EnviNa TM 06 – Vandløbsregulativer Torsdag den 19. marts 2015 Regulativhandleplan set fra 4. sal på rådhuset … v/landinspektør Stig Per Andersen, Egedal Kommune tlf:

2 Egedal Kommune

Administrationsgrundlaget Regulativhandleplanen – administrativ beslutning  Forudsætter ikke en fremlæggelse for offentligheden eller udtalelser fra andre myndigheder e. lign. Gennemførelsen af handleplanens anbefalinger  Karakter af forvaltningsmæssige afgørelser, hvilke kan påklages 3

Baggrundsoplysninger Vandløb  125 km offentlig vandløb – Areal 126 km 2  53 kommunevandløb  33 vandløbsregulativer Vandløbsregulativer fra  Tre amter  Tre kommuner Klassifikation Kommunens retlige vedligeholdelsesforpligtigelser 4

Overvejelser Formålet er at give såvel politikerne som administrationen et bedre overblik over, hvilke forhold man skal have for øje i forbindelse med afgørelser:  Valg af regulativtype  Vurdering af opmålingsbehov  Vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser  Klassifikation af kommunevandløb  Revisionsbehov 5

Dynamisk handleplan Udarbejdelse af en dynamisk handleplan har flere formål:  Sikre og forbedre vandløbenes miljømæssige kvaliteter  Sikre vandløbenes vandføringsevne  Fastlægge serviceniveauet for tilsyn, kontrol og opmåling m.v.  Forbedre beslutningsgrundlaget forud for den politiske afklaring af, hvilke økonomiske rammer der er for serviceniveauet  Handleplanen bliver til på baggrund af kommunens kendskab til vandløbsvedligeholdelsen samt de opnåede erfaringer kommunen har med rådgiver/entreprenør omkring vedligeholdelse, tilsyn, kontrol og opmåling m.v. siden strukturreformen i

Det var så indgangsbønnen 7

Restaureringstiltag m.v. (1) Der er behov for restaureringstiltag i mange vandløb Der er p.t. to igangværende restaureringsprojekter Virkemidlet: Ændret vedligeholdelse … 8

Restaureringstiltag m.v. (2) 9 Positive parametre: Intensitet (i: 1-3) Faktor (F) Værdi (= i x F) Høller og stryg (optimalt med en indbyrdes afstand på ca. 7 x vandløbsbredden) 1 x2 2 Vanddybde på dybeste steder >40 cm x1 1 Gydegrus (1-5 cm) x2 2 Grusbund (<2 cm) uden aflejringer x2 2 Sten (>6 cm); som skjul for fisk og substrat for smådyr x2 2 Rødder; som skjul for fisk og substrat for smådyr x1 1 Emergent vegetation (dækning af vanddækket tværsnit: 1: >80%, 2: 30-80%, 3: 0-30%) x1 1 Undervandsvegetation (dækning af tværsnit: 1: >80%, 2: 10-40%, 3: 40-80%) x22 Undervandsvegetation – antal typer (1: 1 type, 2: 2 typer, 3: 3 eller flere typer) x11 Underskårne brinker x22 Mæandrerende vandløb x11 Anden fysisk variation (sten m. mos; grene mv.) x22 Udhængende vegetation (kantvegetation eller grene) x11 Delsum ––20

Restaureringstiltag m.v. (3) 10 Negative parametre: Intensitet (i: 1-3) Faktor (F) Værdi (= i x F) Sandvandring 2 x-2 4 Blød, ustabil bund (dynd eller mudder) x-1 2 Bredt vandløbsprofil i fht. vandføring x-1 2 Grov vedligeholdelse (1: indgrebet lille; 3: indgrebet stort) x-1 2 Kraftig reguleret/udrettet/nedgravet x-1 2 Okker x-1 0 Delsum –– 12 MålsatGodAcceptabelIkke acceptabelDårlig A*/B1> 35[28-34][20-27]< 20 B2> 28[20-27][13-19]< 13 A**/B0> 22[14-21][7-13]< 7 B3> 20[12-19][5-11]< 5 Generelle værdi = 8 – 10

Restaureringstiltag m.v. (4) 11

Valg af regulativtype (1) Valg af regulativparadigme  Valg af regulativtype har stor betydning for ressourceindsatsen i forbindelse med revisionsarbejdet. De omkostningskrævende arbejder – opmåling og fastlæggelse af vandføring – vil typisk være lavere, jo mere de nye regulativbestemmelser svare om gældende bestemmelser  Omvendt skal valg af regulativtype og bestemmelser tage hensyn til målsætning og afledningsevne  Der er indenfor de senere år vedtaget regulativer efter principper, der åbner mulighed for at skabe og bevare mulighederne for en vis fysisk variation indenfor det faktiske vandløbsprofil samtidig med, at de eksisterende afstrømningsmæssige forhold opretholdes 12

Valg af regulativtype (2) 13

Valg af regulativtype (3) De overordnede bestemmelser er forskellige for de enkelte vandløb.  Den kommende revision tager udgangspunkt i erfaringerne med vedligeholdelsespraksis 2007 – 2015, den fysiske vandløbskvalitet og gældende dimensioner  Med et fællesregulativ bliver bestemmelserne enslydende, således at alle kommunens borgere bliver ens behandlet. Samtidigt lettes den daglige administration  Specifikke bestemmelser for de enkelte vandløb, f.eks. dimensioner og specielle forhold 14

Opmåling (1) En ny opmåling begrænses/undlades i følgende situationer:  Vandløbet er opmålt inden for de senere år  Der foreligger kontrolopmålinger, der indikerer, at vandløbsprofilet er i overensstemmelse med gældende regulativs dimensioner  Ved vandløb med gode faldforhold  Vandløbsstrækninger, der nærmest er vedligeholdelsesfrie og henligger i ureguleret tilstand med varierende bredde og fald  Rørlagte vandløbsstrækninger, som ikke er omlagt/reguleret siden sidste revision 15

Opmåling (2) Kommunen har VASP-GIS, hvor regulativ- dimensioner for alle vandløb er indtastet, mens der er ”opmålingsdata” for ca. ½ af vandløbene  Efterfølgende kontrolopmåling har karakter af en løbende behovsorienteret pejlingsstrategi, hvor kommunen kontrollere forholdene i marken, hvis forhold i forbindelse med vedligeholdelse og tilsyn kan begrunde en pejling/opmåling eller i tilfælde af borgerhenvendelser  Husk kontrolmetode 16

Vedligeholdelsesbestemmelser (1) Følgende spørgsmål vil typisk forekomme i for- bindelse med den daglige vandløbsadministration:  Er vandløbet generelt vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets forskrifter?  Er grødeskæringen udført i en korrekt strømrendebredde?  Er der foretaget en rettidig vurdering eller kontrol af vandløbets tilstand indenfor de foreskrevne perioder?  Er optaget fyld og grøde behandlet som foreskrevet i regulativet?  Er der fjernet skyggegivende vegetation i bredzonen som ellers ønskes bevaret? 17

Vedligeholdelsesbestemmelser (2) Undgå uklare bestemmelserne som  Kan … hvis … vurderes  Skal … men kan undlades  Normalt … kan  Normalt kun … når … mindst … behov 18

Vedligeholdelsesbestemmelser (3) God tro  Mange vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser har vandløbsmyndigheden beskrevet i god tro i bløde formuleringer, men i forbindelsen med erstatningssager ved kommissionerne og domstolene viser praksis, at tvivlstilfælde kommer lodsejerne til gode  Regulativernes bestemmelser bør udarbejdes så præcise, at der ikke er tvivl om hverken kommunens eller bredejernes forpligtelser og rettigheder Præcise beskrivelser af kontrolfunktionerne Kontrol er godt, men kontrolskemaer er bedre 19

Klassificering af vandløb (1) Historiske fælder  Den nuværende klassifikation har i høj grad oprindelse i tidligere sogneråds beslutninger samt afvandings- og landvæsensretskendelser  Sognerådene påtog sig i forbindelse etablering af mindre private og offentlige spildevandsanlæg tilsvarende at forestå vedligeholdelsen  I 1963 indførtes den nugældende ordning i vandløbsloven, hvorefter hovedparten af udgifterne ved offentlige vandløbs vedligeholdelse skulle bæres af de kommunale kasser, dvs. skattefinansieret  Kommunerne blev fastholdt i en ”lånefælde”, som de først kunne udtræde af, når lånene var tilbagebetalt. Da lånene var tilbagebetalt havde kommunen i langt de fleste tilfælde ”glemt”, at man kunne nedklassificere vandløbene til private vandløb igen 20

Klassifikation af vandløb (2) Kriterier  Vandløbets målsætning, vandløbskvalitet, naturkvalitet og rekreativ betydning  Offentlighedens interesse i vandløbets tilstand og afstrømningsevne – herunder vej- og spildevand  Klassifikation af op- og nedstrøms liggende strækninger  Vandløbets dimensioner  Oplandets størrelse  Flere vandløb bærer præg af at være en del af landbrugets produktionsapperat 21

Klassifikation af vandløb (3) Omlægning af rørlagte vandløb  Kommunen skal nu ofte afholde udgiften til udarbejdelse af et projekt med henblik på fordeling af omkostninger til selve omlægningen. Udgifter i størrelsesorden kr – er ikke ualmindeligt  Praksis er, at kommunen pålægges at afholde alle omkostningerne ved kommissionernes behandling af sagen. Udgiften hertil er ofte i størrelsesorden kr –

(Ned)klassifikation af vandløb (4) Overvejelser  Miljømæssige ubetydelige og afledning af vand fra et begrænset opland  Udgifterne til omlægninger af rørledninger skal afholdes af lodsejerne efter nytteprincippet  Kommunen skal afholde udgiften til udarbejdelse af et partsfordeling  Indbringelse for taksationskommissionerne – økonomiske fordeling  Hvis vandløbet er privat, påhviler det lodsejerne selv at løse problemet 23

Ændret bidragsfordeling Kommunen afholder udgifter til vedligeholdelse af broer og rørunderføringer Regulativernes afsnit om bygværker:  ”Bygværker, såsom styrt, stryg, diger og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af dette.  Vedligeholdelsen af øvrige bygværker – broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v. – påhviler de respektive ejere og brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværker, jf. vandløbslovens § 27, stk. 4.” Hertil kommer spildevandspåvirkede vandløb 24

Revisionsbehov I regulativerne er det ofte anført, at de skal revideres indenfor 3 – 5 år  Kommunen bør alene i regulativet anføre, at man på et givet tidspunkt vil overveje om man vil tage regulativet op til revision, f.eks. om 10 år  Hvis kommunen i den mellemliggende periode gennemfører restaurerings- og reguleringssager, kan disse indarbejdes i de specifikke regulativer  Åremålsbestemte revisioner viser sig i mange tilfælde at være unødvendige, men giver alligevel anledning til unødige udgifter og forelæggelse for politikerne samt klagesager 25