Forandring sker i fællesskaber - siger unge med såkaldt psykisk sårbarhed SL - temadag 9.3.2017 Oplæg ved Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup.

Præsentationer af emnet: "Forandring sker i fællesskaber - siger unge med såkaldt psykisk sårbarhed SL - temadag 9.3.2017 Oplæg ved Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup."— Præsentationens transcript:

1 Forandring sker i fællesskaber - siger unge med såkaldt psykisk sårbarhed
SL - temadag Oplæg ved Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

2 Frascattimidler 2014 - 2016: Programmet; Inklusion
Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever de unge samspillet mellem deres identifikationer, deres handlemuligheder og deres oplevelse af deltagelse i forskellige fællesskaber? Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

3 Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup
Metoder: Kvalitativ forskning, med anvendelse af deltagende observation, fokusgruppeinterviews med unge og udvalgte medarbejdere. ADGANG: Indledende møde med ledelse Introduktion til medarbejdere Usikkerhed på om de unge kunne bære det Aftale om forsker-positioner Medarbejdere søgte accept hos unge DATAINDSAMLING Deltagende observation Unge-interviews i grupper Medarbejderinterviews i grupper INTERVIEWGUIDE ? ? ? Intro-forløb Pauser Kontakt-person ? ? Spørgsmål om HVAD SKER DER I HVERT RUM HVORDAN ER FORBINDELSERNE MELLEM RUMMENE HVAD ER DER I DE – AF-OS-UKENDTE-RUM ? Møde-stedet læringsforløb ? ? ? Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

4 Samtalens ideelle referencepunkt som en ikke-italesat udelukkelsesprocedure.
Et sted hvor man bare kan være. Et fællesskab baseret på lethed, hurtige replikskift og grovkornet humor. Personlige udfordringer og personlig udvikling samt individuelle mestringsstrategier.. Visse temaer er for personlige. Stederne signalerer de legitime tale- og handlemuligheder. De fleste unge er bevidste om dem. Præget af dobbeltheder: fedt at have indflydelse på undervisningstemaer – jeg ved ikke hvad jeg har brug for. Forskellige inklusions- og dermed også ekslklusionskriterierkriterier. Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

5 Inklusions og eksklusions processer i forhold til talens udelukkelsesprocedurer
At vande blomster og spille pik Visse sårbarheder er legitime Tabuet omkring genstanden De fysiske rums indretning Klientkompetencer Ritualet til lejligheden Underviseren som det privilegerede subjekt ”De gamle” som de privilegerede subjekter Det talende subjekts priviligerede ret Gundi JohanNsen & Jonna Nøttrup National research center for inclusive practice

6 Det reflekterede mig Det reflekterede mig bliver udgangspunktet for undervisningen i kraft af de valgte temaer som angst, selvværd, søvn m.m. Men også i et eksplicit fokus på den enkelte unges i tale sættelse af egne individuelle udfordringer og behov. En anden gruppe af unge oplever at reflekteret heden på en eller anden måde tager over. De oplever at de konstant reflekterer over sig selv og at det levede jeg faktisk bliver skubbet i baggrunden. Medvirker positivt til at nogle af de unge bliver mere bevidste om dem selv og deres udfordringer. De er helt klar over, at de skal gøre arbejdet selv i det levede liv. Oplever det som en stærk indflydelse at deres egne ønsker og behov tænkes ind i forhold til hvilke læringsforløb de deltager i. Gundi JohanNsen & Jonna Nøttrup National research center for inclusive practice

7 En pendlen mellem et reflekteret Mig og et levet Jeg.
Det reflekterede Mig bygger på selvrefleksion. I undervisningen at lære om at være social. Det levede Jeg kommer mere til udtryk i pauser og på mødestedet. At øve sig i at være social. Dobbelteheden for de unge: den positive selvrefleksion som også kan skabe usikkerhed og blive for meget. Selvbekendelsen leder hen imod en udvikling af egenomsorg og en særlig form for selvteknologoi. Sammenhæng med pastoralmagten, at fortælle sandheden om sig selv og transformere sig selv til en vis sandhed/væremåde. Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

8 Identitet, subjektivering og subjektivation
En splittet identitet. Jeg ved ikke om jeg er mig selv, eller bare tilpasser mig. En påtvungen identitet. Altså de havde sådan et syn på mig i forvejen. Altså om hvordan jeg var. Og det havde jeg jo egentlig ikke lyst til. Erfaringer med tabuiseringer, ikke mindst fra familien. Erfaringer med kategoriseringer, ikke mindst fra det offentlige system. De fælles erfaringer muliggør en grad af fælles identitet. At fastholde retten til en mere nuanceret identitet. At fastholde retten til også at være uperfekt. En insisteren på at være MIG. Den oplevede fælles ‘sårbarhed’ bliver også set som en ressource, der aktivt bruges som et ‘mildt’ oprør mod en tidligere oplevet stigmatisering. Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

9 Hvordan ser jeg mig selv – og hvordan bliver jeg set på af andre
Hvordan ser jeg mig selv – og hvordan bliver jeg set på af andre? En splittet og påtvungen identitet (Breakwell) En følelse af usikerhed ”Hvem er jeg ?” Et spørgsmål om kontinuitet i livet? En følelse af at være to personer Vanskeligheder og sårbarheder i deres liv fremstår som et tabu Et spørgsmål om unikhed? Det forventes at de opretholder facaden Nogle gange oplever de, at det er nemmere at opretholde facaden Et spørgsmål om selvværd? De fortæller om en følelse af en påtvungen identitet Gundi JohanNsen & Jonna Nøttrup National research center for inclusive practice

10 Indgang til Centret Skæbnefællesskab Udredt gennem VUM Angst
FORBEREDT NARRATIV Angst Social tilbagetrækning Depression Tvangshandlinger Initiativløshed Udredt gennem VUM Mål og grundlag for indsatsmål Skæbnefællesskab Fælles om ikke at slå til KERNEFÆNOMENER Her kommer mobberi, udenforskab, angsten for ikke at slå til. Maja – Sygerollen! Centrale livstemaer SAMFUNDSMÆSSIGE FUNKTIONSKRAV Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

11 Jeg troede, jeg var den eneste. Jeg er stadig på egen hånd
Jeg troede, jeg var den eneste! Jeg er stadig på egen hånd! Skæbne- fællesskab Det er mig der skal LÆRE Det er det, at være sammen med de mennesker, der ligner noget af det jeg har… Og jeg vidste jo ingenting om, at der fandtes andre folk, som har meget præcis de samme ting, som jeg gik og kæmpede med. Maja Jeg er begyndt at tænke lidt anderledes. For det er meget ens tanker og ens følelser, om man har lyst til noget eller ej. Og hvis man siger til sig selv, at man ikke kan, så kan man ikke. Stig Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

12 Indgang til Centret Skæbnefællesskab FORBEREDT NARRATIV
Angst Social tilbagetrækning Depression Tvangshandlinger Initiativløshed Udredt gennem VUM Mål og grundlag for indsatsmål Skæbnefællesskab Fælles om ikke at slå til PATOLOGISERING SAMFUNDSMÆSSIGE FUNKTIONSKRAV KERNESYMPTOMER Fremtrædelsesformer, som har vist sig virksomme i udfordrende situationer Afgørende for nye erfaringer og forestillinger fremadrettet Angst, stress, lavt selvværd, depression, misbrug, tilbagetrækning, social fobi m.m KERNEFÆNOMENER Det levede liv Fastlåste centrale livstemaer – sociale og følelsesmæssige erfaringer med liv og identitetsdannelse, der er kuldsejlet Mobning, screeninger, krav om at skabe sig selv, uhensigtsmæssige sociale relationer m.m. KERNEFÆNOMENER Her kommer RINGE TRO PÅ SIG SELV, UDENFORSKAB, ANGSTEN FOR IKKE AT SLÅ TIL. Maja – Sygerollen! Centrale livstemaer SAMFUNDSMÆSSIGE FUNKTIONSKRAV Identificerede mangler, behov  indsats VUM Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

13 Kritik af psykoterapi-kulturen Tor-Johan Ekeland
Kritik af psykoterapi-kulturen Tor-Johan Ekeland. Profession i socialpsykologi, Norge Kulturel uorden bliver individualiseret uorden Kulturel uorden bliver camoufleret som individuel uorden, og sociale patologier som spiller sammen med politiske og kulturelle løsninger bliver overladt til individet i samspil med behandlingsapparatet. Sygdomsrollen attraktiv, når man ikke kan slå til i fællesskaberne Jonna Nøttrup, Lektor, cand.scient.soc., UCSYD,

14 Spor af deltagelsesidentitet Det uformelle samvær - værdifællesskabet
I læringsgruppen prøvede vi det med, hvordan man fører en samtale… - men det har jo ikke været noget problem i pausen, overhovedet! Vi snakkede jo bare! Det kom faktisk helt automatisk! Maja Jeg synes Introduktionen var kanon. Men selve læringsforløbet - altså der manglede noget. Men jeg tror bare, at det var selve det sammenhold. Stig Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup

15 Valg af Dominerende forståelse og foretrukken faglighed
INSTITUTIONELT GRUNDLAG/ FORTÆLLLING FORVALTNINGSKRAV VUM Indsatsmål Læring Symptom-reduktion Empowerment Recovery Systemisk narrativ Ændring DOMINERENDE FORSTÅELSE FORETRUKKEN FAGLIGHED Patologi? Læringslogik? Socialpsykologi? Værdi- fællesskabslogik? Gundi Schrötter Johanssen & Jonna Nøttrup