Børn og unges serendipitive læringsveje - kundskaber i den digitale tidsalder Serendipitet på tværs af fagdomæner. Danmarks Biblioteksskole, 22. november.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Kollegavejledning i teori
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Børns sociale liv med digitale medier
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Matematik er det nye sort!
Roskilde Tekniske Skole
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Teori-Praksis-holdning
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Vurdering af basale færdighed, FVU og IKV i AMU
Skolereform august 2014………………
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Fagets formål, fokus og fagmål
Literacy I Leg Early Years Transistion Programme Ole Henrik Hansen Tirsdag, d. 17. februar 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Dansen omkring handicapbegrebet
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Deltager- og problemorientering i Kriminalforsorgen Workshop periode 2.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Projektvejledning på performance-design
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Den inkluderende skole
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker?
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
Efterskole og kirke Kirken er kun en generation fra at uddø Carey.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Planlægning, proces og evaluering
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Inklusion og Specialviden
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
It i folkeskolens matematikundervisning
QR-koder Fælles øvelse.
Digital dannelse i gymnasiet
Leg, kreativitet dannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Børn og unges serendipitive læringsveje - kundskaber i den digitale tidsalder Serendipitet på tværs af fagdomæner. Danmarks Biblioteksskole, 22. november 2007 ’Det sker før vi aner’ Et samfund i forandring – tendens og modtendens Læringsveje i det digitale samfund Børn, unge og nutidens interaktionsvilkår ’The dancing society’

”Den (...) gamle vending, der definerer skolens hovedopgave som de tre grundlæggende færdigheder - læsning, skrivning og regning, står måske mest stædigt i vejen for ændringer inden for uddannelsessystemet. (...) Kunne man på nogen effektiv måde undervise elever, der ikke kunne læse, i geografi, historie og naturvidenskab? Når vi ser tilbage, kan vi ikke afvise disse argumenter - vel og mærke i deres historiske kontekst. Men hvis vi ser fremad, kan vi formulere nye argumenter, der går videre end det 19.århundredes tænkere kunne forestille sig. De kunne næppe have fremmanet forestillinger om medier, der kunne tilvejebringe adgang til og manipulation af viden på radikalt anderledes måde end hvad læsning, skrivning og regning står for.” (S. Papert 1993)

"Nutidens skole er uegnet for børn (…). Børn skal have lov til at udvikle sig gennem leg, fantasi og skaberglæde, ellers bliver de ikke kreative som voksne, og kreative, nyskabende individer er en forudsætning for al udvikling i samfundet. (…) Børn har medfødte evner til at udvælge netop den viden, som er nødvendig i en given situation, og til at skelne mellem rigtigt og forkert. Men disse evner ødelægges med et alt for stærkt kundskabspres på et tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet." (M. Bergström 1992).

Et samfund i forandring – tendens og modtendens Tendens (samfundsdynamik) Modtendens (uddannelsespolitik) IndividualiseringHomogenisering (tydelige læreplansmål) ’Originalisering’Standardisering (nationale test og kanon) Varians-strukturerInvarians-strukturer (disciplin og orden) (kontingens som vilkår)(forudsigelighed som politik)

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske universitetsskole Kulturens grundpiller og moderne læringsmål - ’den kulturelle didaktik’ KulturensGutenbergModerne Lærings- grundpillerlæringsmållæringsmål miljø Det godeLæseUdveksle Kollaborativt Det skønneSkriveUdtrykke Performativt Det sandeRegneUdforskeSerendipitivt

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Læringsveje i det digitale samfund - pervasive computing Monomedie-logikken(det æstetiske) - ’translationstænkning’ Serendipitive læringsveje(det eksplorative) - ’det forventede uventede’ Augmentations-ressourcen(det dannende) - ’vide hvad man vil vide’ Factions-kontingensen(det tolkende) - ’viden på usikre præmisser’

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Læringsveje i det digitale samfund - mobile learning eLæring Videndeling - virtuel, stedubundet - kollaborativ læring mLæring Gruppe (social læringsenhed)Sted (læringslokaliteten) - ’klasseekskursion’- GPS (positionering) - ’Tablets’/PDA/mobiltelefon, mv.- Tags (informationsbærende ting) Vidensdeling - informationshentning - internet

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Læringsveje i det digitale samfund - specialpædagogiske konstruktioner 1) Intensivere (vante veje) * træne via øget anvendelse af IT programmer * IT-design ud fra gængse pædagogiske principper 2) Kompensere (genveje) * særlige hjælpeprogrammer * IT-design ud fra almene funktionalitetsprincipper 3) Translatere (alternative veje) * alternativer til ex. teksten * IT-design ud fra mulige translationsprincipper 4) Substituere (’vilde veje’) * protese-udviklingen * IT-design ud fra ’Cyborg-logikken’

”Tidligere har det været muligt metaforisk at sammenfatte dannelsens idé i forestillingen om at ’navigere’, dvs. kende sin position i forhold til visse fixpunkter i den kosmiske orden og derfra fastlægge en kurs - navigare necesse est lyder visdommen på latin. I dag er dannelsen ikke bundet til latinskolen, og den store Orden i tilværelsen er afløst af myriader af mulige ’kulturelle fællesskaber’, som gør det til en uoverkommelig opgave at søge svar på halvfem­sernes store filosofiske spørgsmål: Hvor skal vi hen, du? Derfor er det ikke navigationen, men snarere dansen, der fremstår som det oplagte billede på de moderne dannelsesstrategier. Dansen rummer i sit væsen noget såvel individuelt som socialt - den er en æstetisk praksis, der hele tiden på ny frembringer det ’rum’, den foregår i og dermed afsætter pejlemærker for individuel og fælles handlen.” (L. Broe 1999)