Kommunikation og Kompleksitet i forbindelse med formidling
Plan for i dag Lidt om sidst Kommunikationsmodeller Øvelse og plenum Kompleksitet Litteratur til næste gang
Æ F GENERALIST-modellen INDHOLD INTERNETTET SOM MEDIE AFSENDER MODTAGER E Æ F
Kanyleteorien (Laswell): Kommunikationsmodeller Kanyleteorien (Laswell): Shannon og Weaver:
Laswells model Hvem er afsender? Image, brand En eller flere afsendere Er afsenderen diffus (PR bureau, spin doc)
Laswells model Siger hvad? Formål? Hvordan formidles budskabet?
Laswells model Mediet Ressourcer Brug af forskellige medier Strategi Mediets fordele ulemper F, I og Æ
Laswells model Hvem er modtageren? Hvem er modtageren? (Alder, køn, kultur, status) Modtagerens informationsbehov og -niveau Modtagerens holdninger til emnet? Forudsætninger/barrierer hos modtageren
Laswells model Hvad er effekten? 3 slags: 1. Umiddelbare effekt mens opleves 2. Effekt efter oplevelsen- drager konklusion, ændrer adfærd 3. Langtidseffekt. F.eks. Betydning af det levende ord (anmeldelsen mund-til-mund) Effekt kan være modsat det tiltænkte. F.eks. brug af humor i en forkert kontekst til målgruppen.
Fortolkning Charles S. Peirce (1839-1914) "Et tegn eller repræsentamen er noget, der for nogen står for noget, i en vis henseende eller egenskab. Det taler til nogen, det vil sige skaber et ækvivalent tegn i den pågældende persons bevidsthed, eller måske et mere udviklet tegn. Det tegn, som det skaber, kalder jeg interpretanten af det første tegn. Tegnet står for noget, dets objekt.” (Side 94 i Peirce 1994)
Fortolkning Tegnet i den kommunikative kontekst Oplevelser er ikke absolutte Forudsætningerne skaber meningen Indeksikalske, ikoniske og symbolske tegn Betydning og fortolkning
Fortolkning Vil du læse mere: Peirce, Charles Sanders. 1994: Semiotik og pragmatisme. Samlerens Bogklub. Jensen, Klaus Bruhn. 1997: Medier, kommunikation og social semiotik. In: Jørgensen, Keld Gall (red.): 'Anvendt semiotik'. Samlerens Bogklub. Side 400-416. Helseth, Tore. 1999: Levende bilder som historisk kilde. In: Historisk Tidsskrift 3/1999 Thorlacius, Lisbeth: Model til analyse af lexi-visuel, æstetisk kommunikation - med et særligt henblik på websites (Ph.d.-afhandling). Institut for Kommunikation, Datalogi og Journalistik. Institut 7. Roskilde Universitetscenter. September 2001.
Hvad karakteriserer Internettet som medie at kommunikere gennem? Fortolkning Hvad karakteriserer Internettet som medie at kommunikere gennem? Modtagerens ”dobbeltrolle”: Modtagerposition Aktiv medvirken
Selektionskriterier
Selektionskriterier Luhmann anser kommunikation som værende til stede, når mindst to psykiske systemer deltager, og når der forekommer en hændelse, hvor tre selektioner er repræsenteret: selektion af information selektion af meddelelse selektion af forståelse
Selektionskriterier 1.ste ordens iagttagelse Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund
Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund Selektionskriterier 2. ordens iagttagelse Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund
Selektionskriterier
Selektionskriterier Hvilken selektion af information og meddelelsesform fremprovokerer hvilken forståelse og hvad er kommunikationspartnernes personlige og institutionelle kriterier for at foretage disse selektioner?
Selektionskriterier Eksempel 1: X vælger at bruge Internettet til at søge information om en person. X har valgt Internettet som kommunikationsmedie, derudover må X nu vælge, hvor på Internettet søgningen skal foregå. Internettet har et meget stort udvalg af websider til dette formål. Lad os sige, at X vælger Google, skriver et navn i søgefeltet og klikker return. Enten modtager X en liste over de resultater, som Google finder eller han får besked om, at der ingen resultater var at finde. Uanset resultatet af søgningen stiller det X overfor nye selektioner; dette gælder både på 2. ordens iagttagelsesniveau – hvad gør Google? – og på selviagttagelsesniveau – kunne jeg søge med andre ord eller flere ord? – og på 3. ordens iagttagelse af institutionelle selektionskriterier – kunne jeg finde resultatet bedre et andet sted på nettet, eller ved at slå op i f.eks. telefonbogen?
Selektionskriterier Eksempel 2 1.ste orden: X vil finde informationer om at støtte Røde Kors og vælger at finde deres hjemmeside. Fokus på den umiddelbare aktivitet: at finde hjemmesiden, at reagere på denne og opleve reaktionen fra hjemmesiden. 2.den orden: Her er der fokus på den del af kommunikationen der handler om at X og hjemmeside handler udfra en forståelse af den andens forståelse og motiver/hensigter med kommunikationen. 3.die orden: Hvem står bag hjemmesiden. Er mediet sikkert? Er mediet den rigtige måde at kommunikere dit og dat på. Hvordan udtrykker vi (Røde Kors) os bedst som en seriøs hjælpeorganisation. Hvad er X’s tidligere erfaringer med tilsvarende kommunikationssituation.
Bondebjerg, Ib og Ulla. 1990: Medier og Samfund. Borgens Forlag Kommunikationsmodeller Vil du læse mere: Laswell, Harold D. 1948: The Structure and Function of Communication in Society. In: Bryson (ed.): 'The Communication of Ideas'. Harpers and Brothers, NY. McQuail, Denis & Windahl, Sven. 1981: Communication Models for the Study of Mass Communication. Longman, London and New York. Qvortrup, Lars. 1998: Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet. Gyldendal. Shannon, Claude E. & Warren Weaver 1949: A Mathematical Model of Communication. Urbana, University of Illinois Press. Bondebjerg, Ib og Ulla. 1990: Medier og Samfund. Borgens Forlag
Øvelse 1 og plenum Groft skitseret kan en hjemmeside indenfor de forskellige nedenstående områder, være designet PRIMÆRT udfra enten et hensyn til målgrupperne og/eller på baggrund af afsenderens identitet: Funktionalitet (her især hvorledes hjemmesiden navigationsmæssigt er bygget op) Indhold (her især hvilket sprog der er anvendt og om sproget er ensartet på de forskellige sider) Æstetisk (den grafiske og evt. multimediale udformning) Find 4 eksempler på følgende (et af hver): En afsenderorienteret hjemmeside hvor 1) I vurderer at hjemmesiden ikke fungerer formidlingsmæssigt 2) I vurderer at hjemmesiden alligevel fungerer fint formidlingsmæssigt En modtagerorienteret hjemmeside hvor 3) I vurderer at hjemmesiden ikke fungerer formidlingsmæssigt 4) I vurderer at hjemmesiden alligevel fungerer fint formidlingsmæssigt Husk jeres argumenter for placering af hjemmesider i kategorierne. Vælg en af de to første hjemmesider kom med forslag indenfor for både Funktionalitet, Æstetik og Indhold der kunne gøre hjemmesiden mere modtagerorienteret. I skal blot beskrive hvad der kunne gøres (ikke gøre det).
Kompleksitet "[…] multicentreret samfund, dvs. et samfund som har mange centre - mange forudsætninger - og heraf følger, at vi ikke længere kan antages at være skabt af samme skaber [deocentrisk samfund] eller at være skabt over samme skabelon [antropocentrisk samfund]." Qvortup (1998) Side 150. Deocentrisk: Gud er centrum. Antropocentrisk: Mennesket er i centrum
Kompleksitet Vigtige pointer: Kompleksitet er som den moderne storby Kompleksitet skaber differentiering Verden er kompleks – både for målgruppen og for os! Kompleksitet stiller krav til navigation At vælge/fravælge Narrowing down contracts Kompleksitet er ikke kun negativt (MAYA – igen) Også hjemmesider er komplekse…
Også hjemmesider er komplekse: Kompleksitet Også hjemmesider er komplekse: 1. Vedrørende indhold kan man sige, at en hjemmeside ofte vil indeholde forskellige typer af informationer, der henvender sig til en bredspektret målgruppe. 2. Vedrørende medie vil man på samme hjemmeside finde en blanding af tekst, billede, lyd, video, animation – altså hjemmeside fungerende som multimedie. 3. Vedrørende aktiviteter vil de fleste hjemmesider bestå af en blanding af, hvad Grünbaum(1999) kalder de fire internetaktiviteter: Information Kommunikation Transaktion Distribution
Kompleksitet
Narrowing down contracts: Kompleksitet Narrowing down contracts: Institutionaliseret erfaring / indeksikalitet - som forankring i en kompleks verden Tillid - som forankring i en kompleks verden
Anthony Giddens Tillid ”Forhold er bånd, der bygger på tillid – en tillid, som ikke er givet på forhånd, men som der må arbejdes med.” "Tillidsrelationer er grundlæggende for den tid-rumudstrækning, der er forbundet med moderniteten."
Kompleksitet 1. Tillid er asymetrisk i og med, at den kan være svær at etablere og kan mistes øjeblikkeligt. 2. Tillid kan ikke skabes instrumentelt, hvorfor det er problematisk med standardiserede planlægninger eller strategier til at sikre tillid. 3. Tillid kan ikke kun opnås gennem det man siger, men først og fremmest gennem det man gør.
Tillid Vil du læse mere: - Giddens, Anthony. 1984: The Constitution of society. Berkeley: University of California Press. - Giddens, Anthony. 1995: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag. - Knudsen, Morten. 2000: Krop, suverænitet og skabelsen af tillid. Oplæg af Ph.d. stud. ved Institut for ledelse, politik og filosofi. Handelshøjskolen i København. - Luhmann, Niklas. 1999: Tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet. Oversat og med introduktion af Nils Mortensen. Hans Reitzels Forlag, København. - Luhmann, Niklas. 2000: The Reality of Mass Media. Stanford University Press, Stanford California.
Modtagerens redskaber: Opsummering og anvendelse Modtagerens redskaber: Viden om afsenderen – f.eks. ”hvad er afsenderens motivation?” Viden om sig selv – f.eks. ”hvad er relevant for mig i denne situation?” Viden om den kommunikative sammenhæng – f.eks. ”hvad er en Internetbaseret søgemaskine, hvilke fordele/ulemper er der i forhold til face-to-face kommunikation, i hvilken sammenhæng indgår denne hjemmeside?” Institutionaliseret erfaring – f.eks. ”hvad er mine tidligere erfaringer med tilsvarende søgemaskiner?” og ”forstår jeg afsenderens sprog- og symbolbrug?” Visuel orientering – f.eks. ”hvordan lever designet op til min smag, og kan jeg forstå det anvendte visuelle sprog?” Tillid som forankring – f.eks. ”tør jeg foretage en pengetransaktion?” Rekontekstualisering – f.eks. ”på baggrund af mine erfaringer og kulturelle baggrund fylder jeg de tomme pladser ud mellem hjemmesidens enkeltdele”. Relevans – f.eks. ”er sammensætningen af hjemmesidens indhold, funktionalitet og det grafisk-æstetiske udtryk relevant for mig?”
Litteratur til næste gang (1) Side 57-70, (2) Side 77-87, (2) Side 144-171 og (2) Side 172-175
og hvilke tillidsskabende elementer mener I burde tilføjes. Øvelse og plenum Hvilke tillidsskabende elementer indenfor F, Æ og I er (evt.) anvendt på den hjemmeside I har diskuteret i opgave 1, og hvilke tillidsskabende elementer mener I burde tilføjes.