Kursus: ‘Screening i miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2013 August 2013

Screening i beslutningsperspektiv og organisatorisk perspektiv: Hvordan bliver screeningen et effektivt værktøj? V. Lone Kørnøv og Ivar Lyhne

Pointer 1. Vurdering af væsentlighed står centralt i screening – og forbundet med udfordringer 2. Miljøvurdering fungerer som et uformelt uafhængigt reguleringsinstrument  ‘Selv-regulering’ via screening er legitim og meningsfuld 3. Der er cases hvor screening ikke vurderes relevant – eller slet ikke overvejes – hvilket der kan stilles spørgsmål til miljømæssigt og retligt

1. Vurdering af væsentlighed står centralt i screening

Screening sker med afsæt i væsentlighedskriterier VVM  § 3. …..  Stk. 2. Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg, som er opført på bilag 2, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt). Kommunalbestyrelsen skal ved vurdering af, hvorvidt der er VVM-pligt, tage hensyn til kriterierne i bilag 3” SMV ”Afgørelse af, om en plan eller program er omfattet af § 3, træffes af den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet. Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 af, om en plan eller et program efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 2. Stk. 3. ….”

Vurdering af ’ikke-væsentlighed’ skal argumenteres og offentligøres VVM  ”§ 5. Afgørelser om, 1) at et anlæg, der er opført på bilag 2, ikke er VVM-pligtigt, idet anlægget må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, eller 2) ……. skal offentligt bekendtgøres”. SMV  ”§ 4, Stk. 4. Hvis myndigheden træffer afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering, skal myndigheden snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet offentligt bekendtgøre denne afgørelse og begrundelsen herfor. ….”

Hvorfor vigtigt at vurdere væsentlighed? 1. Miljømæssig dimension  Få fundet frem til de konsekvenser som kræver afbødning for enten at fjerne påvirkningen, eller reducere til en acceptabelt påvirkning 2. Økonomisk/administrativ dimension  Få anvendt ressourcer på væsentlige miljøforhold (afgrænsning) 3. Demokratisk dimension  Få gjort grundlaget for politisk og offentlig stillingtagen overskuelig ift. væsentlige aspekter

Vurdering af væsentlighed ’går begge veje’! Projektets eller planens påvirkning af miljøet Miljøets påvirkning af projektet eller planen  Klimaforandring er et godt – og svært – eksempel:  Nyt byområde – uden væsentlig konsekvenser i sig selv  Påvirkes af f.eks. stigende grundvandsstand eller regnvand fra andre højere liggende områder  Vandplanernes indsatser påvirkes af klimaforandring  Og dermed også deres konsekvenser

Hvad siger NKN om screeningspraksis for SMV?  Manglende anførelse i screeningsafgørelse om hvilke bestemmelser i lovens § 3 en afgørelse er truffet efter  Vigtigt at gøre klart hvilken bestemmelse der er truffet afgørelse efter  Fx ”….plan er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i §3, stk. 1, nr.1”  Tilfælde med mangelfuld hensyntagen til kriterierne i bilag 2  Vigtigt at gøre klart:  Hvilke kriterier i bilag 2 kommunen vurderer ud fra  Hvilke faglige vurderinger der er lagt til grund for afgørelse NKN vil helst ikke tilsidesætte kommunernes faglige vurderinger af væsentlighed. Dog kræves faglige vurderinger!

Screeningsafgørelse  Husk lov-bestemmelsen  Husk begrundelse for afgørelsen!!! ”…….I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag er der udarbejdet en screening, der ikke giver anledning til at der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering (miljørapport) for gennemførelsen af lokalplanen. Dette skyldes især, at lokalplanen omfatter et mindre areal, hvis anvendelse udlægges til boligformål. Boligerne skal tilsluttes offentlig kloak, samt tilsluttes den eksisterende kollektive varmeforsyning i området. Ligeledes skyldes det, at lokalplanens område ikke er omfattet af nogen fredninger, beskyttelseslinier eller lignende. Endvidere er der gennemført bl.a. en orienterende forureningsundersøgelse indenfor lokalplanområdet, der ikke har påvist at der skulle være en egentlig jordforurening i området. Yderligere har en gennemført arkæologisk forundersøgelse for fortidsminder heller ikke påvist, at der er væsentlige fortidsminder der skal bevares……”

Nævnet om grundlag for VVM screening  ”En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for en mere indgående undersøgelse for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der bør foretages en VVM-vurdering.” (NMKN, ) KN%2fPlanloven+VVM%2f&docId=nmk h-full

Nævnet om vægtningen af kumulation i vurderingen af væsentlighed  ”Den kumulative effekt er en faktor, der også skal indgå i screeningen, men efter nævnets praksis på en anden måde, og normalt med mindre vægt, end ved fastlæggelsen af hvilke miljøpåvirkninger, der følger af det aktuelle projekt. Undtagelsen fra denne hovedregel er bl.a. kumulative påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder.” (NMKN, ) anloven+VVM%2f&docId=nmk h-full Aktivitet Konsekvens A Aktivitet

2. Miljøvurdering fungerer som et uformelt uafhængigt reguleringsinstrument

EU’s vejledning om VVM screening  “Screening is the process of determining whether or not EIA is required for a particular project.”  “The CA makes a decision on whether EIA is required. This may happen when the CA receives notification of the intention to make a development consent application, or the developer may make an application for a Screening Opinion. The Screening decision must be recorded and made public.” Projekt ansøgning/anm eldelse Screening VVM krævet VVM ikke krævet

VVM screening fungerer som et uformelt selvstændigt reguleringsinstrument  Screening forandrer projekter for at undgå VVM pligt og/eller reducere VVM arbejdet  Ændringer sker forud for projektansøgning og under formel screening  Næsten 50 % af projekter ændres arstal/2003/Udbyttet_VVM.htm  Screening er mere end en ‘VVM filtreringsmekanisme´

Uformel screening i praksis Projekt ansøgning/ anmeldelse Screening Projekt ikke ændret Projekt ændret VVM krævet VVM ikke krævet Projekt ændres Indirekte effekter af screening Direkte effekter af screening

Bygherrens mulighed og interesse i at udøve indflydelse på screeningen  Ifm. screeningsafgørelsen oplyses bygherre om myndighedens beslutning  I tilfælde af VVM pligt vil bygherre så ændre projektforhold der giver anledning til væsentlige konsekvenser  For mindre projekter (og derved mindre bygherrer) vil bygherre ofte stille sig bedre ved at ændre på projektet på baggrund af screeningsafgørelsen  Og har dermed ret til at anmelde og ansøge om tilladelse til ændrede/nye projekt (= fornyet screening)

‘Selv-regulering’ via screening er legitim og meningsfuld  Ser ud til at fungere som en øjenåbner for ansøgere/bygherrer, og skaber ideer for tilpasninger og optimering af projekter  Ser ud til at leve op til ‘selvregulering’  Ændringer er ikke forceret på ansøger  Men stimuleret af dialog – og win-win situationer  ‘Selv-regulering’ er legitim - og meningsfuld ud fra en administrativ og miljømæssig vinkel

Tilsvarende for SMV  ”Hvis planmyndigheden på grundlag af screeningen har fundet, at planen eller programmet skal miljøvurderes, kan planmyndigheden umiddelbart gå i gang med fastlægge det nærmere indhold af miljøvurderingen.  Planmyndigheden har i denne fase naturligvis også den mulighed at ændre planideen, således at miljøpåvirkningen afbødes og planforslaget ved en fornyet screening – herunder høring af berørte myndigheder – ikke længere antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og således ikke skal miljøvurderes.” (SMV vejledningen)  § 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

3. Der finder manglende screening sted i praksis

Uformel og formel screening Ingen opmærk- somhed på MV Vurdering: ’falder ikke indenfor’ ScreeningScopingVurdering……….. ’Uformel’ screening Formel screening

Eksempel 1: De ikke-lovpligtige planer  Før 2009:  Retlig fortolkning af Direktivet så alene planer/programmer der udarbejdes i henhold til lovgivning er omfattet af SMV  Efter 2009:  Planer/programmer som udarbejdes med henblik på at tilvejebringe et administrationsgrundlag er medtaget  Eksempler:  Klimaplaner, landskabsplaner, kvalitetsprogrammer for byudvikling, transportplaner, turismeplaner osv.  ”Stk. 3. I denne lov forstås ved:  1) Planer og programmer: Dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse  a) udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og  b) udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse.”

Eksempel 2: Energisektoren En medarbejder i et ministerium: ”Jeg tror ikke, at der er mange jurister, der er opmærksomme på kravet om miljøvurdering i forhold til [organisationens] planer” En medarbejder i et ministerium om en dokument, der medfører fysiske rammer (geografisk indsnævring): ”Som titlen siger, er der tale om forstudier og ikke et beslutningsgrundlag.” En kommune om deres varmeplan, som de administrerer efter: ”Efter Kommunens opfattelse og vurdering finder vi ikke, at varmeplanen er en egentlig plan, som vi kender dem fra de andre sektorer og ikke er juridisk bindende. [...] Det er først ved projektforslagene udarbejdet efter projektbekendtgørelserne at miljøeffekterne kommer til udtryk og derfor kan underlægges en miljøvurdering”

Screening i beslutningsperspektiv og organisatorisk perspektiv: Hvordan bliver screeningen et effektivt værktøj?  Anerkende – og bruge – at screening også er et trin til at forandre projekter og planer for det miljømæssigt bedre  Og det er legitimt og fornuftigt  Indtænke de ikke-lovpligtige planer og programmer – og foretage screeningen af disse  I vurderingen af ’væsentlighed’:  Vurdere såvel projektets/planens påvirkninger på miljøet som omgivelsernes påvirkning af projektet/planen selv 1. Andre bud? 2. Og hvordan får vi omsat dette i vores organisation?