Retorik og Argumentation Forelæsning 2 16. september, 2013 Sidsel Fabech HA(kom)/IKL

Dagens program Retorik som kommunikationsteori Retoriske situationer og elementer Centrale begreber indenfor retorikken Retorikkens forarbejdningsfaser Appelformer – logos, ethos, pathos Argumentation Retorikkens anvendelighed Næste uge

Hvad er vores fokus… Kernebegreber i det kommunikationsteoretiske felt og skiftende tiders udlægning af dem Afsender Formidler Modtager Medie Budskab Effekt Feedback

Hvilke antagelser kan vi gøre os om afsenderens forestillinger om: Målgruppen? Hvad skal der til for at nå unge mænd? Medier? Hvor får man kontakt med målgruppen? Budskab? Hvordan skal budskabet præsenteres, vinkles m.v.? Effekt? Hvordan opnår man den ønskede effekt? Hvilket kommunikationsteoretiske perspektiv er dominerende her - det transmissionsorienterede eller det fortolkende?

Hvad er retorik? Retorik = veltalenhed / talekunst Retorik er en kommunikationsteori/-tradition, ikke kun manipulation eller sproglig indpakning Typisk for retorikken: Tæt samspil mellem teori og praksis, forståelse og færdighed, tænkning og formidling Traditionelt fokus At beskrive, hvordan den gode tale overbeviser At opstille regler for den gode og virkningsfulde taler Moderne fokus: Hensigtsbestemt kommunikation + fokus på identifikation, på forståelse af modtager, både mundtligt og skriftligt

Fokus på modtager – og på forandring Centralt begreb i retorikken: Persuasio (overbevisning) Modtagere skal påvirkes, tilskyndes, opfordres, overtales til handling/ændring i adfærd eller holdning Denne målsætning møder vi igen i talens målsætning og i Bitzers retoriske situationer

Retorik – baggrund Retorikkens grundprincipper mennesket som helhed, væk fra adskillelsen mellem fornuft og følelser sproget som konstituerende, ikke blot mærkater vi klistrer på virkeligheden troværdighed som noget indre, der kan styrkes gennem færdigheder Tænkning, forståelse og formidling som sammenvævet = indhold og form kan ikke adskilles

Behov for retorikken i moderne kommunikation? Informationsbombardement – behov for direkte tiltale og nærhed (personlig kommunikation) Eks. BMW: http://geschaeftsbericht2011.bmwgroup.com/reports/bmwgroup/annual/2011/gb/German/40/jahrbuch-2011.html Retorik og argumentation som komponent i alle typer kommunikation Retorikken stiller skarpt på særlige sproglige kompetencer og virkemidler (skal tillæres og trænes) Forskellige (nationale) kulturelle tilgange til retorik og udøvelsen af talekunst

Hvad kan vi bruge retorik til? Et teoretisk analyseværktøj Analysere kommunikation: Vise hvordan kommunikation er skruet sammen, forstå hvorfor nogle kommunikationsløsninger ikke virker, pege på alternative løsninger Vurdere kommunikation og argumentation: Er den effektiv? Er den passende? Er den tilpasset modtageren og den retoriske situation?

Hvad kan vi bruge retorik til? Strategisk kommunikationsplanlægning Styrker vores kompetencer som strategiske kommunikatører planlægge, reflektere, vinkle, tilpasse argumenter, sproglige virkemidler og stilleje osv. til modtagerne Planlægning af mundtlig kommunikation og argumentation er en central del af strategisk kommunikationsarbejde Eks. Taler, velkomster, introduktioner, faglige seminarer, undervisning, MUS-samtaler, mødeledelse, rundvisninger, interviews, udtalelser, brief og instruktion af medarbejdere, der skal optræde i pressen

Hvad kan vi bruge retorik til? Et praktisk redskab på studie og job Til at producere overbevisende eksamensopgaver og -præsentationer: Ved eksamen skal I overbevise eksaminator og censor om, at I kan jeres faglige stof, og I skal lære at argumentere akademisk. BELÆG! Til selv at producere overbevisende tekst og tale i arbejdssammenhænge: Job- eller mus-samtaler, lønsamtaler, præsentationer, forhandlinger

OBS! Vi lever i en kultur præget af mundtlighed og de sproglige præmisser, det fører med sig, men… Mundtlig kommunikation kræver lige så meget øvelse og omhyggelig forberedelse som skriftlig kommunikation

Hvad er retorikkens genstandsfelt? Kommunikationssituationens elementer taler formål tid og sted anledning/genre modtager indhold/budskab realisering Disse forhold hænger sammen og påvirker hinanden indbyrdes - De fem forarbejdningsfaser - Appelformer - Argumentation

Elementer i den retoriske situation - Bitzer (1) Den retoriske situation spiller hovedrollen Det er ”den retoriske situation”, der inviterer til eller kræver en sproglig handling/reaktion Situationen er styrende – ikke taleren eller hensigten Situationen styrer timingen: ”Every rhetorical situation in principle evolves to a propitious moment for the fitting rhetorical response. After this moment, most situations decay; we all have the experience of creating a rhetorical response when it is to late to make it public.” Eks. Pressehåndtering: Et situationspræget samspil mellem aktører, diskurser, rammebetingelser osv.

Elementer i den retoriske situation - Bitzer (2) Kernebegreber Retorisk ”exigence” – et påtrængende problem, som der kræves en reaktion på, og som kan løses sprogligt ”Audience”/”Mediators of change” – et beslutningsdygtigt publikum, der er villigt til at lade sig påvirke af retorikken ”Constraints” – elementer, der påvirker situationen, og som der skal tages højde for (både talerens egne og eksterne) F.eks. Holdninger, forventninger, traditioner, facts, motiver, interesser m.v.

Elementer i den retoriske situation - Bitzer (3) Sproget som et middel til forandring ”Language as a mode of action” – ”not an instrument of reflection” (…) rhetoric is a mode of altering reality, not by the direct application of energy to objects, but by the creation of discourse which changes reality through the mediation of thought and action. The rhetor changes reality by bringing into existence a discourse of such a character that the audience, in thought and action, is so engaged that it becomes mediator of change. In this sense rhetoric is always persuasive. Bitzer (1968: 4)

Hvad er så den retoriske tilgang til produktionen, forberedelsen og formidlingen af tale (tekst)?

Talens formål og genre Talesituationens formål Taletyper/genrer Bevæge / movere Belære, oplyse / docere Behage, underholde / delectare Taletyper/genrer Politiske taler: Fordele og ulemper, læring, dannelse og analyse (fremtid) Lejlighedstaler: Dyder og udyder, bekræftelse og identitetsskabelse (nutid) Juridiske taler: Ret og uret, anklage og forsvar (datid)

Retorikkens fem forarbejdningsfaser Fokus Argumenter Eksempler Appelformer Situationen (Bitzer) Talens planlægning og udførelse: Inventio – at samle stof og finde på Dispositio – at strukturere stoffet Elocutio – at vælge sprog og stil Memoria – at huske talen Actio – at fremføre talen Rækkefølge Metakommuni-kation Passende sprog Tone, ordvalg Stilfigurer Metaforer Varians, rytme, pauser, udbrud osv. Kropssprog, mimik Udenadslære Støttemidler: Manuskript, stikord

Inventio – at samle stof og finde på Tænke kreativt, associere, brainstorme Planlægge argumentationen – senere… Hv-spørgsmål: Hvem (viden om person/er) Hvornår (tid) Hvor (sted) Hvad (beskrivelse/defintion af emnet) Hvordan (ydre/indre relationer, sammenhæng, metode) Hvorfor (årsager - topik) Den beskrivende vinekl Den begrundende vinkel

Dispositio – at strukturere stoffet Disponere stoffet med det formål at: Begrænse stoffet Fokusere på det væsentlige Skabe en overskuelig struktur Tage modtageren ved hånden Den klassiske dispositio (taledisposition): Exordium (indledning) Partitio (indholdsoversigt) Corpus Narratio (sagsfremstilling) Argumentatio Probatio (egne argumenter) Refutatio (gendrivelse af modargumenter) Peroratio (slutning)

Elocution – valg af sprog og stil Hvilket sprog skal man bruge? De klassiske taledyder hjælper os på vej: Aptum = passende (enighed om emnet mellem afsender og modtager + den passende situation) Puritas = renhed (grammatisk korrekt sprog) Perspicuitas = gennemskuelighed (undgå fyldord og oppustet sprog, tvetydigheder og forkert ordvalg) Ornatus = udsmykning, pynt (stilfigurer, særlige vendinger, udtryk og ord) Evidentia = anskueliggørelse (billeder/forestillinger som taleren skaber i modtagerens bevidsthed)

Elocutio - at vælge sprog og stil Billedsprogets funktion Gør teksten nemmere at huske for både afsender og modtager – et levn fra en ”mundtlig tid” Øger forståelsen Giver talen en æstetisk dimension Eks. http://www.youtube.com/watch?v=y06jAnRDWco

Elocutio - ornatus Redundans (gentagelsen) Antitesen (modsætningen) Anafor (gentagelse af første led i en sætning) Epifor (gentagelse af sidste led i en sætning Tautologi (gentagelse af indholdet med andre ord) Triaden/Tretrinsraket Antitesen (modsætningen) Metaforen/billedet Rim Enderimet Allitteration (bogstavrimet) Vokalrimet Apostrofe (henvendelse, påkaldelse) Exclamatio (udbrud) Aposiopèse (selvafbrydelse) Litote (underdrivelse) Hyperbel (overdrivelse

Memoria – at huske talen Husketeknikker Indlæringen af manuskriptet Lær indledningen og afslutningen udenad Stikordsmanuskript

Actio – at fremføre talen Stemmens styrke, højde, klangfarve Artikulation Sproglig frasering Tempo Kropssprog og gestikulation Øjenkontakt Tilstræbelser til dialog (spørgsmål – taleren besvarer, udfordrende påstande, humor, brugen af ”vi” osv.)

Appelformer Tre måder at argumentere/overtale på: Logos – logisk/sagligt Etos – etisk/troværdigt Patos – emotionelt Men inventio, elocutio og actio bidrager til overtalelse/modtagers tilslutning – alle elementer i den retoriske situation spiller en rolle for modtagers tilslutning/overtalelse

Logos Appel til modtagers fornuft Forsøg på at overbevise ved at anvende: Saglige argumenter Begrundede påstande Fakta Statistikker Ekspertudsagn Erfaring, Sammenligninger Almene antagelser

Logos - eksempler Videnskabelig argumentation/retorik: http://www.youtube.com/watch?v=pv06PyUONIo

Etos Appel til talerens troværdighed Høj etos = godt omdømme De længerevarende følelsers appelform Modtagerens opfattelse af talerens sunde dømmekraft talerens menneskelige egenskaber, dyder og moral talerens indstilling og velvilje overfor tilhøreren Afsenders etos vurderes af modtager Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan skabe den i løbet af talen

Etos - eksempler

Patos Appel til modtagerens kortvarige/spontane følelser Udbredt brug af ornatus og evidentia Ofte værdiladet sprogbrug og udpræget stil Udpræget brug af afbrydelser, under- og overdrivelser Forsøg på at overbevise ved at fremkalde stærke følelser hos modtageren: raseri/mildhed venskab/fjendskab frygt/håb skyld/skamløshed indignation/medlidenhed beundring/misundelse

Patos - eksempler LMS’ film om anoreksi: http://www.youtube.com/watch?v=MBqS-Nk6QZI Film med kørselsadvarsler: http://www.youtube.com/watch?v=wUVu5KhFmmQ

Appelformerne – at overbevise modtageren En god kommunikatør/taler benytter alle tre appelformer: Har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere Vil overbevise nogen om noget, er troværdig og har noget på hjerte Motiverer, engagerer, gør det komplekse forståeligt, skaber tillid, berører En god tale skal på én gang kunne belære, behage og bevæge. (Ravn Jørgensen)

Eksempel - Clinton http://www.youtube.com/watch?v=uzDhk3BHi6Q

Hvornår har vi brug for at kunne overbevise hhv Hvornår har vi brug for at kunne overbevise hhv. overtale i organisatorisk regi? Eks. 1: Når man skal overbevise eller mentalt ”flytte” medarbejdere, når man vil have dem til at ændre adfærd Eks. 2: Når man skal overbevise ledelsen om nyttigheden hhv. relevansen af en et valg, et tiltag, en beslutning m.v.

Logos og argumentation Stephen Toulmin Engelsk filosof og logiker Skrev i 1958 bogen ”The Uses of Argument” Opstillede en model, tænkt som universel analysemodel En sammensmeltning af de to klassiske argumentmodeller: Enthymeme/den retoriske slutning (deduktiv slutning vha. generel regel): F.eks. ”Mærsks forretningsimperium er drevet fornuftigt – ellers ville det ikke være så stort.” Logisk syllogisme (induktiv bevis vha. specifikt eksempel): F.eks. ”Shell er ikke til at stole på – tænk bare på Brent Spar-sagen”.

Argumentationsmodellen (1) - Obligatoriske bestanddele Påstand = Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? Belæg (direkte støtte for påstanden) = Hvad bygger afsenderen sin påstand på? Hjemmel (autoriserer, danner bro mellem påstand og belæg) = Hvordan kommer man fra Belæg til påstand? Belæg Påstand Evt. brug af argument-markører (eks. Derfor, altså, så) Evt. brug af argument-markører (Fordi, da, for) Hjemmel Giver tilladelse til at rejse fra belæg til påstand

Argumentationsmodellen (2) Den udvidede models frie elementer: Styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning Styrkemarkør (angiver styrkegraden af påstanden) = Hvor sikker er afsender på påstanden? Gendrivelse (rummer forhold, der sætter hjemlens autoritet ud af kraft) = i hvilke tilfælde gælder påstanden ikke? Rygdækning (yderligere dokumentation til hjemlen) = Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i hjemlen? Belæg Påstand (Styrkemarkør) (Gendrivelse) Hjemmel Rygdækning)

Argumentation - gendrivelse Når der er tvivl, er der også modargumenter At overbevise handler om at fremføre egne argumenter (probatio) og gendrive modargumenter (refutatio) Modargumenter kan være reelle eller tænkte Det kan være en idé at: Italesætte væsentlige modargumenter med det samme Eksplicitere eget standpunkt for at undgå misforståelser

Argumentation - eksempel (Nyhedsavisen 2/10-07)

Næste uge Forelæsning Øvelser Afsendermodeller og transmission Lineær kommunikation, signaler, redundans, støj m.m. Post-positivisme som videnskabsteoretisk position Øvelser Kampagner som afsender-/transmissions-orienteret kommunikation