A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN? Eller Den religiøse pluralisme.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gitte Rosholm Advice A/S
Advertisements

Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Folkelig deltagelse i uddannelse Civilsamfundets inddragelse og fortalervirksomhed i Syd Workshop den 4. februar 2009 Eva Iversen koordinator for Uddannelsesnetværket.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Hvad er internationalisering
Lav din egen ikon MM Anne Mette Gundesen / Hvad skal jeg sige? 2014.
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Religion og politik i Tyrkiet
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Fremtidens Videoforbruger
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Set fra Humanistisk Samfunds perspektiv
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Nøgler til menighedens vækst
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Virksomheder – Leavitt’s model
Tid til lægetjek! Kaldet fra Kristus til den trofaste kirke! Filadelfia.
Festligt fællesskab med livsglæde som værdi. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og.
Religionsdiskrimination, andenordensdiskrimination og religiøse samlingssteder Kasper Lippert-Rasmussen Institut for Statskundskab, ÅU, og CESEM.
Jeg støtter barnet ved:
Chris Argyris f
Havde Luther en teologi om Guds rige?
+ FORBRUGERNE OG LANDBRUGET: HVAD GIK GALT? Henrik Byager Kommunikationsrådgiver Planteavlerdagen 1.
Det åndelige landkort i DK  2 ud af 3 danskere tror på Gud  34% tror på reinkarnation  38% på et liv efter døden  2% i kirke på en given søndag (godt.
Dansk Bibel-Institut tilbyder en spændende og udfordrende uddannelse
At være kirke i en efter-kristen kultur
Hvad bliver de fremtidige konkurrencevåben på energi markedet
Å.
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
3. trin 2. trin 1. trin. 3. trin 2. trin 1. trin.
Livets Ord Livets Ord Februar 2012 Februar 2012 «Omvend jer og tro på evangeliet» (Mark 1,15).
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
i det senmoderne Danmark med fokus på kristendom.
Sprog og identitet - fra interesse i sprog til en identitet som forsker Pia Quist Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut afd. for Dialektforskning.
Nye højder Mod Drømmen om fremtidens frikirke i Danmark Alene – eller en del af det større fællesskab?
DIT LIV Tænd for lyden og læn dig tilbage -.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Kristen i dag Identitet: Hvem er Jesus?. Sidste gang... Kristendom ikke først og fremmest love og regler, Men EVANGELIET om Jesus KRISTUS.
Uddrag af politiske principprogrammer
Lidelsens problem (teodicé)
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Evangelisk Luthersk Netværk - for fremtidens kirke.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
R ELIGION OG D EMOKRATI Adam, Diran, Jakob, Astrid, Trine, Nicolai, Mathilde og Therese.
Efterskole og kirke Kirken er kun en generation fra at uddø Carey.
KULTURMØDER 2 - Kultur og identitet
Carsten Riis, dekan A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Teologiske Fakultet Tværfakultær uddannelse – et eksempel  Pressemeddelelse fra Helge Sander.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Århus, 8. april Integral Spiritualitet - og kristen tradition
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 29. AUGUST 2015 TEOLOGI FOR LÆGFOLK LEKTOR ELSE KRAGELUND HOLT AARHUS UNIVERSITET ARTS AU DET GAMLE TESTAMENTE.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. APRIL 2016 SOGNEDAG ØSTER HORNUM PROFESSOR (MSO) ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN AARHUS UNIVERSITET ARTS.
The Nordic & Baltic Area The United Methodist Church Overvejelser om styreform hos en nordisk mindretalskirke i lyset af forskellige nordiske flertalskirke-modeller.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Troshistorie At se Guds fodspor i vores liv…. Hvad er troshistorie? Historien om min tro Historien om Guds nærvær og tilstedeværelse i mit liv En delfortælling.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
493 – Velsign, o store, stærke Gud, 1, S1
Tak - mens vi lever 25 år som præst - om 9 mdr.!
“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”
Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne
“Glæd jer altid i Herren!” (Fil 4,4).
Den glade skole på bjerget.
851_Du kære Gud og Fader god 1, S1
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN? Eller Den religiøse pluralisme som udfordring til kirke og samfund Viggo Mortensen Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet

Hvorfor drøfter vi det her?  Det religiøse landskab er under forandring  Demokrati er mere end afstemninger. Det er kultur A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Det danske Pluralismeprojekt   akademisk forskningsprojekt, som har til formål at dokumentere den voksende religiøse diversitet i Danmark. Projektets primære formål er:  at dokumentere ændringerne i det religiøse landskab ved at kortlægge den nye religiøse geografi.  at analysere hvordan religioner og religiøse traditioner ændrer og udvikler sig inden for nye kontekster, sammenholdt med sociale og kognitive strukturer. Hvad ændrer sig i kulturmødet?  at forstå baggrunden for udbredelsen af de nye religioner og alternative spirituelle grupper og  at tolke de teologiske tilgange inden for kristendommen, som søger at besvare udfordringerne fra denne nye religiøse mangfoldighed.

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Kampen om symbolmagten i Europa  Kristendommens afgørende indflydelse på udformningen af demokratiet i Danmark  Islam og demokrati  De to modeller:  Laicite og ”ledende kultur”  Er vi i gang med et religionsskifte?

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Kristendommen under forvandling  Den er blevet global  Den flytter sig mod Syd  Den forandrer sig

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Hvorfor er kristendommen under forvandling?  A religion made for travel  Kontekstualisering  Kristendommen som en oversættelsesbevægelse (Lamin Sanneh)

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET De udefra kommende faktorer  globalisering med dens tro følgesvend lokaliseringen,  modernisering og den deraf følgende rationalisering,  sekularisering og den dermed sammenhængende  de-sekularisering eller genkomst af religionen,  medialisering, der fremmer eventkulturen samt  individualiseringen

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Hvad betyder det for os i Nord?

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Det multikulturelle  Enhedskulturens forfald  Folkeligheden under forvandling  Traditionstabet

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Stikord til karakteristik af udviklingen  Fra ortodoksi til ortopraksi.  Fra konfessionsopdeling til religionsopdeling: Religionsteologi bliver vigtig.  Fra forsvar for sekulariseringen til forsvar for troen: Apologetik bliver vigtig.  Fra absoluthed til universalitet.  Fra ”faste” fromhedsformer til ”løs” spiritualitet.  Fra embeds- og stands tænkning til autencitet og nærvær.  Fra omvendelse og re-kristianisering til en renæssance for vidnesbyrdet  Fra vane til valg

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Ændringer i det åndelige klima  KLASSISK KRISTEN TRONY SPIRITUALITET  Den hinsidige GudDen iboende Gud  Vi er syndere der behøver tilgivelseVi er sårede og behøver helbredelse  At gøre sin pligtAt opnå selvrealisering  Gud som herre og kongeGud som ven og liv  Ordets forkyndelseMysteriet i eukaristien  ForståelseErfaring  Tro som sandhedTro som tillid  Den snævre portDen brede favn  Komme i himlenLeve på jorden  Filosofisk sandhedPsykologisk sandhed  (”Jeg hævder at…”) (“Jeg føler at..”)  Hierarkisk autoritetErfaringsbaseret autoritet  Stærke grænser-eksklusivismeBlødegrænser-inklusivisme  KommandereSætte i stand til  AdlydeFremhjælpe, medskabe  Hierarkiske relationerGensidige relationer

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Hvad kommer det til at betyde?  Dogmernes tid er forbi  Fortællingens rolle  Privatreligionens sejr, den flydende spiritualitet.

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Den danske vision?

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Historien er vigtig

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET The American Vision

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Den russiske vision

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Den danske vision

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Kan den danske syntese holde stand? De globale store linjer:  De traditionelle konfessionelle kirker går tilbage  Nogle uafhængige menigheder kan opleve en moderat succes  Vækst i fremskridtsteologi (prosperity gospel: Health & Wealth)  Væksten i synkretisme, bricolage, patchwork.

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Spørgsmål i relation til udviklingen i Europa  Hvordan vil et postsækulart Europa se ud?  Hvilken rolle vil migrantkirkerne komme til at spille i det europæiske laboratorium?  Kan den folkekirkelige struktur overleve?  Hvad er fremtiden for de konfessionelle kirker?  Står valget mellem en protestantisering af religionen eller en islamisering af kristendommen?

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Vil den danske syntese overleve?

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET De fire menigheder  Kernemenighed  Servicemenighed  De trofaste kirkefremmede  Patchworkmenigheden

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET De tre kirkemodeller  Kommunekirke  Markedskirke  Projektkirke

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Det overordnede valg  Det varme tætte fællesskab  Den civilreligiøse aktør  Det åbne missionale fællesskab. Kirken som salt og lys.

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Grundlæggende problem  Formidling af kristendom med universelle sandhedskrav i en dialogisk indstillet forhandlingskultur

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Den nye spørgehorisont  Hvem er jeg? Identitets spørgsmålet  Hvad kan jeg tro? Er dogmernes tid forbi?  Hvad kan jeg håbe? Sammenhæng & klima  Hvordan kan jeg leve? Spørgsmålet om den religiøse praksis.

A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET Vil den danske syntese overleve?