Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vedligeholdelse af private vandløb under veje
Advertisements

Vandløbsloven, regulativer og vandløbs-sager
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK
Vi er alle en del af løsningen - med venlig hilsen HK
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Vandmøller og vandplaner
Vandindvinding og natur
Naturgenopretning for fisk i danske vandløb
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Envina vandløbsfagmøde 5. sep
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Pleje af fredede arealer.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Ændring af DATO: 1. Vælg ’Vis’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’ 3. Skriv ønsket dato ind i datotekstfeltet med STORE BOGSTAVER 4. Tryk ’anvend.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Naturgenopretning ved Gravlev Rebildhus 17. maj 2006.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Effekter af randzoner på natur og miljø
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Overfladevand og natur Planlægning af opgaven? Morten Bondgaard, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
A A R H U S U N I V E R S I T E T STUDIEFORVALTNINGEN Optagelse på kandidatuddannelser Aarhus Universitet Studieforvaltningen 16. november 2007.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet er den centrale klageinstans på hele natur-, plan- og miljøområdet. Vi har til opgave at tage hensyn til borgernes.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Forbedret fiskepassage ved vandkraftsøen - Scenarier og konsekvenser Jakob Larsen, Natur og miljø, Holstebro Kommune februar 2009.
Nyregistrering og forespørgselsordning v. Rikke Rørby Graversen.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Rehabilitering og hjemmehjælp
Tillægsprocent 2018.
Natura 2000-områder Sammensat af :
Grundlaget for kystsikring
VVM – Klimatilpasning af Stenløse By
Helhedsorienteret forvaltning af vandløb og ådale
Præsentationens transcript:

Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune

Projektets formål Formål med projektet: At forbedre passageforholdene ved Endrup Mølle Dambrug, således at primært snæblen, men også laks samt flod- og bæklampret får fri adgang til større områder af Sneum Å systemet. At forbedre gyde- og opvækstforholdene for snæbel og laksefisk. At sikre uhindret passage for områdets øvrige fauna bl.a. odder og makroinvertebrater. Minimumskrav til en effektiv passage Strygets hældning må ikke overstige 5 ‰. Vandhastigheden på stryget må ikke overstige 0,8 m/s i middelvandføringer. Ovenstående punkter skal begge være opfyldt for at opnå en effektiv passage.

Indledende vurderinger Rigkær (1000- 1300 m opstrøms Bygaden) Udgør 1,3 ha. Ligger ud til Sneum Å. Rigkær (ca. 450 m opstrøms Bygaden). Udgør ca. 0,9 ha. Ligger ca. 200 m vest for Sneum Å. En højt (A) målsat mose. Den ligger mellem 200 og 600 m opstrøms Bygaden. Snæbel er en art med ugunstig prognose i området. Kransnålalge-søer er en naturtype med ukendt prognose i området. Okkerpåvirkning. Okker er den væsentligste årsag til manglende målopfyldelse i EK. Ovenstående har haft stor betydning for fastsættelsen af de ydre rammer for projektet.

Tilbagegangen af de potentielle rigkær i mosen (DB Ident 200089241) 1990 2004 Arealet er vådt. Sænkningen af vandstanden på < 10 cm vil forbedre muligheden for at arealerne bedre kan plejes i sommermånederne, hvorved tilbagegangen for rigkærsplanterne kan vendes. Flodemålet ved opstemningen har ikke ændret sig fra 1990 (tv) til 2004 (th), både 1990 og 2004 var nedbørsrige. Det er derfor sandsynligt, at tilbagegangen kan tilskrives arealreduktion forårsaget af tilgroning.

Bindinger til projektet Af hensyn til rigkærene i området må vandspejlet ved udløb fra Omme Østre Bæk ikke afvige væsentligt (< 10 cm) fra det nuværende. Denne binding beskytter ligeledes mod øget okkerudvaskning til Sneum Å. Ønsker fra lodsejere langs Vibækvej om at bevare fiskeret samt at vandstanden ikke må stige på den del af vandløbet, der løber parallelt med Vibækvej. Vandstanden under den eksisterende vejbro ved hovedvejen må ikke hæves betydeligt i forhold til det nuværende niveau. Det sedimenterede materiale opstrøms mølleopstemningen skal fjernes. Dræn, der har udløb i Sneum Å, skal bibeholde den nuværende afstrømningsmæssige funktion.

1 2 Projekt Stryglængde (m) Maks. Hældning (‰) Maks. Vandhast. (m/s) 2 løsningsmuligheder 1 2 Projekt Stryglængde (m) Maks. Hældning (‰) Maks. Vandhast. (m/s) Oprindelig projekt 370 5 0,75 Endelige projekt 415 0,63

Valg af passageløsning Passageløsningen – påvirkning af naturtyper og -arter Snæbel: Det vurderes, at begge projekter vil skabe faunapassage. Det oprindelige forslag er dog beliggende i en gråzone, grundet beregningernes usikkerhed. Snæbel har ugunstig bevaringsstatus, og er akut truet. Rigkær: Begge projekter søger at minimere påvirkningen af rigkærsområdet nord for byen. Det oprindelige projekt medfører dog en større påvirkning (kørsel, udlægning af sten m.v.). Rigkær har ugunstig bevaringsstatus i habitatområdet. Søen: Det oprindelige projekt forventedes at medføre betydelige påvirkning af kransnålalgeforekomsten. Esbjerg Kommune har vurderet, at den naturmæssige værdi af søen er begrænset (etableret i firserne, og forekomsten af kransnålalger (bugtet glanstråd – alm.) er < 5 %). Det nye projekt fjerner søen, og dermed også kransnålalgeforekomsten. På baggrund af ovenstående faldt valget på løsning 2, hvor der etableres et slyng igennem kransnålalgesøen. Prioritering ift. naturtyper og arter: Snæbel – Rigkær – Kransnålalgesø.

Klage - Danmarks Sportsfiskerforbund Klager finder, at: kommunen ikke har foretaget en lovpligtig konsekvensvurdering af mulige påvirkninger af rigkær Kommunens vurderinger og konklusioner ikke lever op til habitatdirektivets krav til konsekvensvurdering (muslingedommen). Klager finder, at bindingerne har givet anledning til en meget teknisk kompliceret og dårlig løsning, der ikke fører til etablering af en naturlig hydrologi i Sneum Å, og som ifølge klager har følgende konsekvenser: Åen mister flere kilometer potentielt gydevand Faldet af vandløbsbunden ved stemmeværket er tæt på at være for stort i forhold til snæblens svømmeevne. det godkendte projekt ikke er i overensstemmelse med Natura 2000-planens tilkendegivelser om, retablering af naturlige hydrologi i Sneum Å. Endvidere anføres det, man har gjort kommunen opmærksom på de nævnte forhold, og har anmodet kommunen om at følge anbefalingerne i notat til Miljøstyrelsen ”Faunapassageløsninger – en opfølgning på faunapassageudvalgets arbejde”. Klager er af den overbevisning, at en større vandstandssænkning i Sneum Å, bl.a. ved området ved Omme Østre Bæk, vil have en positiv effekt på rigkærene.

Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet finder, at det havde været bedst stemmende med habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 4, hvis kommunens konsekvensvurdering af projektets påvirkning af rigkær havde været indeholdt i afgørelsen. Nævnet vurderer, at Esbjerg Kommunes afgørelse om etablering af faunapassage i Sneum Å sikrer, at Der ikke sker en negativ påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, herunder rigkær. Der sikres væsentlige forbedringer for snæbels leve- og ynglevilkår, dvs. projektet er i overensstemmelse med Natura 2000-planens indsatskrav til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for snæbel og har dermed en naturforbedrende funktion. Det er nævnets opfattelse, at Esbjerg Kommunes valgte binding for projektet om at sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af Natura 2000-naturtypen rigkær, er både lovlig og saglig. Konklusion Natur- og Miljøklagenævnet finder således, at Esbjerg Kommunes afgørelser efter vandløbslovens § 17 og § 48 samt dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 3 er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens § 7. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster på den baggrund Esbjerg Kommunes afgørelse af 27. juni 2011 om etablering af faunapassage ved Endrup Mølle i Sneum Å.