Undervisningsministeriet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Kommunikation.
Om at facilitere Facilitering, fra fransk facile = nemt, let
National konference for VUM superbrugere
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Arkitektur - data.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
Analyse- og udviklingsmodel
TAG EJERSKAB  FJERN BARRIERER  BESLUT PÅ STEDET
Målsætning S.M.A.R.T Målsætningen: Ingen detaljeret målsætning
It-ledelse for ikke-it-chefer
CSI i forsvaret.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Innovation i med og modvind – historien om at ville og være på vej
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
# DUA SEMINAR 2010 BRUGERINVOLVERING - hvordan? Ole Nielsen, COWI 5. oktober okt 2010 DUA SEMINAR 2010.
Empowerment og sundhed
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra skolens ledelsesteams’ selvevaluering.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra kommunale repræsentanters selvevaluering.
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg for ledelsen m.fl.
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Forskellig forståelse af opgaven Michael Hald Konsulent KL
Procesværktøjer.
Konkurrenceudsættelse – organisering, produktivitet, effekt FOPS arrangement , v. Henning Nilausen Indlægget kommer ind.
Kodeks for offentlig topledelse
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA.
IBC Kurser Ole Høyer 1 VVU Akademiuddannelse i Ledelse Lederskab Dag 3.
State of the union INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING.
1 ProLeague - High performance leadership BEDST …når det gælder.
Innovationskultur i Aarhus Kommune Hvorfor nu det der opfinder-noget? -Fortællingen om arbejdet med innovation og effektivisering af kommunens drift……
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Illustrationer til undervisningsbrug
Direktoratet for Kriminalforsorgen
til implementering af retningslinjer i almen praksis
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Briding the Gaps Between Developers and Users v. Grudin Indledning Faktorer som kan påvirke bruger involvering Kontrakt udvikling Produkt udvikling Intern.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Strategi til implementering af forandring - At vælge den rigtige strategi.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Fra kompetenceudvikling til Hverdagsimplementering - for at handle anderledes må vi tænke anderledes!
Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
v/ Henrik Skovdal – Partner i Promentum
Uddannelse i sygefraværshåndtering
SUF - gevinstrealisering
Introduktion til ”Sæt kerneopgaven i spil”

KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
En fælles platform til integreret styring af ressourcer, projekter og budgetter hos DIN Forsyning Projektchef Henrik Blicher fortæller om hvordan en uigennemsigtig.
Gevinstforløb SBSYS – Forandringsteam BKF
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Humanistisk Entrepreneurship 9 BMG 5 Proces
Værktøj: Det dobbelte bogholderi
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Præsentationens transcript:

Undervisningsministeriet Implementering Oplæg på SIP dag 1 Undervisningsministeriet

Klare mål og indikatorer

Formålet for indsatsen skal være kendt! Hvorfor? Hvordan? Formål Hvorfor gennemføres indsatsen? ”For at…” Leverancer Hvordan realiseres formålet? ”Ved at levere…” (Det, vi har i hånden, når indsatsen er færdig) Indikatorer/Succeskriterier Er formålet opnået? Måling af indsatsens effekt i drift (måler om formålet er opnået) SMART

Gevinster på tidslinje LEVETID FOR INDSATSENS EFFEKTER Gevinster på tidslinje INDSATSENS LEVETID År 4 År 2 År 1 År 0 IDE Indikator: Målgruppe engageret/ Forv. Engageret 3,2 på 5-skala  PLANLÆG- NING GENNEM FØRELSE DRIFT Gevinst: Målgruppens tilstand forbedret

God forandringsledelse – 3 vigtige processer

To teoretiske sværvægtere

Forandringsledelsesprocesser Nu Vision Forståelsesproces Acceptproces Faglig proces

Implementeringstaktik

Valg af implementeringstaktik Organisation opdeles Big bang Domino Opgaven opdeles Pilot Kaskade Små skridt Implementeringstaktikken er den overordnende fremgangsmåde, der vælges i Implementeringen med fokus på udrulningstakten. Afhængig af Opgavens omfang, Forandringsparatheden og Ambitioner/risikoaccept kan der anlægges flere forskellige taktikker: Big Bang er betegnelsen for den totale og samtidige implementering – den vælges ved store tempokrav, hvis opgaven er enkel og umiddelbar, eller hvis det af konkurrencehensyn er nødvendigt at indføre hele løsningen simultant. Eksempel: _________________ Små skridt er modsætningen og repræsenterer en søge lære proces. Når der er bedre tid eller når usikkerheden om løsningen er stor kan det være en ide. Domino indføres løsningen i nogle områder og centre først og sidenhen i andre. I domino koncentreres implementeringsindsatsen om færre enheder. Gennemførelsesprogrammet er udtryk for en dominotaktik Kaskade indføres dele af løsningen – f.eks. grundfunktionaliteten i et system. Senere bygges nye funktionaliteter på. Kaskaden sikrer, at vi kommer i gang hurtigt overalt Pilot betegner et specialtilfælde, nemlig at løsning og/eller implementering først testes og derefter udrulles. Piloten vil ofte ske i udviklingsfasen. Implementeringstaktikken bør drøftes nøje i sparringsgruppen Ambition, tempokrav og risikoaccept Opgaveomfang og forandringsparathed Træf et valg!

Implementeringstaktikker - karakteristik, styrke & opmærksomhedspunkter

Hastighed

Udfordringen: overvinde modstand Ydeevne Løbende forbedringer Nye præstationsnormer (2) (1) Fortvivlelsens afgrund “valley of despair” En mere matematisk måde at se det på …. illustrerer hvad det er vi taler om! (Tegn evt. vandrette linier udfra “så langt man nu når”) Tid Mål At eliminere afgrundens dybde (1) og tid (2)

At læse interessenterne rigtigt

Prisen for forandring – det dobbelte bogholderi Nu Mål = “Brændende platform” “What’s in it for me..?” Vision

Facilitering

Klassisk facilitering Traditionel spørgsmål/svar Kontrol over indholdet og fuld empowerment – kan ikke opnås i samme procesgreb Empowerment Klassisk facilitering Demonstrationer Eksempler Traditionel spørgsmål/svar Eksperten/ rådgivning Kontrol Hvad sker der i relationen ml. coach og coachee??????? Kan ikke give magt fra sig , skal selv tage den, derfor drejer det sig også om at få etableret en kontakst, hvor det bliver tilgængeligt at gå ind og tage kontrol over eget lliv. Hvordan kan man som coach gå ind og etablere en relation, hvor det bliver nemmere for vores coachees at gå ind og tage ansvar og handling Ved at give coachee gunstige betingelser for tilegnelse af magt støtter vi dem også i udv, af selvværd og selvtilid Et billede på, hvordan udbyttet af processen kan skabes af deltagerne selv, og ejerskab og involvering kan optimeres fra konsulentens side.

Vi kan befinde os i forskellige roller i de opgaver vi løser Vi kan befinde os i forskellige roller i de opgaver vi løser. Projektlederen går mod at være faciliterende. Fagspecialist Rådgiver Træner Facilitator Iscenesætter Specialist kompetencer Proces kompetencer De er ansat som konsulenter, har forskellig baggrund. De yder forskellig former for rådgivning omkring Konsulentrollen Formål: Introduktion til de forskellige roller man kan påtage sig som konsulent Fortæl først om de tre roller – byd herefter op til dans – (husk at have lavet trekanten inden) Byd op til dans (trekant på gulvet – rådgiver – træner - facilitator) 1) ”Hvor vil I placere jer som konsulent i forhold til de opgaver I løser i dag?” 2) ”hvad kunne I godt tænke jer at gøre mere af?” Forskellen på eksperter og rådgivere (flip) – hvad er I? og hvad betyder det for jer i jeres praksis? 30’ Introduktion til de forskellige konsulentroller herunder forskellen på træning og facilitering (3) – evt. konsulentmatricen (dansemetaforen) – husk analytiker og iscenesætter samt det udvidede T (samt spørgsmål) Lav flip: EKSPERT/RÅDGIVER Ekspert: Målet er at få ret Målet er at hjælpe Leverer svar Leverer forståelse, mening, indsigt Løser problemer Hjælper ‘kunder’ til at træffe deres egne beslutninger Styrer / bevarer kontrol En hjælp til opdragsgiver Arbejder med logik Arbejer med logik og ‘kundens’ følelser og psykologi Beslutter Foreslår Arbejder unden kontakt til ‘kunden’ (udover i start og slutningen af projektet) Samarbejder med ‘kunden’ gennem hele forløbet

Iscenesættelsens faglige dimensioner At skabe det passende fysiske og mentale miljø for arrangementet Miljø Procesdesign At designe processen før, under, efter og efter efter, så der er den rigtige vekselvirkning Metode At have besluttet en metode til at facilitere. Opgave og mig Formål, succeskriterier, leverancer og rammer og plan Mennesker At bringe deltagerne i spil på en optimal måde med hensyn til deres præferencer, relationer, kontekst og læringsstile