University College Syddanmark, 31. marts 201531. marts 2015 NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Kollegavejledning i teori
Dansk Folkeoplysnings Samråd Folkeoplysningspolitik.
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
April 2011 Dias 1 Arktisk Sikkerhedspolitik: Danmark og Grønland Seniorforsker, Ph.d. Kristian Søby Kristensen Centre for Military Studies.
Dansk I Mange Retninger – et fagdidaktisk møde Helle Rørbech
1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Medborgerskab – på sporet
MED-udvalget og strategisk skoleudvikling: Veje og vildveje
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Hvad er et nationalt videncenter? Centrene er knyttet til CVU-erne/professionshøjskolerne Centrene er støttet af Undervisningsministeriet i en tidsafgrænset.
- fortsat midt i en flekstid?
TERM modellen Introduktion til øvelse
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Otte interviews af ca. en times varighed foretaget i perioden november 2008 til marts 2009 fælles for de interviewede:  → ansat i en international (engelsk)
Titel Handlingsplan 2013 Stig Langvad, formand Tekst.
Program – : Panel. Oplæg og debat – 11
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Velkommen til pædagogisk dag!
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
Dansen omkring handicapbegrebet
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
 Skal fra starten være om nære og genkendelige ting  Skal være med mulighed for gentagelse  Skal give eleverne en positiv tilgang til et nyt sprog.
”Om den nye læreruddannelse”
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Udviklingsprojektet: Deltagelse for alle – også i uddannelsessystemet
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Nye strukturer i ledelse: Pædagogisk ledelse som holdsport Ungdomsringen 25. oktober 2012.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Kritiske succesfaktorer
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Menneske og samfund Det sociologiske perspektiv
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Rammesætning og frihed under krydspres Rebildkonferencen 2012 Skolelederforeningen.
University College Syddanmark - Lene B Terp
University College Syddanmark, 27. marts 2015 NNDR konferencen den 28/ på DPU Konference tema: Professionsudfordringer i mødet medbørn, unge og voksne.
Inklusion og inkluderende processer
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Inklusion – en fælles opgave Maglehøjskolen
Inklusionens arkitekter PPR i en ny kontekst Århus 20. juni 2012.
Ledelse af inkluderende læringsmiljøer Nyborg Strand 8. juni 2012
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Status og perspektiv for Jens Peter Kampmann. Institut for Rationel Farmakoterapi Kriterier for rationelt valg af lægemidler. April-maj 2004 Den Nationale.
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester 6, kursusgang Databaser (2) Kjeld Svidt
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil 15. maj 2009.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
På den ene side Behov for specialpædagogisk støtte og viden, fx: % af børn med høretab har andre vanskeligheder i tillæg til høretabet og brug for.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Inklusion og Specialviden
 Projekt i Sundhedsafdelingen  Fast tilbud i Ældreafdeling 2008  Inklusions- og eksklusionskriterier Træningshjælper i Vejen Kommune Social.
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Projektets afdækning af velfærd og dens værdier: - Velfærd som normativ tanke - Begrebet ”velfærdsledelse” - En foreløbig definition af velfærdsledelse.
Forandring sker i fællesskaber - siger unge med såkaldt psykisk sårbarhed SL - temadag Oplæg ved Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup.
Lokale eksempler på tiltag der skaber positive forventninger.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Øget professionalisme som resultat af fokuseret uddannelse v
Præsentationens transcript:

University College Syddanmark, 31. marts marts 2015 NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICEwww.nvie.dk det Civile Blik & Brugerstemmen en replik v. Frank Bylov, NVIE.

Det Civile Blik vil tendentielt betragte ’diagnoser og kategoriseringer’ som en dobbelthed af hhv. ’betegnelser’ – brugt af ’andre om mig’ og ’benævnelser’ – brugt af ’mig selv om mig’.

og vil se denne dobbelthed udspille sig i et flertydigt felt mellem - på den ene led: ’Ligesomheden’ det Almene & Mainstreaming ’Anderledesheden’ det Særlige & Diversiteten

og på den anden led mellem: ’Ligesomheden’ det Almene & Mainstreaming ’Anderledesheden’ det Særlige & Diversiteten ’Medborgerskabet’ som Rettigheds-strategi i fh.t. Myndigheder ’Hverdags-livsstil’ som Identitets-strategi i.fh.t Fællesskaber

I dette felt vil det Civile Blik med fordel kunne se et antal af mulige - og skiftende positioner, det kan indtage: ’Ligesomheden’ det Almene & Mainstreaming ’Anderledesheden’ det Særlige & Diversiteten ’Medborgerskabet’ som Rettigheds-strategi i fh.t. Myndigheder ’Hverdags-livsstil’ som Identitets-strategi i.fh.t Fællesskaber Ligerets-kravSærbehandling AnonymitetMangfoldighed

Brugerstemmen vil med denne iagttagelse tendentielt lægge vægt på: Frit at kunne indtage – og pendle mellem – disse positioner Optimalt selv at kunne gribe & fastholde kontrollen med den valgte positions betydningsindhold, dvs. med de diskursive åbninger og lukninger.

Brugerstemmen vil hermed betragte forskningen som hhv. ’modspiller’, når den insisterer på selv at have kontrollen, ’neutral’, når den holder sig til ikke-omstridte betydninger, ’medspiller’, når den frit stiller betydninger til rådighed, og ’aktiv samspiller’, når den dekonstruerer diskurs-spillene og dermed yder ressourcer til brugerstemmens resiliens.

University College Syddanmark, 31. marts marts 2015 NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICEwww.nvie.dk det Civile Blik & Brugerstemmen en replik v. Frank Bylov, NVIE.