Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil BKF Sjælland september 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Svend Gønge-skolens værdier...
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Læring i bevægelse - hvorfor?
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Anerkendende refleksion
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Jeg støtter barnet ved:
Lærerprofessionen - en definition.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil Årsmøde 2009.
De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Den inkluderende skole
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Ungdomsskolens udfordringer og strategiske rolle US Centret 2. marts Klaus Majgaard.
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
Børne- og ungepolitik i Fredensborg Kommune Inspirationsoplæg 21
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
Den koordinerede ungeindsats Silkeborg Kommune 21. marts Klaus Majgaard.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Forum Anders-Peter Østergaard Børne- og ungedirektør Lolland Kommune
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil 15. maj 2009.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
BKF Børne- og Kulturchefforeningen Dagplejen – en central brik i kommunernes dagtilbud -BKF-synspunkter om omstilling på dagtilbudsområdet på FOA- konference.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Denne PowerPoint er til inspiration i forbindelse med at I skal planlægge og afvikle et møde, hvor I ønsker at drøfte HMUs forslag til ny strategi. I er.
Den pædagogiske læreplan
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Talentudvikling SOSU elever.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Nye muligheder og potentialer
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil BKF Sjælland september 2009

Hovedpointe: Fra etiketter til dialog Bekymring over, at polarisering blandt de unge bliver modsvaret af en opdeling af politikdannelsen Ønsker helhedssyn – og ikke mindst blik for eksklusionens og inklusionens dynamikker Ser demokratiet og deltagelsen som det fælles omdrejningspunkt for arbejdet med unge Hovedanbefalinger: 1.Nedsættelse af Ungdomskommission 2.Servicetjek af lokale ungeindsatser – samt udformning af en kvalitetsrapport

Brugen af ungeudspillet Oplægget har mange funktioner: Udspil udadtil – i forhold til politikere og offentlighed Oplæg til alliance med samarbejdspartnere Internt debatoplæg Inspiration til det lokale arbejde med ungestrategier

Polariseringens kræfter Polarisering blandt unge med hensyn til sundhed og risikoadfærd, kriminalitet og gennemførelse af uddannelse Polarisering i politikker og tilgange til unge Forklaringer? Kompetencekrav i et videns- og netværkssamfund Individualiseringen – og dens tabere Fragmentering af kulturelle fællesskaber Konklusion: Vi har brug for at forstå de processer, som medfører eksklusion frem for at sætte etiketter på de unge

Kæmpende dagsordener Generel dagsorden: Demokratisk dannelse – at v æ re l æ replads og eksperimentarium for udvikling af medborgerrollen og demokratisk deltagelse og kultur Specifikke dagsordner: Sundhedsfremme, etnisk integration, kriminalitets- forebyggelse, socialp æ dagogisk indsats for s å rbare unge, anti-pj æ k og uddannelse … Dannelses- orientering Funktions- orientering ?

Spændvidden i indsatser Grupper Specifikt forebyggende arbejde Alle unge Generel demokratisk og kultur- udviklende p æ dagogik Individer Kulturp æ dagogik Socialt arbejde

Byggesten til en ungestrategi Kulturelt afsæt Insisteren på uddannelse –Ikke synd at skulle lære noget –Vi slipper ikke nogen –Vi peger ikke fingre ad hinanden i kommunen Revitalisering af forebyggelse –Her og nu, månedvist og over årene… –Helhed og sammenhæng –Fælles begreber og sprog

Demokratisk intention indgår i alle indsatser Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende h Demokratitrappen

Demokratisk læreplan Kompetencemål for en demokratisk pædagogik Personlige kompetencer Børn og unge skal udvikle selvstændighed, robusthed og højt selvværd ved at:  opnå viden om og udvikle forståelse af omverdenen såsom samfundsmæssige forhold, mellem­ menneskelige relationer og personlige forhold for at kunne træffe valg i et meget komplekst samfund.  udvikle normer og holdninger, forholde sig til etiske og mo­ralske dilemmaer og vurdere og reflektere over egen rolle og ansvar i det fællesskab de ind­går i.  udvikle psykisk rummelighed og respekt for sig selv og andre. Sociale kompetencer Børn og unge skal udvise samarbejdskapacitet og indlevelse i andre mennesker ved at:  mestre anerkendende kommunikation. Lytte og fortælle. Træde frem og trække sig tilbage.  ud­vise situationsfornemmelse/empati. Skabe kontakt og etablere relationer.  fastholde per­sonlig integritet og modet til at sige ja og nej. Faglige kompetencer Unge skal udvikle faglige kompetencer, der bidrager til, at de gennemfører folkeskolens grunduddannelse og får et uddannelsesmæssigt fremtidsperspektiv ved at:  udvikle kompetencer, der understøtter nysgerrighed, kreativitet og viljen til at fastholde motiva­tionen.  udvikle læring og kendskab til egne læringsstrategier. Udvikle kompe­tencer, der knytter sig til det at lære sig noget nyt.  udvikle kompetencer til at løse faglige og sociale problemer i samarbejde med andre Kulturelle kompetencer Unge skal have viden om og udvikle glæde og nysgerrighed ved varierede og mangfoldige ople­ velser med kultur og natur ved at:  udvikle kendskab til egen kultur, historie, fortælling og traditioner for at forstå og re­spektere andre kulturer.  opnå viden om etablerede kulturelle udtryksformer og udvise glæde, interesse og færdigheder i egen kulturproduktion.  opleve medborgerskab og bruge det.

Målet: Mangfoldighed og medborgerskab Medborgerrollen som enheden i mangfoldigheden Dialog som basis for at stille krav – ligeværd ikke leflen Demokratitrappen og demokratiske kompetencekrav Institutionelt demokrati: dialogmøder, organer og ungdomsombudsmand Anbefaling: Brug for pædagogisk strategi og læreplan for demokrati

Intermezzo Tanker og forventninger vedr. Justitsministeriets Ungdomskommission Forebyggelsesfokus Retssikkerhed Sænkelse af kriminel lavalder?

På vej mod en ungdomspædagogisk profil Fællesskaber Værdifællesskaber – og kompetencen til at danne meninger og betydninger i samspil med andre Tilhørsfællesskaber – og kompetencen til at danne forpligtende fællesskaber Medborgerfællesskaber – og kompetencen til at deltage i institutionelle fællesskaber Arbejdsfællesskaber – og faglige kompetencer, som kvalificerer den unge til uddannelse og arbejdsliv Gennem selvorganiserede læringsmiljøer, pædagogiske læringsmiljøer og i egentlig undervisning

Ungdomspædagogens kompetencer Faglige kompetencer Ungdomspædagogen skal have evne til at tilegne sig viden og omsætte den til mening og værdiskabende handling for, af og med unge og:  have blik på progression og unges kompetenceudvikling  løbende have fokus på kvaliteten i samarbejdet med unge  have klarhed over egne og andres opgaver  kunne opstille mål, løbende reflektere og evaluere effekt  kunne tilpasse sin indsats til den konkrete situation og mestre en bred vifte af pædagogiske metoder.  til individuelt og kollektivt at se, skabe og dele mening. Kulturelle kompetencer Ungdomspædagogen skal kunne agere professionelt i et multikulturelt samfund og:  have kendskab til egen kultur, historie, fortælling og traditioner som forudsætning for at forstå, respektere og samarbejde i andre kulturelle kontekster.  have viden om kulturelle udtryksformer og glæde ved egen kulturpro­duktion.  have evne til at håndtere diversitet. Kulturel rummelighed bliver en nødvendighed for såvel individer, virksomheder og organisationer.  kunne håndtere forandringsprocesser med løbende krav om udvikling i kombination med at kunne virke i nuet. Sociale kompetencer Ungdomspædagogen skal kunne tage teten i mødet med unge og:  kunne stimulere unges ansvar, engagement og lyst til at deltage.  møde unge på demokratitrappen og starte en bevægelse opad.  være forbillede i dialogen.  skabe personlige og organisatoriske netværk. Troen på og evnen til netværksskabelse skal være stor. Ikke blot det at kunne etablere relationer, men også det at påtage sig ansvar og sikre effektiv videndeling og fælles handling. Personlige kompetencer Ungdomspædagogen skal være til stede og:  nærværende og reflekterende på en og samme tid.  kunne rumme unges forskellige valg af livsstil og samtidig insistere på forpligtelsen over for fællesskabet.  have et klart billede af eget kulturelle ståsted og aktivt arbejde med at minimere egne blinde pletter  være stærkt engageret i samarbejde med unge.  have et solidt ståsted i demokratisk kultur, dens vær­dier og samtaleformer. Samlet set at kombinere indsigt og viden med konkret handling for, af og med unge konkret og i tværfaglig kontekst. Det er kun muligt at indgå meningsfyldt i et netværk, hvis egen identitet og fokus står klart. I organisationer hvor mange skal bidrage til at skabe fremtiden, virker det kun, hvis det sker inden for en fælles meningsfuld referenceramme med fælles værdier. Uden meningskompetence bliver det hverken muligt at finde ståsted eller retning.

Hvordan kommer vi videre? Skabe alliance med interesseorganisationer, forskningsmiljøer og kommuner om: Kommunernes ungdomskommission Servicetjek af vores egne indsatser