Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole – og evalueringsudvikling i DK

Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens opgave er overordnet at kvalificere børn til videre uddannelse og erhverv – og samtidig at udvikle børn til at være demokratiske medborgere i et demokratisk samfund.

Kvalificering og differentiering. Skolen både kvalificerer og måler kvaliteten af denne kvalificering (Højholt, 1993).

Præmisserne for evaluering i den elevdifferentierede enhedsskole: Antagelse om, at der eksisterede lige muligheder for alle. Ljungstrøm (1984) påpeger, at bevægeligheden blev styret af et eksamenssystem, der regulerede og sorterede elever.

Intelligenstesten – ansås som en objektiv målemetode, der kunne muliggøre socialt avancement for arbejderklassebørn (Bendixen, 2008).

”…at være en neutral målestok ved siden af det personlige skøn og de pædagogiske prøver at give et udtryk for barnets almindelige intelligens, dets stærke og svage sider.” (refereret fra Bendixen, 2008, p. 17).

Fra elevdifferentiering til undervisningsdifferentiering. Et skift i foretrukne evalueringsmetoder. Undervisningsdifferentiering er i dag en ’skal-opgave’.

Differentiering og individualisering – muligheder for bevægefrihed? 1990’erne: Individualisering, social kompetence og ansvar for egen læring Differentieringsparadoks: for at give børn lige muligheder, skal man behandle dem forskelligt (Højholt, 1993)

PISA Manglende standarder i det danske skolesystem. Begrebet ’Evalueringskultur’ lanceres: Evalueringskultur: ”[…] er sikkert den enkeltforandring, det er mest vigtigt at opnå, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får virkning og standarderne kan hæves.” (Ekholm et al., 2004, p. 129)

Fælles mål (BEK nr. 571 af 23/06/2003) Nationale test (lov 313 af 19. april 2006) Elevplaner (lov nr. 572 af 9. juni 2006) Oprettelse af Undervisningsministeriets evalueringsportal. Ny karakterskala

Diskussion om magt og styring. Undervisningsministeriets evalueringsportal – en måde at kommunikere med lærere og andre interessenter – og måske en måde at lede lærere til at lede sig selv (Pors, 2009)

”[…] hvordan evalueringsinitiativer, der ikke er kontrolredskaber i form af prøver og test, også spiller en specifik strategisk rolle i den måde, Undervisningsministeriet udøver styring.” (Pors, 2009, p. 8).

Dobbeltheder Mellem ny faglighedsdiskurs og individualiseringsdiskurs (Krejsler, 2007) Mellem kontroltanken og udviklingsfilosofien (Dahler-Larsen, 1998) Men bevægelse hen imod mere evidens, sammenlignelighed, standardisering

Anvendt litteratur: Allerup, P. (2011). PISA igen igen – var der noget vi glemte? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. (1) Andersen, P. (2007). Introduktion. In N. Egelund et al. (Eds.) Elevplaner. Teori og praksis. (pp. 7-13). Virum: Dansk Psykologisk Forlag Bendixen, C. (2008). Hvordan intelligenstesten kom ind i folkeskolen – og blev der. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (3) Dahler-Larsen, P. (2005 (1998)). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer (Vol. 6). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Dahler-Larsen, P. (2006). Evalueringskultur. Et begreb bliver til. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Ekholm, M., Mortimore, P., David-Evans, M., Laukkanen, R., & Valijarvi, J. (2004). OECD-rapport om grundskolen i Danmark København. Hermann, S. (2007). Magt og oplysning: folkeskolen København: Unge Pædagoger.

Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver. Forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kousholt, K. (2009). Evalueret. Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, København. Krejsler, J. (2007). Elevplanen mellem refleksion og kontrol. In L. Moos (Ed.), Nye sociale teknologier i folkeskolen - kampen om dannelsen (pp ). Frederikshavn: Dafolo. Ljungstrøm, K. (1984). Differentiering og kvalificering - to væsensdimensioner i skole- og uddannelsesforskning. Udkast(2), Pors, J. G. (2009). Evaluering indefra. Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Thejsen, T. (2009). Folkeskolens formålsparagraf gennem tiderne. Retrieved 26.05, 2009