25. Februar 2010 Usability, IT-Universitetet Ole Gregersen 5. Kvalitativ usability 25. Februar 2010 Usability, IT-Universitetet Ole Gregersen

Fra sidste gang: Usability i designprocessen Facilitere Kvalificere Evaluere Tidspunkt i udviklingsprocessen Løsningen tilstand og format Sketche/tegne (afsøge) - prototype (beslutte)

Aftenens program Aftenen to eksempler Usability principper ift. usability kriterier Kvalitativ metode

Aftenens eksempel #1

Eksempel #2

Nummer 3…

Principper og kriterier Visibility, conceptual model, mapping, feedback Siger noget om hvordan man understøtter interaktionen bedst muligt Kriterier (dimensioner): Nytteværdi, effektivitet, indlæring, fejlhånftering, engagement Kriterier: Siger noget om fokus for brugen, accepterer at der er forskellige kriterier for brugen Stiller forskellige krav til data-indsamling og metodevalg

Principper - kriterier Så hvad er sammenhængen? Se også: http://www.wqusability.com/articles/getting-started.html http://www.wqusability.com/articles/5es-upa2003.pdf

Kvalitativ metoder Fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. […] Herved opstår en kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt. Derfor kræves en række metoder, der vægter indlevelse og forståelse mere end de kvantitative metoders vægtning af numeriske talværdier Gyldendals åbne encyclopædi

Kvalitativt - kvantitativt Hvorfor, hvordan? Lav forhåndsviden Lav struktur Høj fleksibilitet Subjektet - personlig Billedsprog, metaforer Citater, beskrivelser Meget info om lidt Flertydighed Hvor meget? Stor forhåndsviden Høj struktur Lav fleksibilitet Objektet - distanceret Tabeller nøgletal Diagrammer Lidt info om meget Entydighed Kilde: ”Målgruppeanalyse”, Rasmussen og Fischer, 2008

Usabilitymål og kvalitet Kan vi stille entydige og målbare mål til kvaliteten? Hvad er udfordringen? Hvordan kan det gøres? 5 min med sidemanden

Hvad betyder det for usability Svaret på hvorfor brugeren som de gør En dialog, en spørgen – til brugen og til brugeren Igen skal vi: Facilitere Sætte brugeren i stand til at svare på spørgsmålet Kvalificere Sætte svaret i den rette kontekst Bruge svaret rigtigt Analysere / Evaluere Beslutte os for en betydning af svaret Vurdere hvad vi fik svar på og hvad svaret kan bruges til

Eksempel Facilitere: Kvalificere: Analysere Lave en papirprototype-test Moderere (stille spørgsmål undervejs) Kvalificere: Vælge fokus og opgaver - spørger Forstå omfanget og konsekvenserne af problemet i relation til designvalg Analysere Forstå hvilke usability-kriterier der er udfordret, hvad det var der faktisk gav problemet - hvorfor Vurdere hvilke næste skridt der skal tages i processen

Fejlkilder i kvalitativ tilgang? Når vi spørger eller observerer brugeren - hvad kan så være kilde til fejl? Tænk fx på en workshop eller en observation 3 min med sidemanden… (Bagefter: Hvordan kan vi forebygge fejlkilderne?)

Typiske fejlkilder Forforståelsen Informanteffekten Lade sig informere, ikke bekræfte Informanteffekten Keder sig Vil imponere Tør ikke svare ”forkert” Misforstår spørgsmål/opgave Say/do konflikten Kilde: ”Målgruppeanalyse”, Rasmussen og Fischer, 2008

Empiriske metoder Feltobservationer – Contextual Inquiry (etnografi) Interviews, enkelt og i grupper Fokusgrupper Brugerworkshops Papirprototyper Kortsortering ’Samtale’ med kamera – videooptagelser, videodagbog Fælles udforskning (to brugere) Hændelses-rapporter (selvrapportering) Brugsliste (feature checklist) Brugertests / Tænke-højt test

Ikke-empiriske metoder? Dem tager vi i forelæsningen ”Ekspert-vurdering”

Metodevalg Hvad skal jeg undersøge? Har jeg noget konkret ”produkt” der skal testes? Hvad er det for en type problemstilling? Er jeg på et bestemt tidspunkt i processen? Hvilken type respons har jeg brug for? Hvilke ressourcer har jeg til rådighed? Hvad har jeg af penge og tid penge? Er der andre der kan hjælpe mig? Har jeg adgang til brugere eller brugsdata? Triangulering Hvilke data har jeg allerede? Hvordan kan jeg supplere de data? Rapportering Hvem skal have resultatet og hvad skal de med det? Skal nogen inddrages i processen ”udefra”?

Fremgangsmåde og systematik Forbered altid test ordentligt Tænk formål Værdi Validitet og reliabilitet Forstå ”brugssituationen” Kend til fejlkilder og udfordringer, så du er forberedt Test din test, pilot-test – (det er så nemt at lade være…) Vær vågen, men ikke for kreativ under testen Hold fokus – testdeltagere kender ikke grænserne Stol på det du har forberedt, Overdriv gerne dataindsamlingen – det behøver ikke blive brugt denne gang Følg op på testen – med det samme…

Analyse og dokumentation Sætte input i system Se efter sammenhænge, mønstre, gentagelser, osv… Gruppere Prioritere Sammenfatte (konkludere) Show it, don’t tell it = brug empirien effektivt Visualisér Vær opmærksom på modtageren - tænk i værdi Handlingsorienteret - operationaliserbart

Aftenens øvelse Gangstertesten