Vandløbsregulativer Vores værktøj til at sikre målopfyldelse 19. marts 2015 – Florian Rasmussen

Udfordringen I lige så lang tid, som vedligeholdelsen har udviklet sig, har den været genstand for uenigheder. Sønderup Å 1924 – hensyn til afvandingen

Udfordringen Fællesregulativ fra Lerkenfeldt Å 1996: Efter den ”nye” vandløbslov fra 1983

Udfordringen Først fjernede vi alt fra vandløbene for at få den bedste vandføringsevne. Siden 1983 er der taget mere og mere hensyn til de miljømæssige krav. Der er indført strømrendeskæring efter princippet; ” ved at skære 50 % af grøden, kan man opnå en stor del af den totale vandføringsevne (80 %) og samtidig efterlade grøde til fisk og smådyr.” Der er også forsøgt med ophør af vedligeholdelse. Er det vejen at gå? Del ud af erfaringer. Ophør Sønderup Å, mere end 10 år uden regelmæssig grødeskæring. Faktisk ikke været nødvendig. Der er foretaget 2 årlige besigtigelse af strækningen. Ophør Villestrup Å = ok Amterne lavede undersøgelser. Men staten laver ikke nogen. Det er op til os kommuner at lave de forsøg vi mener der er nødvendige.

Udfordringen Er vi gået for langt med ideen om, at naturen selv kan? Har vi overladt for meget til naturen? Er vi nødt til fortsat, at hjælpe den på vej? Efter vi har rettet vandløbene ud, gravet dem dybere og fjernet alle forhindringer for vandets frie løb? Er redskaberne blevet for dårlige i jagten på at vedligeholde flere kilometer vandløb? Eksempelvis med motorleen. Steampower er

Udfordringen Vi står alle over for en stor revision af vores vandløbsregulativer. Gælder de næste 10-20 år. Vigtigt at fastsætte de rigtige rammer for arbejdet med vandløbene. Målet Vandløbene kan benyttes til afledning af vand. Opfyldelse af vandplanernes målsætning (smådyr, fisk og planter). Bevare og forbedre levebetingelserne for sjældne fisk, smådyr og planter. Stoppe tabet af biodiversitet. Vi har selvfølgelige også en opgave i at få overbevist lodsejere og politikker om at de nye regulativer er nødvendige. Det kan være svært hvis der er en holdning til at vi skal gøre mere for afvandingen.

”Grødeskæring i vandløb - Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” Billeder fra By- og Landskabsstyrelsens udgivelse.

Hvad kan vi skrue på - Grøde Antal grødeskæringer Vejledning om grødeskæring i vandløb 2008 (BLST) Ophør hvor man kan, men er det nu rigtigt? Perioden for grødeskæringerne Vinterklargøring Sommerskæring mod ekstrem regn Tidlig skæring pga. varme eller ekstra skæring Forskel mellem år og strækninger Vedligeholdelsesmetoden Strømrende Netværk Gennemgang

Simested Å Er der behov for at ændre vedligeholdelsen? 15. Juni 2012 Vedligeholdelse med båd 2 grødeskæringer årligt 20. Juni 2013 2. Juli 2013 Er der behov for at ændre vedligeholdelsen? Et stort vandløb med 2 årlige skæringer. Der er fortsat en god variation i vandløbsplanter og de kommer igen. Er her et behov for at ændre på vedligeholdelsen?

Hvad kan vi skrue på - Grøde Vedligeholdelsesredskaber Le Motorle Mejekurv Båd Andet Alternativ - Håndoprensning af dueurt Vi kender dem på makro niveau = grøde fjernes Men hvordan fungerer de på mikroniveau = planter, fisk, smådyr, sandvandring. Hvad sker der når klippebordet fra en grødeskæringsbåd bliver trukket hen over vandløbsbunden. Giver motorle større aflejringer fordi de ikke kommer ned og skære rødderne?

Redskaber Joker – arbejdestilsynet?

Motorle Mejekurv Pres fra lodsejere og politisk pres for at ændre vedligeholdelse så der kom bedre afvanding. Simested Å er kendetegnet ved meget sandvandring.

Der er skabt større sandvandring Der er skabt større sandvandring. Der er en påvirkning af fisk og smådyr.

Paradigme 2014 Gennemgang I Årestrup Bæk gennemføres der én årlig gennemgang af vandløbet i perioden 1. maj til 15. juni. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende behovsbestemte indgreb:   Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og i øvrigt, i det omfang dette er til hinder for vandets frie løb og derved opstuver vand. Fjernelse af udefra kommende fremmedlegemer i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik o.l. Beskæring af træer og buske i det omfang, hvor de er en alvorlig hindring af vandets frie løb. Åmænde skal kunne mere og mere i forhold til tidligere. Her er et eksempel fra Rebild Kommune. Det vender vi tilbage til.

Paradigme 2014 Grødeskæring For Årestrup Bæk foretages grødeskæring 1 gang årligt i perioden 1. august til 1. september. Grøden skal skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder jævnfør foto og principskitse på næste side. Skæringen af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrender. Hvor ingen naturlige strømrender findes, formes disse i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne og ude i vandløbet efterlades som bræmmer eller grødeøer af varierende bredde. Efter skæring skal der i vandløbet være en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder.

Paradigme 2014 Hvilke vandløbsplanter skal skæres? Ved grødeskæringen skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Så vidt muligt undlades det at skære i sårbare arter som eksempelvis vandaks, vandkrans, vandranunkel eller vandstjerne. Vi gør noget for planterne

Paradigme 2014 På stryg og stryglignende strækninger. På stryg og stryglignende strækninger med mosaikagtig grøde og strømning gennem flere strømrender skal der så vidt muligt ikke skæres. Er skæring nødvendig, skæres der under nøje hensyntagen til den eksisterende vegetationsstruktur og under nøje iagttagelse af de eksisterende strømningsmønstre. For at undgå indsnævring af strygene er det særligt vigtigt at undgå at trække vandstrømmen ind mod centrum ved at koncentrere skæringen her. Vi gør noget for fisk (gyde muligheder) og smådyr (levested)

Paradigme 2014 Grødeskæringsmetode Grøden skæres så vidt muligt i bund. Herved sikres, at enkelte grødearter ikke begunstiges på bekostning af andre. Der skabes endvidere kontakt mellem det strømmende vand og bunden. Dermed kan finkornet sediment nemmere blive skyllet bort og eventuel grus og sten blive blotlagt og holdt rene for aflejringer. Vi gør noget med bundsubstratet. Især vigtig for strækninger med stor sandbelastning. Aalborg metoden

Paradigme 2014 Overbrede vandløbsstrækninger Hvis vandløbet på strækninger har en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde, kan grødeskæringen med fordel udføres som en let slynget skæring i én samlet strømrende jævnfør nedenstående principskitse. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres og vandløbets fysiske variation øges til fordel for afvanding og vandmiljø. Strømrendeskæringen må ikke benyttes på stryg. Vi formudvikler

Paradigme 2014 Planmæssig grundlag for regulativet De afvandingsmæssige konsekvenser. Evt. afvandingskort lavet på baggrund af vandspejlsberegninger. Før situation og efter.

Paradigme 2014 Retningslinjerne fra vandplanen Retningslinje 18 i vandplanen: Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet.

Paradigme 2014 Retningslinjerne fra vandplanen Retningslinje 19 i vandplanen: Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.

Paradigme 2014 Retningslinjerne fra vandplanen Retningslinje 21 i vandplanen: Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden.

Paradigme 2014 Bilag 7 fra vandplanen Beskrivelse af Biologiske, Hydromorfologiske og Fysisk-kemiske kvalitetselementer. Her er også beskrevet principper og anbefalinger som kan indarbejdes i vandløbsregulativerne med hensyn til vedligeholdelsen.

Lodsejere Husk at få inddraget lodsejerne via De eventuelle vandløbslag Afholdelse af offentligt møde Muligheder for inddragelse Hvis antal grødeskæringer ligger fast kan de eventuel have indflydelse på terminerne. Træk på deres lokalkendskab med hensyn til problemstrækninger.

Opsummering Brug for mere differentieret vedligeholdelse på forskellige niveauer: Tidspunkt Strækninger Bundsubstrat Valg af redskab på baggrund af viden om deres effekt på sand, planter, smådyr ect. Brug for dygtige åmænd Stille krav til det arbejde de skal levere Måske er der bruge for en første skæring med mejekurv, derefter en gennemgang med le hvor der tages mere hensyn til specifikke plantearter. Vedligeholdelse hvert 2. år Hvad gør vi hvis arbejdsstyrelsen begrænser den manuelle vedligeholdelse?

Opsummering Vi har brug for flere undersøgelser af hvad der sker når vi ændrer på vedligeholdelsen. Løsningen er mere tilsyn med vedligeholdelsen. Hvis vi skal have en chance for at overbevise lodsejerne om at vi gør det rigtige må vi have fakta på plads! Mere tid til vandløbstilsyn og strukturering af dataindsamling.