruppper pull-medium (afsender kan ikke kontrollere hvilken komm. om institutioner afsender får adgang til, afsender søger materiale i overensstemmelse m egne overbevisning, interesse) ingen gatekeeping (mgl på kritiske spørgsmål?) kritisk evaluering: high engagement, ”issue-relevance” og argument vurderes

2731. marts 2015 ONLINE CREDIBILITY OG IMAGE Pollach 2005: hvad virksomheder online kan gøre bedre 1)usability: opmærksomhed på navigation og sammenhængskraft som del af ”image” oplevelsen 2)credibility: ”indhold” bør være dokumenteret, ikke postuleret – webbrugere kritiske for udsagn (påstand uden belæg) 3)utility:virksomheder overveje mere aktiv relation med deres brugere (nu: ingen interaktion i ”om os”)

2831. marts 2015

2931. marts 2015 ETHOS I WEB 2.0 TIDSALDEREN Elisabeth Hoff-Clausen 2007 om online ethos: handler både om ”troværdighed” til traditionelt afsenderindholg og brugerskabt indhold fra troværdighed til talerværdighed (social autoritet (fra middel til mål) sympatiens ethos (auditorium, relation) stilens ethos (imødekommenhed, overskuelighed, grafisk identitet) situationens ethos (forståelse og lydhørhed) performativ ethos (adfærd, handlen over tid) kollaborativ ethos (evne til ”samarbejde”)

Recommendation Forsøger at vurdere hvad en bruger er interesseret i Indsamler data om brugeren - Eksplicit: Brugeren ranker genstande - Implicit: Analyse af brugerens adfærd (f.eks. tidligere køb), sammenligning med andre brugere Kollaborativ filtrering Systemer som baserer anbefalinger på ligheder mellem (mange) brugere F.eks.: Find brugere med samme rating-tendenser F.eks.: Find relationer mellem objekter (f.eks. Amazon) ETHOS i WEB 2.0: ”trust barometers”

BRUGERRANKING I visse systemer er tillid mellem brugere væsentlig (f.eks. Age of Empires, ebay, LinkedIn) Værdien af ranking som signal afhænger af konkurrence-forholdet mellem brugerne Alternativet til eksplicit ranking er tolkning af adfærd

3331. marts 2015

3431. marts 2015

3531. marts 2015

3631. marts 2015 IN-CLASS ØVELSE ITU, IMAGE OG IDENTITET Diskuter 2 og 2: er der overensstemmelse mellem det image ITU ønsker at skabe og den oplevede identitet af ITU på ITU’s website (både intranet og internet)? Hvorfor, hvorfor ikke? (konkrete eksempler) Hvad kan man gøre for evt. forbedre ITU’s online image?

3731. marts 2015 LÆS LITTERATUR TIL KURSUSGANG 7 (SE KURSUSPLAN) GRUPPE 7 FREMLÆGGER FOGG ET AL TEKST ØVELSER: ANALYSE AF TILLID PÅ WEBSITES NÆSTE GANG (20.10)

3831. marts 2015 TOP 10 GLOBAL BRANDS 2007