Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse
Vejforhold Begreber Privat vej færdselsarealer, der tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er offentlige veje Privat fællesvej private veje, der tjener som adgangsvej for anden ejendom end den, hvorpå vejen ligger, når ejendommene er i ”særlig” eje Enkeltmandsvej private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejen-dom (markveje) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Begreber Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller Dokumentation for vejret kan ikke forventes udstykningsveje, som er veje, der er optaget i forbindelse med matrikulære forandringer. Vejretten til sådanne veje er normalt ikke tinglyst. Dokumentation for vejret inde-holdt i den ma-trikulære sag Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Begreber Udlagt privat fællesvej areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fæl-lesvej i h.t. planer eller beslutning. Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning. Vejudlægget stifter formentlig kun vejrettigheder, hvis det sker i h.t. PVL § 23, stk. 2 eller 3 Anlagt privat fællesvej privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken Private fællesveje tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger (vejejeren) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Lov om private fællesveje udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt kommunen har indseende med vejes stiftelse og vejes stand (evt. efter vejsyn) skal varetage offentlige interesser (færdselsformål) men kan ikke afgøre privatretlige tvister to regelsæt (afsnit II og III) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Færdsel på privat vej Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uved-kommende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17) Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1) Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i h.t. NBL kap. 4) I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med poli-tiets samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92 og 100) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Færdsel på privat vej Hvilken betydning har dette skilt for almen-hedens færdsel på vejen? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 1 og § 5: Tinglysning forhindrer ekstinktion af retsfor-følgende kreditorer og omsætningserhververe i god tro § 1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. § 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Tinglysning af vejret Vejretten beskrives i et dokument den påtaleberettigede skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er nor-malt den vejberettigede) kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42 rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet) ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL fordel, at vejen optages på matrikelkortet: beskytter efter VRL informerer om vejrettens eksistens vejarealet er fritaget for beskatning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 52: Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd, ekspropriation, landvæsenskommissions-kendelse og udskiftning er gyldige uden tinglys-ning § 52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet med rets-virkning for tredjemand uden ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning. Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettigheders retsbeskyttelse TL § 26, stk. 1: Omsætningserhververe i god tro kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd inden 2 år efter erhvervelsen § 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gæl-dende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettigheders retsbeskyttelse VRL (L 38): Udstykningsveje er på visse betingelser be-skyttet i h.t. § 1, stk. 1 (svarende til tinglys-ning) og kan ikke for-trænges af relakserende kreditorer (§ 4), men nok af andre kreditorer § 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stem-mer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tje-nende ejendom ifølge aftale eller retsforfølgning. Stk. 2. Den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingel-ser vejrettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning Betingelserne er: vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej optaget på matrikelkortet med en beliggenhed, der i det væ-sentligste svarer til forholdene i marken I så fald er vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2) forholdene af en sådan art, at det let fører til ond tro OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettighedslovens retsbeskyttelse 4.00 m br. pr. fl.vej B C kommunevej A B udstykket fra A Vej over A findes ikke i marken Har B vejadgang? Er vejretten beskyttet? Byvej 7.53 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettigheder - stiftelse I Ingen skriftlige oplysninger om vejretten udskiftningsveje (beskyttet i h.t. TL § 52) hævd mundtligt aftale I skriftlig form servitutter og deklarationer udstykningssager skøder dom/kendelse bindende planer (?) vejudlæg i h.t PVL ekspropriation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejrettens indhold Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget) Uspecificeret vejret generel vejret Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og na-turlige udnyttelse), eller udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller) Det afgørende er da vejrettens forudsatte indhold idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens den konkrete genevirkning er væsentlig ved kvantitative ud-videlser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Udvidelse af vejret - retspraksis Kvalitativ udvidelse U ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke ud-strækkes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etable-ring af industrivirksomhed) U ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færds-len og den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en modelflyveklub Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i mere intensiv retning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Udvidelse af vejret - retspraksis Kvantitativ udvidelse U VLD (vejret kan udstrækkes til fraskilte parcel-ler (in casu: landbrugsnedlægning)), se dog også U ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til udstykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet forudse en sådan udvidelse ved stiftelsen) U ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den vejberettigedes ejendom). Også ikke ubetydelige udvidelser i færdslens omfang kan efter omstædighederne være acceptable Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Alternativt opråb Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjæld-ne tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2) Alternativt opråb ! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2 kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pan-tet fuld dækning i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke er det normale) ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder heref-ter mod det provenu, der måtte fremkomme bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejløse ejendomme Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulig-hed for - mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk. 1 og 2 ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vejret er bortfaldet/ ekstingveret i h.t. TL) eller ad en ny vej såfremt vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom aftale ikke er mulig og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling” (egen skyld - jf. KFE og ) f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret. NB! Den, der øn-sker sig til-kendt vejret må stævne ejeren af den ejendom, hvorover vej-retten ønskes KFE Ejeren af en ejendom fandtes ved at benytte en sekundær adgangsvej ikke derved vilkårligt at have afbrudt eller indskrænket ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Som følge af et skarpt knæk var færdsel af denne vej med store køretøjer (f.eks. tankbiler) dog ikke mulig. Ejendommen fandtes under hensyn til den skete trafikmæssige udvikling at mangle fornøden forbindelse med offentlig vej. KFE Vejret kunne ikke anerkendes for en erhvervsvirksomhed, som ifølge en aftale havde pålagt sig begrænsninger i færdslen ad den pågældende vej. Også i denne sag. som er tidligere end den ovenfor indgik der et spørgsmål om mulighed for at kære på vejen med lastbiler med anhænger og sættevogn vejknæk, som dog ikke fandtes indeholdt i begrebet ”fornøden vejadgang”. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold VRL § 2 Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. KFE Ejeren af en ejendom fandtes ved at benytte en sekundær adgangsvej ikke derved vilkårligt at have afbrudt eller indskrænket ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Som følge af et skarpt knæk var færdsel af denne vej med store køretøjer (f.eks. tankbiler) dog ikke mulig. Ejendommen fandtes under hensyn til den skete trafikmæssige udvikling at mangle fornøden forbindelse med offentlig vej. KFE Vejret kunne ikke anerkendes for en erhvervsvirksomhed, som ifølge en aftale havde pålagt sig begrænsninger i færdslen ad den pågældende vej. Også i denne sag. som er tidligere end den ovenfor indgik der et spørgsmål om mulighed for at kære på vejen med lastbiler med anhænger og sættevogn vejknæk, som dog ikke fandtes indeholdt i begrebet ”fornøden vejadgang”. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Stiftelse af begrænset ret ved hævd Hvis den udøvede råden betjener sig af en indretning/er synlig vindes hævd efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråden nej ja alderstidsråden nej nej ikke synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til kende ved (2) en særlig indretning (Illum) Vejrettens indhold vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begræn-set (f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri) men ellers som en ordinær vejret indenfor det faktiske vejareal (U VLD) også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U VLD) U VLD En indgrøftet markvej, der stammede fra udskiftningen, og som antoges at altid at have haft en bredde, der ikke var mindre end afstanden mellem grøfterne, hvorfor en foretagen indsnævring til 6 alen, der svarede til vejens brede på matrikelkortet, ikke var berettiget. U VLD En vejejer havde spærret en vej over ejendommen. Ved alderstidsbrug var der erhvervet ret til færdsel af enhver art ad vejstrækningen til fordel for den kreds af ejere, hvis ejendommen var beliggende ved vejen. Spærringen var derfor uberettiget. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Beføjelser vedrørende private veje Tjenende ejendom - er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL skal godkende vejens beliggenhed og udformning kan meddele vejret kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne Herskende ejendom - er de(n) vejberettigede har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som meddelt kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Beføjelser vedrørende private veje Facadeejendomme - er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen) har vedligeholdelsespligt (i byer) men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af stiftelsesgrundlaget kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt grundlag (væsentlig gene) Andre - der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel har ingen beføjelser bortset fra dem, der måtte fremgår af lovgivningen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejadgangskravet i UL § 18 omfatter alle arealer, der fremkommer i sagen (restejendommen*) og nye, selvstændige ejendomme og arealer) også supplerede arealer (arealoverførsel/sammenlægning), men ingen krav om dokumentation (benytter eks. vejadgang) ikke tidsbegrænset eller betinget adgang til offentlig vej ud på privat vej ad privat vej ud på offentlig vej men ikke ad offentlig vej evt. gående færdsel (dog rednings- og servicekørsel) ny privat fællesvej skal optages på matrikelkortet *) medmindre bestående vejadgang benyttes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold 1 2 9 8 Kommunevej Vejadgangskravet - eksempler I Direkte eller over udstykkende ejendom 2 1 Kommunevej II Ad eksisterende vej III over anden ejendom 1 2 Kommunevej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Dokumentationen vedr. vejforhold i matrikulære sager skal varetage: A Offentligretlige hensyn vedr.: overkørsler vejens udformning og placering B Privatretlige hensyn vedr.: vejrettigheder (færdselsret) ejerrettigheder (vejens udlæg og placering) … som i princippet må iagttages når veje optages/udvides nedlægges (slettes) omlægges/indsnævres på matrikelkortet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold A Den offentligretlige dokumentation angår: I Overkørsler etablering ændring (indsnævring/kvalitative og kvantitative ændringer) omlægning II Den private fællesvej udlæg (etablering/udvidelse) nedlæggelse omlægning/indsnævring Som dokumenteres på grøn erklæring eller på særskilt tilladelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold B Den privatretlige dokumentation angår: Optagelse/udvidelse (BMA § 5) udlagte veje m.v. (stk. 1, nr. 2) dok.: kopi af beslutning m.v. og erkl. om anlæg stiftet ved off. retshandling (stk. 1, nr. 2) dok.: kopi af beslutning stiftet ved aftale (stk. 1, nr. 1 og stk. 3) dok.: erkl. fra vejejer (S) : standarderkl. kan (S) benyttes Slettelse (§ 7) Omlægning/indsnævring (§ 8) off. retshandling (stk. 3) dok.: kopi af beslutning aftale dok.: erkl. fra ejer og lsp. (S) off. retshandling (stk. 3) dok.: kopi af beslutning aftale dok.: erkl. fra ejer, vejberet-tigede og lsp. (S) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Optagelse og udvidelse af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 5 og VMA afsn ) accept fra vejejer (om 1) vejret og 2) vejens optagelse) rådighedsdokumentation E eller anden dokumentation: erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som (udlagt) privat fællesvej efter PVL og anlagt (eller om fornødent vil blive krævet anlagt) dom ekspropriation tinglyst aftale vej på ældre matrikelkort Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Dokumentation - ved optag af pr.fl. vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Kræver nedlæggelse godkendelse? Udlæg gør (bortset fra L,F,S veje på landet) Men der er ingen regler i PVL om nedlæggelse (ud over kap. 9) som skal anvendes i byer m.m. (brev af 4. feb. 1993) også anvendelig på udlagte (men ikke anlagte veje) (skr. af 8. jan. 1986) men er ikke obligatorisk på landet (bl.a. brev af 8. nov. 1993) det gælder også veje, hvis udlæg forudsætter godkendelse kommunen kan derfor heller ikke kræve en nedlagt vej reta-bleret (saml. NBL § 26 - færdsel på veje i d.å.l.) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Forandring på kommunens foranledning (PVL § 55, stk. 1) forudsætter at der varetages færdsels-mæssige hensyn, eller forfølges mere brede kom-munale formål, f.eks. plan-lægningsmæssige eller miljømæssige (fredeliggøre et naturområde) Stk. 1. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst spørgsmål om vejens ned-læggelse eller omlægning, kan vej-myndigheden fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgif-terne til notering i matriklen og be-rigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. 2, mellem de grundejere, der er inter-esseret i nedlæggelsen eller omlæg-ningen. I omkostningerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved afhændelse af arealer i henhold til § 56, stk. 1. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Hvis anmodning - har kommunen pligt til at tage stilling (men skal ikke nødven digvis beslutte) - før beslutning, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres offentliggørelse indkaldelse indsigelse evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Hvilke hensyn er legitime? PVL § 53: Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. 1) ikke eneste adgangsvej iflg. matrikelkortet 2) ikke af vigtighed Ad. 1 - matrikelkortet kortets udvisende irrelevant cirk.: ikke hvis fornøden hvilket formentlig ikke rum-mer andet end, at ejendomme ikke må gøres vejløse gælder ikke, hvis erstatnings-vej etableres … vejen skal opretholdes, hvis den er en forudsætning for, at der er fornøden adgang til ejendommen eller af betydning for forbindelsen mellem flere lodder af samme ejen-dom. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vigtighedskravet Gælder også omlægning, men er her vanskelige at definere ingen ejendom må gøres vejløs fyldestgørende erstatningsvej kan vejudlægget i øvrigt godkendes efter PVL er kommunen forpligtet til at godkende forandringen Det centrale er derfor, om erstatningsvejen er fyldestgørende Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Ad. 2 - vigtighedskravet Alle veje har rimeligvis på et tidspunkt har været af vigtighed (hvorfor ellers etablere dem)? hvorfor kravet formentlig betyder, at nedlæggelse forudsætter at vejen har mistet sin (eller kun har underordnet) betyd-ning (er sekundær) men tillader, at der tages hensyn til vejens betydning i øv-rigt for ejendommens udnyttelse og anvendelse (jf. ØLD 6. afd. 417/1990 utrykt: ”ikke grundlag for at antage, at der ved vurderingen af fællesvejens vigtighed alene skal tages hensyn til dens funktion som adgangsvej”) tillader næppe hensyntagen til æstetiske/historiske forhold ØLD 6. afd. 417/1990: Sagen angik en rideskole, hvor adgangsvejen blev anvendt som øvelsesbane i forbindelse med rideskolen, og Landsretten udtalte, at der i vurderingen om nedlæggelse ”tillige findes at burde indgå overvejelser over, hvilken be-tydning den omhandlede veje har for den fra sagsøgeren drevne rideskole”. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Ad. 2 - vigtighedskravet (fortsat) Hvis vejen ikke findes i marken skal nedlægningsproceduren ikke anvendes har forholdene eksisteret i hævdstid kan vejen (typisk i forbindelse med en matrikulær sag) ned-lægges alene på grundlag af lsp. erkl. (jf. BMA § 7, stk. 2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Omlægning Ingen vejadgang må forringes (væsentligt) udgangspunktet er de eksisterende forhold (som formodent-lig afspejler ejendommens behov) kan godt forringes (noget) (i KFE blev nedlæg-ning afvist af hensyn til de færdselsmæssige ulemper), men skal min. være fyldestgørende (KFE ) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Omlægning skal godkendes af kommunen (bortset fra L,S,F veje på lan-det) og kan naturligvis nægtes, hvis færdselshensyn tilsiger det (f.eks. dårlige oversigtsforhold ved vejtilslutninger) men beslutning forudsætter i øvrigt ikke offentligretlig inter-esse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Afvejning af hensyn ved omlægning Vejeren vers. vejberettigede - fordele og ulemper formentlig en forudsætning, at fordelene overstiger ulemper-ne, vurderet samlet ikke kun færdselsmæssige (vejens længde og beskaffenhed, f.eks. mere kroget, smallere eller mere stejl) også ulemper og gener (for driften, støj, støv og indblik) og konsekvenserne for ejendommenes udnyttelse og anven-delse (anlæg, ombygning, akavet tilkørsel) Dertil kræves nok også, at fordelene for de(n) vejberettigede er større end ulemperne for den, der skal tåle vejbyrden. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Kan vejen nedlægges? vej udlagt til 14 e for 3 år siden vejen ikke anlagt 14 e har anden vejadgang hvad siger BMA? hvad siger PVL? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Indsnævring/omlægning af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 8 og VMA afsn ) accept fra vejejer accept fra vejberettigede erklæring fra landinspektør om, at der ikke er flere vejberetti-gede (tinglyste og andre f.eks. stiftet ved udstykning eller på anden måde - typisk ved hævd) rådighedsdokumentation E B eller beslutning i h.t. PVL kap. 9, eller anden off. forretning eller dom eller på grundlag af landinspektørens oplysninger om hævd (også selv om der er tinglyst dokument om vejret) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Dokumentation - ved indsnævring/ omlægning af pr.fl. vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Slettelse af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 7 og VMA afsn ) E B erkl. fra vejejer om vejadgang erkl. fra landinspektør om ikke tinglyst dokument om vejret ikke tvivl om ejererklæring rådighedsdokumentation 1) Vejen har ikke eksisteret i hævdstid. 20 år er formentlig tilstrækkeligt, hvis vejen har været anlagt (da der i så fald er udøvet modrå- den). Har vejen ikke været anlagt, må der kræves al- derstid. Ved bortfald har det ingen betydning, om vejretten er tinglyst eller dom eller beslutning om eksprop-riation eller efter PVL kap. 9 eller landinspektørerklæring om hævd 1) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Retsgrundlaget for nedlæggelse af private fællesveje Ved nedlæggelse af private fællesveje kan man ikke frit vælge nedlæggelsesgrundlaget: enighed 1) hvis kommunen be- slutter det Anlagte veje afsnit II (PVL) 1) BMA afsnit III PVL (BMA) 2) 2) f.eks. ned- lægning for at rea- lisere en lokalplan Udlagte veje afsnit II (PVL) 1) 3) BMA afsnit III (PVL) 3) BMA Betegnelsen PVL angiver, at proceduren i lovens kap. 9 altid kan an-vendes, hvis det ønskes. Det bemærkes yderligere, at det i afsnit II-områder ikke er nødvendigt at indhente vejmyndighedens godkendelse til selve vejnedlæggelsen i de tilfælde, hvor vejen nedlægges, uden at kap.9-proceduren er bragt i anvendelse (skr. af 17. okt. 1978, LSP 1979, s. 450) også selv om nedlæggelsen omfatter veje, der er anlagt med kommunens accept. 3) VMA afsn og Min.f.o.a. skr. af 12. maj 1986 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Dokumentation - ved slettelse af pr.fl. vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Anden dokumentation Rådighedsdokumentation, når ejere afgiver erklæring (kræves generelt jf. BMA § 9, og er en følge af, at erklæringen afspejler ændrede rettighedsforhold vedr. vejretten eller vejens udseende) Uden ejererklæring eksisterende veje kan ændres, hvis vejen har været nedlagt/ har haft en ændret beliggenhed i 20 år (BMA § 8, stk. 2 og VMA afsn og ) dokumentation: landinspektørerklæring (og evt. vejejererklæ-ring, såfremt der sker optagelse på anden ejendom) almene veje (yderst sjældne) dokumentation: kopi af kommunens beslutning (VMA afsn. 8.5.) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Dokumentation ved benyttelse af eksisterende pr.fl.vej på matrikelkortet (jf. BMA § 6, og VMA afsn ) NB ! medfører ingen matrikulære forandringer enten accept fra vejejer (om vejret) eller lykke- og frommeerklæring, som omfatter erklæring fra den vejberettigede fra landinspektøren om vejret (om, at vejretten kan udstrækkes til arealer, der udstykkes eller tillægges ved arealoverførsel) eller anden dokumentation for vejret erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som pr.fl. vej efter PVL (udlagt) og anlagt (eller om fornødent vil blive krævet anlagt) dom, eller ekspropriation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Lykke- og frommerklæring - dokumentation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Lykke- og frommerklæring - anvendelsesområde sandsynliggør kun vejretten medfører omvendt bevisbyrde (påhviler den, der bestrider) Bør ikke anvendes hvis samtykke må forventes (er sandsynlig) - fordi eksplicit tilla-delse giver det klareste retsgrundlag samtykke er nægtet - fordi det da vil virke stødende, at sagen alligevel fremmes ulemper/gener øges væsentligt - og specielt ikke, hvis færds-lens art ændres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Lykke- og frommeerklæring Hvad støtter vejrettens eksistens? A Der findes oplysning om vejretten i skøder i ældre udstykningssager anden skriftlig form B Der findes ikke oplysning om vejretten er det en udskiftningsvej? er der vundet hævd? Men: ét er vejret ... … noget andet, om den også omfatter den/det fraskilte parcel/ areal Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Lykke- og frommeerklæring Udvidelighed er der vejret? undersøg stiftelsesgrundlaget er vejretten begrænset? eksplicit hvor stor er færdselsforøgelsen relativ set (før/efter) kvantitativt? kvalitativt? særlige ulemper/gener? for vejejeren? for tilstødende grundejere? ! øgede vedligeholdelsesomkostninger har ingen betydning håndteres gennem PVL Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Erstatning for færdselsgener For nyt vejudlæg: *) afgørelsen må kunne overføres på udlæg efter BMA § 6, stk. 2, i hvert fald for gener, ejeren på- føres. M.h.t. til tilgræn- sende ejendomme se KFE hvis afståelse: arealerstatning (til ejer) hvis vejudlæg på anlagt vej: ingen arealerstatning For gener: naboretligt grundlag (KFE ) selve indgrebet berettiger ikke erstatning, hvis det ikke indebærer afståelse af areal, nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg m.v. derimod vil den øgede færdsel kunne berettige erstatning (f.eks. for indblik, støj og lys) *) KFE I anledning af udstykning af 4 sommerhusgrunde i sommerhusområde, udlagde kommunen i medfør af PVL § 23 en eksisterende vej 6.00 m br. privat fælles-vej som adgangsvej til parcellerne. Denne adgangsvej førte over tre andre ejendomme, hvis ejere fik tillagt erstatning på op til kr. for afhjælpning af indbliksgener. KFE Ekspropriation af en sti, der blev etableret i skellet mod en ejendom medførte så væsentlige gener for ejendommen, at der der blev tilkendt erstatning. men hvis nyt vejudlæg: erstatning til vejeejer omfatter for-mentlig også ejendomsforstyrrelsen (genegrænsen sænkes) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Private veje og matrikelkortet (oversigt) Foreligger der ikke er offentligretligt grundlag for forandringer-ne, skal der afgives erklæring om: Vejens beliggenhed fra vejeren (ved optag og omlægning) Vejret fra vejejer (ved slettelse og benyttelse af eks. vej over anden ejendom) fra vejberettigede (ved omlægning, slettelse 1) og ved benyttelse af eksisterende vej over an-den ejendom - ”lykke- og frommeerklæring”) fra landinspektør (ved omlægning, slettelse og ved benyttelse af eks.vej over anden ejendom) Rådighed 1) BMA forudsætter, at der ikke er vejberettigede. Er det tilfældet, må der gøres op med disse rettigheder. Dokumentation herfor skal ikke vedlæg- ges sagen, men den danner grundlag for landinspektørens er- klæring. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Private veje om matrikelkortet Ændring vej optages benyttelse vej slettes vej omlægges ) af eks. vej ) 3) 4) 2) 5) Dokumentation for vejret ja ja 1) ja nej vejberettigede ja nej ja ja matrikulær ændring ja nej ja ja rådighed ja ja ja ja vejmyndighed 6) (ja) (nej) (ja) (ja) 1) Hvis vejrets- accept ikke kan indhentes evt.mulighed for lykke- og frommeerklæ- ring 2) Ændringer af pr. fl.veje som følge af offentligretlig beslutning gennemføres alene på grundlag af dokumentation herfor. 3) Ændringer, der har bestået i hævdstid slettes alene på grundlag af landinspektørerkl. 4) Hvis tinglyst dokument eller vejberettigede h.h.v. aflysning og accept medmindre vejen nedlægges efter PVL kap. 9. 5) Ændringer, der har bestået i hævdstid alene på grundlag af landinspektørerkl. og accept fra vejeejer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold 6) Vejmyndighedens godkendelse Som hovedregel skal vejmyndigheden godkende forandringer vedr. private fællesveje men veje, der udlægges til landbrug-, skovbrug- eller fiskeri-erhvervet i afsn. II-områder, eller nedlæggelse af veje i afsn. II-områder, eller forandringer, der skyldes hævd kræver ikke godkendelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Offentlige veje Typer og vejbestyrelse (LooV § 1) kommuneveje - kommunalbestyrelsen landeveje - amtsrådet hovedlandeveje - Vejdirektoratet (drift: amtsrådet evt. kom-mune) Offentlige veje er åbne for almindelig færdsel (alle og enhver kan færdes, men uden at der forligger en egentlig færdselsret) administreres og vedligeholdes af vejbestyrelsen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse Offentlige veje kan stamme fra Arilds tid (f.eks. by- , sogne- og mølleveje) men de fleste er nyere Vejbestyrelsen ejer vejarealet når vejen i mindst 20 år har været administreret af vejbesty-relsen (optaget på vej- eller stifortegnelsen BMA § 19, stk. 1) når vejarealet er erhvervet ved aftale eller ved ekspropriation For alle gælder, at vejbestyrelsen skal foranledige vejen udskilt i matriklen nye veje: straks (LooV § 88, stk. 1) ældre veje: løbende (§ 89, stk. 1) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse hensigtsmæssig fordi: matrikelkortet bliver mere korrekt (mange ældre veje har æn-dret beliggenhed og bredde i marken) uregistrerede vejarealer mangelfulde i registret off. veje er ejendomme, men ejendomsgrænsen er ikke regi-streret hævd udelukkes (LooV § 88, stk. 2 - udefra og ind, men ikke indefra og ud) men vejarealet registreres kun i matriklen (bortset fra Sdjl.) med et litra, f.eks. ”f” NB Hvis vejen ikke er udskilt, indgår vejarealet under den ejendom, hvorpå vejen ligger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Udskillelse indebærer at vejgrænsen fastlægges (afmærkes) og indmåles, som andre skel vejarealet registreres og udgår derfor af vejarealet for den berørte ejendom Udskillelsen sker matrikulært som ejendomsberigtigelse, hvis hævd, jf. UL § 9, nr. 2 som arealoverførsel i alle andre tilfælde (typisk - men ikke nødvendigvis - aktuelle forandringer) jf. UL § 7, nr. 1 også ved afståelse af off. vej til tilgrænsende ejendom og uanset, om vejen findes på matrikelkortet (de matrikulære forandringer korresponderer da ikke med den matrikulære dokumentation) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse er derfor ikke en særlig matrikulær sagstype, men en betegnelse for matrikulære forandringer af en særlig type ... … men der gælder en række særregler for de matrikulære foran-dringer, der foretages for at udskille veje Forandringerne kan omfatte: vejen i fuld udstrækning, eller dele af vejen ”stumpudskillelse” over én eller over en del af en ejendom mindre ønskelig men nødvendig, når der afstås areal til udvidelse af ikke udskilt vej (hvor min. det afståede areal må udskilles) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Offentlige veje - adkomst Hvis vejen ikke er udskilt, fremgår vejbestyrelsens ejendomsret ikke af de matrikulære forhold. Er vejen vist på matrikelkortet, men ikke udskilt, henligger vej-en som en del af den ejendom, hvorover den fører 7 a kommunevej nr. 2387 Vejudskillelse + Matrikulære arealforandring: eller for 7 a: 3752 m2 heraf vej 1965 m2 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudsklillelse - skelfastlæggelsen Særlig regler som følge af ejendomsantallet normal skelerklæring (BMA § 3, stk. 2, nr. 1) skelpåvisning (§ 3, stk. 1, nr. 2) - længere vejstrækninger foreløbigt skel (vejgrænser afmærkes foreløbigt med f.eks. træpæle) orientering om skelafmærkning til lodsejere med oplysning om skelpåvisning på begæring (frist 4 uger) ingen begæring = accept begæring og accept = erklæring begæring, men ingen accept = skelforretning udskillelse til eksisterende skel mod off. vej: kun orientering, hvis skellet afmærkes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejskel skal fastlægges som andre ejendomsgrænser (skel) og afmærkes efter det almindelige regler, dog med den væsent-lige modifikation, at afmærkning kan undlades mod land- og skovbrugsejendomme (uden forhåndsansøgning jf. VMA afsn ) andre ejendomme efter forhåndsansøgning (VMA afsn. 6.2.) tilknyttes nye eller eks. fikspunkter hvis > 300 m indlægning i praksis på grundlag af systemkoordinater ellers indlægningsmål (til veldef. originale skelpunkter) måleblade i langformat Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - forholdet til panthaverne Panthaverafklaring nødvendig ved faktiske afståelser kan ske på normal vis panthaversamtykke eller uskadelighedsattest erklæring fra eksproprianten eller den ”lille” uskadelighedsattest Den lille uskadelighedsattest afgives af landinspektøren alene i h.t. BMA § 13, stk. 2 kun ved fraskillelse til off. vej/statsjernbane hvis værdien af arealet ikke overstiger beløbet fastsat i BAG § 4, stk. 2 (pt kr.) hvis afståelsen er uden indflydelse på ejendommens værdi Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for panthaverafklaring Aftale enten relaks. ved påtegning (d) eller relaks. ved normal uskadelighedsattest (d) eller relaks. ved den lille uskadelighedsattest (l) Hævd ingen dokumentation (20 års-erklæring fra (v)) Hele ejendomme (d) dommer (l) landinspektør (v) vejbestyrelsen attest om, at ejendommen er ubelånt (d) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - ikke krav om servitutafklaring op trods af, at der kan være behov for at fordele servitutter, der ligger i det udskilte areal både af hensyn til tingbogens infornationsværdi servituthaveren og vejbestyrelsen ny vejgrænse telefonledning tidl. vejgrænse areal der udskilles at lyse servitutter (på aflagte vejarealer) eks. vejgrænse vandledning ”k” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Gamle veje (20-årsveje) (a) erkl. fra vejbestyrelsen om hævd (BMA § 19) (s) skelerklæring/skelpåvisning (BMA § 3, stk. 2) (r) kræves ikke, men servitutundersøgelse er god lsp. skik Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af 20-årsveje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Nye veje Aftale (a) erklæring om arealafståelse (BMA § 14, stk. 3) kopi af aftale, eller erkl. om beslutning i h.t. LooV § 21 eller 23 om overtagelse (s) erkl./skelpåvisning (BMA § 3, stk. 2) (r) kræves for pantehæftelser (BMA § 13) - NB! servitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af nye veje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Nye veje Ekspropriation (a) og (s) erkl. fra vejbestyrelsen (BMA § 21) (r) kræves ikke - ordnes af eksproprianten - NB! servitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af nye veje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Ekspropriationshjemler A. statslige veje selve vejarealet (m.v.): anlægslov (jf. EPL § 1) arealer derudover: EPL § 15, stk. 5 (jordfordeling) og § 16, stk. 3 (afskårne arealer) B. kommunale veje selve vejarealet (m.v.): LooV § 43 arealer derudover: LooV § 51, stk. 3 og 5 (afskårne area-ler) evt. jordfordeling i h.t. jordfordelingsloven Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - fordele ved ekspropriation fastlagt procedure sikkerhed for realisering rettigheder bortfalder som en konsekvens af LooV § 44, stk. 1 (alle rettigheder bortfalder) men hvis rettighedshavere ikke er indvarslet, kan der tilbagestå et erstatningsspørgsmål autoriseret prisfastsættelse ingen ”papirpenge” (jf. LUA § 1, stk. 2, nr. 4 og BAG § 1, stk. 2) begrænset matrikulær sagsdokumentation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse - registreringsdokumenter De matrikulære arealforandringer anføres på skematisk redegørelse eller på særlige arealfortegnelser (der opregner såvel ”+” som ”-” arealer refererer til ændringskortet svarer ikke altid til arealforandringerne i marken hvor der ikke nødvendigvis sker ændringer kan fremstå som ”+” areal som om ejendommen reelt afgiver areal det er de faktiske (reelle) arealforandringer, der dokumentationen vedrører adkomst på særskilte, afskårne arealer kan tinglyses på grundlag af tinglysningsfortegnelse udfærdiget af KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Udstykning mod offentlig - ikke udskilt - vej Byvej 7.53 m vejgrænsen fastlægges, hvor det er på-krævet, og der optages et tilsvarende stykke af den off. vej (jf. VMA afsn ) som teknisk ændring. Kan også bruges ved andre rettelser af veje. Den offentlige vej kan håndteres således i den matrikulære sag: 1 2 Byvej 7.53 m vejen vises signaturmæssigt (med rødt, stiplede vejsider og uden vej-farve) og med teksten ”off. vej endnu ikke udskilt i matriklen”. off. vej endnu ikke udskilt i matriklen 2 1 Kommunevej nr. 1263 udskille vejen (ikke ønskelig). 3 Byvej 7.53 m 2 1 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold g o d s e t s j o r d e r markvej 3.77 m sti i marken Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fælles-vej til en på godset beliggende skov. Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som adgangsvej til skoven. Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor gods-ejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejadgang Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden, bebygget med et mindre fritidshus og henligger i naturtilstand (hede- og lyngarealer). I forbindelse med udstykningen blev der etableret vejadgang ad en 3.77 m br. vej over matr.nr. 7 f til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en kortere år-række, men findes ikke mere i marken. Vejretten er ikke tinglyst. I stedet benyttedes en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej. Vejretten er ikke tinglyst og vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Der foreligger i øvrigt ikke oplys-ning om grundlaget for denne færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at den i hvert fald har været anvendt som adgangsvej for matr.nr. 3 b i en periode på år. Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af vejen. Da dette mislykkedes, blev der med ejeren af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af en midlertidig vejadgang over denne ejendom. Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca. 1 år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går tværs over skovvejen, der findes i mar-ken som et delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a. en del væltede træer. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejadgang Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den midlertidige aftale om færdsel. I den anledning ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens vejadgangsforhold. Hvad kan man på grundlag af ovenstående oplysninger udlede om: - vejretsforholdene? - disses retsbeskyttelse/gyldighed Vil der i givet fald være mulighed for at skaffe ejendommen den fornødne vejadgang? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejadgang - kortskitse 5 m 3 b 7 f 15 a Byvej 3.77 m. br. vej Kommunevej 4 m br. vej i marken ikke på matrikelkortet vejspor i marken ikke vej på matrikelkortet vildthegn ingen vej i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Private veje og matrikelkortet - eksempel Matr.nr. 9 l har hidtil kun haft gående adgang til landevejen. En ny ejer af ejendom-men, der har bil, ønsker at etablere en carport, men såvel færdsels- som terrænmæs-sige nødvendiggør, at vejadgangen etableres på anden måde. Ejeren af matr. nr. 9 m har givet sin accept til færdsel ad denne indkørsel til den 8.00 m. br. priv. fællesvej. Gartneriejendommen matr.nr. 9 a ønsker byzonearealet fraskilt som 2 grunde, men har som kompensation erhvervet delareal 4 af matr.nr. 7 b til udvidelse af gartneriet. Den på det tilkøbte areal (og som det fremgår af skitsen) på matr.nr. 5 a beliggende vej, der tjener som adgangsvej for matr.nr. 7 b ønskes i den forbindelse omlagt så-ledes, at den efter omlægningen kun ligger på matr.nr. 11 f På hvilket dokumentationsgrundlag kan ovennævnte ændringer i vejforholdene gen-nemføres? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Private veje og matrikelkortet - eksempel 5 a 5 p 5 f 5 o X x = zonegrænse vej i marken 4.00 m br. pr. fl.vej 1 2 3 4 9 l 9 m 9 o X < vejret > carport 9 a 7 b Landevej 4.00 m br. pr. fl.vej 9 k 9 n X 8.00 m br. fl. vej 11 a 11 b 11 c 11 f X Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Vejforhold Vejudskillelse Landevej telekabel - 276 Kommunen har besluttet at udvide og omlægge Kongstedvej, hvilket giver anledning til bl.a. de forandringer, der er vist ovenfor. Kongstedvej - 312 oversigtsareal aflagt vejareal afskåret areal For så vidt angår matr.nr. 7 m ønskes såvel det aflagte vejareal som det areal af matr.nr. 7 a, som ligger mellem den gamle og den nye vej inddraget under matr.nr. 7 m. 7 m 7 a ”h” vandledning På hvilket grundlag dokumenteres de matrikulære forandringer vedr. matr.nr. 7 m? Er der grund til at tage tage stilling til servitutrettigheder? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback