Hvorfor et vandløbslaug ???

Præsentationer af emnet: "Hvorfor et vandløbslaug ???"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor et vandløbslaug ???

2 Også før oversvømmelserne i sommer har jeg været rundt og fortælle om vandløbslaug. Oplægget har jeg valgt at ændre meget lidt for at vise at de problemer vi har set denne sommer, og det arbejdet I har udført for at få etableret dette lag, har været nødvendigt i mange år.

3 Vandløbslaug Formålet med vandløbslauget er at
Varetage de private lodsejeres interesser i forhold til vandløbene / å-systemet sikre at vedligeholdelsen og oprensningen af vandløbene sker efter regulativet.. Sikre at regulativrevisioner ikke foringer vandføringsevnen i vandløbet Sikre en stabil vandføring i vandløbet i forbindelse med tilledning af overfladevand, spildevand etc. Sikre at vandføringsevnen opretholdes ved gennemførelse af øvrige planer (vandplaner, genslyngninger etc)

4 Vandløbslaug Dialog med Kommunen om Vedligeholdelsen af vandløbet
gennemførelse af Vandplanerne Regulativrevisioner For at sikre afstrømning fra markerne Styrken er helt klart at I står sammen.

5 Hvordan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom?
Kend regulativet for dit vandløb Forstå dit regulativ Sørg selv for at regulativet er overholdt Q/H- regulativer, afstrømningsmodeller, dynamisk-geometrisk tværprofil, opstrøms påvirkning osv osv

6 Vandløbslav kan være løsningen:
Fælles talerør overfor myndighed, politikere, omgivelser og presse Mange lodsejere giver større gennemslagskraft Deltagelse i egne og kommunale vandløbsyn Input til tidspunkt af grødeskæring og rækkefølge Udarbejdelse af høringssvar – vandhandleplan, regulativrevision Myndighedens indgang til forslag om vandløbsprojekter Vandløbslav løfter lodsejernes faglige kendskab og forståelse for kommunens opgaver med vedligeholdelse Vandløbslav skal fagligt udfordre vandløbsmyndigheden Helhedsbetragtninger på vandløbet

7 Dannet af Landbrug&Fødevarer i 2012
nyt ”partnerskab mod oversvømmelser” mellem husejere og landmænd. samler vandløbsforeninger, landbrugsforeninger, grundejerforeninger og hus- og fritidshusejerforeninger til fælles indsats mod de ødelæggende oversvømmelser arbejder for at lede vand væk fra byerne, uden det oversvømmer landbrugsjord støtter jer over for ”systemet” i kampen mod de ødelæggende oversvømmelser arbejder for, at få politikerne til at droppe planerne om at begrænse eller stoppe oprensningen af 5300 km vandløb i Danmark. ser det som en af sine hovedopgaver at overbevise politikerne og vandløbsmyndighederne om, at den planlagte vandløbsindsats skal laves om giver jer en enestående mulighed for at udveksle erfaringer med de mange, mange andre, der også er ramt af ødelæggende oversvømmelser

8 Danske Vandløb skal være en landsdækkende forening, der repræsenterer alle med vandløbsinteresser i henhold til Danske Vandløbs vedtægter. Danske Vandløb skal være det naturlige valg som samarbejdspartner i alle spørgsmål vedrørende afvanding, regulativer og sikring af lodsejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier langs vandløbene. Danske vandløb skal være høringsberettiget og deltage i offentlige udvalg, der behandler vandløbsinteresser. Danske Vandløb skal være en reel og troværdig samarbejdspartner.

9 Den 11. december, deltog Danske Vandløb i Miljøministeriets Vandløbsforum, et helt nyt og stort anlagt projekt om den fremtidige pleje af de danske vandløb. Afholdt kursus i forståelse af regulativer og lokal indflydelse

10 Regulativrevision Lolland Kommune genoptager sommergrødeskæring Det bliver regulativbestemt Lodsejere har dermed et retskrav på at det sker Høring til den 5/3-13 Vandløbslavets første opgave ?? Hvor genindføres sommergrødeskæringen Skal det ske andre steder Hvornår sker det

11 Før 1982 og den nye vandløbslov
Føre vandet hurtigt og effektivt væk Før 1982 var alle vandløb præget af at vandløbsloven tidligere fastsatte at vandløbene skulle føre vandet hurtigt og effektivt væk. I takt med at flere og flere arealer bliver drænet, kanaler bliver gravet og vandløbene rettes ud… bliver vandløbene dimensioneret ud fra det eneste overordnede formål …. Effektivt at kunne føre vand væk. Vedligeholdelse (både grødeskæring og oprensning) skete også udelukkende med dette formål for øje. Stort set alt foregik dengang med håndkraft. Også den efterfølgende vedligeholdelse af vandløbene. Dengang har man meget nøje vurderet hvor store vandløbene skulle være for at kunne føre vandet hurtigt og effektivt væk, og man har ikke gravet et eneste spadestik dybere eller bredere end højst nødvendigt. Drænudløbe er lagt over bunden. Mange steder er den selvrensende effekt udelukkende mulig ved at vandspejlet i flere perioder er under dræn udløbet, således at der er et godt flow i drænene. Derfor har vandløbene fået nogle regulativmæssige mål der kun lige var tilpasset oplandets afvandings behov.

12 Før 1982 Enkle og nemme at vedligeholde
Der er ingen tvivl om at de vandløb man har fået er meget enkle, uden større fysiske variationer og frem for alt meget nemme at vedligeholde. Alt sammen for at sikre afvandingen og man har på ingen måde gravet, reguleret eller drænet for at få højt faunaindeks, gydende ørreder eller flotte varierende forløb i landskabet. Regulativerne beskriver teoretiske tværprofiler som er meget nemme at forholde sig til, i praksis er det dog sjældent at virkeligheden ligner regulativerne.

13 Efter 1982 hvor den nye vandløbslov vedtages
I den nye vandløbslov sidestilles miljø og afvanding. Kommuner og amter får mulighed for at behandle vandløbene på en måde så de igen kan blive rammen om et rigt dyreliv og plantevækst. Med den nye vandløbslov bliver det muligt at lægge andet i vandløbet end afvanding. Der bliver lavet en lang række genopretningsprojekter, restaureringsprojekter og der bliver lavet forsøg med forskellige vedligeholdelsesmetoder.

14 Efter 1982 Skånsomt men dyrt Reduceret grødeskæring men oftere
Der bliver arbejdet med ændret grødeskæring, så der opstår strømrender, der bliver udlagt gydegrus…. men stort set alle tiltag sker i vandløbets eksisterende regulativmæssige profil. Der presses altså gydegrus, sten og øget plantevækst ned i de profiler, der udelukkende er tilpasset en effektiv og hurtig afvanding. Alt andet lige påvirkes den hurtige og effektive afvanding også i år med normal nedbør. Der bliver mindre plads. Det nævnes en miljøstyrelsesrapport fra 1994, at en god vedligeholdelse i mange tilfælde vil betyde flere grødeskæringer.. helt op til 5-6 stks pr år. Det tror jeg ikke er skrevet ind i nogen af de regulativer jeg har været i gennem. Og op gennem 90’erne går der økonomi (under dække af at være miljøtiltag) i vandløbsvedligeholdelsen og resultatet er at vedligeholdelsen stort set over alt nedsættes til en enkelt efterårsskæring med oprensning hvis det vurderes nødvendigt. Reduceret grødeskæring men oftere

15 Fra 2011 Billederne taler for sig selv,
Resultatet er tilvoksede vandløb med stillestående braklignende vand, ingen variation og absolut ikke til gavn for hverken smådyr, fisk eller afvandingen. Både Landbruget og Sportsfiskerforeningen tager omkring 2000 skarp afstand fra Storstrøms Amts nedskæringer i vandløbsvedligeholdelsen, som stort set er den kommunerne, også guldborgsund, i dag følger.

16 ? Vandplaner/handleplaner
Vandplanerne er IKKE frivillige de gennemføres uanset landmændene vil det eller ej…. Når de vedtages  Vi ved hvordan vandplanerne ser ud Vi ved at der er afsat for få penge til at gennemfører dem Vi ved at kompensationerne for de tab landmændene lider er for små Vi ved at kommunerne skal lave handleplaner Vi ved at kommunerne ikke må beskrive konkrete tiltag i handleplanerne Men hvornår og hvordan kommunen vil inddrage lodsejerne aner vi ikke Vi ved heller ikke helt præcist hvordan indsatserne konkret bliver. Den 3/2 skal landbruget og de 8 kommuner i oplandet til smålandsfarvandet og østersøen mødes for at diskutere hvordan vi bedst kommer videre med vandplansarbejdet. Vandplanerne er IKKE frivillige de gennemføres uanset I vil det eller ej…. Sådan ser dert ud lige nu.

17 Pengene ned i vandløbene
DLS’s holdning er at det er fuldkomment tåbeligt at man beder landmændene pløje, så, gødske og sprøjte med stor risiko for at afgrøderne ødelægges pga oversvømmelser, hvorefter der skal udbetales kompensation. Samfundsøkonomisk er det da spild af penge… Put pengene ned i vandløbene og lad os tænke hele vejen rundt således at både afvanding og miljø tilgodeses i de indsatser der skal laves. Hvis det er udgangspunktet så ved jeg at der allerede nu er landmænd der står på spring for at være med. Der bliver i øvrigt et vandløbsmøde med GBK den 23/2 fra kl 13,30 til 15,30 . Her vil der formentlig komme nyt om handleplansarbejdet i GBK. Vi er lige ved at sætte programmet.

18 Program Velkomst : Thomas Brinch Petersen fra arbejdsgruppen
2) Nedbør: Helge Danneskiold-Samsøe 3) Hvorfor vandløbslav: Kjeld Morel 4) Dansk Vandløb og andet: Jens Kahr DLS 5) Gennemgang af forslag til vedtægt 6) Oplæg til kontingent 7) Stiftende generalforsamling i Ryde Å vandløbslav

19 Generalforsamling Godkendelse af vedtægter Valg til bestyrelse Evt

20 Arbejdsgruppen: Thomas Brinch Petersen Helge Danneskiold-Samsøe Christian Kragh Hansen Bestyrelse: Steffen Sørensen Jørgen Rye Rasmussen