Nyt fra forskningen – om initiativer og ny viden om miljøvurdering

Præsentationer af emnet: "Nyt fra forskningen – om initiativer og ny viden om miljøvurdering"— Præsentationens transcript:

1 Nyt fra forskningen – om initiativer og ny viden om miljøvurdering
Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2013

2 ’Brobygning’ mellem forskning og praksis
Centrale forskningsresultater og refleksioner over året der er gået En smagsprøve på lidt af det vi giver os i kast med

3 Fortsat ’brobygning’ mellem forskning og praksis

4 Eksempler på brobygning gennem det sidste år
Miljøvurderingsdag Netværk og ny inspiration Studenternetværk Nuværende og fremtidig arbejdskraft Kurser Opdatering af viden og kompetencer Forskningssamarbejde Konkrete opgaver og læring fra praksis ’Rejsehold’ Kreativitet og faglig dialog omkring jeres problemstilling Erhvervs PhD Skarpeste hjerner med løntilskud Den uformelle sparring i hverdagen Om gode eksempler, §, kandidater m.v. 2. Praktik hos Rambøll (VVM processen) + interne i DCEA 2. Kurser; Udover på MV dagene --- bla Kerteminde og Nyborg om MV, LCA for virksomheder og forskere, 3. Forskningssamarbejde: Spørgeskemaundersøgelse; Carbon footprint af Nuuk havn med Niras som projektleder 4. Rejsehold: Struer omkring bæredygtighedstjek af overordnet planlægning forud for planstrategi 5. PhD’ere: Morten Bidstrup i samarbejde med de danske regioner og videncenter for jordforurening Anna-Sofie i samarbejde med Grønlands Universitet og Mærsk Oil Sara Aaen med midler fra Energinet.dk

5 Centrale forskningsresultater fra i år og refleksioner om det kommende

6 Kort om nogle resultater
En forbedret tilgang til at sammenligne F&U-ansøgninger En italesættelse af behovet for at vide mere om miljøkonsekvenser, inden der gives støtte (med eventuelle efterfølgende SMV og VVM) Miljøovervejelser i forskningsprogrammet ForskEL De positive effekter af projekter på CO2-udledning er overrepræsenteret i VVM, og muligheder for at maksimere disse/finde yderligere positive synergier er til stede Potentialet for at bruge SMV som løftestang for klima er stadig stort Frivillige klimaplaner/strategier screenes oftest ikke Klimahensyn i miljøvurdering SMV’erne kan styrkes ift. strategiske elementer, såsom f.eks. alternativer og kumulative effekter Fungerer mere som værktøj til at godkende planer end til at udvikle planer Regionale råstofplaner Det seneste fænomen, som jeg har forsket nærmere i (dog ikke med egen empiri) er ’landgrabbing’ hvor udenlandske regeringer og selskaber opkøber jord i fattige lande især med henblik på fødevareproduktion eller biobrændstof produktion. ’Køreplan til et ressource effektivt Europa’ (2011) Mål: At i 2050 vil der ikke blive inddraget areal til bolig, industri, infrastruktur og rekreative arealer. Det betyder at inddragelsen af land nu vil skulle reduceres med et gennemsnit på 800 km2 per år i EU.  Umuligt at adskille dansk planlægning og internationale konsekvenser Tab af land til by og infrastruktur er oftest irreversibel, og leder også til væsentlige lokale konsekvenser Arealforbrug i miljøvurdering Miljøpåvirkninger som følge af storskala industriprojekter leder til væsentlige samfundsmæssige påvirkninger (allerede inden implementering) Social konsekvensvurdering supplerer VVM og SMV – og bidrager til inddragelse af offentligheden Sociale konsekvenser i miljøvurdering

7 Kontroversielle projekter – og miljøvurderinger – på dagsordenen
Eksempler Eftersøgning af skifergas i Frederikshavn Metrobyggeriet i København Deponi af atomaffald Råstofudvinding i Grønland Vandplaner M.fl. Konfliktemner: Forskellige værdier/holdninger til ’hvor vi skal hen’ Forskellige opfattelser af risici Forskel på miljøvurdering og ’virkelighed’ ved implementering Manglende og/eller sen inddragelse

8 Nye projekter om borgerinddragelse og miljøvurdering
”Konstruktiv borgerinddragelse” Spørgsmålene er f.eks.: Hvad er betydende for borgere bliver modstandere af infrastrukturprojekter? Hvordan ændres mening efter projektrealisering? Hvilke informationer ønsker borgerne? Hvilke metoder giver konstruktiv dialog? Deltagere: Energinet.dk, NST, ENS DCEA (Ivar Lyhne, Helle Nielsen og Sara Aaen) Følgegruppe Øge forståelsen af borgeres reaktion og interaktion Facilitere fælles udvikling af relevante metoder Integrere metoderne i Energinet.dk’s processer

9 “Borgerinddragelse i Grønland” Spørgsmål:
Hvilken opfattelse har interessenter (olieselskaber, myndigheder, NGO’ere) af borgerinddragelse i forbindelse med miljøvurdering af olieaktiviteterne i Grønland? Deltagere DCEA (Anna-Sofie Olsen og Anne Merrild Hansen) Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S

10 Nyt projekt i støbeskeen
Monitorering Observationer Nyt projekt i støbeskeen Mangel på viden i VVM sammenhænge om hvilke tiltag, der laves og hvorvidt disse har den ønskede effekt ”Overvågning i VVM – naturbeskyttelse og infrastrukturprojekter i Danmark” Spørgsmål: Hvilke afbødende foranstaltninger for natur indarbejdes i VVM – og hvordan overvåges? Hvad er gennemførelsen af tiltag og deres effekt? Deltagere: DCEA (Sanne Vammen Larsen, Lone Kørnøv, Per Christensen) HabitatVision A/S Erik Aude og Thorild Bennett

11 Ændringer som følge af nyt forslag til VVM Direktiv
Nyt og ’moderniseret’ direktivforslag Det miljømæssige fokus flytter sig i takt med samfundet – og viden – udvikles Bredden af forhold der skal vurderes i relation til ’væsentlighed’ er steget meget Nye substantielle emner ”tilstedeværelsen af projektet som helhed brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand, biodiversitet og dermed forbundne økosystemtjenester, så vidt muligt under hensyntagen til adgangen til disse ressourcer, også på baggrund af ændringer i klimaforholdene emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelsen af affald faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer) kumulationen af projektets virkninger med virkningerne af andre projekter og aktiviteter drivhusgasemissioner, bl.a. som følge af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug de anvendte teknologier og stoffer hydromorfologiske forandringer.” (Forslag til EU Direktiv, 2012) - Yderligere begrundet screeningsafgørelse Anerkendelse af projekttilpasninger

12 Kvalitet og kvalitetssikring i miljøvurderingsarbejdet
God kvalitet er både ift. rapport/redegørelse og processen Mange faktorer spiller ind ift. Kvalitet Erfaring, lovgivning, afgrænsning, dialog m.v. Og flere aktører spiller en aktiv rolle VVM Direktivforslagets indhold overdragelse af ansvar for redegørelsen til bygherre vil også have indflydelse på kvalitet ”Kvalitetssikringsordninger” Spørgsmål Hvordan kan kvalitetssikring foretages og institutionaliseres indenfor VVM området?

13 Tak for opmærksomheden