Www.ikast-brande.dk Forsøg med ophør med grødeskæring i Karup Å Herning, Viborg og Ikast-Brande kommuner.

Præsentationer af emnet: "Www.ikast-brande.dk Forsøg med ophør med grødeskæring i Karup Å Herning, Viborg og Ikast-Brande kommuner."— Præsentationens transcript:

1 www.ikast-brande.dk Forsøg med ophør med grødeskæring i Karup Å Herning, Viborg og Ikast-Brande kommuner

2 www.ikast-brande.dk 16 delstrækninger Hver delstrækning er ca. 50 meter Hver delstrækning blev moniteret på de tidspunkter hvor der normalt grødeskæres. Tidligere vedligeholdelsespraksis på strækningen var: 1. Skæring: uge 27-28, skæring af kantvegetation. 2. Skæring: uge 39-40, skæring af kantvegetation og selektiv skæring af bundvegetationen.

3 www.ikast-brande.dk Grøden Ved hver undersøgelse er der foretaget registrering grødens dækningsgrad efter følgende skala: 1 Meget spredt 0-5 % dækning 2 Spredt 5-25 % dækning 3 Udbredt 25-50 % dækning 4 Hyppig 50-75 % dækning 5 Meget hyppig 75-95 % dækning 6 Dækkende 95-100 % dækning Profiludviklingen Profilopmåling foretaget inden forsøgets start i 2008 og igen i 2012-2013 for hver delstrækning. Vandspejlets bredde Vandspejlets bredde blev målt på hver delstrækning.

4 www.ikast-brande.dk Hydrometri og vandspejlsberegninger Der foreligger dels data fra perioden 2004-2008 for forsøgets start og dels fra perioden 2011-2012, hvor grødeskæringen var bragt til ophør. Disse hydrometriske data danner sammen med hydrometriske data fra målestationen ved Hagebro grundlag for analyser af, hvordan ophøret af grødeskæring har påvirket vandføringsevnen på forsøgsstrækningen.

5 www.ikast-brande.dk Forventning efter 5 år: Øget antal plantearter Øget dækningsgrad af vegetationen Indsnævring af profilet Sænkning af bundkoten Reduceret vandføringsevne Skepsis hos åens brugere

6 www.ikast-brande.dk Grødens udvikling  Artsfattig, kun 12 registrerede arter, alle almindelige  Lav dækningsgrad for samtlige arter oftest kategori 1 (0-5 % dækning).  Det er bemærkelsesværdigt, at selv de dominerende arter kun på få delstrækninger forekom ved alle undersøgelsesrunderne.  Undervandsvegetationens samlede dækningsgrad var ligeledes med værdier på 1 og 2, på enkelte delstrækninger dog 3. Artssammensætningen op- og nedstrøms er meget lig artssammensætningen på forsøgsstrækningen. Den opstrøms del af åen har derfor ikke i nævneværdig grad kunnet bidrage med nye arter.

7 www.ikast-brande.dk Profiludviklingen Opmålingerne er med til at understøtte billedet af Karup Å som en formmæssigt meget levende og dynamisk å.  På en stor del af stationerne i forsøgsperioden er der sket tydelige ændringer af profilets bredde og form, mens profilernes bundkote udviser langt mindre variation.  Profilformen blev i perioden 2004-2006 overvåget gennem 2 årlige opmålinger, foretaget i eksakt samme profiler. Opmålingerne viste at der også dengang skete betydelige forandringer, både fra år til år og fra forår til efterår.  Det bemærkes dog, at profilforandringerne dengang især fandt sted på bunden, mens den i perioden 2008-2012 især fandt sted i siderne.  Denne forskel kan sandsynligvis tilskrives grødeskæringen, der gennem klipningen af kantvegetationen begrænsede dannelsen af aflejringer og brinkfødder.

8 www.ikast-brande.dk Vandspejlets bredde  Vandspejlets bredde ændres både henover sæsonen og fra år til år.  Den dominerende art - høj sødgræs - er i stand til at danne bræmmer, der kan strække sig langt ud i profilet og reducere bredden af det frie vandspejl.  Det faktum, at bræmmerne i løbet af én vinter kan blive trængt lige så langt tilbage igen tyder på, at bræmmerne primært består af flydende lag af jordstængler og oprette skud, og ikke af bevoksninger, der er rodfæstet i sandaflejringer.

9 www.ikast-brande.dk Udviklingen af vandføringsevnen  Vandspejlsberegningerne viser, at der til trods for profilforandringerne i forsøgsperioden ikke er sket nævneværdige ændringer af vandføringsevnen på forsøgsstrækningen.  Svarer til en vandspejlshævning på nogle ganske få centimeter ved vintermiddel-vandføringen.  De flydende bræmmer af høj sødgræs rækker kun et stykke ned under overfladen, hvorfor vandet kan strømme mere eller mindre frit og er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med stærkt reduceret vandføringsevne.

10 www.ikast-brande.dk Opsummering Forsøget med ophør af grødeskæringen har vist flere interessante forhold af relevans i forhold til vurderingen af den fremtidige forvaltning af åen.  Øget antal plantearter: nej  Øget dækningsgrad af vegetationen: nej, ingen påviselig stigning i mængden af bundgrøde.  Indsnævring af profilet: der ses en generel men ringe indsnævring  Sænkning af bundkoten: nej  Vandspejlsstigning: Ingen betydende vandspejlsstigning  Reduceret vandføringsevne: Kun en ringe reduceret vandføringsevne kunne påvises  Skepsis hos åens brugere: ja

11 www.ikast-brande.dk Fortsat skæring af bundgrøde?  Bundgrødens ringe dækningsgrad taler alene for, at vandspejlssænkningen ved skæring af bundgrøden må være ringe.  Bortskæring af bundgrøden ved 2. skæring betyder, at vandstrømmen koncentreres i de centrale dele af profilet. Herved mindskes strømmens pres på bredzonerne, hvilket formodes at medvirke til at fremme kantplanternes indvækst i profilet og dannelsen af faste aflejringer.  Hvis man undlader skæring af bundgrøden, vil denne på grund af lysforholdene udvikle sig bedst i de centrale dele af profilet og derved tvinge større dele af vandstrømmen ud langs bredderne, under de flydende bræmmer af høj sødgræs.  Skæring af bundgrøde ved anden skæring kan være med til at fremme behovet for skæring af kanterne.

12 www.ikast-brande.dk  Det forholder sig formodentlig anderledes i henseende til skæring af kant- vegetationen, både på kort og langt sigt, om end der også er tale om vandspejlshævninger og reduceret vandføringsevne af begrænset størrelse.  Skæring af kantvegetationen øger lystilgængeligheden for bundvegetationen. Fortsat skæring af kant?

13 www.ikast-brande.dk Fastholdelse af profilbredde? Forsøget med ophør af grødeskæring giver ikke mulighed for at vurdere, om profilindsnævringerne vil fortsætte ved grødeskæringsstop. Det er dog ikke sandsynligt, at et vandløb som Karup Å på forsøgsstrækningen vil blive meget smallere, end hvad der er observeret i forsøgsperioden. Det er derimod sandsynligt, at grødeskæringspraksis opretholder en større profilbredde, end hvad der synes at være naturligt. Eftersom ophøret af grødeskæring ikke har affødt nogen større vandspejls- hævning på forsøgsstrækningen, rejser forsøget spørgsmålet om, hvilken nytteværdi den gældende grødeskæringspraksis har i forhold til de omkringliggende arealer. Hvilke(t) formål tjener det at opretholde en efter alt at dømme unaturlig stor profilbredde i et højt målsat og beskyttet vandløb med mange af naturvandløbets karakteristika?