Tekstkompetence og faglig læsning Tysk fagdidaktisk kursus 2014

Miver Miven har en utrolig stor betydning for din kontakt med og kontrol over redskabet. Det er derfor vigtigt at vælge miver i den rigtige længde og tykkelse og i det bedst egnede materiale. Valg af miver er ofte en smagssag, men hos Dukan kan du få det, præcis som du vil ha’ det. Vores sortiment rummer både træ-, metal- og aluminiumsmiver. De sidstnævnte er anodiserede, mens metalmiverne er overtrukket med plast. Mivernes længde varierer fra 1300 mm til 1800 mm, mens diameteren spænder mellem Ø22 mm og Ø 28 mm.

? Træmiver med respekt for miljøet Hos Dukan tror vi på, at alle må tage del i at beskytte de naturskabte ressourcer. Derfor går vi også aktivt ind i at beskytte miljøet. Det gør vi bl.a. ved altid at sikre os garanti for, at det træ, vi anvender, er lovligt fældet. Trætypen Ramin, der ikke må importeres i EU, findes således ikke i vores sortiment. Træ er et organisk materiale og kvaliteten svinger fra den ene levering til den næste. Derfor tester vi alle vores produkter grundigt for at sikre, at de overholder vores strenge kvalitetskrav. Miver stikprøvetester vi f.eks. ud fra både styrke, fleksibilitet og rethed. Forfatter: Ibenisha Svensson, SeSama.dk

Ordforråd og læsning Ordforrådet er den største enkeltfaktor med betydning for læseforståelse. 90 – 95 % af ordene skal forstås for at teksten kan læses. Op mod 98% af ordene skal forstås, hvis læseren skal have det fulde udbytte. Min 95% skal forståes, før læseren kan lære nye ord ud fra konteksten. Hvis læseren kender mindre end 90% af ordene, læses teksten kun med henblik på afkodning.

Hvad er det? Placeres lettilgængelig og synlig et sted, alle kender til. I Entréen eller på en andet centralt sted i nærheden af køkkenet. I bilen bør den placeres foran førerens stol og i båden ved siden af førerens plads. Anvend altid den medfølgende holder. Kontrol bør finde sted hver måned. Kontrollér manometret, som sidder i bunden. Hvis viseren står inden for det grønne felt, er trykket tilstrækkeligt. Hvis viseren står indenfor det røde felt, er trykket for lavt, og omladning må finde sted. (Fra: Babelstårnet)

Disposition Undervisningsvejledningen Faglig læsning Tekstkompetence Læsningens komponenter Før-læsning Under-læsning Efter-læsning Afrunding

Undervisningsvejledningen - stx 2.1.1.2 Læseforståelse Arbejdet med skrevne tysksprogede tekster er i vid udstrækning grundlaget for elevernes sproglige arbejde, både det receptive og det produktive. Eleverne er fra folkeskolen vant til at arbejde med tekster, og deres læsefærdighed skal i stigende grad trænes, da der i den gymnasiale undervisning lægges vægt på, at eleverne gennem læsning udvider deres forståelse af kulturen i tysksprogede lande.

Undervisningsvejledningen - hhx 3.2.2 Læsefærdighed Valget af læsestrategier er bestemt af, hvorfor man har valgt at arbejde med den givne tekst. Elevens viden om formålet er derfor vigtig. Der kan anvendes forskellige læsemetoder med hver deres formål Der findes forskellige læsestrategier, som hver har sit formål: skimming, scanning, global- og intensiv læsning (læsestrategisk kompetence).

En udfordring – faglig læsning Faglig læsning = at læse for at lære Hvad skal man lære ved at læse i tysk? At tilegne sig ordforråd, sprog, grammatik? Dvs. at lære at LÆSE sproget? At tilegne sig ordforråd, sproglige mønstre og grammatik, for at kunne tale og skrive sproget? At opnå viden om Tyskland og tysksprogede lande? At kunne læse autentiske tekster i autentiske situationer? Står det klart for eleverne, hvad formålet med læsningen er?

En udfordring - tekstkompetence Dialogisk Systematiseret viden Udformet som tekst 3 Forklare, interviewe (hvorfor?) Dialog, med fokus på årsager, grunde, oprindelse 4 Fagtekster 1 Snakke (hverdags-kommunikation, chat, sms..) 2 Fortælle (godnathistorier, triviallitteratur, enklere avistekster, eventyr) Dagligdag Schmölzer-Eibinger og Tselikas

Læsning = afkodning x forståelse Hvad er læsning? En simpel model: Læsning = afkodning x forståelse

Læsningens delkomponenter

Førlæsning

Et eksempel Hausaufgabe: Schreibe 10 Wörter, die das Bild beschreiben. Ordforråd For-forståelse Undren Aktiverer viden om verden Visuel forståelse Motivation Informationssøgning Sprechanlass Hausaufgabe: Schreibe 10 Wörter, die das Bild beschreiben. Kugelstoßer(in) Maskulin Konzentration Sport Fokus Weiblich/männlich Wettbewerb Doping…

Læseformål Læseformålet i sprogfag kan være uklart Grundlag for det sproglige arbejde – receptivt og produktivt. Skal eleverne lære gloser til et emne? Særlige sproglige mønstre? Reflektere over tekstens indhold? Eleverne skal opnå viden om kulturelle forhold. Læse for at indsamle viden? Fx AT, SRP, tekster om tyske forhold. læse for at få en kunstnerisk (litterær) oplevelse?

Det er en skriftlig aflevering Læselog En meget konkret måde at give elever et generelt læseformål. Die Vokabeln, die ich nachgeschlagen habe… Ein Satz, den ich nicht völlig verstehe, der aber doch wichtig scheint… Ein wichtiger Satz, den ich verstehe… 5 Schlüsselwörter Das Thema des Textes… Das wundert mich Das möchte ich fragen … Tip! Det er en skriftlig aflevering

Morgen Lyrik? scheint die Sonne Wettervorhersage? Teksttyper Overordnet kan man skelne mellem 5 teksttyper: en berettende en instruerende en beskrivende en argumenterende en forklarende Teksttypen bør styre læsningen – gør den det? Morgen scheint die Sonne Lyrik? Wettervorhersage?

meningssøgende proces! Ja!! Hvad troede du, det var? Den gode læser Læsning er en ”aktivt meningssøgende proces”. (Arnbak mfl.) Læseren skal være parat til at danne indre billeder af tekstens indhold. Læseren skal aktivere sin allerede bestående viden om et emne. En aktivt meningssøgende proces! Ja!! Hvad troede du, det var? DDR – er det et land??!!?? …måske en sportsklub?

Det indre univers Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at sætte indre billeder på tekstens univers i før-læsningen? Billeder af personerne (Heidi Krieger) Mind-map (Was verbindest du mit…?) Skriv i samme genre (Læs og forstå hovedpersonens motto og vælg selv et motto, som du præsenterer for klassen) ”Se teksten an” – tal om overskrift, genreforventninger, centrale gloser Begynd forløbet med en informerende tekst Et resume af teksten på dansk?

Aktiver elevens viden om verden

Ordforråd Ordforråd er DEN største enkeltfaktor af betydning for læseforståelse Aktivitetsforslag: Lad eleverne ”terpe” gloser forud for læsningen Lad eleverne bruge hyppige ord fra teksten aktivt Lad eleverne lave ordnet forud for læsningen Giv eleverne et resume på dansk Giv eleverne mulighed for at gætte, selvom de ikke har fuldkommen forståelse af ordene – fx ved at fortælle, at de skal finde ”Wer – wo – was – wann – warum” Lad eleverne møde ordene i en dicto gloss …

Fokus på afkodning Hvis man vil træne afkodning, har jeg nogle forslag. Eleverne øver højtlæsning hjemme. Eleverne øver højtlæsning i skolen mhp. at læse et selvvalgt og centralt tekststykke højt og begrunde valget.. Flere muligheder for at indspille oplæsningen – fx mailvu, screencast-o-matic mfl.

Undervisning Strategier For at blive en god læser skal man have: Deklarativ viden - fx hvad man gør med nye, ukendte ord i teksten? Afkodningsstrategier - transparente ord, sproghistorie, stavelsesdeling og morfemdeling Vide, at man sommetider kan gætte ordets betydning ud fra konteksten (men også, at det kræver at man forstår rigtigt meget af teksten!) Procedural viden: Hvordan anvendes strategierne? Conditional viden: Hvorfor og hvornår er det nyttigt at bruge hvilke strategier? Hvordan kan jeg huske det læste? Undervisning

Progression i før-læsningen? At flytte fokus fra den enkelte tekst til mere generelle strategier? At lade eleven definere behov i højere grad? At stille større krav til ordforrådet? At lade eleverne læse længere tekster? At lade eleverne stille spørgsmålene? At tvinge eleverne til at reflektere? Krav til elevens viden om verden?

Overvejelser om før-læsning Hvilke(n) af læsningens komponenter vil jeg fokusere på? Vil jeg fokusere på elevernes læsekompetencer generelt, eller på elevernes læsning af den konkrete tekst? Skal jeg arbejde med elevernes ordforråd forud for tekstlæsningen? Hvad er egentlig læseformålet? At opnå viden, ordforråd, få en kunstnerisk oplevelse eller…? Hvilken teksttype er det – og kan eleverne umiddelbart erkende det? Skal eleverne arbejde med før-læsning hjemme eller i skolen? Hvordan kan jeg motivere eleverne gennem før-læsningsaktiviteten – skal den fx munde ud i et konkret produkt? Hvad kan jeg gøre for at støtte eleverne i at danne ”indre mentale repræsentationer af indholdet”?

Under-læsning

Læserens indre billeder… Die Frau, die sich meiner annahm, tat es fast grob. Sie nahm meinen Arm und führte mich durch den dunklen Hausgang in den Hof. Oben waren von Fenster zu Fenster Leinen gespannt und hing Wäsche. Im Hof lagerte Holz: in einer offenstehenden Werkstatt kreischte eine Säge und flogen die Späne. Neben der Tür zum Hof war ein Wasserhahn. Nach dem Zweiten Weltkrieg? Aber die Häuser sind nicht zerstört – es ist nicht gleich nach dem Krieg Nein, nicht Heute… Es gibt viel Wäsche – und eine Werkstatt Wann spielt die Handlung? Heute? Im Osten oder im Westen?

Fokus på udvikling af strategier Et bogmærke Følg op med CL-strukturen ”Rollelæsning”… http://www.lr-web.dk/Alinea/pdf/bogmaerker/775_8_Bogmaerke_laeselyst_laeseforstaalse.pdf

Fokus på forståelse I-bøger rummer mange nye muligheder. NB! Link! I-bøger rummer mange nye muligheder. En lav-teknologisk løsning: Klip teksten op – lad eleverne søge sammenhæng og rækkefølge.

Fokus på sprogtilegnelse… Forbinde receptive og produktive færdigheder – men hvordan? Eleverne arbejder allerede under læsningen med sprogproduktion på baggrund af teksten. Skal de skrive den om? Læse den højt? Lave et oplæg på baggrund af dens indhold? Finde gloser? ?

Et enkelt eksempel…

Spørgsmål til under-læsning… Hvor skal det foregå? Hvad er formålet? Er der fokus på forståelsen af den enkelte tekst? Er der fokus på udvikling af generelle strategier? Er der fokus på tilegnelse af gloser eller sproglige mønstre?

Efter-læsning

Hvad var læseformålet? Blev læseformålet opfyldt? Fandt jeg 5 nøgleord? Kunne jeg svare på mine VØL-spørgsmål? Fandt jeg ud af, hvilke personer, der optræder i teksten? Kan jeg stille nogle gode spørgsmål til teksten? Kan jeg huske gloserne, jeg skulle lære? Viden? Glosekendskab? Task? Produkt? Fortolkning? Erhvervelse af læsestrategier/automatisering? Sprechanlass? Undersøgelsesgenstand? Oplevelse?

Grunde til at læse Læsningen kan opfylde nogle behov hos læseren: Behov for underholdning Behov for information Behov for identifikation Læserens personlighedsdannelse Det er vigtigt at efterlæsningen ikke kun er kontrol, men også bidrager til at opfylde læserens behov.

Læseforståelse Undervisning i læseforståelse bør ikke koncentrere sig om ”kontrolspørgsmål”, men om at gøre mødet mellem læser og tekst så frugtbart som muligt. Vi skal føre samtaler med eleverne om deres forståelse Og hvis vi alligevel vil kontrollere: Multiple choice Referat (evt. præsenteret som en anden genre – nyhedstelegram) Nøgleord Lav en tegning/tegneserie Andre muligheder for re-medialisering.

Læseren og teksten Læseforståelse finder sted, når læseren aktiverer indre forestillinger på baggrund af tekstens ord. Læsning er en aktivt meningssøgende proces. Læseren skal trække på sin baggrundsviden og forbinde den med teksten for at læse Læsningen stiller krav til læserens tekstkompetence Receptionsæstetikken: Betydningen opstår i mødet mellem tekst og læser. Derfor er der en pointe i, ikke kun at stille kontrolspørgsmål.

Den gode læsning Den gode litteraturfortolkning er den, der kan gøres til genstand for en meningsfuld samtale (Kaspersen). Den gode læsning er den, der er interessant for andre end læseren selv. Mon ikke man kan udvide den opfattelse til at omfatte andre teksttyper?

Spørgsmål… Hvad var læseformålet? Hvordan kan man (eleverne? læreren?) vide, om det er opfyldt? Hvor skal efterlæsningen finde sted? Hvad skal efterlæsningen gøre? Konsolidere ordforråd Stimulere sprogproduktion Samle op på ny viden? Kontrollere tekstforståelsen? Øge elevernes tekstkompetence? Øge elevernes refleksion? …

Og til allersidst… Jeg har fået lagt 3 tekster op på black board. De er korte og praksisorienterede. Dorthe Carlsen: Baglæns og på høje hæle – om faglig læsning. Interview med læseforsker Elisabeth Arnbak om sprogfagenes særlige udfordringer Mathilde Sinding, læsevejleder, med konkrete forslag til undervisningen. Prøv også systimes iBog ”Fag og læsning” – om bl.a. skærmlæsning vs. læsning på papir.

Vær nysgerrige… Brug jeres viden om læsning til at blive klogere på elevernes læsning. Hvad lykkes faktisk for dem? Hvor kommer de til kort? Hvordan kan man møde dem der, hvor de går i stå? Hvordan kan man lære dem strategier, så de med tiden mestrer læsning på tysk bedre? Hvordan kan man nuancere elevernes syn på, hvorfor det ikke altid lykkes?