Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Biogas og andre teknologier – status og forventninger
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Markforsøg med afgasset gylle
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Forsøg med husdyrgødning
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Biogasanlæg ved Andi.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Gødning Jordens salte.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Dampmaskinens comeback til Ukrudtsbekæmpelse Planteproduktíon 2004 Projektforsker.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Resultater af forsøg med husdyrgødning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Fremtidens staldbyggeri Bygholm Park Hotel 16. marts 2006 Arne Grønkjær Hansen.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
Hvad betyder forsuringen for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Danmarks JordbrugsForskning Foulum Jørgen Eriksen 2,7 Forsuring af gylle.
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Udspredning af fiberfraktionen fra gyllesepareringsanlæg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Jens Lund Pedersen Senior agronom
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den ubehandlede husdyrgødning Jørgen E. Olesen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Afbrænding af husdyrgødning Regeringen har besluttet af de aktuelle barrierer for afbrænding af husdyrgødning skal søges fjernet. Det drejer sig om husdyrgødnings-bekendtgørelsen og gødningsloven. Desuden arbejdes på afgiftslempelse. Baggrunden for dette er en række miljøfordele ved afbrændingen af husdyrgødningen, som vil kunne medvirke til at sikre en fortsat intensiv husdyrproduktion i Danmark.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljøeffekter af husdyrgødning Drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) fra gødningslageret og lattergas efter udbringning i marken Ammoniakfordampning fra gødningslager og fra udbringning i marken (NH 3 ) Kvælstofudvaskning (NO 3 ) efter udbringning i marken Opbygning af fosfor-pulje (P) i jorden med øgede risiko for tab Lugt fra lagring og udbringning Kulstoflagring i jorden

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Afbrænding Forskellige teknologier, herunder forskellige metoder til tørring og kondensering af vand Størst energiudbytte ved højt tørstofindhold i gødningen. Gylle skal separeres. Emissioner af kvælstofilter (NO x ) er et problem (ca. 5% af kvælstoffet udledes som NO x ). Mindskes ved ammonium i gødningen eller ved NO x filter. Fosfor og tungmetaller opkoncentreres i asken

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljøeffekter af husdyrgødning Gødning ab stald Gødningslager CH 4 N2ON2O NH 3 Mark NO 3 P-tabC-lagring Afbrænding Energi NO x Mark NH 3 N2ON2O NO 3 Handelsgødning Energi Aske CO 2 Separation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Energibalance ved afbrænding af gødning Afbrænding er kun relevant ved tørstofindhold over 20%

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Årlige mængder husdyrgødning i Danmark

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Gødningstyper egnet til afbrænding

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofudnyttelse Kvælstof i dybstrøelse skal udnyttes med 45% og anden fast gødning med 65% (Plantedirektoratet) Ved afbrænding vil denne gødning skulle erstattes med handelsgødning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Ammoniakfordampning Lagre af fast husdyrgødning uden daglig tilførsel skal ifølge Husdyrgødningsbekendgørelsen overdækkes, hvilket formentlig halverer ammoniakfordampningen Ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning undgås ved afbrænding og der er kun en lille fordampning fra handelsgødning Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i ammoniakfordampningen på ton N/år.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofudvaskning Det antages at 40% af N i husdyrgødning udvaskes, mens kun 30% af N i handelsgødning udvaskes Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i udvaskningen på ton N/år.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Fosfor Vedvarende tilførsel af større mængder fosfor til landbrugsjord end der bortføres medfører risiko for tab af fosfor til vandmiljøet Efter separering vil fiberfraktionen indeholde 60-70% af gyllens totale fosformængde. Der kræves efterbehandling af asken fra forbrændingen, da der ellers er risiko for vindspredning. Det største miljømæssige potentiale opnås, hvis asken (fosfor) fjernes fra de husdyrtætte områder.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udledning af drivhusgasser Reduceret udledning af drivhusgasser (kg CO 2 -ækv per ton gylle) Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i emissionerne på 0,5 mio. ton CO 2 -ækv/år.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Lugtgener Lugt afgives fra stalde, gødningslagre og ved udbringning. Afbrænding af faste gødninger og af fiberfraktioner vil stort set eliminere lugt fra gødningslagre. Lugtbidraget fra udbringningen reduceres til lugt fra væskefraktionen, som afgiver mindre lugt end udbragt gylle.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Asken fra afbrændingen Asken indeholder bl.a. fosfor, kalium og tungmetaller, især kobber Kobberindholdet er op til 70% højere end tilladt i slambekendtgørelsen Anvendelse af asken direkte på landbrugsjord vil være omfattet af bioaskebekendtgørelsen eller slambekendtgørelsen, som maksimalt tillader 30 kg P pr. ha. Gødningsvirkning af P og K i asken ligger formentlig henholdsvis under og over 50%

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Konklusioner Der er en energigevinst ved afbrænding af husdyrgødning med et tørstofindhold over 20% Afbrænding af husdyrgødning reducerer ammoniak-fordampning og kvælstofudvaskning Afbrænding af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser metan og lattergas. Afbrænding vil medføre mindre kulstoflagring i jorden og der vil være et energiforbrug til fremstilling af handelsgødning. Afbrændingen medfører udledning af NO x. Dette vil kunne løses med NO x -filter. Asken fra forbrændingen vil indeholde fosfor og tungmetaller (kobber)