1 ▪ Casestudiet som Praksisforskning

2 ▪ Indhold  Hvad er forskning?  Hvad er praksisforskning og Research Light?  Hvad er casestudiet  Fra tema- til forskningsspørgsmål  Fra spørgsmål til data  Etiske overvejelser  Fra data til resultater  Fra resultater til konklusioner

3 ▪ Hvad er FoU?  " Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser” OECD's Frascati manual 1993.

4 ▪ Vidensbasering af praksis

5 ▪ Hvad er der gang i? Academia Industria New Public Management TQM Meta-analyser Akkreditering -standarder -kvalitetssikring SIP NIP God Social praksis MTV Guidelines Referenceprogrammer EBP- modeller og manualer Program-fidelity Practice guides Forskningsudnyttelse Ressourceudnyttelse Den danske kvalitetsmodel Caseformuleringer - programteori Outcome- resultater Produktivitet Vidensbaseret praksis -metode Best practice

6 ▪ Valg af ambitionsniveau Extern evaluering/ Storskalforsøg Praksisforskning Kvalitetsudvikling Research Light

7 ▪ Praksisforskningens udvikling

8 ▪ Hvad er praksisforskning?  gennemføres af praktikere i arbejde  retter sig mod fænomener i deres hverdag  anvender anerkendte metoder  er ‘do-able’  kommunikeres til fagfolk Anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein og Blumenfield, 2001)‏

9 ▪ Videnskabelighed  Erkendelse  fremlæggelse af udsagn om virkeligheden,  Troværdighed  der argumenterer for en (eller flere) påstand(e) om et fagligt problem  med det formål at overbevise andre om at man har ret –  ud fra de spilleregler og normer for overbevisende argumentation  som paradigmet i fællesskabet anerkender som forpligtende. (Leif Becker Jensen, 2004 )

10 ▪ Produktet  Resultatet  En dokumenteret vidensbase  Aftapninger  Begrundede svar på de tværgående forskningsspørgsmål til projektledelsen.  En artikel med oplæg til egen virksomhed på baggrund argumenter fra egen- evt. de andres fokuserede undersøgelse.  Oplæg på afsluttende konference med tilhørende artikel til feltet.  Evaluering af projektets metode

11 ▪ Valg af forskningstrategier Casestudier Surveys Register-undersøgelser Experimenter

12 ▪ Action research is..... a reflective process of progressive problem solving led by individuals working with others in teams or as part of a "community of practice" to improve the way they address issues and solve problems. Wikipedia, 2007

13 ▪ Casestudiet kort Casestudier er videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne - det konkretes videnskab. (efter Bent Flyvbjerg 1991)‏

14 ▪ Casestudiet  Er en forskningsstrategi  til empirisk udforskning  af et udvalgt  aktuelt fænomen  i sin naturlige sammenhæng (med mange variable)‏  med forskellige datakilder  der anvendes i en argumenteret bevisførelse  case for case  til en teoretisk generalisering

15 ▪ Casestudiet og de andre

16 ▪ Generaliseringer i casestudiet

17 ▪ Forsknings-processen Side 41-55

18 ▪ Casestudiets matrix Vores svar på hypotesen Konklusioner Argumenter for valg af svar Datakilde: observationer Datakilde: interviewHypoteser/Delspørgsmå l Undersøgelsespørgsmål:

19 ▪ Valg af tema og fokusfænomen?  Valg af tema: Fastholdelse  Hvad ved vi?  Valg af fokus/fænomen: indsatser der fastholder, forløb fastholder, virksomheder fastholder, sindslidende fastholder.  Hvilken betydning har fokus? For hvem?  Hvilken position ser vi fra?  Hvad vil vi bidrage med?  Hvad skal det ende med? s

20 ▪ Valg af spørgsmål  Beskrivende spørgsmål  Udforskende spørgsmål  Forklarende spørgsmål  Forandrende spørgsmål Kap 6. s.57-69

21 ▪ Udvikling af et forskningsspørgsmål  Hvorfor bliver misbrugere med børn (mmb) ikke henvist af sagsbehandlerne til familiebehandling?  Hvordan afvejer og beslutter sbh behandlingsmulighederne i forhold til mmb?  Hvilke vurderinger ligger ligger til grund for valget af behandling og hvilke overvej er der om fam.beh.?  Hvilke vurderinger og hvilke forhold har indflydelse på vurderingerne om bh og hvilke overvejelser er der gjort om familiebehandling i denne sammenhæng? Baunsgaard og Nielsen,2005

22 ▪ Gode forskningspørgsmål?  Er der behov for, at der er særlige forhold, og i givet fald hvilke, til stede i virksomheden for at kunne fastholde personer med psykiske vanskeligheder.  Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at kunne fastholde et job?  Er der behov for parallelindsatser, og i givet fald hvilke, for at jobforholdet kan fastholdes?

23 ▪ Begreber og nøglebegreber  Hvilke særlige forhold i virksomheden kan fastholde personer med psykiske vanskeligheder i (et) job(bet).  Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at fastholde et job?  Hvilke parallelindsatser kan bidrage til at et job kan fastholdes? I hvilken udstrækning er der behov for dem?

24 ▪ FASTHOLDELSE- et begreb/flere  Forebyggende – Helbredende –Nyskabende?  Fra hvornår?  Til hvor længe?  I samme job?  Samme arbejdstid?  Samme vilkår?  På samme arbejdsplads?

25 ▪ Forhold dvs. ’årsager’ til ’fastholdelse’  Støtte til rammerne  Virksomhedscentre  Partnerskaber  Sagsbehandler indsats  Netværk  Støtte til sindslidende  Personlig assistance  Mentor 2  Efteruddannelse  Støtte til virksomheden  Uddannelse

26 ▪ Personer med psykiske vanskelig- heder  Diagnostisk kategori – grad af psykopatologi?  Varighed af jobproblemer?  Kompetenceniveau Faglige- sociale?  Social kategori – grad af integration (udstødt- udsat- integreret)?

27 ▪ Personen selv….  Holdninger  Viden  Adfærd  Netværket

28 ▪ Virksomheden  Virksomheden?  Afdelingen?  Arbejdspladsen?  Jobbet?

29 ▪ Særlige  Betyder anderledes end…. Indebærer en sammenligning med….  Knytter sig til forholdet mellem sindslidende og andre? HVEM?  Noget andet, noget mere, noget længere, højere eller hurtigere end HVAD.

30 ▪ Hvornår? Hvornår ikke?  Når N= 1-10  Projektevalueringer ‘ Midtbyen’ - Århus Amt  Storskalaforsøg - videnskabende netværk Besøgsfamilieprojektet  Enkelt cases Cafe-studiet - Skolens blinde øje  Teoritestning Ordblindhed  Den enkelte behandling som eksperiment Single-case-experimental design Brug ikke casestudiet, hvis forskningsspørgsmålet er : Hvor mange eller hvor meget? Hvis der ikke er et fænomen.

31 ▪ Forskningsspørgsmålet  Tema  Forskningsspørgsmål  Underspørgsmål/hypoteser  Datakildespørgsmål  Underspørgsmål/ hypoteser  Datakilespørgsmål  Datakildespørgsmål

32 ▪ Valg af analyseenhed ”Analyseenheden er den mest præcise afgrænsning af det eller de fænomener, man vil undersøge”  Individer  Grupper/organisationer  Situationer  Processer  Beslutninger  Projekter

33 ▪ Valg af hypoteser  De formodede svar på spørgsmålene med tilhørende definitioner af nøglebegreber.  Analyse af forforståelsen  Formulering af alternative svar: Andre årsager, begivenheder, forandringer i kontekst  Anvendelse af direkte teorier -programteori  Anvendelse af hjælpeteorier

Uddrag fra Programteori for bostøtte til anorexi (Århus kommune) ‏ Kroppen regulerer ikke følelser ”Anorexi-projektet” Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Stabiliserer vægten ….. Langsig-tede resultater Krops-bevidst- hed …… BrugerMassage ….. …… Krop og Fysik Sygdomser- kendelse Håb …….. brugerUndervisning om spisefor- styrrelser ……….. Psyko-edu- cation Måltid ved hvert besøg …… brugerSamtaler om kost Træning i alm. Spisning ……… Mad og spisning Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Programteori:Bostøtte til senhjerneskadede (Socialpsykiatrien Djursland) ‏ Selvværd Forebyggelse af kaos-tilstande Stabilisere livsmønsteret ….. Langsigtede resultater Accept på trods af.. …… BrugerRo i agression ….. …… Særlige samar- bejdsformer Tryghed Hurtig problem- løsning brugerVækning Påmindelser ……….. Telefon- kontakt Genoprette hverdagen …… brugerOprydning i kaos ……… Akut kompen -serende hjælp Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Uddrag fra programteori fra Jobfors Fastholdelse Ekstra hånd ”Jobfors”Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Fastholdelse Normalitet ……… Langsigtede resultater Afsmittende effekt på arb.miljø. …… SamspilSocialt eng. Tid til møder ….. …… Virksomhed Kontaktbar …….. Borger/Virks omhed Kontaktbarhed Koordinering ……….. Opfølgning Struktur på dagen Fokus på ressourcer BorgerArbejdsplads- kultur ……… Arbejde som værdi Kortsigtede resultater AktørerAktiviteterKomponent

37 ▪ Hvad kan man bruge en programteori til?  Progamteori som tænkeværktøj  Programteori som en erfaringsbeholder  Programteori som dialogværktøj  Programteori i handleplansarbejde  Programteori til læring  Programteori til udvikling/afvikling

38 ▪ Alternative hypoteser  Er der andre nærliggende årsager?  Hvad kan der ske, som har indflydelse på fænomenet?  Er der andre forhold, der påvirker situationen?  Kan der ske noget i løbet af studiet?

39 ▪ Valg af design Single Case-studies Komparative case-studies Serielle casestudier Holistiske Embedded

40 ▪ Valg af cases  Single cases  Den enestående case  Den ‘kritiske’ case  Den opklarende case  Multicasestudier  Den typiske/extreme case  Maximum variation/ homogenitet  Teoretisk case/ stratificeret  Kædeudvælgelse

41 ▪ Fra resultater til konklusioner  Anvendes al evidens?  Involveres alle rivaler?  Inddrages det mest betydningsfulde  Inddrages eksisterende viden  Anvendes teoretisk generalisering

42 ▪ Fra konklusion til anbefaling  Videnskabelighed  En sikker platform  Konklusionsformer  Fra konklusion til anbefaling  De gode argumenter

43 ▪ Videnskabelighed  Erkendelse  fremlæggelse af udsagn om virkeligheden,  Troværdighed  der argumenterer for en (eller flere) påstand(e) om et fagligt problem  med det formål at overbevise andre om at man har ret –  ud fra de spilleregler og normer for overbevisende argumentation  som paradigmet i fællesskabet anerkender som forpligtende. (Leif Becker Jensen, 2004 )

44 ▪ Praksisforskning Anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein og Blumenfield, 2001)‏

45 ▪ En sikker platform?  Styr på egne projekter  Skab forandring – vær resultatorienteret  Accept af andres skepsis  Fokuser på det lokale  Hold fast i den lille skala, der gør en forskel  Vær åben om dilemmaer og bias  Reflekter over egen rolle  Vær opmærksom på magtforhold  Skaf intern og ekstern støtte  Fox, Martin & Green, 2007

Konklusionsformer Konstateringer: Dagsordener: Spørgsmål til besvarelse Fokuseringer: Grundlag for yderligere undersøgelse af… Formulering af alternativer Forslag til forandringer Personlige/ organisatoriske beslutninger Adopterbarhed Implementeringshastighed

47 ▪ Konklusionskunst  Konklusionen er formuleret som en generaliseret udtalelse, der principielt kan anvendes i andre situationer.  Konklusionen refererer til den kontekst som den er udsprunget af.  Konklusionen fremstår dokumenteret, argumenteret og med defineret styrke  Konklusionen finder balancen mellem at være for generel eller for specifik så den kan være nyttig  Konklusionen står i relation til den eksisterende viden, så man ved om den repræsenterer en understøttelse af eksisterende viden eller udgør en ny indsigt.  Konklusionerne er fokuserede og peger på udnyttelse af de eksisterende ressoucer

Argumenter for en anbefaling  Relativ fordel  Overensstemmelse -fit  Enkelhed  Kommunikerbarhed  Observerbarhed  Testbarhed  Fortrydelighed  Resultatsikkerhed Sarah W. Fraser, Spredning af god praksis, Center for Kvalitetsudvikling, 2008

Relativ fordel  Hvor tydelig og hvor meget er denne nye ide/praksis bedre end det nuværende?

Overensstemmelse  I hvilken udstrækning reflekterer den nye praksis adoptanternes overbevisning og værdier?

Enkelhed  Hvor let er det at forstå den nye praksis?

Kommunikerbarhed  Hvor let kan den deles med andre?

Observerbarhed  Hvor synlig er den nye praksis og dens resultater?

Testbarhed  Hvor let er det at teste ideen?

Fortrydelighed  Hvor let er det for adoptanten at gå tilbage til gamle arbejdsgange?

Resultatsikkerhed  Hvor sikker kan adoptanten være på, at forandringen vil medføre positive resultater?

Identifikation af målgruppe  Hvem berøres?  Hvem leder dem?  Hvad hedder de?  Er de motiverede?  Innovators- early adopters- early majority..  Hvordan kan man kommunikere med dem?  Brugbare netværk?

58 ▪ Argumentationsanalyse 1.Hvad står der i teksten – er det forståeligt? 2.Er der en samlet, overordnet tankegang? 3.Hvad er konklusionen (påstanden) – hvad er præmisserne (belæg og hjemmel)? 4.Er der underforståede præmisser? 5.Er argumentet logisk gyldigt? 6.Er præmisserne (belæg og hjemmel) sande? Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567

59 ▪ Argumentation - grundmodel BelægPåstand Hjemmel Han har ikke læst på sine lektier Han dumper til eksamen En elev, der ikke læser lektier, dumper til eksamen Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567

60 ▪ Hjemlen – forskellige argumenttyper Tegn (symptom): To ting følges ad – det ene (i belægget) er tegn på det andet (påstanden) Årsag: En ting bevirker eller medfører en anden BP H BP H Per har rødt udslet på kroppen Per har mæslinger Rødt udslet er tegn på mæslinger Telefonen er død Vi har glemt at betale telefonregningen Restance til telefonselskabet medfører lukning af telefonen Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567

61 ▪ BP H BP H Hjemlen – forskellige argumenttyper Klassifikation: Hvad der gælder for klassen gælder for det enkelte medlem Generalisering: Hvad der gælder for enkelte medlemmer af en klasse, gælder for dem alle Tomatplanten tilhører natskyggefamilien Tomatplanten er giftig De fleste medlemmer af natskyggefamilien er giftige Kartoflen, jeg stak i, var mør Kartoflerne er færdige Hvad der gælder for den ene kartoffel i gryden, gælder for dem alle Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567

62 ▪ BP H BP H Hjemlen – forskellige argumenttyper Sammenligning: Parallel (sammenligning af forskelligartede størrelser) eller analogi (sammenligning af ensartede størrelser) Autoritet: Hvis en pålidelig/anerkendt kilde siger det, passer det Min veninde Lise har lov til at blive ude til kl 2 Jeg skal først komme hjem kl 2 Når Lise må, må jeg også Det står i ”The Standard Family Reference Encyckopedia” Richard Nixon blev født den Leksikonoplysninger er pålidelige Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567

63 ▪ BP H Hjemlen – forskellige argumenttyper Motivation: En indre bevæggrund hos modtager. Hjemlen motiverer modtageren for påstanden Det er synd for ham Tilgiv Jeppe, at han drikker Vi vil gerne tilgive dem, vi har medlidenhed med Kilde: isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=122567