Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljø & Sikkerhed Kurt Egmose Lars Werner 1

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Fakta om Det Nye Universitetshospital i Aarhus Nybyggeri af ca. 270.000 m2 Ombygning af ca. 30.000 m2 Samlet anlægsbudget 7,5 mia. kr. Ca. 11.000 ansatte og studerende Ca. 5.000 patienter om dagen Flyttet 1mill.m2 jord Færdigt hospital ca. >500.000 m2 Provinsby (Ribe eller Skagen)

To spor Forsyningsby, Forum, Ringvej Udbudt i 10 store og 40 mindre projekter 3 storentrepriser (Råhus, Teknik, Aptering)

Eksisterende Skejby Sygehus DNU-projektet Eksisterende Skejby Sygehus Byggefelt Byggefelt Byggefelt Byggefelt Byggefelt Byggefelt Byggefelt Byggefelt Nordlige spor / Byggeplads Nord Byggefelt Byggefelt Sydlige spor / Byggeplads syd DNU-Projektet 5

Bygningsstruktur Behandling Sengebygninger Bygningsstruktur Teknik / logistik Behandling Behandlingsbygning med teknik- og logistiketage Sengebygning og kontorbygning over teknik- og logistiketage, behandlingsbygning og arkade Det Nye Universitetshospital i Århus I Phil & Søn I 02.12.2011

Danmarkshistoriens største ”husbyggeri” Byggepladsen fylder over 100 ha Der er omkring 250 entreprenører i gang Der arbejder over 1000 håndværkere på pladsen Der ankommer omkring 300 lastbiler med leverancer om dagen I øjeblikket bygges der for omkring 200 mio. kroner om måneden Det skal vi have til at spille sammen på en konstruktiv måde 7

.. og udfordringerne er mange Komplicerede trafikale forhold Tæt byggeri Ambitiøs tidsplan Nærhed til følsomme aktiviteter på Skejby Sygehus Yderst komplekse tekniske installationer 100.000 m2 fælles fællesområder Højt byggeri (4-8-20 etager) Flere kulturer og sprog En af de sikkerhedsmæssigt mest udfordrende byggeopgaver i den nyere danmarkshistorie

Bygherren gør hele forskellen! ”Vi vil skabe Danmarks en af Danmarks sikreste byggepladser. Vi tager vores ansvar alvorligt – og ikke vil acceptere at man bliver nedslidt eller kommer alvorligt til skade under opførelsen” ”Vi tror på at et godt samarbejde og et højt sikkerhedsniveau smitter positivt af på byggekvalitet og færdiggørelse til tiden – og dermed på projektets økonomi” Citater projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Siden 2009 har bygherren haft et ansvar for at koordinere arbejdsmiljø og sikkerhed At skabe en af Danmarks sikreste byggepladser er en stor udfordring – og kræver selvsagt en omhyggelig planlægning og styring. 9

Hvis vi gør som vi plejer – får vi de resultater vi plejer! Arbejdsmiljømål Det er målet at unødvendige belastninger og ulykkesrisici systematisk forebygges i projekteringsfasen Det er målet at undgå alvorlige arbejdsulykker (ulykker med personskader). Ulykkesfrekvensen for DNU- projektet som helhed må højst udgøre halvdelen af bygge-anlægsbranchen i danmark (DA´s årsmiddel) Det er målet at undgå at der konstateres alvorlige fejl og mangler i de sikkerhedsrunderinger som foretages af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator (røde felter i Mønsterarbejds-pladsen) Det er målet at Arbejdstilsynets inspektioner ikke afslører væsentlige fejl og mangler (udløser strakspåbud eller forbud) Det er målet at der etableres et beredskab, som sikrer en hurtigt og effektiv indsats i tilfælde af arbejdsulykker, brand og miljøuheld Hvis vi gør som vi plejer – får vi de resultater vi plejer! Og det er ikke godt nok! Aktiviteter rækker udover bygherrebekendtgørelsen

Ét projekt - 15 byggefelter - Én byggeplads Byggeeffektivitet Sikkerhed Økonomi Bæredygtighed Samarbejde og Sammenhold Sikring Æstetik Der er ingen tvivl om, at der kan sættes svimlende summer til, hvis man ikke får tænkt sig ordentlig om fra starten. I DNU-projektet kan vi jo ikke lade opgaven ligge til entreprenørerne. Arbejdsmiljø og Sikkerhed En velorganiseret og effektiv byggeplads med en god logistik er en afgørende ramme for sikkerhedsarbejde i byggefasen Gode velfærdsforhold (kantine, mandskabsfaciliteter) Byggeeffektivitet Gode rammer for entreprenørerne (LEAN conctruction) Bedre byggelogistik (leverencer, depoter) Mere optimal trafikplanlægning og -regulering Samarbejde Fælles kontorer, mødelokaler og kantine Fælles wifi og infoskærme Økonomi Reducere etablerings- og driftsomkostninger (stordriftsfordele) Fleksibel op- og nedskalering – øget brug af faciliteter Bæredygtighed Energieffektive bygninger, bedre udnyttelse af faciliteter Forbedret affaldshåndtering Sikring - Forebyggelse af tyverier Ordentlig indhegning, stram adgangskontrol, kameraovervågning Ingen stor tradition for at gøre meget ud af byggepladslogistik i Danmark (i projekteringsfasen). I DNU-projektet kan vi jo ikke lade opgaven ligge til entreprenørerne.

Fælles byggepladsfaciliteter Indhegning og Sikring/Overvågning Portvagt/Bomanlæg og Reception Adgangskontrol (id-kort, rundeller) Logistiksystem Kantine Bade- og Toiletfaciliteter samt Omklædning Kontorer og Møderum Affaldscentral Veje og P-pladser Salg af byggematerialer Materieludlejning Ingen stor tradition for at optimere byggepladsetablering og -drift i Danmark. 12

Sikkerhedskoordinering Vi er 5,5 arbejdsmiljøkoordinatorer i projektet Arbejdsmiljøkoordinering uafhængig af byggeledelsen Aktiv bygherre (deltager i sikkerhedsarbejdet ved rådsmøder, opstartsmøder, intro, kampagner, sikkerhedsmøder/rundering) mv.

Sikkerhedsarbejdet 1/3 af ulykkerne kan forebygges i projekteringsfasen 1/3 af ulykkerne kan forebygges i planlægningsfasen Videncenter for Arbejdsmiljø: Mere end 50 % af ulykkerne i en række store danske byggeprojekter kunne være forebygget i projekteringsfasen. Risikoen er indbygget i projektmaterialet (udfordringer i arbejdsmiljømæssig bygbarhed). Og det samme kunne mange andre ærgelser 14

Projekteringsfasen: At optimere bygbarheden Optimerede trafik og logistikforhold Gode pladsforhold og fremkommelighed Realistisk tidsplan (forceringsmuligheder) Sunde og effektive arbejdsmetoder Service og vedligeholdelse Mulighed for anvendelse af tekniske hjælpemidler Aktiviteter i en hensigtsmæssig rækkefølge Arbejdsmiljøvenlige byggematerialer Det ”rigtige” design Begrænset samtidighed Indretning af byggeplads og skurby Træning af de projekterende Systematisk Kortlægning og Risikovurdering

Teknisk Mockup Vi skal lave næsten 10 km installationstrace i korridorerne. At afprøve konkrete montage- og servicescenarier, og derved medvirke til at optimere sikkerheden under udførelse af arbejdet En fantastisk ramme for at inddrage leverandører, håndværkere og teknisk servicepersonale i design, montagemetode samt service- og vedligeholdelse af de tekniske installationer - så deres praktiske erfaringer bedre kan komme processen til gode.

Proaktive sikkerhedsledere – se ulykken før den sker! Samarbejdsworkshops Obligatorisk Sikkerhedsintro Sikkerhedsopstartsmøder med storentreprenør Opstartsmøder med hver enkelt arbejdsgiver Procesopstartsmøder Vi ønsker at fremme et velfungerende samarbejde imellem bygherre, rådgiver og entreprenører Godt begyndt er halvt færdigt. Forebyggelse – Proaktivitet. Opstartsmøder (før kontrahering/alle entrepriser) – gensidig forventningsafstemning, byggestyringsmetoder, roller, gennemgang af krav mv. Kontraktsgennemgangsmøder (efter kontrahering/alle entrepriser) Sikkerhedsopstartsmøde (sikkerhedsleder, projektchefen, byggeleder, bygherre, sikkerhedskoordinator) Procesopstartsmøde (før procesopstart/formand og sjak) – procesgennemgang, metoder materialer, indbringning – oplagring – montage, risici og forebyggelse, særlig instruktion, kompetencer, affald, informationer) 17

Procesopstartsmøder Vi har udpeget 18 processer betegnes som risikoområder Procesbeskrivelse Procesopstartsmøde Fx Gravearbejde Elementmontage Skalmuring Installationsmontage, korridorer og skakte Montage af lette vægge Tagdækning Montage af elevatorer Malerarbejde …

Procesopstartsmøder Koordinering med andre byggeprocesser i nærheden Materialer (oplagring, transport, håndtering) Kvalifikationer og instruktion af håndværkerne Information (tegninger og brugsanvisninger) Sikkerhedsforanstaltninger (rækværker, afdækninger mv.) Tekniske hjælpemidler og Værnemidler Sikkerheden ved anvendt materiel Affald og Oprydning Beredskab Tilsyn og kontrol Kurt

Andre særlige krav/indsatser Sikkerhedsleder (kædeansvar) Arbejdsmiljøplan Krav om dansktalende personer Elektronisk tilsyns og sikkerhedsrunderingsproces Sikkerhedshåndbog (DNU Sikkerhedsregler) Sanktioner og Præmiering Systematisk opfølgning på ulykker og alvorlige nærved-ulykker Fælles Beredskabsplan og -øvelser Minikampagner Sikkerhedsansvarlig til stede når der arbejdes Sikkerhedsansvarlig leder sikkerhedsarbejdet indenfor entreprisen Sikkerhedsansvarlige fører kontrol med arbejdsgiveransvaret (også hos sine evt. underleverandører) Sprog - Dansktalende som repræsenterer hvert sjak - Sprogkurser (Helsebyg, Norge)?? Obligatorisk Sikkerhedsintroduktion Er det tilstrækkeligt ? - varighed? - basisuddannelse som 7 dages kurser i danske arbejdsmiljølovgivning?’ - kontinuerlig uddannelse – tilbud om kurser på pladsen? 20

Sikkerhedsorganisation og -møder Arbejdsmiljøråd Koordinerende Sikkerhedsmøder Entreprisesikkerhedsmøder Ansvarlig: Bygherren Sikkerhedsansvarlige Ansvarlig: Arbejdsmiljøkoordinator Ansvarlig: Sikkerhedsleder

Arbejdsmiljøkoordinering Bygherren Arbejdsmiljø-koordinator Sikkerhedsleder (Entreprenør) Juridisk ansvar (overdraget koordineringsopgaverne til Rådgivergruppen Koordinerer i fællesområder imellem storentrepriserne Koordinerer i fællesområder indenfor storentreprisen

Sikkerhedshjelme - markeringer RÅHUS T TEKNIK A APTERING Bygherre: RØD Rådgiver: GRÅ Entreprenører: HI-VIZ GUL Gæster: ORANGE Driftsafd. AUH HVID Lars

Ulykkesstatistikken for DNU                                                                                                                          Det er blevet farligere at være håndværker på de danske byggepladser. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun Ulykkesfrekvensen Bygge-anlæg i Danmark (2013): 22,1 DNU-projektet: (31. december 2014): 11,5 (52%) Fravær Bygge-anlægs i Danmark (2013): 2,8 DNU-projektet (31. december 2014): 0,9 (32%) Byggebranchen i EU har omkostninger ved ulykker og sygdom på i alt 8,5 % af projektomkostningerne Logistikfejl, der fører til spild, svind, ventetider, merpris ved hasteindkøb, beløber sig til 10-15% af håndværker-udgifterne Ventetiden udgør mindst 25% af arbejdstiden