Vejrettigheder Kursusoversigt Stiftelse af vejret aftale planlægning, ekspropriation, kendelse, dom hævd utilstrækkelig vejadgang Vejrettens beskyttelse Vejes brug færdsel andet Forandring af veje Litteratur: Vejrettigheder - private vejs retsforhold, se http://www.plan.aau.dk/~lr/Undervisning/Kompendier/Vejrettigheder.doc Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Begreber Privat vej Privat fællesvej Enkeltmandsvej færdselsarealer, der tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er offentlige veje Privat fællesvej private veje, der tjener som adgangsvej for anden ejendom end den, hvorpå vejen ligger, når ejendommene er i ”særlig” eje Enkeltmandsvej private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom (markveje) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Begreber Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller udstykningsveje, som er veje, der er optaget i forbindelse med matrikulære forandringer. Vejretten til sådanne veje er normalt ikke tinglyst. Dokumentation for vej-ret kan ikke forventes Dokumentation for vejret indeholdt i den matriku-lære sag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Ejerforhold Private fællesveje til-hører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger (vejejeren) - det normale: vejen anført stiplet på ma- trikelkortet - restejendommen: vejen udgør én ejen- dom - kan også være offentlige myndigheder (ejes vejen af kommunen, bliver vejen ikke offentlig) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Begreber Udlagt privat fællesvej areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej i h.t. planer eller beslutning. Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning. Vejudlægget stifter formentlig kun vejret, hvis det sker i h.t. PVL § 23, stk. 2 eller 3 Anlagt privat fællesvej privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Udlagt privat fællesvej PVL § 3 Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udred-ningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har god-kendt til anvendelse som private fællesveje. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Lov om private fællesveje udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt kommunen har indseende med vejes stiftelse og vejes stand (evt. efter vejsyn) skal varetage offentlige interesser (færdselsformål) men kan ikke afgøre privatretlige tvister to regelsæt (afsnit II og III) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder g o d s e t s j o r d e r markvej 3.77 m sti i marken Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fællesvej til en på godset beliggende skov. Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som adgangsvej til skoven. Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor gods-ejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse Ingen skriftlige oplysninger om vejretten udskiftningsveje (beskyttet i h.t. TL § 52) hævd mundtligt Skriftlig form aftale servitutter og deklarationer udstykningssager skøder dom/kendelse vejudlæg i h.t. PVL ekspropriation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale Skriftligt Mundtligt servitut (tinglyst dokument) erklæring (matrikulær sag - lyses ikke) skøde Mundtligt opfylder ikke vejadgangskravet typisk en midlertidig rettighed Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Tinglysning af vejret Vejretten beskrives i et dokument den påtaleberettigede skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er normalt den vejberettigede) kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42 rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet) ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL fordel, at vejen optages på matrikelkortet: beskytter efter VRL informerer om vejrettens eksistens vejarealet er fritaget for beskatning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale vejret når der gives ret til færdsel for (ejeren) af en specifik ejendom ad en vej eller på en angiven lokalitet over en anden ejendom typisk ved erklæring i den matrikulære sag evt. i form af en deklaration (sekundær adgangsvej) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale tinglysningspåtegninger om indførelse i dagbog om lysning/aflysning/af-visning om evt. anmærkninger Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stedfæstelse af vejret VRL § 3 …. Stk. 2. Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke henvises til matrikulskortets angivelse af vejens beliggenhed, skal der ved dokumentets anmeldelse til tinglysning medfølge en matrikulskort-kopi, på hvilken vejen er indtegnet af en landinspektør, samt en gen-part af kortet til opbevaring i akten for den tjenende ejendom. osse kaldet et tinglysningsrids = kortbilag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale Stedfæstelse enten henvise til vejen som anført på matrikel-kortet eller til et kortbilag der skal opfylde visse formkrav endnu analoge Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejadgang I en lokalplan for et sommerhusområde/byområde er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en ejendom, der nu ønskes udstykket. Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er udlagt er ikke interesseret i, at vejen anlægges. Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt? Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget? Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejudlæg i lokalplan PVL § 43 Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke anvendelse, når pri-vate fællesveje: 1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller 2) fastlægges ved beslut-ning af en ekspropria-tionskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de fast ejendom. Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i vejfortegnelsen. Vej endeligt fastlagt som adgangsvej vejens status er uafklaret lokalplaner indebærer almindeligvis alene en arealreservation (jf. NKN 8.8.2001 i MAD 2001.1041) substituerer udlæg efter PVL stifter kun rettigheder, hvis vejen udlægges efter § 23, stk. 2 eller 3 eller hvis der foretages ekspropriation efter PL § 47 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af vejret på kommunens foranledning lokalplanen stifter ikke vejret hvis vejen er udlagt i en lokalplan, gælder § 23 ikke men det udelukker formentlig ikke, at der gennem et kommunalt udlæg efter § 23, stk. 2 eller 3 stiftes vejret fordi baggrunden for § 43 er at fritage for udlægsproceduren, når vejen er fastlagt i en lokalplan ellers må vejret kunne stiftes, når vejen kræves anlagt ligesom vejret kan stiftes, hvis der eksproprieres efter PL § 47 til virkeliggørelse af lokalplanen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejanlæg sker normalt på vejers foranledning evt. efter aftale med vejberettigede kommunen kan kræve veje i byzone anlagt mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er udlagt i lokalplan gennemførelse efter lovens kap. 10 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder PVL § 39 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej.. § 40 Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden erstatning. Stk. 2. ... Stk. 3. Arealer, der: 1) af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3, 2) alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej, kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art. OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

OBS Vejrettigheder Hvem agerer, når vej skal anlægges? vejejeren, men vil han ikke kan kommunen påbyde veje i byzone anlagt hvorfor ejeren må afstå (evt. mod erstatning, der afholdes af kommunen) og de(n) vejberettigede må betale for vejanlægget fordeling kan ske mellem vejberettigede ejendomme PVL § 42 Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved anlægget af en pri-vat fællesvej og betalingen af grund-ejernes andele heraf samt til adgan-gen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmod-ning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndighe-den, før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyn-des, når endelig beslutning forelig-ger. OBS Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettens indhold Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget) Uspecificeret vejret generel vejret Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og na-turlige udnyttelse), eller udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller) Det afgørende er da vejrettens forudsatte indhold idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens den konkrete genevirkning er væsentlig ved kvantitative udvidelser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis Kvalitativ udvidelse U 1946.1320 ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke udstræk-kes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etablering af indu-strivirksomhed) U 1981.362 ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færdslen og den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en model-flyveklub Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i mere intensiv retning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis Kvantitativ udvidelse U 1969.981 VLD (vejret kan udstrækkes til fraskilte parceller (in casu: landbrugsnedlægning)), se dog også U 1966.663 ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til udstykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet forudse en sådan udvidelse ved stiftelsen) U 1970.246 ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den vejberettigedes ejendom). Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og kan efter omstæn-dighederne være ganske betydelige (den forøgede belastning vurde-res på grundlag af de faktiske forhold og hvad, der kunne forudses ved stiftelsen) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Udvidelse af vejret Ændret færdsel berettiget hvis færdslen bliver mindre belastende eller hvis den færdslen kun indebærer mindre forøgelse af servitutbyr-den (princippet om servitutters udelelighed) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 1 og § 5 Tinglysning forhindrer ek-stinktion af retsforfølgende kreditorer og omsætnings erhververe i god tro § 1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. § 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 52 Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd, ekspropria-tion, landvæsenskommis-sionskendelse og udskift-ning er gyldige uden tinglys-ning § 52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet med rets-virkning for tredjemand uden ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning. Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 26, stk. 1 Omsætningserhververe i god tro kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd inden 2 år efter erhvervelsen § 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gæl-dende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse VRL (L 38): Udstykningsveje er på visse betingelser beskyttet i h.t. § 1, stk. 1 (svarende til tinglysning) og kan ikke fortrænges af relakseren-de kreditorer (§ 4), men nok af andre kreditorer § 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge aftale eller retsforføl-gning. Stk. 2. Den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingelser vej-rettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning Betingelserne er: vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej optaget på matrikelkortet med en beliggenhed, der i det væsent-ligste svarer til forholdene i marken I så fald er vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2) forholdene af en sådan art, at det let fører til ond tro OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejrettighedslovens retsbeskyttelse B C A kommunevej 4.00 m br. pr. fl.vej B C A Byvej 7.53 m B udstykket fra A Vej over A findes ikke i marken Har B vejadgang? Er vejretten beskyttet? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Alternativt opråb Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjældne tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2) Alternativt opråb kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pantet fuld dækning i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke er det normale) ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder herefter mod det provenu, der måtte fremkomme bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs ! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejløse ejendomme Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulig-hed for - mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk. 1 og 2 ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vej-ret er bortfaldet/ ekstingveret i h.t. TL) eller ad en ny vej såfremt vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom aftale ikke er mulig og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling” (egen skyld - jf. KFE 1993.201 og 1991.112) f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret. NB! Den, der ønsker sig tilkendt vejret må stævne eje-ren af den ejen-dom, hvorover vejretten ønskes KFE 1993.204 Ejeren af en ejendom fandtes ved at benytte en sekundær adgangsvej ikke derved vilkårligt at have afbrudt eller indskrænket ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Som følge af et skarpt knæk var færdsel af denne vej med store køretøjer (f.eks. tankbiler) dog ikke mulig. Ejendommen fandtes under hensyn til den skete trafikmæssige udvikling at mangle fornøden forbindelse med offentlig vej. KFE 1991.112 Vejret kunne ikke anerkendes for en erhvervsvirksomhed, som ifølge en aftale havde pålagt sig begrænsninger i færdslen ad den pågældende vej. Også i denne sag. som er tidligere end den ovenfor indgik der et spørgsmål om mulighed for at kære på vejen med lastbiler med anhænger og sættevogn vejknæk, som dog ikke fandtes indeholdt i begrebet ”fornøden vejadgang”. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder VRL § 2 Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts 1926. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. KFE 1993.204 Ejeren af en ejendom fandtes ved at benytte en sekundær adgangsvej ikke derved vilkårligt at have afbrudt eller indskrænket ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Som følge af et skarpt knæk var færdsel af denne vej med store køretøjer (f.eks. tankbiler) dog ikke mulig. Ejendommen fandtes under hensyn til den skete trafikmæssige udvikling at mangle fornøden forbindelse med offentlig vej. KFE 1991.112 Vejret kunne ikke anerkendes for en erhvervsvirksomhed, som ifølge en aftale havde pålagt sig begrænsninger i færdslen ad den pågældende vej. Også i denne sag. som er tidligere end den ovenfor indgik der et spørgsmål om mulighed for at kære på vejen med lastbiler med anhænger og sættevogn vejknæk, som dog ikke fandtes indeholdt i begrebet ”fornøden vejadgang”. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Stiftelse af begrænset ret ved hævd Hvis den udøvede råden betjener sig af en indretning er synlig vindes hævd efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråden nej ja alderstidsråden nej nej ikke synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til kende ved (2) en særlig indretning (Illum) Vejrettens indhold vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begrænset (f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri) men ellers som en ordinær vejret indenfor det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD) også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U 1987.845 VLD) U 1951.171 VLD En indgrøftet markvej, der stammede fra udskiftningen, og som antoges at altid at have haft en bredde, der ikke var mindre end afstanden mellem grøfterne, hvorfor en foretagen indsnævring til 6 alen, der svarede til vejens brede på matrikelkortet, ikke var berettiget. U 1987.845 VLD En vejejer havde spærret en vej over ejendommen. Ved alderstidsbrug var der erhvervet ret til færdsel af enhver art ad vejstrækningen til fordel for den kreds af ejere, hvis ejendommen var beliggende ved vejen. Spærringen var derfor uberettiget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Hvilken ret vindes? 13 bm Grænse i marken Sti i marken Som det fremgår af matrikelkortet er der på matr.nr. 13 bm udlagt en sti, der fører over matr.nr. 59, som er en tidligere jernbane (nedlagt i 60’erne). På arealet ligger der nu en off. sti, der er etableret en gang i 70’erne. Ejeren af matr..nr. 13 bm har udvidet sin have ved at bortgrave en del af skrå-ningen. Det kommer herefter til skelforretning, fordi der er uenighed om skellets belig-genhed. Stien på matr.nr. 13 bm findes i marken, men forholdene er som vist nedenfor. Hvad kan der siges om matr. nr. 13 bm’s eventuelle rettighedserhvervelse? 59 13 bm Grænse i marken Sti i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje Tjenende ejendom - er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL skal godkende vejens beliggenhed og udformning kan meddele vejret kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne Herskende ejendom - er de(n) vejberettigede har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som meddelt kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje Facadeejendomme - er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen) har vedligeholdelsespligt (i byer) men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af stiftelsesgrundlaget kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt grundlag (væsentlig gene) Andre - der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår af lovgivningen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Må jeg færdes på privat vej? Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uvedkom-mende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17) Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1) Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i h.t. NBL kap. 4) I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med politiets samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92 og 100) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder MVL § 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færd-selstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. NBL § 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendom-men, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. NBL § 26 Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kultur-minder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til amtsrådet. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Færdsel på privat vej Hvilken betydning har dette skilt for almen-hedens færdsel på vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Forandring vedr. private veje det følgende angår alene nedlægning og omlægning ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udformning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Hvem skal, hvem kan gøre hvad? Enkelt i princippet - kompliceret i detaljen Udgangspunktet: istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje er et privat anliggende private veje er (typisk) stiftet ved aftale og det er denne aftale, der er grundlaget ingen (færre) problemer, hvis der ved stiftelsen er taget stilling til driften (kan være lyst), eller der er et vejlaug men også uden sådanne, er udgangspunktet klart vedligeholdes og istandsættelse påhviler brugerne af vejen PVL (kommunen) først på banen, hvis tvivl eller tvist Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejsyn møde ”on location” - konkret kendskab til forholdene skal afholdes på begæring af en vejberettiget (inkl. vejejeren) eller på kommunens egen foranledning besigtigelse drøftelse evt. beslutning (kendelse) Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indhol-det af denne. … Få formelle regler (om f.eks. afvikling) obligatorisk på landet (PVLcirk. pkt. 8) men ikke i byen (§ 59, stk. 2) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Pligt til vejsyn ? PVL § 15, stk. 1: PVLcirk. pkt. 8: Stk. 1. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn. PVLcirk. pkt. 8: Vejmyndigheden skal efter § 15, stk. 1, afholde vejsyn, såfremt en vejberet-tiget gør gældende, at vejen ikke holdes i god og forsvarlig stand i forhold til færds-lens art og omfang, og at eventuelle eksisterende bestemmelser, tid-ligere aftaler eller kendelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige. Kommunen skal derfor kun vurdere retsgrundlaget Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Kommunens opgaver iflg. PVL forudsætningen er, at vejen er en fællesvej skal ikke nødvendigvis dokumenteres men bare sandsynliggøres Kommunen skal gå ind i sagen hvis hvis parterne er uenige om vedligeholdelsen (hvordan og hvem) og der ikke foreligger aftaler om fordeling af vedligeholdelses-opgaverne Kommunen skal da tage stilling til vejens standard, arbejdets udfø-relse og fordelingen af omkostningerne Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Holdepunkter kommunen ind sekundært kommunen skal finde en fremkommelig løsning på mere tekniske spørgsmål kommunen skal altså ikke løse juridiske konflikter men den kan, hvis enighed uenigheder om retsgrundlaget: domstolene f.eks. fortolkning af aftale eller om vejret § 19, stk. 1 Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomser eller andre privatretlige bestemmeler om fordelingen af vedligeholdelses-byrden, eller om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal denne opfordre de grundejere, der under henvisning til sådanne bestem-melser påstår sig helt eller delvis fri-taget for vedligeholdelsespligten, til at indbringe spørgsmålet for dom-stolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er afsagt, jf. dog § 20, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Bruttolisten (§ 16, stk. 3) Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal beslutningen indeholde bestemmelser om, 1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres, 2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne, 3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes, 4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være afsluttet, 5) fordeling af udgifterne ved vejsynet, et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Bruttolisten (§ 16, stk. 3) Beslutninger skal omfatte identifikation af mangler, og hvordan de skal afhjælpes hvilke arbejder, der skal udføres og hvordan vejen fremtidig skal vedligeholdes hvem, der skal udføre hvilket arbejde, og hvornår det skal ske fordeling af vejsynsudgiften et skøn over den samlede udgift, hvis arbejdet forestås af kommunen næppe alle obligatoriske Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Fordeling af arbejdet udgangspunktet: sker efter brug af vejen § 17 stk. 1 altså de vejberettigede ingen retningslinjer for fordeling i PVL kan derfor ske efter et frit skøn som næppe skal baseres på mange kriterier Stk. 1. Såfremt der ikke fore-ligger særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de efter § 16, stk. 3, påbudte arbejder, skal disse fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Retsgrundlaget for veje i byer er typisk mere afklaret Kommunen har derfor ikke den samme rolle som på landet Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal ved-ligeholdes, og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige be-stemme, at en sådan vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet. skal ikke (men kan) påtage sig voldgift påser vejenes stand(ard) med beføjelse til at intervenere og til at diktere en bestemt standard også ud over, hvad der privatretligt er aftalt (§ 57) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Kommunens muligheder Anledningen kan være en anmodning kommunen ex. officio udgangspunktet: vejen holdes ikke i den under hensyn til færdslens art og omfang tilstrækkeligt gode og forsvarlige stand hvorfor de fornødne arbejder kan forlanges gennemført Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejarbejder Afhjælpning kan ske på 3 måder påbud til tilgrænsende ejere påbud til servitutforpligtede påbud til andre grundejere evt. anvendt i kombination Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Påbud til tilgrænsende ejere efter § 57, stk. 1 Udgangspunktet: intet (anvendeligt) aftalegrundlag - istandsæt-telsesbyrden påhviler tilgrænsende ejendomme uanset, om ejendommen har vejret, og selv om andre iflg. servitutter eller overenskomster har ved-ligeholdelsesforpligtelsen Administrativ let, men giver problemer hvis ejendommen ikke har vejret vejen anvendes af andre end dem, påbuddet omfatter (gennemkørende eller særlig belastende trafik) omfordeling må ske efterfølgende (på privat foranledning) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder PVL § 57 Stk. 1. Det påhviler ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Påbud til servitutforpligtede efter § 60 kommunen Stk. 1. I det omfang det efter tinglyste servitutter påhviler andre end ejerne af de tilgrænsende ejen- domme at vedligeholde en privat fællesvej, kan vej- myndigheden, før reglerne i §§ 57 og 58, stk. 1, jf. § 59, bringes i anvendelse, forlange, at de pågælden- de skal lade et påbudt ved- ligeholdelses- eller istand- sættelsesarbejde udføre eller afholde udgifterne herved. Udgangspunktet: der eksisterer et aftale-grundlag, som udpeger de(n) forpligtede udstykkeren en grundejerforening eller et vejlaug de vejberettigede kommunen er ikke bundet af aftalegrundlaget eller af dets ”standsnorm” ligesom indsigelser mod aftalegrund-laget (utidssvarende, uretfærdigt) kan afvises (civilt søgsmål) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Påbud til andre grundejere efter § 58 Udgangspunktet: deres brug medfører særligt slid på vejen Stk. 1. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere af en privat fæl-lesvej end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen. Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter. hvis vejret også selv om der ikke eksisterer no-gen forpligtelse i aftalegrundlaget ellers kan der i stedet foretages afspærring for denne bruger Typisk anvendelig sammen med andre påbud Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Samlet arbejde efter § 57, stk. 2 Stk. 2 ... Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet. I praksis ikke hensigtsmæssigt med spredt istandsættelse derfor kan der påbydes samtidighed under kommunens kontrol, eller (og mere håndterligt) at det udføres af en entreprenør (evt. af kommunen) Herefter opstår der et fordelingsproblem medmindre der foreligger et aftale-grundlag hvis tvist herom eller ingen regler: fordeling på grundlag af vejbidrags-lovens §§ 11-12 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejbidrag - samlet arbejde Hvis arbejdet udføres samlet, skal omkostningerne også kun på-lægges de tilgrænsende ejendomme, men kun ejendomme med vejret (PVL § 62, stk .2 ) hvilket Vejdirektoratet forstår således, at fritagelse kan ske, når der er enighed mellem grundejerne om, at der ikke er vejret (brev af 6. dec. 1996) men god forvaltningsskik bør tilsige, at kommunen selv vur-derer, om vejretten er sandsynlig f.eks. tager hensyn til den faktiske vejadgang og de fysiske forhold Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejbidrag - samlet arbejde Hasselvej 3ny Løndalen Ejendommen matr.nr. 3 ny benytter Hasselvej som adgangsvej (vejret tillagt ved udstykningen), men grænser også til Løndalen, hvortil der dog ikke er vejad-gang, ligesom de fysiske forhold (terræn-spring) umuliggør færdsel. I forbindelse med et vejsyn har kommunen påbudt samlet istandsættelse af Løndalen og pålagt matr.nr. 3 ny en andel af omkostningerne efter hvilke regler skal omkostningerne fordeles? hvordan afgør man, om 3 ny har vejret til Lønddalen? hvem skal afgøre dette spørgsmål kan kommunens afgørelse påklages? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejbidragslovens fordelingsprincipper Fordeling mellem tilgrænsende ejendomme med vejret færdslens art (kvalitativt - skønsmæssigt) ejendommens størrelse (færdslens kvantitative omfang) vejlængden f.eks. ud fra anparter (parcelhuse 5, sommerhuse 2, små landbrug 10, store 20, erhvervsvirksomhed 30) tvivl om vejret forhindrer ikke fordeling summarisk fordeling, hvis ensartet område men fordelingen kan også aftales konkret (VBL § 12) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejmyndighedens opgaver På landet I byen løse uenigheder om vejes stand og fordele omkostninger, hvis det ikke er fastlagt I byen sikre at veje har den fornødne stand Litt: Leif Larsen, Dansk Vejtidsskrift 2003, nr. 3, s. 50 Lars Ramhøj: Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, foreløbigt tryk (se www.land.auc.dk/~lr) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejadgang Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden, bebygget med et mindre fritidshus og henligger i naturtilstand (hede- og lyngarealer). I forbindelse med udstykningen blev der etableret vejadgang ad en 3.77 m br. vej over matr.nr. 7 f til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en kortere årrække, men findes ikke mere i marken. Vejretten er ikke tinglyst. I stedet benyttedes en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej. Vejretten er ikke tinglyst og vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Der foreligger i øvrigt ikke oplys-ning om grundlaget for denne færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at den i hvert fald har været anvendt som adgangsvej for matr.nr. 3 b i en periode på 30 - 40 år. Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af vejen. Da dette mislykkedes, blev der med ejeren af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af en midlertidig vejadgang over denne ejendom. Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca. 1 år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går tværs over skovvejen, der findes i marken som et delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a. en del væltede træer. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Vejrettigheder Vejadgang Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den midlertidige aftale om færdsel. I den anledning ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens vejadgangsfor-hold. Hvad kan man på grundlag af ovenstående oplysninger udlede om: - vejretsforholdene? - disses retsbeskyttelse/gyldighed Vil der i givet fald være mulighed for at skaffe ejendommen den fornødne vejadgang? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

vejspor i marken - ikke vej på matrikelkortet Vejrettigheder Vejadgang - kortskitse 5 m 3 b 7 f 15 a Byvej 3.77 m. br. vej Kommunevej 4 m br. vej i marken ikke på matrikelkortet vejspor i marken - ikke vej på matrikelkortet vildthegn ingen vej i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj