Planlægning, proces og evaluering

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

på seminariet Tankegange og indhold
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Informationskompetence i praksis
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Brug af tablets på Højdevangens skole Skoletjenesten 5 marts 2013.
Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus
Digitalisering og medialisering
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Læremidler i praktikken
1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.
Didaktisk design – digitale medier den
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
IT i naturfagsundervisningen 28.marts 2012 Visioner for IT i undervisningen Ikke et ord om udstyr.
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Unge og undervisningens medialisering
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Hvorfor dette initiativ?
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Indledende erfaringer fra et undervisningsforløb i matematik
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Web 2.0 medier i danskundervisningen v/ Tom Steffensen.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
It, fag og didaktisk design - skoleledelsens rolle
Anden information Delprojekt III: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Alice Nissen, VIA Birgitte Lund Nielsen, VIA & AU.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
”Blog som læringsplatform”
Rikke Teglskov UCL og Lise D. Møller UCC
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
”Teknologi forandrer praksis – og praksis forandrer teknologi”
TEMA: Digitalisering 27. februar 2017.
Prøven i Natur/teknologi
Didaktiske planlægningsmodeller
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Planlægning, proces og evaluering TPACK og SAMR Planlægning, proces og evaluering

Generel viden Teknologisk viden = læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.

Generel viden Pædagogik (og didaktik) – viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

Generel viden Fagfaglig – Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Digitalt didaktisk design It-didaktiske Læremiddelfaglig Fagdidaktisk

Digitalt didaktisk design Fagdidaktiske It-didaktiske Digitalt didaktisk design Læremiddelfaglig Læremiddelfaglighed: Teknologisk, fagfaglig viden er viden om, hvordan fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

Digitalt didaktisk design Fagdidaktiske It-didaktiske Digitalt didaktisk design Læremiddelfaglig Fagdidaktik pædagogisk, fagfaglig viden er viden om, hvilke undervisningstilgange og strategier der passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.

Digitalt didaktisk design Fagdidaktiske It-didaktiske Digitalt didaktisk design Læremiddelfaglig It-didaktik teknologisk pædagogisk viden – viden om hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

Digitalt didaktisk design Fagdidaktiske It-didaktiske Digitalt didaktisk design Læremiddelfaglig Digitalt didaktisk design teknologisk, pædagogisk, fagfaglig viden er alle sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Her sammentænkes alle seks områder og skaber et design der integrerer teknologier i faget.

Digitalt didaktisk design Fagdidaktiske It-didaktiske Digitalt didaktisk design Læremiddelfaglig ” Problemet er, at mange undervisere ikke behersker eller forstår, hvordan de kan udnytte de nye digitale teknologier med henblik på at åbne op for læringspotentialet i snitfladen: pædagogisk, teknologisk viden. Derfor implementeres IT ofte ind i en traditionel undervisningsform, hvor det der er i fokus er nye, digitale måder at arbejde med det samme indhold på.” Ture Reimer-Mattesen CFU Lillebælt

SAMR Vi bruger it som strøm til det vi altid har gjort. Vi læser e-bøger på ipaden og vi skriver opgaver i word. Opgaverne bliver løst som altid og teknologien har ikke indflydelse det faglige eller læringsprocessen.

SAMR Teknologierne bliver funktionelle og brugt smartere. Fx annotering i dokumenter på ipaden. Forskellige editeringsmuligheder og copy/pasting Upload af billeder fra mobilen Teknologien gør tingene nemmere og mere fleksibelt

SAMR It understøtter nye muligheder for at læringsprocessen og aktiviteter tænkes anderledes i det didaktiske design. Fx Studerendes design af multimodale produkter og brugen af kommunikative platforme som grundlag for samarbejde samarbejde gør at undervisningen planlægges anderledes end før.

SAMR Teknologien forandre grundlæggende undervisningen og læringsprocesser. Fx Qrkoder der placeres i autentiske læringsmiljøer uden for uddannelsesinstitutioner eller virtuelle verdener der ophæver tid, rum, kommunikationskonventioner. Blogs, wikier kan også være forandringsteknologier.

Sådan! Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår?

SAMR Tid Tiltag Behov Tegn Teknologisk viden Fagfaglig viden Pæd. /Didaktisk viden SAMR

Mishra & Koehler = TPACK Ruben R. Puentedura = SAMR