Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

Roskilde Handelsskoles APV-procedure
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
mellem Miljøministeriet og KL
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vejledning om indsatsplaner.
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Vandplanerne – den videre proces
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Vandindvinding og natur
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Pleje af fredede arealer.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vandplaner - Status.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Regler om drift af naturarealer
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Ændret vedligeholdelse - forberedende arbejder i Silkeborg kommune Tilsyn/vandstandsmålinger.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
Naturplan Danmark Kommunernes rolle Kim Aaen – Skanderborg Kommune.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
”Landmanden som naturforvalter”
Natura 2000-områder Sammensat af :
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Terrestriske naturdata i amterne
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006

Skov- og Naturstyrelsen 2 EU’s naturdirektiver Habitatdirektivet (1992) Formålet er at bevare naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979) Formålet er at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder hvor fuglene yngler og områder som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre.

Skov- og Naturstyrelsen 3 Naturdirektivernes 5 hovedelementer Beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter og deres levesteder ved: 1.Udpegning af bevaringsområder 2.Beskyttelse af de udpegede områder 3.Udarbejdelse og gennemførelse af de nødvendige bevaringsforanstaltninger 4.Overvågning 5.Artsbeskyttelse

Skov- og Naturstyrelsen 4 Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder Habitatdirektivet indeholder bestemmelser for begge typer områder

Skov- og Naturstyrelsen 5 Status, Natura 2000 i tal 254 habitatområder (Habitatdirektivet) 113 fuglebeskyttelsesområder (Fuglebeskyttelsesdirektivet) Natura 2000 areal ialt: km 2 På land: km 2 8,3 % af det danske landareal 21,6 % af det totale DK NATURA 2000-areal (DK landareal ca km 2 ) På havet: km 2 12,3 % af det danske havområde 78,4 % af det totale DK NATURA 2000-areal (DK havareal (den økonomiske zone) ca km 2 ) 59 habitat naturtyper (Habitatdirektivet) 35 dyre- og plantearter (Habitatdirektivet) 87 fuglearter (Fuglebeskyttelsesdirektivet)

Skov- og Naturstyrelsen 6

7

8 Natura 2000-planlægningen Natura 2000-planen indeholder 3 elementer: Basis analyse Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området Indsatsprogram med prioritering af tiltag

Skov- og Naturstyrelsen 9 Natura 2000-planlægningen Basisanalysen skal indeholde: Kortlægning af naturtyper og levesteder for arter som områderne er udpeget for Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler Ressumé på kortbilag m. angivelse af beliggenhed og tilstand

Skov- og Naturstyrelsen 10 Natura 2000-planlægningen Fastsættelse af mål for naturtilstanden: Formålet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus Mål fastsættes på grundlag af basisanalysen Fastsættes efter klassificering og afvejning af evt. modstridende naturinteresser -> målfastsættelsen rummer prioritering mellem dele af udpegningsgrundlaget Forskellige mål kan fastsættes for delområder

Skov- og Naturstyrelsen 11 Natura 2000-planlægningen Indsatsprogrammet: Prioritering af den forventede forvaltningsindsats i planperioden Udarbejdes på grundlag af basisanalysen og foreliggende overvågningsdata Angivelse af mål og forventet effekt af de enkelte aktiviteter Forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre eller fastholde gunstig bevaringsstatus

Skov- og Naturstyrelsen 12 Natura 2000-planlægningen Kommunale handleplaner: Konkret udmøntning af indsatsprogrammet Kan bl.a. rumme beskrivelse af hvilke ændringer af eksempelvis landbrugsdriften, der kan blive nødvendige for at realisere Natura 2000-planen

Skov- og Naturstyrelsen 13 Natura 2000 planlægningen Alle myndigheder er bundet af planerne (ej lodsejerne) Staten skal gennemføre planerne Planerne skal foreligge i 2009 og herefter revideres hvert 6. år. De kommunale handleplaner skal være færdige i 2010 Planerne søges gennemført med aftaler, men myndighederne kan træffe afgørelse, hvis der ikke kan opnås aftale Økonomiske midler målrettes mod Natura områderne (bl.a. MVJ, naturgenopretning mv.) Natura 2000-planerne vil danne ramme for konsekvensvurderinger