Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003

Program Udfordringerne for plansystemet –Natur –Plansystemets sammenhængskraft –Miljø og VVM Region, amt, kommune ??

Wilhjelmudvalgets betænkning Baggrund –Vi har troet at “til- bagegangen var stop- pet” men det viser sig at den fortsætter ! –EU sigter mod at have stoppet forringelserne i biodiversitet inden 2010

Status for biodiversitet Halvkulturen på retur med 80-90% i det foregående århundrede og vandløbene er mishandlet (98%) Skovene vokser, men kun 10% er “oprindelig” Naturområderne for små, opsplittede og uden kontinuitet Udslip af næringsstoffer påvirker fortsat miljøet

Biodiversitets-planer ? Sikre eksisterende natur bedre EU-habitat implementeres ordentligt ha. ny halv-natur - mere natur i vandløbene Nationale naturområder Bufferzoner og tålegrænser

Overgødskning leder til dårligere miljøkvalitet

Tålegrænser for forskellige naturtyper

EU-Habitatområder (Natura 2000)

Ekstensiveringspolitikker Rent grundvand Landbrug skal tage miljøhensyn Øget andel af økologisk jordbrug Mere skovrejsning Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Halvere udledningerne af N (VMP I+II) Bufferzoner omkring sårbare naturtyper Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv = Begrænsning på landbrugsproduktionen ?

Planlægningens principper - Zonering - Funktionsadskillelse - Rammestyring - Differentieret regulering

Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Plansystemets udvikling - fra orden til kaos ?

Områder med særlige drikkevandsinteresser Landbruget har hidtil været holdt ud af direkte, differen- tieret regulering !

Komplicering af plansystemet Nye politikker og emner oversvømmer systemet Modsatrettede mål og virkemidler Større krav om helhedsorientering

Integration er vigtig Forebyggelse, afkobling og sektorintegration Strategisk miljøplanlægning Natura 2000 og Vandrammedirektivet bliver rygraden i naturbeskyttelsen Strategiske Miljøkonsekvensvurderinger Lokal Agenda 21 Økonomiske vurderinger

Nye virkemidler Fra generel til differentieret landbrugsregulering (lokalplanlægning) Indsatsplaner, forvaltningsplaner og anden lokalplanlægning Ekstensiveringspolitikker og naturgenopretning Mindre tilskud, social og miljømæssigt betinget og cross-compliance

Den strategiske miljøplanlægning prøver at skabe sammenhæng

Bæredygtig udvikling Agenda 21 fra Rio 1992 til Johannesborg, 2002 Rammestyrer dansk bæredygtighedspolitik - Natur- og miljøpolitisk redegørelse EU´s bæredygtighedsplan rammestyrer EU´s 6. miljøhandlingsprogram

Nationale strategi for bæredygtig udvikling

Miljøreguleringen Miljøgodkendelser og VVM Miljøgodkendelser skal udvikle sig mod: – mere enkelt system (Mgk + grønt regnskab) – mere selvregulering (miljøledelse) – Afkobling i fokus (Produktorienteret miljøpolitik)

VVM som integration Vurdering af Virkninger på Miljøet (EIA) Skudt ind mellem plansystem og miljøgodkendelsen Helhedsorienteret metode

VVM i praksis Skal blive mere helhedsorienteret i praksis (det brede miljøbegreb og de kumulative effekter) Plansystemet skal være et bedre grundlag (bedre mål, indikatorer) Skal gøres til en samlende ”godkendelse”

Konklusion Mere lokalplanlægning i det åbne land Mere differentieret regulering Ekstensiveringspolitikker og naturgenopretning Mere helhedsorienterede tilgange (mere VVM og SMV) Mere operationelt plansystem - klarere mål og indikatorer

Hvilken organisation kan klare denne opgave Demokratisk fundament Geografisk sammenhæng Tilpas godt professionelt miljø Fleksibilitet og omstillingsevne

Hvad er løsningen så Amtet har de fleste fordele gør ikke noget der er lidt færre amter men der stilles også krav til amtets organisation fremover !